Politisk Værktøjskasse for frivillige

Transkript

1 Politisk Værktøjskasse for frivillige Kære frivillige Her er en værktøjskasse til jer med gode tips, tricks og eksempler på hvordan man arrangerer politiske aktiviteter. Værktøjskassen kan bruges som inspiration til valg af aktiviteter og en vejledning til hvordan arbejdet gribes an. Alternativt kan værktøjskassen også fungere som et opslagskatalog I kan støtte jer til, hvis I allerede er i gang med at planlægge et event. Værktøjskassen er ikke et færdigt produkt, men et redskab under konstant udvikling, som I kan være med til at forme. Vi har beskrevet hvordan man arrangerer flere forskellige slags events, men der er plads til at lave en masse andre politiske aktiviteter! Nye ideer er altid velkomne. Hvis man har en god idé til en aktivitet kan man altid henvende sig eller sparre med sekretariatet. God fornøjelse! Indholdsfortegnelse: 1. Generelle kampagneråd 2. Uddeling af kampagnematerialer Tips og tricks 3. Skab en god kampagne på sociale medier Tips og tricks 4. HOW-TO: Hvordan arrangerer man events Debatarrangement Quizaften Læserbrevsworkshop Flashmob Interne aktiviteter 1

2 1. Generelle råd til planlægning af politiske kampagneaktiviteter: Forventningsafstemning Noget af det vigtigste ved alle nye aktiviteter og projekter er, at man er enige om, hvad det er man vil med aktiviteten, og hvor mange kræfter man hver især kan lægge i planlægning og udførelsen. Derfor er det altid godt at starte med en forventningsafstemning, hvor man snakker om hvordan man skal samarbejde om aktiviteten. Her er nogle af de spørgsmål, det er særligt relevante at vende, når man laver politiske aktiviteter. à Hvad er målet med aktiviteten hvornår er det en succes? à Hvordan kommunikerer vi med hinanden Facebook, mails, sms eller andet? à Hvem vil være projektleder/tovholder og hvad forventes der af vedkommende? à Hvilke andre projekter er personerne engagerede i og hvad betyder det for denne aktivitet? à Hvor meget tid kan man bruge på aktiviteten? à Hvilke af arbejdsopgaverne brænder folk for? à Har I nogle særlige egenskaber i gruppen? Er der en dygtig kok, en ekspert i social medier eller en digter i blandt jer, som kunne tilføje noget specielt til jeres arrangement. Eller kender I nogen, der kan bidrage med noget særligt? Lav en tidsplan En vigtig forudsætning for at stable et succesfuldt arrangement på benene er at skabe en realistisk tidsplan fra start. Hvis man planlægger sin tid ved at lave små deadlines, for eksempel: dato for hvornår leje af lokale skal være på plads eller dato for hvornår oplægsholdere skal være booket, er det nemmere at bevare overblikket i planlægningsprocessen. Her er nogle forslag til overvejelser, når man laver en tidsplan: 1) Opstil nogle overordnede målsætninger og dertilhørende opgaver. 2) Spørg dig selv: Hvad skal vi nå, før vi kan gennemføre den konkrete opgave? 3) Inddel din tidsplan i mindre og overskuelige opgaver. 4) Planlæg et evalueringsmøde, hvor man kan tale om succeser, oplevelser og hvad man har lært til næste gang man afholder et lignende arrangement. Det er en god idé at mødet ligger umiddelbart efter, eller i forlængelse af arrangementet, så det er friskt i hukommelsen. 2

3 Et mål kunne fx være at få et fedt venue til et debatarrangement. Opgaverne kunne så være: - Definér målgruppen for arrangementet og overvej hvilke venues ville være passende. - Dan jer et overblik over frivilliggruppens kontakter til forskellige steder. - Lav et budget for lokaleleje. - Find en dato for arrangementet. - Kontakt de mest oplagte venues. Håndtering af arbejdsopgaver: Når I laver en tidsplan og uddeler arbejdsopgaver, skal I være opmærksomme på tre ting: 1) Hvor meget tid har I? 2) Hvor mange kræfter har I til rådighed? 3) Hvor meget arbejde ligger der i projektets forskellige dele, fx produktion af PR-materialer, kontakt til debattører, praktisk organisering etc.? Trekanten nedenfor skal illustrere sammenhængen mellem de tre ting og hvordan man opnår en god balance mellem dem. Eksempler på hvordan trekanten bedst forstås: A) Har man meget tid og mange hænder kan man være ambitiøs ift. indhold. B) Har man få personer, men meget indhold, skal man sætte mere tid af. C) Har man kun lidt tid, skal man enten være mindre ambitiøs ift. indhold eller skaffe flere hænder. Ved at være opmærksom på de tre ting i sin planlægning er det nemmere at tage stilling til, om der er brug for mere tid eller flere frivillige til projektet eller lavere ambitioner. Opgavens indhold Antal personer Tid OBS: Det er også vigtigt at huske på en fjerde ting: penge. Det er ofte muligt at komme langt uden de store omkostninger, men sørg fra starten for at afklare om nogle af de ting I planlægger koster penge. Hvis de gør, så find ud af hvilke muligheder I har for at få støtte fra jeres regionsforeningen, sekretariatet eller andre pengepuljer som regionsforeningerne eller sekretariatet kan hjælpe jer med at søge. 3

