Rige samfund er servicesamfund
|
|
- Jonas Winther
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rige samfund er servicesamfund AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ De sidste år er udviklingen entydigt gået i retning af, at service fylder mere og mere i dansk erhvervsliv, og serviceerhvervenes stigende betydning er åbenbar på en lang række områder: 70 pct. af alle privatansatte er beskæftiget i servicesektoren, og havde de samlede serviceerhverv haft samme beskæftigelsesudvikling som industrien siden 1966, havde den samlede beskæftigelse været 32 pct. lavere! Serviceeksporten vokser hurtigere end vareeksporten, og bruttoværditilvæksten er steget mere inden for service end i andre erhverv. Dette er ikke kun en dansk udvikling; rige samfund er servicesamfund. Rige samfund er servicesamfund Industri og landbrug er naturligvis stadig vigtige dele af dansk økonomi, men servicesektorens dominans betyder, at løsningerne på Danmarks økonomiske udfordringer primært skal findes i servicesektoren. Videnserviceerhverv såsom itbranchen, rådgivningsvirksomheder mv. er højproduktive brancher, der stimulerer produktiviteten i andre brancher, og de operationelle servicebrancher såsom handel, transport, turismeerhvervet mv. understøtter beskæftigelsen. Serviceerhverv understøtter både produktivitet og beskæftigelse Figur 1 Beskæftigelsesudvikling, (1966 = 100) Privat service Total Industri Landbrug m.m Kilde: Danmarks Statistik: NAT18N og egne beregninger. Note: Offentlig sektor er defineret som gruppen offentlig service og forvaltning ; Landbrug m.m. omfatter landbrug, skovbrug og fiskeri er valgt som basisår, da nationalregnskabets data går tilbage til dette år. DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2014 # 6
2 Service fylder mere og mere Siden 1966 er serviceerhvervene blevet mere og mere toneangivende, når det gælder beskæftigelsen i den private sektor: Beskæftigelsen i serviceerhvervene er således steget over 45 pct. siden Samtidig er beskæftigelsen i industri og landbrug faldet hhv. 50,2 og 76,9 pct. i samme periode. Siden 1960 erne er service blevet mere toneangivende i dansk erhvervsstruktur På samme måde som Danmark i sidste halvdel af 1800-tallet gik fra at være et landbrugssamfund til at være et industrisamfund, understreger udviklingen den fortsatte overgang fra industrisamfundet til servicesamfundet. En udvikling, som langt de fleste vestlige lande enten har været igennem eller er på vej igennem i takt med, at de er blevet rigere og mere udviklede. Figur 2 Udvikling i privat beskæftigelse, Samlet udvikling Gennemsnitlig udvikling pr. år Sektor Absolut Procent Absolut Procent Privat service ,1 pct ,8 pct. Industri ,2 pct ,5 pct. Landbrug m.m ,9 pct ,1 pct. Beskæftigelsen inden for den private service er steget med 0,8 pct. i gennemsnit pr. år siden 1966 Kilde: Danmarks Statistik: NAT18N og egne beregninger. Note: Landbrug m.m. omfatter landbrug, skovbrug og fiskeri. I 2013 var det over 70 pct. af den private beskæftigelse, der lå inden for serviceerhvervene. Det er en stigning på ca. 25 procentpoint siden 1966, hvor kun ca. 46 pct. af den private beskæftigelse lå inden for service. Udviklingen har særligt fået fart siden begyndelsen af 1990 erne. Serviceerhvervene står for over 70 pct. af den private beskæftigelse i Danmark Det er især landbrug m.m. og industrien, der har måttet give plads til serviceerhvervene. Disse to sektorer stod tilsammen for ca. 43 pct. af den private beskæftigelse i 1966; i 2013 var deres andel reduceret til 19 pct. af den private beskæftigelse. Det er med andre ord under hver femte privatansatte, der i dag er beskæftiget inden for landbrug og industri. I 1960 erne, 1970 erne og i mindre grad i 1980 erne blev nedgangen i beskæftigelsen inden for industri og landbrug opvejet af markant stigning i beskæftigelsen i den offentlige sektor. Siden 1990 erne har de private serviceerhverv dog overtaget førertrøjen som det sted, hvor jobskabelsen har størst fart. DANSK ERHVERV 2
3 RIGE SAMFUND ER SERVICESAMFUND DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 6 APRIL 2014 Figur 3 Udvikling i beskæftigelse pr. årti fordelt på sektorer 80,0% I nyere tid er de private serviceerhverv de største jobskabere 60,0% 40,0% 20,0% 0,0% Offentlig sektor Landbrug m.m. Industri Privat service -20,0% -40,0% Kilde: Danmarks Statistik: NAT18N og egne beregninger. Industrien og landbruget vedbliver naturligvis at være vigtige del af dansk økonomi, men serviceerhvervene bliver stadig mere dominerende, og der er endnu ingen tegn på, at udviklingen stopper, selvom der er en naturlig øvre grænse for, hvor meget servicesektoren kan fylde. Figur 4 Sektorernes andele af den private beskæftigelse, % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Andre Industri Landbrug m.m. Privat service Kilde: Danmarks Statistik: NAT18N og egne beregninger. Note: Andre omfatter eksempelvis byggeriet, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed. I perioden fra 2005 til 2007 var den faldende tendens i industribeskæftigelsen stagneret, men det var blot et resultat af den overophedede økonomiske situation, Danmark befandt sig i. Det rettede den økonomiske krise op på: Industribeskæftigelsen faldt kraftigt, så man igen er nede på den langsigtede trend. DANSK ERHVERV 3
