Kvalitetsrapport 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport 2013"

Transkript

1 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 13 Skoleåret 1-13 Delrapport fra Brændkjærskolen ved skoleleder Niels Erik Danielsen

2 KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AF AT GÅ I SKOLE Da skolen fortsat søges af mange elever udenfor distriktet gør vi meget ud af at have en klar holdning til, hvorfor eleverene er her, nemlig; For at blive dygtigere - men også for at udvikle sig menneskeligt. Vi forsøger at sætte rammerne både i vore handlinger og vort værdigrundlag, således der bliver "ro, regelmæssighed og rammer" for, at undervisning og udvikling kan gennemføres optimalt.vi har med held fortsat den værdi, at eleverne kender forskel på de forskellige sammenhænge de indgår i; f.eks. som børn/unge mennesker hjemme i familien, idrætsudøvere i en klub - og som skoleelever i skolen. Det er forskellige roller i forskellige sammenhænge. Udbyttet - målt på karaktererne ved Folkeskolens afgangsprøve - for eleverne på 9. klassetrin (fire klasser med i alt 9 elever) har været godt i skoleåret 1-13, idet gennemsnitskaraktererne i samtlige obligatoriske prøver ligger over gennemsnittet for Kolding Kommune. Samtidig ligger skolens resultat i Fysik/kemi - igen i år - således, at det opfylder den kommunale kvalitetskontrakt, der foreskriver et resultat, der ligger på eller over landsgennemsnitttet. Resultaterne i de Nationale Test - som samtlige elever i almenskolen har gennemført - er ligeledes meget tilfredsstillende.resultaterne for 1. årgangs afgangsprøver ligger alle omkring det kommunale gennemsnit med et udsving, der for laveste karaktergennemsnit ligger,3 point under det kommunale gennemsnit og for det højeste karaktergennemsnit ligger, point over det kommunale gennemsnit. Vi er i det kommende skoleår med i projektet " De ikke boglige elever 7-9. årgang", hvor målet er at øge de ikke boglige elevers uddannelsesparathed og glæde og udbytte ved at gå i skole. Vi har således fuld fokus på hele vores elevgruppe. UNDERVISNING, SFO OG RAMMEN I ØVRIGT Vi lægger fortsat vægt på at være en velstruktureret folkeskole, hvor udviklingskulturen som grundlag bygger på Folkeskoleloven, de kommunale indsatsområder og rammer, lokale indsatsområder og en fortløbende pædagogisk debat, som udspringer af personalets praksiserfaring.undervisningsmiljøvurderingen, der blev gennemført i sidste skoleår, arbejdes der stadig med, ligesom der følges op på gennemført APV-undersøgelse, som er blevet gennemført blandt alle personalegrupper.der er gennemført AKT trivselsundersøgelser i samtlig klasser på 1. til og med. klassetrin. Lærerpersonalet på skolen er sammensat af engagerede og velkvalificerede lærere og undervisningslektionerne er for en meget stor dels vedkommende gennemført af lærere med linjefagsuddannelse i faget, som de underviser i. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Skolen har stor fokus på de kommunale rammer som f.eks. "Den stolte skole", Designpædagogik og etableringen af et Pædagogisk Læringscenter. Vi mener,vi fuldt ud arbejder efter og opfylder de fastsatte mål og rammer.resultaterne af læsetesten for. årgang viser, at vi - godt og vel - opfylder den kommunale målsætning for 13, idet antallet af usikre læsere ligger på 3 % (kommunalt mål er at komme ned på.5 % )Samtidig opfylder vi den kommunale kvalitetskontrakt, der foreskriver at karaktergennemsnittet i Fysik/Kemi for 9. årgang skal placere sig på eller over landsgennemsnittet. Undervisningen er gennemført med lærere, der alle er linjefagsuddannede og via skolens deltagelse i det naturvidenskabelige projekt Xciters er der efterhånden en god interesser for naturfag. LOKALE MÅL OG TILTAG Der har gennem året været arbejdet med fire lokale mål og mange flere tiltag. De fire mål har været Forebyggende arbejde i AKT-regi, Inklusion af elever med særlige pædagogiske behov, Holddeling i indskolingen og på mellemtrinnet samt Medieplan og Junior PCkørekort.Inden for alle mål er der arbejdet særdeles grundigt. Vi har en meget velfungerende AKT, der både arbejder langsigtet og afhjælper akutte problemstillinger for eleverne. Herved optimeres indsatsen også for det område der hedder inklusion. Det meget målrettede arbejde med gennemførelse af Medieplanens elementer og Junior-PC kørekort er fortsat i skoleåret, således vi er sikre på, at vore elever er meget kvalificerede på området.