4 Gode råd à Spørg andre frivillige eller sekretariatet, hvis du bliver i tvivl eller løber ind i vanskeligheder. à Udfør dine opgaver i dag i stedet for i morgen. à Det kan være en god idé at sidde sammen og gøre nogle af de ting, I har fordelt i mellem jer, i stedet for at gå hjem og måske ikke nå så meget inden næste møde. Det at sidde sammen gør det lettere at holde motivationen oppe, samtidig med at det giver flere muligheder for at snakke sammen og bruge hinanden som sparringspartnere. à Evaluér jeres projekt løbende: Snak om hvad der er gået godt indtil videre, hvad der kunne være gået bedre og hvad I kan gøre for at resten af projektet går godt. Hvis I i løbet af processen tænker over noget, som kan gøres anderledes eller forbedres, skriv det ned med det samme og tag det med til jeres evalueringsmøde efter projektet er overstået. Pas på Der er nogle ting man skal prøve at undgå i alle projekter: à At tænke De andre har nok styr på det uden at være sikker. à At have meget høje ambitioner, men ikke nok ressourcer, tid eller overskud til rådighed. à At være bange for at træffe beslutninger. 4

5 2. Hvordan uddeler man kampagnematerialer, fx postkort, klistermærker, informationsfoldere: Gode råd: à Tænk over jeres målgruppe- Hvem vil I gerne henvende jer til? à Vælg et sted og tidspunkt med henblik på jeres målgruppe. à Synlighed er meget vigtigt: Spørg på lokale caféer, skoler, sportsklubber, biblioteker og i butikker, om I må lægge materialer frem, sætte plakater op etc. à Hvis I holder et arrangement, så sørg for at have et bredt sortiment af materialer med, som kan uddeles i den forbindelse. à Skab blikfang: Hvis muligt, vær iklædt en DFUNK T-shirt. Spørg sekretariatet om mulighed for dette. Hvad skal man være opmærksom på: 1) Spørg altid først, hvis I deler materiale ud både på offentlige og ikke-offentlige steder. 2) De fleste kommuner har, på deres hjemmesider, vejledninger liggende til eventarrangører, som beskriver hvordan man kan bruge byens, eller kommunens offentlige rum og hvilke tilladelser det kræver. Der findes ofte mange gratis kommunale venues, så det er en super god ressource at bruge. Nedenfor er links til eventguides i København og Århus ) Når man uddeler materialer, gør man det som repræsentant for DFUNK: Det er derfor vigtigt at ens opførsel og tone afspejler organisationen. 4) Hvis folk stiller spørgsmål eller vil diskutere det, der står i materialerne à find fakta og argumenter i kampagnehæftet. Svar altid folk venligt (også dem der er sure). 5) Hvis nogen stiller et spørgsmål som I ikke kan svare på, så er det oftest bedre at få deres kontaktoplysninger og sige, at man vil undersøge det, og vende tilbage. Det kan også være en mulighed for at hverve nye frivillige til organisationen. 5