4 RIGE SAMFUND ER SERVICESAMFUND DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 6 APRIL 2014 Også hvad angår bruttoværditilvæksten er serviceerhvervene løbet fra de andre erhverv: Serviceerhvervenes andel af den samlede bruttoværditilvækst i den private sektor er steget fra 63,4 pct. i 1990 til 71,1 pct. i Til sammenligning stod industrien for ca. 21 pct. af bruttoværditilvæksten i den private sektor i 1990, mens man kun stod for ca. 18 pct. i Det samme ser man i landbrugets vægt af den samlede bruttoværditilvækst i den private sektor. Figur 5 Sektorernes andel af den samlede private bruttoværditilvækst, (1990 = 100) 120 Servicesektorens andel af den samlede, private bruttoværditilvækst er steget med 12 pct. siden Privat service Industri 20 0 Kilde: Danmarks Statistik: NAT07N og egne beregninger. Note: 1990 er valgt som basisår, da den anvendte tabel hos Danmarks Statistik ikke har data, der kan bruges til at beregne den samlede bruttoværditilvækst i den private sektor alene før dette år. Tabt industribeskæftigelse, stabil servicebeskæftigelse? Det er i høj grad serviceerhvervene, der har holdt hånden under den samlede beskæftigelse i Danmark: Hvis beskæftigelsen i serviceerhvervene havde haft samme negative udvikling som i industrien siden 1966, havde det danske arbejdsmarked set markant anderledes ud: I givet fald ville det samlede antal beskæftigede have været ca personer, hvilket er 32 procent lavere end det faktiske tal. Hvis beskæftigelsen i de privat serviceerhverv havde fulgt samme udvikling som beskæftigelsen i industrien siden 1966, ville der være 32 pct. færre beskæftigede i Danmark i dag DANSK ERHVERV 4
5 RIGE SAMFUND ER SERVICESAMFUND DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 6 APRIL 2014 Figur 6 Hvis beskæftigelsen inden for offentlig og privat service havde fulgt samme udvikling som beskæftigelsen inden for industri ( ) Faktisk udvikling Hvis service som industri - Kilde: Danmarks Statistik: NAT18N og egne beregninger. Note: Bemærk, at service i denne beregning også omfatter offentlig service. Dette er naturligvis ikke et sandsynligt scenarie, men det illustrerer alligevel tydeligt, hvor voldsom udviklingen har været. At beskæftigelsen inden for service er kommet for at blive, kan man også forvisse sig om, hvis man kigger på betydningen af den økonomiske krise. Beskæftigelsen inden for industrien faldt med ca. 21 pct. fra 2008 til Det tilsvarende fald inden for service var kun på 4,5 pct.; hvis de private servicejobs var fordampet med samme hast som de mange industrijobs under krisen, ville det derfor også kunne mærkes på beskæftigelsen i dag. Hvis servicesektoren havde fulgt industrien gennem krisen, ville der i 2013 have været over færre beskæftigede i den private sektor i dag, end tilfældet faktisk er. Krisen ramte især beskæftigelsen inden for industrien DANSK ERHVERV 5
6 Figur 7 Udvikling i den private beskæftigelse under krisen, hvis Faktisk udvikling Hvis privat service som industri Hele privat beskæftigelse som industri Kilde: Danmarks Statistik: NAT18N og egne beregninger. BNP og andel af beskæftigede i servicesektoren hænger sammen Forskydningen mellem de forskellige sektorer er ikke kun en dansk udvikling, men kan observeres i alle lande, hvor velstanden øges. Rige samfund er i overvældende grad servicesamfund, og det bekræftes af den sammenhæng, som tilsyneladende findes mellem et lands velstand og andelen af beskæftigede i servicevirksomheder: Andelen af servicearbejdspladser vokser i takt med, at velstanden stiger i al fald i EU. Figur 8 Sammenhæng mellem servicesektorens beskæftigelsesgrad og BNP i EU Statistisk sammenhæng mellem velstand og servicesektorens størrelse ,0 45,0 50,0 55,0 60,0 65,0 70,0 75,0 80,0 85,0 Kilde: Eurostat: lfsi_grt_a og nama_gdp_c samt egne beregninger. Note: Andelen af beskæftigede inden for service omfatter også offentlig service. Danmark er markeret med rød. DANSK ERHVERV 6
7 Servicebeskæftigelse fastholdes på alle funktionsniveauer Mekanismen bag udviklingen er, at arbejdsopgaver i industrien, der billigere kan løses i udlandet, forsvinder fra landene i takt med, at velstanden og lønningerne driver omkostningerne op. Mange af de forsvundne arbejdspladser er lavproduktive, og den gennemsnitlige produktivitet i industrien stiger dermed, og arbejdskraften frigøres til andre arbejdsopgaver. For at illustrere denne pointe udflytning af de mindre produktive arbejdspladser i industrien kan man se på udviklingen i sektorernes respektive andele af beskæftigede på de forskellige funktionsniveauer. Beskæftigede på lavere funktionsniveauer er nemlig typisk karakteriserede ved kortere uddannelse og lavere produktivitet. En udvikling i industrien mod færre beskæftigede på lavere funktionsniveauer vil derfor understrege, at