PCN 4. semester Godkendt klinisk undervisningssted

Transkript

1 PCN 4. semester Godkendt klinisk undervisningssted Redegørelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Marts 2017 Uddannelsesleder Merete Brædder Psykiatrisk Center Nordsjælland (PCN) Center-Nordsjaelland/Sider/default.aspx Hvem har det ledelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til? Gitte Busch Pedersen Udviklingschef Jacob Vagner Madsen Udviklingschef Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Solveig Abrahamsen Klinisk uddannelsesansvarlig sygeplejerske Anfør de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 1 : På Psykiatrisk Center Nordsjælland har vi et klinisk uddannelsesteam bestående af kliniske vejledere og kliniske undervisere, som til at varetage uddannelsesopgaven på fuld tid. De er alle sygeplejersker med efteruddannelses på minimum diplomniveau. Flere i teamet har desuden efteruddannelse i Kognitiv Adfærds Terapi (KAT). Aktuelt har en i teamet en kandidatgrad i pædagogisk psykologi, og der er ved at blive lagt uddannelsesplaner, så alle i teamet får en master- eller kandidatuddannelse. Udover deres formelle kvalifikationer har alle mange års erfaring fra den psykiatriske praksis. Anfør de pædagogiske og sygeplejefaglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer elementer af den kliniske undervisning til: De uddelegerede elementer af den kliniske undervisning består af konkrete pleje- og behandlingssituationer i afsnittene og varetages af sygeplejersker med varierende efteruddannelsesniveau. Det spænder fra nyuddannede sygeplejersker til sygeplejerske med 1/6 diplom, specialuddannelse i psykiatri, kognitive efteruddannelser el.lign. Derudover har de alle et godt fagligt kendskab til psykiatrien og den psykiatriske sygepleje. 1 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og mindst en 1/6 diplomuddannelse.

2 Uddelegeringen foregår altid i samarbejde med den tilknyttede kliniske vejleder/underviser og afsnittets øvrige personale. Anfør antal timer den kliniske vejleder har i gennemsnit pr. uge til den daglige kliniske vejledning sammen med den studerende: De kliniske vejledere/undervisere er udelukkende ansat til at varetage klinisk uddannelse. Dvs. de er ansat på fuld tid til den uddannelsesopgave, der er ligger i at uddanne såvel sygeplejestuderende som social- og sundhedsassistentelever. Tidsforbruges til den daglige klinisk vejledning vil variere ud fra de studerendes konkrete behov, det samlede antal studerende, fælles vejledningsseancer m.v. Anfør antal timer i gennemsnit pr. semester som den kliniske vejleder har til rådighed i samarbejdet med den/de tilknyttede underviser(e) og uddannelsesinstitutionen: Vores kliniske vejledere/undervisere er, som beskrevet, ansat på fuld tid til varetagelsen af klinisk uddannelse. Det betyder, at de vil kunne planlægge at være til rådighed i det omfang der er behov for det. Aktuelt handler det om samarbejde omkring FSA, interne prøver samt mødeaktivitet á ca. 2 timers varighed pr. semester. Anfør det kliniske undervisningssteds sygeplejefaglige-, tværsektorielle- og tværprofessionelle samarbejdspartnere: Sygeplejefaglige samarbejdspartnere På PCN består de sygeplejefaglige teams på diverse afsnit af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Tværprofessionelle samarbejdspartnere Derudover spænder viften af ansatte faggrupper over læger, mentorer, sekretærer, ergoterapeuter, fysioterapeuter, socialrådgivere, psykologer og serviceassistenter. Disse faggrupper indgår alle i det tværprofessionelle samarbejde. Samarbejde på tværs internt På PCN har vi har forskellige tilbud til patienterne afhængigt af patienternes behov. Alle afsnit samarbejder indbyrdes i relation til den enkelte patients behov: Akut skadestue med tilknyttet åben enhed Lukket akutmodtagelse Åbne døgnafsnit Intensive døgnafsnit Ældrepsykiatrisk døgnafsnit Distriktspsykiatriske afsnit OP-teams (opsøgende psykiatri teams) Ambulatorier (alment og ældre) FACT-team OPUS-team Tværsektorielle samarbejdspartnere Side 2 af 7

3 Derudover samarbejder personalet tværsektorielt med de instanser, som den enkelte patient benytter sig af eller skal tilknyttes fremadrettet. Det kan være kommunerne, boinstitutioner, plejehjem, væresteder, asylcentre, hjemmeplejen, egen læge og /eller somatiske afsnit. Side 3 af 7