6 3. Hvordan skaber man en god kampagne på sociale medier: En god kampagne på de sociale medier kan spænde vidt, både i form af mediaplatforme, men også forskellige elementer. Eksempler: Craftede statusopdateringer (til deling), profilbilleder, citater fra kendte politikere fx Johanne Schmidt-Nielsen, Jens Rohde, Birte Rønn Hornbech m.fl. Gode råd: à Hashtagging - hvis jeres event/kampagne er arrangeret i forbindelse med en større kampagne, spørg sekretariatet om der eksisterer et fælles kampagnehashtag. Til Folketingsvalget 2015 er kampagnehashtagget fx #intetvalg. à Tænk over hvilke platforme der egner sig bedst til de forskellige elementer og materialer i jeres kampagne. à Less is more (1): Det er bedre at være meget synlig på ét medie, end at være sparsomt til stede på mange platforme. Så prioritér jeres tid. Jo flere kræfter og ressourcer, des flere platforme. à Less is more (2): Fokus og genkendelighed er vigtigt det er bedre at gentage sig selv end at pege i mange forskellige retninger. Mindre information og gennemsigtelighed er meget vigtigt. Forhør jer hos sekretariatet eller Politisk Udvalg, om der er kampagneoverskrifter og budskaber man kan arbejde ud fra, fx i forbindelse med Folketingsvalgskampagnen. à Synlighed. Få folk til at skifte deres profilbillede, coverbilleder og dokumentér jeres kampagneaktiviteter udenfor de sociale medier ved at uploade billeder som kan deles. à Synlighed er tæt forbundet med hyppighed à sørg for ofte at lægge (nyt) materiale op. à Spørg evt. sekretariatet om DFUNK ligger inde med mediemateriale i form af billeder eller små film, som kan bruges i kampagneøjemed. à Del artikler, der er relevante for flygtningesagen, og giver udtryk for (én af) DFUNKs grundholdninger. à Timing: Mange er oftest aktive på sociale medier om aftenen og i weekenden. à Involvér folk: Opfordr folk til at deltage i kampagnen ved, for eksempel, at tage billeder af kampagnematerialer eller af dem selv, mens de holder materialer, skilte med budskaber eller andet relevant. à Lav en klar arbejdsdeling: Hvem står for opdateringer, billeder etc. Hvad skal man være opmærksom på: Hvis man deler citater fra politikere eller skriver en statusopdatering som repræsentant for DFUNK, skal man sørge for at agere inden for de politiske retningslinjer. 6

7 4. How-To: Større arrangementer Debatarrangementer Debatarrangementer er et klassisk eksempel på en politisk aktivitet, fordi det er en fantastisk måde for politisk interesserede at sætte en bestemt problematik på dagsordenen, møde politikere og have mulighed for at stille spørgsmål. Af den grund er det oftest også en nem aktivitet at skaffe et publikum til, da mange synes det er både sjovt og tankevækkende at overvære debatter. To indgangsmåder: emne eller person. a) Emne: Et bestemt emne eller problematik man gerne vil diskutere. b) Person(er): Man vil gerne invitere én eller flere specifikke personer pga. deres ekspertise, arbejde etc. Hvis det er en person, diskutér hvilken del af deres arbejde/holdninger der ville være mest interessante eller bedst egnede til debat. à Kan man invitere nogen, som har en modsat holdning til et panel efterfølgende? à Vær ambitiøse invitér gerne kendte profiler, der kan virke som trækplaster for jeres event. à Én af de grundlæggende principper i DFUNKs politiske arbejde er at skabe en mere nuanceret og saglig debat på flygtningeområdet. Prøv derfor altid at inkludere et vidensbaseret eller oplysende element i debatterne. à Et oplysende element kunne fx også være en fortælling fra en Rollemodel. Det er en rigtig god idé at overveje om I kan arbejde på tværs af DFUNK projekter - Rollemodellerne, Outreach etc. Dette kan også tilføje flere kræfter og ressourcer i planlægningsfasen. HVAD: Hvis det er et emne diskutér hvordan man bedst griber det an: à Hvorfor er emnet interessant i forhold til DFUNKs arbejde? à Hvilken problematik indenfor emneområdet vil man gerne diskutere? à Hvordan gør man det bedst? Sørg for at have et bredt udsnit af meninger med, så alle debattører ikke sidder og nikker samtidig. à Et panel kan bestå af politikere, eller af en blanding af eksperter og politikere. Det fungerer ofte bedst med 3-4 paneldeltagere. à Formulér en håndfuld spørgsmål som paneldeltagerne kan få på forhånd. 7

8 Eksempel: Er der for mange eller for få flygtninge i Danmark? I 2013 afholdt Dansk Flygtningehjælp et debatarrangement, som stillede spørgsmålet: Er der mange eller for få flygtninge i Danmark? Oplæg af ekspert fra Rockwool Fonden om Hvad siger tallene om asyltilladelser i Danmark og Europa de sidste år?, efterfulgt af paneldebat i respons til oplægget, som også adresserede spørgsmålene: Hvordan har udviklingen været de sidste år i Danmark og i Europa? Kan og skal vi styre antallet af flygtninge i Danmark? Panellet bestod af politikere, såsom politisk ordfører for Enhedslisten og social ordfører for Venstre. Struktur: Emne: Asylpolitik i Danmarkà Relevant emne i forhold til DFUNKs fokus på dansk asylpolitik og praksis. Problematik: Er der for mange eller for få flygtninge i Danmark? Oplæg: Hvad betyder tal på flygtningeområdet og hvilke tendenser beskriver de? - Beskrivelse, information, oplysningsorienteret. Panel: Hvad er politikernes rolle i forhold til at styre antallet af flygtninge? Skal man prøve at styre det? Paneldebatten gør at arrangementet bliver politisk fremfor oplysningsorienteret. HVEM: Når rammen og fokus er blevet besluttet: Lav en prioriteret liste over personer, som I ønsker at kontakte. Hvem er jeres publikumsmålgruppe? Beslut jer for ambitionsniveauet: Vil I fx invitere folketingspolitikere eller ungdomspolitikere? Gode fif: Tjek hvilke folketingspolitikere, der har valgkreds i jeres nærområde. Ungdomspartiernes kandidater vil ofte meget gerne deltage. Fastsæt en dato, et sted, og et emne/problematik, så I kan melde klart ud fra start. Vær i god tid: Kontakt debattører mindst et par uger før det planlagte arrangement - gerne tidligere. Under en valgkamp har man nogle gange mindre tid, men to ugers varsel er absolut minimum. Den største opgave i planlægningen: à Start med at invitere de øverste på listen. Bed om et svar inden for et par dage følg evt. op pr. telefon. à Sørg for at have andre valgmuligheder, som I kan e, hvis de personer øverst på listen ikke kan. Men sørg altid for at have øje for sammensætningen af debattører. à Bevar overblikket over hvem, der er inviterede, så I ikke pludselig risikerer at måtte afvise nogen, fordi I inviterede for mange uden at afvente svar fra de andre først. Ordstyreren: I en debatsammenhæng er ordstyreren en nøgleperson, som sætter tonen og faciliterer debatten.. En god ordstyrer har en del viden indenfor flygtningeområdet, sørger for at alle får lige taletid, 8