3 ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNING OG SFO klasses afgangsprøve, skolen samlet klasses afgangsprøve, tosprogede klasses afgangsprøve, skolen samlet 1

4 . klasses læsetest. klasses læsetest. klasses læsetest Usikre læsere Delvist sikre, langsomme læsere Sikre, hurtige læsere Usikre læsere Delvist sikre, langsomme læsere Sikre, hurtige læsere Usikre læsere Delvist sikre, langsomme læsere 1% 1% 1% 75% 75% 75% 5% 5% 5% 5% 5% 5% % % % Undervisning 1 Skolestart, indskoling og SFO Den løbende evaluering i undervisning og SFO Ønsket Opnået Elevplaner og elevsamtaler Plads til alle VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. ELEVERNES UDBYTTE AF AT GÅ I SKOLE OG SFO Skolestart, indskoling og sfo: Undervisningsdelen og sfo har lige siden skolepasset blev indført haft et velfungerende samarbejde med de til skoledistriktet tilknyttede daginstitutioner. Der gennemføres hvert år en revidering af samarbejdsaftalen vedr. skolepasset. I skolens sfo har der i skoleåret været gennemført et udviklingsforløb for de ansatte med henblik på at give de ansatte mulighed for at optimere deres samarbejdsrelationer og udnytte hinandens kompetencer. De ansatte i sfo har med succes i ca lektioner om ugen været med i undervisningen for at støtte op om de inklusionsopgaver som er opstået eller som decideret støtte i de enkelte klasser. Samarbejdet blandt de ansatte i indskolingsafdelingen - som også giver sig udslag i afholdelse af en del fælles personalemøder - finder skolen særdeles vigtigt. Elevplaner og elevsamtaler: Der er vedtaget en formaliseret proces omkring elevplaner og elevsamtaler som er blevet fulgt i flere år. Der ligger fortsat et udviklingspotentiale i, at SFO i højere grad fremadrettet deltager i udfyldelse af elevplaner for de elever som går i SFO. I udskolingen anvender vi elevplanssystemet "Min Uddanelse" på