industrien er i en udvikling, der går mod højere funktionsniveauer og dermed højere produktivitet. Det er tydeligt, at nedgangen i industribeskæftigelsen har været størst på de lavere funktionsniveauer. Hvor de lavere funktionsniveauer udgjorde 65 pct. af beskæftigelsen i industrien i 2009, udgjorde de samme niveauer kun 62 pct. af industribeskæftigelsen i Figur 9 Udvikling i antal lønmodtagere på lavere niveauer, Industri 65 pct. 62 pct. Operationel service 60 pct. 64 pct. Videnservice 23 pct. 24 pct. Beskæftigelsen inden for industrien er især faldet på lavere funktionsniveauer Kilde: Danmarks Statistik: RASA11 og egne beregninger. Note: Lønmodtagere på lavere niveau defineres som kategorierne Lønmodtagere på grundniveau og Andre lønmodtagere. Det modsatte er tilfældet for operationel service: Den samlede beskæftigelse blev mere eller mindre fastholdt fra 2009 til 2013 (et fald på ca. 0,8 pct.), men andelen af de beskæftigede inden for operationel service, der befinder sig på et lavere funktionsniveau, steg fra 60 til 64 pct. i samme periode. Videnservicevirksomhederne, der er karakteriseret ved at beskæftige mange højtuddannede og relativt få medarbejdere på lavt funktionsniveau, har stort set fastholdt den samme fordeling af arbejdskraften fra 2009 til DANSK ERHVERV 7
8 Kigger man alene på beskæftigelsen inden for service og inden for industri, får man samme billede: Andelen på højt funktionsniveau er stort set fastholdt i begge sektorer, dog med en lille tilbagegang for industrien. I den angivne periode har den primære forskydning således været fra beskæftigede på lavt funktionsniveau i industrien til beskæftigede på lavt funktionsniveau i serviceerhvervene. Figur 10 Fordelingen af medarbejderes niveau i industrien og i serviceerhvervene Forskel Højt Lavt Højt Lavt Højt Lavt Industri 8,2 pct. 15,1 pct. 7,6 pct. 12,6 pct. 0,5 pct. 2,5 pct. Service 39,5 pct. 37,2 pct. 39,4 pct. 40,3 pct. 0,1 pct. 3,1 pct. Kilde: Danmarks Statistik: RASA11 og egne beregninger. Note: Procentsatserne angiver de respektive grupper som andel af den samlede beskæftigelse inden for industri og service tilsammen. De fire grupper industri høj, industri lav, service høj og service lav summerer således til 100 pct. for hvert af de to år, da alle andre sektorer og brancher er udeladt i sammenligningen her. Noget tyder på, at serviceerhvervene har absorberet den arbejdskraft, som industrien har afskediget gennem krisen Med andre ord er der noget, som tyder på, at serviceerhvervene i stort omfang absorberer den del af arbejdskraften, der er blevet afskediget i industrien, og som er karakteriseret ved at have opereret på lavt funktionsniveau. Set med produktivitetsøjne er udflytningen af lavproduktive industrijobs fordelagtig, idet det implicit betyder produktivitetsstigninger i industrien. Samtidigt er det imidlertid tvingende nødvendigt, at den afskedigede arbejdskraft finder beskæftigelse andet sted, da en høj arbejdsløshed under ingen omstændigheder er et økonomisk gode. Det er med bredere økonomiske øjne derfor af stor værdi, at man undgår de tab, som høj arbejdsløshed medfører, og det er i høj grad de operationelle serviceerhverv, der sikrer, at Danmark undgår disse økonomiske tab. Servicesektorens absorbering af beskæftigelse på lavere funktionsniveauer er et værn mod arbejdsløshed Eksportværdien af tjenester øges På eksportsiden bliver Danmark også mere og mere afhængig af serviceerhvervene. Tjenesteeksporten er således over de seneste 7 år vokset 2,3 procentpoint mere pr. år end vareeksporten. Vareeksporten er dog stadig den største målt på værdi i kroner og ører, men udviklingen favoriserer tjenesteeksporten. I de senere år er serviceeksporten steget hurtigere end vareeksporten DANSK ERHVERV 8
9 RIGE SAMFUND ER SERVICESAMFUND DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 6 APRIL 2014 Figur 11 Udvikling i tjeneste- hhv. vareeksporten, Udvikling i eksporten (udvikling i procent) Gennemsnitlig udvikling pr. år (gns. udvikling pr. år i procent) Tjenesteeksporten mio. kr. (+ 47 pct.) mio. kr. (5,6 pct.) Vareeksport mio. kr. (+ 25 pct.) mio. kr. (3,3 pct.) Kilde: Danmarks Statistik: UHT6 og KN8Y Note: Tallene er beregnet på baggrund af løbende priser Denne udvikling i eksporten har naturligvis betydning for de eksportrelaterede arbejdspladser: Siden 1993 har servicebrancherne klart overhalet industrien, når det kommer til eksportrelaterede arbejdspladser. I 2009 var der således ca eksportrelaterede arbejdspladser i de private serviceerhverv, mens der i industrien var ca Indtil 1998 var der flere eksportrelaterede arbejdspladser i industrien end i serviceerhvervene. Figur 12 Eksportrelaterede arbejdspladser, Der er flere eksportrelaterede arbejdspladser i service end i industrien og landbruget Service Industri Landbrug mv Kilde: Danmarks Statistik: Særkørsel på baggrund af nationalregnskabets input/output-tabeller og egne beregninger. Når eksporten stiger i serviceerhvervene, stiger antallet af eksportrelaterede arbejdspladser i sagens natur også. Det er dog ikke kun de arbejdspladser, der er direkte knyttet til branchens egen eksport, der skal tages i betragtning. Serviceerhvervene er også vigtige medspillere i andre branchers eksportindsats. DANSK ERHVERV 9