9 stopper folk, der taler for længe og giver samtidig publikum taletid. Beslut om I selv vil være ordstyrer eller om I vil bede en anden være det Man kan spørge nogen fra sekretariatet eller landsbestyrelsen, men det kan også være en rigtig god idé at invitere en ekstern person til at være ordstyrer det kan tilføre både kendisfaktor og være med til at gøre eventet mere professionelt. Spørg gerne sekretariatet til råds! HVOR: Hvordan lejer man et sted? Beslut jer for hvor stort I gerne vil have arrangementet skal være/realistisk kommer til at være. Lav en liste over mulige steder hvilke steder er der størst chance for at låne gratis? God beliggenhed- nemt at komme til? Oplagt for jeres målgruppe? Tjek jeres kommunes eventvejledning. Er der gode gratis venues i kommunalt regi, som I kan bruge? Hvis det ikke er muligt at finde et godt gratis lokale, prøv at søge midler hos sekretariatet, f.eks. i DFUNKs kampagnepulje, projektpulje eller lokalt hos jeres regionsforening. HVORDAN: Hvordan reklamerer man? Beslut jer for PR-formatet ud fra jeres budget: Har I råd til at få printet flyers, plakater eller kan I låne en printer et sted? Brug DFUNKs skabeloner til at designe plakater og flyers bed gerne sekretariatet om hjælp! Undersøg, om der allerede er lavet materiale, som I kan genbruge eller justere, så det passer til jeres arrangement. Se 3. sektion om at uddele materialer og lave en social mediekampagne. Opret et event på Facebook del det i alle relevante grupper fx studiegrupper og regionbestyrelsen facebook profil. à Få alle i gang med at invitere og reklamere. à Overvej mulige steder I kan sende jeres invitation ud til oplagte mailinglister? På gymnasier, universiteter, universitetsafdelinger? Når I har lavet en invitation, kan man med fordel kontakte lokalmedier, som kan trykke jeres invitation eller evt. lave en skrivelse om det kommende arrangement. Det er en oplagt måde at rekruttere publikum (og nye frivillige) på, hvis I fx har skaffet store navne eller sætter en aktuel/problematisk sag på dagsordenen. Undersøg hvilke lokalblade, skoleblade eller andre medier, som kunne være interesserede i at skrive om jeres event. 9

10 Tjekliste til selve arrangement: à Vand/kaffe, snacks etc. til debattørerne (til under arrangementet). Hvis man har budget til det, så sørg for forplejning til deltagerne også. à Takkegaver til debattører, f.eks. en æske god chokolade. à Skiltning, hvis lokalet er svært at finde. à Medbring relevante DFUNK materialer til uddeling efter arrangementet. à Vært beslut hvem der skal byde velkommen, forklare hvad DFUNK er, introducere emnet, debattørerne etc. à Sørg for at forberede korte introduktioner af debattørerne/oplægsholderne før selve eventet. Fiktivt eksempel på en personlig introduktion: Anders Jensen er jurist hos Dansk Flygtningehjælp. Professionelt har han i mange år beskæftiget sig med asylproblematikker i Danmark, med særligt fokus på forholdene for unge uledsagede flygtninge. 10