4 Generel studieplan Redegørelse for de sygeplejefaglige- og uddannelsesmæssige forhold Semester Angiv hvilket semester der søges godkendelse til: 4. semester Sygeplejefaglige- og uddannelsesmæssige forhold (Beskriv nedenstående i forhold til det pågældende semester) Redegør for autentiske typiske patient/borgersituationer: Patienter indlægges ofte i den akutte fase af deres sygdomsforløb. De indlægges til stabilisering, udredning, diagnosticering, pleje og behandling. Patienterne indlægges som hovedsageligt gennem vores akutmodtagelse/skadestue. Indlæggelse kan foregå frivilligt eller ved tvang, hvis der er retslig indikation herfor. Ved begyndelsen af alle patientforløb vurderes den enkelte patient ud fra risikofaktorer. Blandt andet screenes patienterne i forhold til EWS, ernæring og suicidalfare. De undersøges for eventuel somatisk sygdom, før de behandles psykiatrisk, for at udelukke at deres sygdomsbillede er på baggrund af en somatisk lidelse. Sværhedsgraden af deres psykiske lidelse vurderes i forhold til det videre behandlingsforløb. Som studerende på 4. semester er der mulighed for at følge patienterne i deres behandlingsforløb. Et behandlings- eller patientforløb kunne fx være at følge en patient med skizofreni, som indlægges med psykotiske symptomer, måske på baggrund af medicinsvigt. Under indlæggelsen skal patienten stabiliseres medicinsk, der skal etableres/reetableres kontakt til de hjemlige instanser, primære netværk, distriktspsykiatri eller OP-team, og et udskrivningsforløb skal planlægges og iværksættes. Et andet patientforløb kunne være at følge en patient med depression gennem medicinsk behandling, sideløbende med ECT-behandling, og efterfølgende få reetableret kontakt til arbejdsplads, venner og/eller andre kontakter, som patienten pga. sin depression evt. skal genetablere kontakten til. Som studerende på 4. semester, er der fokus på at arbejde med klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i relation til de patientforløb, den studerende er tilknyttet. Der arbejdes med klinisk beslutningstagen i praksis og i det refleksive rum i vejledningssituationer på bagrund af praksis. Således knyttes begrebet an til både praksis og teori gennem kritisk refleksion. Redegør for om patient/borgersituationer er medicinske og/eller kirurgiske forløb: Som udgangspunkt er patientforløbene, på PCN, psykiatriske forløb. I forhold til EU-direktivernes krav om opnåelse af medicinske og kirurgiske kryds kan studerende på PCN opnå kompetencer inden for begge specialer i større eller mindre, grad afhængigt af de konkrete patientforløb, som de involveres i. Side 4 af 7

5 Rigtig mange mennesker med psykiske lidelser har også lidelser af somatisk karakter. Disse somatiske lidelser forveksles ofte med psykiske lidelser. Fx kan en reaktiv psykose være et tegn på delirium opstået på baggrund af dehydrering eller en urinvejsinfektion. Det er meget vigtigt at kunne anvende sin somatiske viden i det psykiatriske speciale, for at kunne tilbyde patienterne den korrekte behandling, og der er på den baggrund rig mulighed for at arbejde med medicinsk sygepleje i behandlingen af vores patienter. Hvis en patient fx er dehydreret, vil symptombilledet måske ligne en begyndende demenstilstand med konfusion eller en psykoselignende tilstand. Behandlingen mod dehydrering, begyndende demens eller reaktiv psykose er dog væsentligt forskellig, hvorfor det er afgørende at beskæftige sig med hele symptombilledet, inddrage sin viden om såvel somatiske- som psykiatriske lidelser og inddrage dette i sin kliniske refleksion og beslutningstagen. I forhold til kirurgisk sygepleje er det ikke helt så oplagt at arbejde med dette i det psykiatriske speciale, men der er dog alligevel forskellige muligheder. Det er muligt at arbejde med kirurgisk sygepleje i forbindelse med ECT-behandling, hvor patienterne lægges i fuld narkose. Dvs., der er mulighed for at arbejde med præ- og post operativ sygepleje, sengelejes komplikationer og komplikationer ved fx forhøjet BT, forhøjet temperatur eller madindtag, når en patient skal i fuld narkose. Redegør for hvordan studerende har mulighed for at arbejde med de centrale elementer, der er rettet mod at den studerende kan opnå semestrets samlede læringsudbytte. 2 (max 2000 tegn inkl. mellemrum) Med udgangspunkt i at forstå og reflektere over individuelle, sociale, kulturelle og etiske forholds betydning for den enkelte patient eller pårørendes livssituation, vil første skridt være at opbygge en tillidsfuld relation. Derudfra kan de studerende arbejde med klinisk beslutningstagen både i deres sygeplejepraksis og i vejledningssituationer (altså praktisk og teoretisk), samt øve sig i at påtage sig lederskabet af det tværprofessionelle- og tværsektorielle samarbejde. Vi arbejder med fagets værdier, teorier og metoder med udgangspunkt i modellen klinisk beslutningstagen som refleksionsmodel og inddrager og anvender på den måde både viden fra praksis(erfaringer), samt udviklings- og forskningsbaseret viden. I forhold til klinisk lederskab tager vi udgangspunkt i modellen CLM (Clinical learning model), som kan være retningsgivende i forhold til at påtage sig klinisk lederskab i samarbejdet med andre professioner og sektorer. Dette er udgangspunktet, men kan udvikles over tid, både i den kliniske praksis og i det reflektoriske rum. Det vil således være muligt at arbejde tværprofessionelt, tværsektorielt, arbejde med fagets værdier, teorier og metoder, samfundsmæssige vilkår og individuelle aspekter, som har betydning for den enkelte patients Recovery proces. Med afsæt i informations- og kommunikationsteknologi arbejder vi kritisk med kvalitet og udvikling alt sammen for at opnå læringsudbyttet for 4. semester. Redegør for hvordan de studerende har mulighed for at arbejde med de 2 Du finder fokusområde for klinisk undervisning i den respektive semesterbeskrivelse. Side 5 af 7