10 Det er i høj grad de indirekte eksportrelaterede arbejdspladser, der er gået frem i serviceerhvervene siden Det betyder, at serviceerhvervene ikke bare har øget deres direkte betydning for eksporten; de bliver også stadig vigtigere for andre erhvervs eksport. I 1993 var der en nogenlunde ligelig fordeling mellem direkte og indirekte eksportrelaterede arbejdspladser i servicerehvervene. I 2009 var der i servicesektoren en overvægt af indirekte eksportrelaterede arbejdspladser. Inden for service er der især sket en stigning i arbejdspladser, der er indirekte relateret til eksport Figur 13 Eksportrelaterede arbejdspladser i 2009 Direkte Indirekte I alt Landbrug Industri Service Kilde: Danmarks Statistik: Særkørsel på basis af nationalregnskabets input/output-tabeller og egne beregninger. På trods af fremgangen i serviceerhvervene er det dog stadig landbruget og industrien, der har de største andele af beskæftigede med eksportrelaterede opgaver. Figur 14 Eksportarbejdspladsernes andel af branchens samlede beskæftigelse Landbrug mv. 68,8 pct. 68,7 pct. 72,7 pct. 72,0 pct. Industri 62,7 pct. 60,9 pct. 65,7 pct. 66,8 pct. Service 25,4 pct. 23,7 pct. 26,5 pct. 27,8 pct. Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på basis af nationalregnskabets input/output-tabeller og egne beregninger. Baggrunden for dette er, at det ligger i specielt de operationelle serviceerhvervs natur, at ydelser, såsom hjemmehjælp, detailhandel mv., leveres, hvor de produceres. Derfor oplever man ikke overraskende, at disse erhverv ikke i så høj grad er involveret i traditionel eksport. Sådanne servicevirksomheders internationale engagement foregår på anden vis, som ikke optræder i de traditionelle eksportstatistikker. Turismesektoren er eksempelvis et af Danmarks større eksporterhverv, idet man i denne sektor bl.a. lever af at tjene udenlandsk valuta hjem til Danmark ved at betjene udenlandske turister i Danmark. Andre servicebrancher, såsom detailhandlen, eksporterer bl.a. ved at etablere datterselskaber i udlandet, hvorfra man leverer ydelsen og sender et eventuelt overskud tilbage til Danmark. Mange andre slag serviceeksport indgår dog ikke i statistikken f.eks. turisme eller datterselskaber DANSK ERHVERV 10
11 Serviceerhvervene sikrer produktivitet og beskæftigelse Servicevirksomhederne er en meget heterogen gruppe. Virksomhederne har dog alle har det til fældes, at de ikke producerer et fysisk produkt, men i stedet leverer ikkematerielle serviceydelser. Danmark har levet af service siden 1960 erne og vi er kun blevet rigere Det fremhæves fra tid til anden, at vi jo ikke kan leve af at klippe hinanden eller at vi ikke alle kan sidde og lave vidensarbejde, men det er faktisk i lidt overført betydning netop det, vi siden 1966 i stadig større grad har gjort. Og vi er i hele perioden blevet stadigt rigere. De to største økonomiske udfordringer for Danmark er på den ene side at øge produktiviteten, og på den anden side at sikre beskæftigelse for den del af arbejdsstyrken, der ikke umiddelbart kan varetage højproduktivt arbejde. Serviceerhvervene kan og vil levere løsningen på begge udfordringerne: To udfordringer for Danmark: Produktivitet og beskæftigelse. Og serviceerhvervene leverer løsningerne på begge, Videnservicevirksomhederne beskæftiger primært højtuddannede og højproduktive medarbejdere, der udover at sikre stor værdiskabelse i egne virksomheder også understøtter andre virksomheders produktivitetsudvikling gennem de ydelser, de leverer. At tilvejebringe de rette rammevilkår for disse virksomheder, så så stor en del af de højproduktive jobs i den globale værdikæde kommer til at ligge i Danamark, er en måde at øge produktiviteten i Danmark. De operationelle servicevirksomheder udgør en betydelig del af beskæftigelsen, og en forbedring af produktiviteten i disse brancher er derfor også afgørende for dansk økonomi. Det skal dog ikke glemmes, at disse virksomheder også udfylder en vigtig opgave i det økonomiske system ved at opsuge den del af arbejdskraften, der ellers ville være i fare for at blive arbejdsløs eller helt stå uden for arbejdsmarkedet. Selvom dette ikke medvirker til at øge produktiviteten, er det både ud fra en økonomisk og social synsvinkel en helt afgørende rolle. Servicesektorens vækst er ikke et resultat af politiske beslutninger, og servicesektoren skal heller ikke have nogen speciel opbakning fra politisk hold. Omvendt er det afgørende, at andre sektorer heller ikke stilles bedre end servicebrancherne, når det kommer til størrelsen af eksempelvis betalte energiafgifter, brug af uddannelses- og forskningsressourcer mv. Den bedste økonomiske udvikling sikres nemlig gennem gode, stabile og sektorneutrale rammevilkår, uddannelser målrettet det private erhvervsliv, mindre omkostningsdrivende regulering og lavere skatter på investeringer og indkomst, som vil gavne alle virksomheder. og derfor bør servicesektoren heller ikke forfordeles i samme omfang som i dag DANSK ERHVERV 11