11 Detaljeret eksempel på et debatprogram: Er der for mange eller for få flygtninge i Danmark? Danmark gav asyl til flygtninge i Var det for få eller for mange? Hvordan har udviklingen været de sidste år i Danmark og i Europa? Kan og skal vi styre antallet af flygtninge i Danmark? Dato og tidspunkt: 12/ :00 Sted: Dansk Flygtningehjælp, Borgergade 10, 5.sal, 1300 København K Pris: Gratis Dansk Flygtningehjælp afholder regelmæssigt debatarrangementer. Til december handler det om antallet af flygtninge i Danmark. Vi glæder os til at byde dig velkommen! Program: 16:00-16:05: Velkomst og introduktion til arrangementet : Introduktion af oplægsholder 16:10-16:45: Oplæg af forskningschef Torben Tranæs, Rockwool Fondens Forskningsenhed: "Hvad siger tallene om asyltilladelser i Danmark og Europa de sidste år?" 16: : Introducér paneldeltagere. 16:50-17:30 Paneldebat med Socialordfører for Venstre, Ejvind Vesselbo Medlem af integrationspolitisk udvalg for Socialdemokratiet, Trine Bramsen Politisk ordfører for Enhedslisten, Johanne Schmidt-Nielsen 17:30-17:50 Spørgsmål og debat 17:50-18:00 Afrunding gør opmærksom på fremtidige arrangementer, medbragte materialer, gør reklame og fortæl hvordan kan man blive involveret i vores arbejde! 11

12 Quizaftener på barer og caféer Quizaftener er et oplagt eksempel på en sjov og lærerig aktivitet. Derudover er det en god mulighed for at lave noget, som er både oplysningsorienteret og inddragende og som potentielt tiltrækker et andet publikum end oplæg og politiske debatter. Det kommer selvfølgelig an på hvilke kategorier, man ønsker at quizze i - man kan nemt justere ens kategorier og quiz-navn alt efter hvilken målgruppe, man ønsker at tiltrække. Selvom det er fint at låne et lokale, er det oftest hyggeligst på en bar eller café, hvor deltagerne kan købe noget at drikke eller spise. Det er fordel at lave en aften ud af det på den måde. En anden oplagt måde at lave en quizaften på er ved at spørge en bar eller café, som har en fast quizaften, om I må gæsteoptræde dvs. om I må lave spørgsmålene til deres quiz på en bestemt dato. Dermed behøver man ikke lave materialer, finde en quizmaster eller andet. HVAD: Hvad vil I gerne quizze om? à Fakta om flygtninge? à Myter? Sandt/falsk? à Gæt et politisk forslag? à Gæt et citat? à Alle de ovenstående. Vigtige overvejelser i forhold til jeres deltagere: Hvad er jeres fokus Vil I gerne quizze om den politiske debat på flygtningeområdet i Danmark, om EU s asylpolitik, om internationale flygtningestrømme eller en blanding? Hvor mange kategorier vil I gerne have? Hvor svære/lette skal spørgsmålene være? HVEM: Hvem er jeres målgruppe? Hvem skal komme til arrangementet? Kender I nogen, personligt eller ej, som ville være en god quizmaster en kendt skuespiller, komiker, musiker etc., som kan være med til at tiltrække folk? Hvordan passer den person evt. med jeres målgruppe? En quizmaster behøver selvfølgelig ikke være en kendt person det kan sagtens være en frivillig. 12

13 HVOR: Hvordan lejer man et sted? Beslut jer for, hvor stort I gerne vil have arrangementet skal være/realistisk kommer til at være. Lav en liste over mulige steder hvilke steder er der størst chance for at låne et lokale gratis? God beliggenhed- nemt at komme til? Hvilke steder kommer jeres målgruppe? Barer og cafeer siger tit ja, da man kan garantere omsætning ved at holde et arrangement. Hvis I har fået lov til at sidde på bar, så husk at opfordre folk til at købe noget som tak for, at I må være der. Hvis det ikke er muligt at finde et godt gratis lokale, søg midler hos sekretariatet, f.eks. i DFUNKs kampagnepulje eller lokalt hos jeres regionsforening. HVORDAN: 1. Kom på et godt eller kreativt navn til jeres quiz, som skaber blikfang. 2. Beslut jer for quiz-formatet hvordan skal quizzen rent praktisk foregå? 3. Lav en rollefordeling til selve arrangement: hvem skal stå for hvad? 4. Producér jeres materialer: quizplader etc. Hvordan reklamerer man? Beslut jer for PR-formatet ud fra jeres budget. Har I råd til at få printet flyers, plakater eller kan I låne en printer et sted? Brug DFUNKs skabeloner til at designe plakater og flyers bed gerne sekretariatet om hjælp! Undersøg, om der allerede er lavet materiale, som I kan genbruge eller justere så det passer til jeres arrangement. Se 3. sektion om at uddele materialer og lave kampagne på sociale medier. Tjekliste til selve arrangementet: à Medbring materialer, både til quizzen, men også mere generelle DFUNK materialer til uddeling efterfølgende. à Beslut hvem skal være vært. Skal det være den samme som er quizmaster eller en anden? à Præmier. Sørg for at skaffe/købe præmier til vinderne. Prøv evt. at se om I kan få en butik, café, restaurant eller bar til at donere en gave gratis. à Vær opmærksom på at det skal være en gave som alle skal kunne vinde - undgå derfor alkoholpræmier. à Sørg for at have en god tone under quizzen og husk på, at vi er en politisk-uafhængig organisation. 13