6 forudsætningsgivende studieaktiviteter i forbindelse med klinisk undervisning (max 1000 tegn inkl. mellemrum): På 4. semester afvikles to forudsætningsgivende studieaktiviteter i klinikken FSA 1 og 2 med udgangspunkt i et af semestrets tre fagområder Sygepleje, klinisk lederskab og ulighed i sundhed Sygepleje, klinisk lederskab og teknologi Sygepleje, klinisk lederskab og kvalitet i sundhedsvæsenet De studerende arbejder i en fast refleksionsgruppe med de studerende, der har samme kliniske vejleder/underviser. I forbindelse med FSA arbejder de kliniske vejledere/undervisere sammen to og to med deres refleksionsgrupper. I den store refleksionsgruppe vil de studerende kunne arbejde på tværs i mindre grupper omkring et fælles fagområde. De er dog sammen med storgruppen i opponencen og formidlingen. PÅ den måde arbejder de både med deres selvvalgte fagområde og får et indblik i de øvrige fagområder i relation til psykiatrisk sygepleje. Det er vigtigt at de studerende får et indblik i hvad psykiatrisk sygepleje er, og derfor vil vi under hele forløbet forsøge at koble fagområderne sammen med den psykiatriske sygepleje. I relation til fagområdet sygepleje, klinisk lederskab og ulighed i sundhed kan de studerende fx se nærmere på, om mennesker med en psykisk lidelse har samme muligheder som andre mennesker i vores samfund. Statistikken viser, at de i gennemsnit dør 20 år tidligere, men hvorfor? Hvordan er det fx med deres tandstatus? Sundhedstilstand? (Over)vægt? Kost? Rygning? Alkohol? Motion? Netværk? Osv. Hvilken betydning har medicinen på disse områder? Hvordan er samfundets holdning til mennesker med psykiske lidelser? Osv. I relation til fagområdet sygepleje, klinisk lederskab og teknologi vil det fx være muligt at arbejde med elektronisk dokumentation i SP (Sundhedsplatformen) og PDA, men også alle mulige andre teknologiske hjælpemidler i sygeplejen, som fx kugledyne, psykiatrisenge, Apps osv. I relation til fagområdet Sygepleje, klinisk lederskab og kvalitet i sundhedsvæsenet kan de studerende fx arbejde med vejledninger og instrukser fra VIP-portalen. Hvordan sikre vi kvalitet i den sygepleje, der udøves? Hvordan arbejdes der metodisk, for at sikre kvaliteten? Hvordan kan KAT være med til at sikre kvaliteten? Redegør for samarbejdsformer mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og samarbejdet mellem studerende og klinisk vejleder/underviser tager udgangspunkt semesterbeskrivelsen og udmøntes i den studerendes individuelle studieplan. Den kliniske undervisning er tilrettelagt med en vekselvirkning af praksisnær undervisning, udøvelse af sygepleje og undervisning samt refleksion over praksis. Udover daglig og praksisnær undervisning, mødes alle studerende med deres kliniske vejleder til fælles refleksion, oplæg og undervisning. De studerende mødes både enkeltvis og i grupper med klinisk vejleder til studiesamtaler og vejledning. Side 6 af 7

7 Redegør for hvordan den studerendes individuelle studieplan kontinuerligt inddrages i klinisk undervisning (max 200 tegn inkl. mellemrum): Den individuelle studieplan inddrages og anvendes i studiesamtalerne gennem den kliniske periode, og den danner grundlag for individuel vejledning. Den justeres undervejs ved studiesamtalerne såfremt der er behov for det. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegørelse for hvordan evalueringer 3 indgår i kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: Evalueringsspørgsmålene fra UDEVA indgår i sidste studiesamtale, hvor de danner grundlag for mundtlig evaluering og refleksion over det kliniske forløb. De studerende evaluerer skriftligt deres kliniske uddannelsesforløb ud fra et fælles evalueringsmateriale udarbejdet på PCN. Alle evalueringerne fra de enkelte hold sammenskrives. Der udarbejdes årsrapporter og statistikker på baggrund af evalueringssvarene og disse som anvendes i den kontinuerlige udvikling af studiemiljøet. Ledelsen på PCN får både tilsendt evalueringsmaterialet fra hvert hold (sammenskrivningen) samt årsrapporterne. Udarbejdet af Dato Navn Titel Tlf. Mailadresse Solveig Abrahamsen Klinisk uddannelsesansvarlig sygeplejerske solveig.abrahamsen@regionh.dk 3 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. Side 7 af 7