12 OM DENNE UDGAVE Rige samfund er servicesamfund er 6. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i Redaktionen er afsluttet den 10. april OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der beklageligvis og trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til analysechef Geert Laier Christensen på glc@danskerhverv.dk eller tlf REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol.; skattepolitisk chef Jacob Ravn, cand. jur.; cheføkonom Michael H.J. Stæhr, Ph.D., cand. scient. oecon.; chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon.; politisk konsulent Morten Jarlbæk Pedersen, cand. scient. pol.; analysekonsulent Malthe Mikkel Munkøe, cand. scient. pol., MA, MA og økonom Andreas Kildegaard Pedersen, cand. polit. DANSK ERHVERV 12
Eksportarbejdspladser i service
Eksportarbejdspladser i service AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE RESUMÉ Servicesektoren er den største eksportsektor og tegner sig for 51% af de direkte eksportarbejdspladser. Det illustrerer den generelle
Læs mereUdlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere
Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Danmark er en lille åben økonomi, og vi profiterer i høj grad af den frie bevægelighed af varer, tjenester
Læs mereMasser af eksport i service
Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest
Læs mereService bag 334.000 eksportarbejdspladser
1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212* 213* Service bag 334. eksportarbejdspladser AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTEN-
Læs mereKommunale vindere i uddannelseskapløbet
Kommunale vindere i uddannelseskapløbet AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME På landsplan er befolkningens gennemsnitlige
Læs mereLAV VÆKST KOSTER OS KR.
LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige
Læs mere60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%
Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER
Læs mereUdbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster
Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af
Læs mereSommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet
Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND. SCIENT. POL., OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Virksomhedernes forventninger til omsætning
Læs mereOffentligt eller privat forbrug?
Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG
Læs mereRealkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år
Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både
Læs mereHer skabes arbejdspladserne
Her skabes arbejdspladserne AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.POLIT RESUMÉ Siden arbejdsmarkedet vendte i 2013, er beskæftigelsen steget med knap 160.000 personer og beskæftigelsen er nu på samme niveau
Læs mereIt er hovednøgle til øget dansk produktivitet
It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for
Læs mereMeget høj produktivitetsvækst i telekommunikation
Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation AF ØKONOM KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN, CAND.POLIT RESUMÉ Telebranchen er en branche af stor betydning for dansk økonomi. Siden 2000 er timeproduktiviteten
Læs mereStor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor
Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER
Læs mereApps og digitale services i sigte
Apps og digitale services i sigte AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. RESUME De nye teknologier er massivt på vej ind i virksomhederne.
Læs mereVækstkrise med beskæftigelsesfest noget går ikke op
Vækstkrise med beskæftigelsesfest noget går ikke op AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. RESUMÉ Dansk økonomi har længe været i vækstmæssig krise. Trods den nærmest ikkeeksisterende vækst er beskæftigelsen
Læs mereArbejdsmarkedsdeltagelsen falder
Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. RESUMÉ Diskussionen om behovet og mulighederne for yderligere arbejdsmarkedsreformer fylder fortsat i debatten. Den tidligere regering
Læs mereSkattetrykket er ikke sat ned i 30 år
1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år AF CHEFØKONOM
Læs mereJanteloven i vejen for innovation
Janteloven i vejen for innovation AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, CAND.SCIENT.ADM., M.SC. RESUME Den gode nyhed først: danskerne kommer ofte
Læs mereFrokostpause eller velfærd?
Frokostpause eller velfærd? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ARBEJDS- MARKEDSCHEF OLE STEEN OLSEN, CAND. POLIT. RESUME I de kommende år vil arbejdsstyrken falde med knap 59.000
Læs mereDen offentlige forbrugsvækst er uholdbar
1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund 319.000 fuldtidsbeskæftigede afhængige af det indre marked Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med udlandet både
Læs mereLastbilerne viser væksten!