14 Forslag til detaljeret program: DFUNK HOLDER QUIZAFTEN KOM OG VÆR MED! Sted: Café Mellemrummet, Ravnsborgsgade 11, 2200 København N Tidspunkt: 25. marts, kl. 18:00-20:00 Pris: Gratis Program: 18: : Velkomst byd folk velkommen, forklar hvad DFUNK er, konceptet for aftenens quiz og rent praktisk hvordan quizzen kommer til at forløbe. 18:10-18:30: Stil spørgsmålene i den første kategori. Bed holdene om at aflevere deres svar. Mens i tæller dem op, hold en pause, så folk kan købe drikkevarer etc. 18:30-19:30: Quiz videre, hold pause mellem kategorier, og annoncér efter hver optælling hvilket hold der fører. 19:00 Annoncér en vinder, følg evt. op på svarene især de overraskende. Udræk præmie. Til slut: Sig tak, fortæl deltagerne hvordan de kan blive involveret i DFUNKs aktiviteter, gør opmærksom på medbragte materialer etc. 14

15 Læserbrevsworkshop Det kan være svært at sætte sig ned og skrive et læserbrev eller en artikel, hvis man aldrig har prøvet det før. Men det er en super måde at gang i en debat eller deltage i en allerede igangværende debat. Et læserbrevsworkshop er et fedt forum, hvor man både kan styrke sine skriftlige kompetencer, samtidig med at man fx deltager i en kampagne eller prøver at skabe debat og opmærksomhed omkring et bestemt problem. En workshop har som mål at man får nogle gode værktøjer til at formulere sig og at man forhåbentlig får udgivet læserbreve og lignede. i aviser. Alternativt kan man også få lagt sin artikel eller brev op på DFUNKs Facebooksider. à Se skabelon 4 for trin-for-trin opskrift på, hvordan man skriver et læserbrev. à Se skabelon 5 for skriveøvelser og gode råd. HVAD: Hvad vil I gerne skrive om? En læserbrevsworkshop fungerer bedst, når man har bestemt et emne på forhånd. I forbindelse med folketingsvalget kan man fx have udvalgt et par udtalelser eller statements fra politikere, som er kritiske overfor eksisterende asyl-og flygtningepolitik. Et mål for workshoppen kunne være at skrive et respons til disse. En anden indgangsvinkel er at tage aktuelle emner fra den politiske debat, som folk kan skrive læserbreve/artikler om. Workshops er ofte mest succesfulde, når man har lagt en klar og konkret ramme fra start. Derfor kan det være en fordel at adressere konkrete politiske problematikker, så folk kan komme i gang med skriveprocessen hurtigst muligt. HVEM: Deltagere i skriveværksted: Hvem vil I gerne have til at komme til arrangementet? Skal det være en intern DFUNK begivenhed eller et større arrangement, som involverer offentligheden? Eksternt: En skriveworkshop kan ruste folk med samme grundholdninger som DFUNK til at deltage i den politiske debat. Et skriveværksted eller workshop kan tiltrække en bred skare af mennesker med interesse for formidling, samtidig med at man kan informere dem om DFUNK og (forhåbentligt) rekruttere nye medlemmer. Hvis man fx ikke har et politisk udvalg i regionen, eller kunne tænke sig flere politiske frivillige, så er en debat/skrivegruppe en udmærket måde at starte en debatkultur op på, og dermed også en god rekrutteringsmulighed. Gruppen kunne fx mødes en gang om måneden og skrive læserbreve sammen. 15