Lastbilerne viser væksten! AF ØKONOM JONAS SPENDRUP MEYER, CAND.POLIT. Resumé Transportbranchen er vigtig for dansk økonomi. Den er med til at holde hjulene i gang bogstavelig talt. Når ordrebøgerne i
Læs mereEr vi klar til Disruption?
Er vi klar til Disruption? AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG CHEF FOR IT OG DIGITALISERING JANUS SANDSGAARD, CAND.SCIENT.ADM RESUMÉ I disse år oplever vi en lang række afgørende forskydninger
Læs mereTi års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.
1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk
Læs mereÆldre er en attraktiv arbejdskraft
Ældre er en attraktiv arbejdskraft AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME På arbejdsmarkedet er der ofte fokus på de fremadstormende
Læs mereDe positive effekter af offentlige produktivitetsstigninger
De positive effekter af offentlige produktivitetsstigninger AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND. SCIENT. OECON. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Flere analyser
Læs mereBlodfattig højkonjunktur kalder på reformer
2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 2003K3 2004K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 2006K3 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1
Læs mereANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed
ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen
Læs mereDet offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt
Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND POLIT RESUMÉ Den offentlige sektor fik i tiden inden og i starten af finanskrisen lov til at vokse sig meget
Læs mereUdenlandsk arbejdskraft løfter
jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 jan-13 apr-13 jul-13 okt-13 jan-14 apr-14 jul-14 okt-14 jan-15 apr-15 jul-15 okt-15 jan-16 apr-16 jul-16 okt-16 Udenlandsk arbejdskraft løfter AF
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Hver 10. job i Danmark er tilknyttet rådgiverbranchen Resumé Der er stor fremgang i rådgiverbranchen. 2017 var det sjette
Læs mereIt-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år
It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON RESUME Anvendelse af it i et samfund som det danske er en vigtig faktor for vækst og produktivitet.
Læs mereKarakterinflation på gymnasier med mange svage elever
Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL., ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT, UDDANNELSES OG FORSKNINGSPOLITISK CHEF
Læs mereANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark
ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige
Læs mereJobskabelsen i Business Regions
Jobskabelsen i Business Regions AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Med det mål at skabe øget vækst har landets kommuner fundet sammen i såkaldte business regions, der for nogles vedkommende
Læs mereKonkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor
Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Den offentlige
Læs mereDer skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser
Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL. OG SUNDHEDSPOLITISK CHEF ANETTE DAMGAARD, CAND. JUR RESUME Danskernes udeblivelser
Læs mereOptimisme i videnserviceerhvervene
Optimisme i videnserviceerhvervene AF CHEFKONSULENT TORBEN MARK PEDERSEN, CAND.POLIT., PH.D., OG CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL. RESUME En ny medlemsundersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at
Læs mereMilliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse
Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ
Læs mereDatterselskaber i udlandet er en væsentlig kilde til vækst
1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Datterselskaber i udlandet er en væsentlig kilde til vækst AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D., CAND. SCIENT. OECON.
Læs mereANALYSENOTAT 2017 blev godt, 2018 bliver rekordernes år
ANALYSENOTAT 2017 blev godt, 2018 bliver rekordernes år AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN Resumé 2017 går på hæld og så kan det jo være meget nyttigt at gøre status over året, der gik, samt kaste et hurtigt blik
Læs mereProduktiviteten kan styrkes gennem IT-investeringer
Produktiviteten kan styrkes gennem IT-investeringer AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER JONAS SPENDRUP MEYER, BA. POLIT. Resumé Over tid kan et samfunds indbyggere reelt
Læs mereHøjere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne
Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem
Læs mereHele landet er med i opsvinget
Hele landet er med i opsvinget AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Det økonomiske opsving har fået godt fat i dansk økonomi og er over de seneste år blevet bredt ud på tværs af landet. I opsvingets
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Høj dansk selskabsskat reducerer investeringerne i Danmark Et af de helt store problemer i dansk økonomi er, at der bliver
Læs mereANALYSENOTAT Regional økonomisk status, juni 2016
ANALYSENOTAT Regional økonomisk status, juni 2016 AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Dansk økonomi har længe skuffet med lavere vækst end forventet, men udviklingen har ikke været ensartet på tværs af de fem
Læs mereEksport giver job til rekordmange
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 OKTOBER 2018 Eksport giver job til rekordmange 805.000 danske jobs afhænger af eksport. Dette er det højeste niveau nogensinde. Virksomheder, der producerer
Læs mereANALYSENOTAT Rengøringsbranchen i fremgang
ANALYSENOTAT i fremgang AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG KONSULENT MALENE JÆPELT Efter en række stagnationsår har rengøringsbranchen oplevet fremgang i 2014, 2015, og i første halvår af 2016. Der er dog
Læs mereOmkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport
3. juli 2018 2018:13 Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport Af Peter Rørmose Jensen, Michael Drescher og Emil Habes Beskæftigelsen er steget markant siden
Læs mereANALYSENOTAT Danmark er et vidensamfund
ANALYSENOTAT Danmark er et vidensamfund AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE En stærk dansk samfundsøkonomi forudsætter et sundt erhvervsliv. Med fortsat anæmisk vækst og manglende vilje til at gennemføre større
Læs mereANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer
ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. OG ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. Pæn kvartalsvækst, lav årsvækst, negativ årsvækst i BNP
Læs mereANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv. Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv
ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv AF ØKONOM JONAS MEYER & STUDENT TOBIAS ALVIN ANDERSEN Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv De kreative erhverv har traditionelt set udgjort et dansk kraftcenter,
Læs merePå den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark
Læs mereANALYSENOTAT Stor og voksende rekrutteringsudfordring i erhvervslivet
ANALYSENOTAT Stor og voksende rekrutteringsudfordring i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ØKONOM KRISTIAN SKRIVER Arbejdskraftmanglen er blevet et stort problem i erhvervslivet Det bliver
Læs mereBedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv
Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA RESUMÉ Kommuner kan have stor indflydelse på erhvervslivets vilkår. Kommunerne bør derfor i højere grad
Læs mereDet rigtige uddannelsesvalg
Det rigtige uddannelsesvalg AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Det vigtigste formål med uddannelse er at give unge mennesker
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Selskabsskat på 19 pct. øger rådighedsbeløb med 2.500 kr. Det er ikke nødvendigvis den virksomhed, der indbetaler selskabsskatten
Læs mereProduktiviteten i serviceerhvervene
Produktiviteten i serviceerhvervene AF POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL., ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND.POLIT. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT.
Læs mereDanskerne vil ha velfærdsteknologi
Danskerne vil ha velfærdsteknologi AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND RESUMÉ Der findes og er er i gang med at blive udviklet mange typer såkaldt velfærdsteknologi, som kan
Læs mereDanmark er et service- og videnssamfund
ANALYSE Danmark er et service- og videnssamfund Man taler ofte om erhvervslivets forskellige sektorer. Eksempelvis har Danmark historisk bevæget sig fra at være et landbrugsland til et industrisamfund
Læs mereANALYSENOTAT Middelfart sætter beskæftigelsesrekord
ANALYSENOTAT Middelfart sætter beskæftigelsesrekord AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT ØKONOM JENS UHRSKOV HJARSBECH, CAND. POLIT Fremgang på arbejdsmarkedet Det går langsomt fremad i dansk økonomi,
Læs mereVæksten i vikarbranchen ned i lidt lavere gear
Væksten i vikarbranchen ned i lidt lavere gear Data for 1. kvartal 2015 RESUMÉ Vikarbranchen har gennem de senere år oplevet en betydelig vækst i vikarbeskæftigelsen. Der er tale om en kraftig vækst, der
Læs merePositive effekter ved konkurrenceudsættelse
Positive effekter ved konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver AF UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. RESUMÉ Effekterne ved at
Læs mereMere salg i slankere videnerhverv
Mere salg i slankere videnerhverv INDLEDNING De videntunge erhverv udgør en væsentlig del af økonomien og beskæftigelsen. Både i sin egen voksende størrelse, men især som en afgørende katalysator for innovation
Læs mereNye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet.
Positive effekter ved at fjerne momsmæssig diskrimination på overnatningsområdet AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND.POLIT., MARKEDSDIREKTØR METTE FEIFER, CAND. SCIENT. POL. OG STUDENTERMEDHJÆLPER ASBJØRN
Læs mereVikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau
Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Data for 3. kvartal 2014 RESUMÉ Da den seneste økonomiske krise landede i efteråret 2008, ramte det vikarbeskæftigelsen hårdt. Frem til slutningen af 2009 mistede
Læs mereANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte
ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Bedre opgørelse af den offentlige service Danmarks Statistik offentliggjorde medio november reviderede
Læs mereANALYSENOTAT Beklædningseksporten fortsætter fremgangen
ANALYSENOTAT Beklædningseksporten fortsætter fremgangen AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN Modeeksport for 27,4 mia. kr. Dansk modeeksport har længe oplevet en gunstig udvikling.
Læs mereSelskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed
Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA POLITICAL ECONOMY OG SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND.JUR RESUMÉ Kommuner beholder
Læs mereØget brug af samlelove besværliggør kvalitetskontrol
1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Øget brug af samlelove besværliggør kvalitetskontrol AF
Læs mereANALYSENOTAT Voksende efterspørgsel efter rådgivning
ANALYSENOTAT Voksende efterspørgsel efter rådgivning CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Rådgivningsbrancherne oplever større vækst end det samlede erhvervsliv Det går godt i rådgivningserhvervene. Kunderne efterspørger
Læs meredanske fuldtidsjobs knyttet til EU s indre marked
ANALYSE 323.000 danske fuldtidsjobs knyttet til EU s indre marked Resumé Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med udlandet er selve fundamentet for den danske velstand. Det største danske eksportmarked
Læs mereIndustrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten
Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under
Læs mereRekordmange jobs afhænger af eksport
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 APRIL 2019 Rekordmange jobs afhænger af eksport 825.000 eksportrelaterede jobs i Danmark. Aldrig nogensinde før har så mange danske jobs været afhængige
Læs mereBest practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst
Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND.SCIENT.ADM., ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND.POLIT. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT.