16 Internt: En anden mulighed er at holde en intern skriveworkshop, som kan styrke frivilliggruppens skriftlige argumentationskompetencer. Det kan bruges som et fællesarrangement for DFUNKere i jeres område, og som en måde at motivere folk til at holde sig aktive og få værtøjer til at deltage i den politiske debat. Målgruppe for læserbreve hvem skal brevene rette sig imod? Hvem vil du gerne henvende dig til? Vil du skrive til et publikum med de samme sympatier som dig selv, eller vil du i stedet rette sig imod personer, som har et anderledes udgangspunkt og rykke ved deres holdninger ved brug af fakta, myth-busting etc.? Vil du fx skrive til Berlingske eller til Politiken? HVOR: Skal jeres arrangement være internt i DFUNK eller eksternt? Eksternt: Hvordan lejer man et sted? à Beslut jer for hvor stort I gerne vil have arrangementet skal være/realistisk kommer til at være. à Lav en liste over mulige steder hvilke steder er der størst chance for at låne et lokale gratis? Er beliggenhed god er det nemt at komme til? Hvilke steder kommer jeres målgruppe? Barer og caféer siger tit ja, da man kan garantere omsætning ved at holde et arrangement. Hvis I har fået lov til at sidde på bar/café, så husk at opfordre folk til at købe noget som tak for, at I må være der. Hvis det ikke er muligt at finde et ordentligt gratis lokale, søg midler hos sekretariatet, fx. i DFUNKs kampagnepulje eller lokalt hos jeres regionsforening. HVORDAN: Når man holder en læserbrevsworkshop er det en god ide at få én til at komme ud og afholde eventet, såsom en journalist eller fx en retoriker. Det kan være en underviser én af de frivillige har haft på studiet, der kan lave nogle skriveøvelser og lære deltagerne, hvordan de bedst slår igennem i et læserbrev eller lignende. Hvis I selv vil stå for workshoppen, så vælg en mødeleder, der kan lede ordet, holde tid og guide deltagerne igennem de forskellige øvelser. Hvis faciliteterne er til det, kan et Powerpoint show være en stor hjælp til at forklare øvelserne og strukturere workshoppen. Indhold: Når du afholder en skriveworkshop er forskellige skriveøvelser et vigtigt værktøj, som kan hjælpe jer igennem de forskellige tankeprocesser et læserbrev kræver. à Hvad vil I skrive om? 16

17 à Emner: Start med at præsentere de forskellige forslag til emner som I har forberedt til workshoppen, hvorefter hver deltager vælger et emne. Der skal selvfølgelig være mulighed for at skrive om noget andet, men det er godt at præsentere de forskellige valgmuligheder/idéer for deltagerne. Oversigt over øvelser: à Tænkeskrivningsøvelse (se skabelon 5) à Formålsøvelse (se skabelon 5) à Afsenderøvelse (se skabelon 5) à Modtagerøvelse (se skabelon 5) à Budskabsøvelse (se skabelon 5) Forslag til struktur: Overskrift: Skal vise dit budskab kort og præcist. Indledning: Introducér kort den problematik eller område dit indlæg handler om. Hovedpåstand: Formulér derefter din hovedpåstand kort og klart. Argument: Formulér dit argument kort og klart Uddybning og præcisering: Præsentér yderligere oplysninger, omstændigheder eller fakta, der er vigtige for din argumentation. Se guiden til det gode læserbrev (skabelon 4). Evaluering og feedback: I slutningen af skriveworkshoppen kan I evt. afsætte tid til at deltagerne kan skrive på deres læserbreve, eller opfordre folk til at mødes en anden dag og skrive det færdigt. Hvis der er tid til det, og folk har lyst, så opfordr dem til at præsentere det, de har skrevet og giv så feedback. Hvad er godt? Er det konkret og direkte nok? Er det relevant for DFUNK? Det er vigtigt at give folk muligheden for at få og give feedback, om det så betyder at man skriver en mail eller laver en Facebookgruppe, hvor folk kan dele deres skrevne materiale med hinanden og få feedback. Hold fast i folk og sørg for, hvis de ikke selv vil sætte navn på, at andre så tager deres læserbrev/artikel videre, gør det færdigt og får sendt det afsted. Udgivelse: à Find adresser på forskellige tidsskrifter og aviser, som I kan dele ud til jeres deltagere, så de ved hvor de skal sende deres læserbreve hen. à Det er vigtig at det skrevne arbejde bliver videreformidlet og sendt ud til aviser etc. i god tid. à Før folketingsvalget er det nemmere at få opmærksomhed og udgivet noget. Aviser og tidsskrifter kommer til at drukne i mængden, hvis man venter til lige op til folketingsvalget, eller når det er skudt i gang. Så send det afsted så tidligt som muligt. 17