Læs mereE-grænsehandel koster dyrt
E-grænsehandel koster dyrt AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA, OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND.SCIENT.POL. RESUMÉ E-handlen er i kraftig vækst, og danskerne er blandt
Læs mereDeleøkonomiens vækstpotentiale
Deleøkonomiens vækstpotentiale AF MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG SEBASTIAN CLEMENSEN BA.OECON RESUMÉ Knap hver tiende voksne dansker har inden for de seneste 6 måneder brugt en deleøkonomisk tjeneste
Læs mereANALYSENOTAT Økonomisk status og udvikling i de kreative indholdsbrancher
ANALYSENOTAT Økonomisk status og udvikling i de kreative indholdsbrancher AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Branchens nøgletal De kreative indholdsbrancher dækker en række virksomheder, der udvikler og sælger
Læs mereANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv
ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,
Læs mereKonkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst
Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er generelt både økonomiske samt kvalitets-
Læs mereANALYSENOTAT Frihandelsaftale med Japan er en kolossal økonomisk gevinst
ANALYSENOTAT Frihandelsaftale med Japan er en kolossal økonomisk gevinst AF CHEFKONSULENT MICHAEL BREMERSKOV JENSEN OG CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Største frihandelsaftale i mange år I sommers afsluttede
Læs mereTabt serviceeksport for milliarder koster vækst og jobs
Tabt serviceeksport for milliarder koster vækst og jobs AF CHEFKONSULENT KRISTOFFER KLEBAK, CAND.SCIENT.POL, MA OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER SUNE VEDEL KOK RESUME Danmark går glip af en serviceeksport
Læs mereTopskat straffer vækstiværksætteri
Topskat straffer vækstiværksætteri AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT RESUMÉ Vækstiværksættere er vigtige for vækst og jobskabelse. De starter virksomheder, der vokser hurtigt og skaber flere nye arbejdspladser
Læs mereANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed
ANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Resume Digitaliseringen omkalfatrer erhvervslivet og arbejdslivet med nye arbejdsformer, samarbejdsformer og
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund eprivacy-forordningen rammer hårdt i kølvandet på GDPR Fredag den 25. maj 2018 var en skillelinje for alle danske virksomheder,
Læs mereDen økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv
Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.
Læs mereDiskussionspapir 17. november 2014
Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til
Læs mereANALYSENOTAT Ubalanceret lønudvikling, for høj lønvækst i kommuner og regioner
ANALYSENOTAT Ubalanceret lønudvikling, for høj lønvækst i kommuner og regioner AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN Danmarks Statistik offentliggjorde i slutningen af november tal for lønudviklingen på tværs af
Læs mereIkke alle kommuner er på jobtoget
Ikke alle kommuner er på jobtoget AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT. RESUMÉ Fra udgangen af 2013 til 3. kvartal 2015 steg beskæftigelsen på landsplan med 1,6 pct., når der omregnes til fuldtidsbeskæftigede
Læs mereJeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder.
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 526 Offentligt Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer
Læs mereANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne
ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE ne har stor betydning for samfundsøkonomien: hvem er de? ne har stor betydning for samfundsøkonomien: de er med til at identificere
Læs mereBred opbakning til Danmarks medlemskab af EU
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Bred opbakning til Danmarks medlemskab af EU Danskernes opbakning til EU står stadigvæk stærkt efter en periode med uro i
Læs mereRegionalt barometer for Region Nordjylland, oktober 2013
alt barometer for, oktober 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE CAND. SCIENT. POL., MA, MA Dansk økonomi blev ramt hårdt, da den økonomiske krise satte ind i 2008, og siden har danske økonomi oplevet
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Uinteresserede jobansøgere er et stort problem for danske virksomheder Den danske økonomi buldrer fremad, og virksomhederne
Læs mereCleantech i Danmark. Resume
Cleantech i Danmark Analyse af beskæftigelse, produktivitet, værdiskabelse og eksport i de markedsrettede erhverv, der arbejder med miljøbeskyttelse og ressourcebesparelse April 2018 2 Cleantech i Danmark
Læs mereB2B-aktivitet bag vækst i beskæftigelsen i serviceindustrien
D Indsigt Nummer 15 5. oktober 25 B2B-aktivitet bag vækst i beskæftigelsen A f b r a n c h e d i r e k t ø r F r a n k B i l l, f b i @ d i. d k O G Ø K O N O M I S K K O N S U L E N T H A N S U L D A
Læs mereNATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE
STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2018:12 14. december 2018 Regionale regnskaber 2017 Resumé: En større del af Danmarks BNP skabes nu i København sammenlignet med for ti år
Læs mereTo ud af tre servicevirksomheder har internationale aktiviteter
To ud af tre servicevirksomheder har internationale aktiviteter RESUME Servicevirksomhederne er langt mere internationalt orienterede, end mange antager. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Erhverv,
Læs mere