18 à Vær åben overfor feedback fra aviserne - hvis de synes, at der er noget der skal skrives om eller forkortes, så gør det og tab ikke håbet. Hvis de kommer med kritik eller feedback, er det oftest, fordi de gerne vil udgive det, hvis det bare er formuleret anderledes. à Det er ofte lettest at få læserbreve eller artikler udgivet, hvis det er skrevet i respons til en konkret og aktuel sag. Så vær parat til at skrive dit læserbrev om/ eller justere det, så det er rettet imod den aktuelle debat. Forslag til detaljeret program: DFUNK Skriveværksted: Ingen flygter for sjov! Sted: Café Mellemrummet Tidspunkt: 1. april, kl.16:00-19:00. Pris: Gratis Program: 16: : Velkomst byd folk velkommen, forklar hvad DFUNK er, og rent praktisk hvordan quizzen kommer til at forløbe. Introducér evt. retoriker/journalist eller mødeleder. 16:10-16:25: Emneøvelse. 16:25-16:30: Tænkeskrivningsøvelse. 16:30-16:50: Formålsøvelse 16:50-17:00: Pause 17:00-17:15: Afsenderøvelse 17:15-17:30: Modtagerøvelse 17:30-17:45: Budskabsøvelse 17:45-17:55 Pause 17:55-18:30 : Skrivetid 18:30-18:50: Evaluering og evt. præsentation. 18:50-19:00: Til slut: Sig tak, fortæl deltagerne hvordan de kan blive involveret i DFUNKs aktiviteter, gør opmærksom på medbragte materialer etc. 18

19 Flashmob En flashmob kan være en kreativ, overraskende og tankevækkende måde at sætte fokus på et problem på som forhåbentligt også er mindeværdig og opmærksomhedsskabende. Derudover er det en sjov aktivitet at planlægge, udføre og rekruttere til. HVAD: Når man planlægger en flashmob er det vigtigt at gøre sig nogle overvejelser omkring det følgende: à Hvad vil I sætte fokus på? I DFUNKs politiske arbejde behandler vi alvorlige problemstillinger. Derfor er det vigtigt, at finde en god balance mellem oplysning og underholdning i flashmobben. Publikum skal helst både forundres, underholdes og oplyses. à Hvordan gør vi det på en enkel måde? Nøglen til en god flashmob er enkelthed det fungerer bedst, hvis I planlægger en flashmob, som er nem at deltage i (og derfor også nem at rekruttere til). Den skal helst kun vare et par minutter. Brug evt. Youtube som inspiration. à Kan det filmes? En flashmob har to publikummer. Det publikum, som oplever flashmobben når den udføres, men tit er det største publikum dem, som ser en video af en flashmob. Det er ikke strengt nødvendig, men hvis I kender nogen, som kunne filme jeres flashmob, er det er en super måde at skabe opmærksomhed på. En video kan cirkuleres og på den måde sikre at en flashmob på 3 min. når ud til rigtig mange mennesker. En video af en flashmob kan også bruges som reklame for andre arrangementer, som omhandler det samme emne etc. Derfor er det en god idé at overveje om det man planlægger nemt kan filmes. HVEM: Selve flashmobben: hvem kan I rekruttere? DFUNKere, venner, familie? Jo flere mennesker, jo mere opmærksomhed. Men hvis det lykkedes jer at rekruttere mange er det bedst hvis flashmobben er enkel. På den måde sikrer man at ikke skal give alt for mange instrukser til en stor gruppe mennesker. Målgruppe: Hvem vil I gerne have overværer flashmobben? Hvis I laver en video hvem skal se den? Hvordan kan I distribuere videoen? Hvilke platforme ville være mest oplagte? 19

20 HVOR: En flashmob fungerer bedst på travle steder, så man kan både udføre og opløse flashmobben blandt en menneskemængde. En vellykket flashmob kræver at deltagerne kan dukke op og forsvinde i menneskemængden før og efter eventet. Når I vælger et sted, vær opmærksom på om det har nogle karastikker som I kan bruge til jeres fordel, og/eller nogle udfordringer i forhold til plads, bygninger, udgange etc. Ift. jeres målgruppe er der et bestemt sted, som ville være egnet? Et bestemt tidspunkt? Spørg altid om lov eller tjek om man skal have tilladelse til at lave et event. (se side 5) HVORDAN: Når I har idéen på plads og har fået lov til at være det sted, I gerne vil lave flashmobben. Hvis I skal filme, så sørg også for at få en tilladelse. Næste skridt: Lav et Facebook-event. Invitér alle som kunne være interesserede i at deltage. Sørg for i dagene op til eventet at lave løbende opdateringer, så folk ikke glemmer det. Meld sted og tid ud klart fra begyndelsen. Aftal evt. hvem i gruppen, der er ansvarlig for Facebook-kommunikationen. Hvis I skal bruge materialer, så sørg for at aftale hvem der skal producere dem. Lav et manuskript og hvis nødvendigt, aftal et møde med de frivillige, hvor I gennemgår eventet. Det er en fordel, hvis I kan koordinere det så præcist som muligt. Hvis I skal filme det - sørg for at aftale før flashmobben, hvilke vinkler og billeder I gerne vil have i filmen. Da deltagerne spredes i mængden efter flashmobben kan det være en god idé at aftale et sted hvor I mødes senere, så I har mulighed for at sige tak og evt. snakke om hvad I synes der gik godt, hvad der kan forbedres osv. 20