5 Hvis du ge så træk i h Helst kun s Der ligger fortsat et udviklingspotentiale i, at SFO i højere grad fremadrettet deltager i udfyldelse af elevplaner for de elever som går i SFO. I udskolingen anvender vi elevplanssystemet "Min Uddanelse" på linje med resten af Kolding kommunes overbygningsskoler. Fra næste skoleår anvender vi også "Min Uddannelse" til mellemtrinnet. I forhold udsktiftning ag elveplanssystem i indskolingen afventer vi evt. centrale (fra Folketinget) ændringer for udarbejdelsen af elevplanerne. Undervisning: Når skolens lærere udarbejder årsplaner, så sker det med udgangspunkt i Fælles Mål. På Brændkjærskolen lægges der stor vægt på elevernes faglige udbytte af undervisningen. Vi følger derfor nøje eksamens- og testresultater, og i arbejdet med skolens udvikling er det et mål, at den enkelste elevs faglige udvikling løbende bliver optimeret. Der arbejdes på at at sikre en sammenhæng og progression i det enkelte fag. Dette koordineres bl.a. med Dalby Skole, hvor Brændkjærskolen modtager elever fra efter. klassetrin. Generelt skal elevernes faglige standpunkt i overbygningen ses i lysetaf, at skolen modtage modtager mange elever udefra. Dels fra Dalby, dels til eliteidrætsklasserne, og endelig til skolens 1. årgang. Derudover har vi generelt en stor søgning til skolens ældste klassestrin. For at sikre en endnu bedre overgang fra Dalby Skole til Brændkjærskolen er der aftalt oveskolingsaktiviteter som gerne skal gøre elever og foældre trygge ved overgangen. På. klassetrin inviteres elevene(og lærere) fra Dalby Skole til en overnatning på Brændkjærskolen sammen med Brændkjærskolens. årgang. På 5. klassetrin inviterer Dalby Skole til et idrætsarrangement. På. klassetrin inviteres eleverne fra Dalby skole til et eller flere undervisningsarrangementer som gennemføres af elever under Xciters projektet (fremme interessen for naturfag) På denne årgang gennemføres også de traditionelle overskolingsaktiviteter. Både 5. årgangs forældre og. årgangs forældre fra Dalby Skole inviteres til forældremøder på Brændkjærskolen, hvor der orienteres både om skolen generelt og om overskolingsaktivitererne. Afgangsprøve 13: Som i de foregående skoleår har vi - i samarbejde med eleverne - lagt den holdning til grund, at eleverne i løbet af skoleåret skal udvikle sig både fagligt og alment. Dette gav sig udslag i gode resultater ved afgangsprøven for 9. årgang (FSA), hvor 9 elever deltog. Samtlige resultater i de obligatoriske prøvefag ligger over det kommunale gennemsnit. Resultatet i Fysik / Kemi ligger over landsgennemsnittet fra 1 (det sidste vi kender). Det er glædeligt, at resultaterne i dansk /læsning er fortsat stigende, ligesom det er glædeligt, at karakteren i faget engelsk er steget. For 1. årgang er karakterene placeret lige omkring det kommunele gennemsnit. Dette er dog meget naturligt, da skolen har langt det største antal af elevene i den kommunale 1. årgang. Karaktergennemsnittene ligger med et udsving, der for laveste karaktergennemsnit ligger,3 point under det kommunale gennemsnit og for det højeste karaktergennemsnit ligger, point over det kommunale gennemsnit. De kommunale læsetest: For. årgangs vedkommende ligger antallet af sikre læsere en anelse over sidste års resultat. Desværre er der fortsat mulighed for at nedbringe antallet af usikre læsere. For.årgangs vedkommende er er et helt stort - og endnu ikke klarlagt - fald i antallet af sikre læsere. Samtidig er der også et stort fald i antallet af usikre læsere. Dette medfører så, at der er et meget stort antal delvis sikre, langsomme læsere. For. årgangs vedkommende opfylder vi det kommunale mål om under.5 % usikre læsere, men der der stadig mulighed for at en større del af vore elever kan komme i gruppen af sikre, hurtige læsere.

6 RAMME, RESSOURCER, LEDELSE OG ORGANISERING SKOLEN Antal klassetrin Antal spor pr. klassetrin 3, 3, 3, Antal elever pr. klasse ELEVERNE Antal elever, samlet for hele skolen elever der modtager støtte 1 ugentlige lektioner eller flere - tosprogede elever der modtager støtte 9 Andelen af elever i SFO i forhold til antal elever i.-3. Klasse 3% 7% 1% Gennemsnitligt elevfravær i dage 1, 9, 9, - fravær p.g.a. sygdom eller lignende 7,7,9 7, - fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed) 1, 1,, - ulovligt fravær,5,5, LÆRERKOMPETENCER Procetdel af undervisningen der varetages af lærere med linjefag i faget (eller tilsvarende kompetence) 97% 99% % - særskilt for undervisningen i dansk som andetsprog 1% 1% 1% - særskilt for undervisningen i natur og teknik 93% 93% 73% - særskilt for undervisningen i fysik-kemi 1% 1% 1% - særskilt for undervisningen i matematik 97% 97% 97% - særskilt for undervisningen i biologi 1% 1% 1% - særskilt for undervisningen i geografi 1% 1% % Udgift til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer 1,59 1, 33 RESSOURCEUDNYTTELSE Antal elever pr. lærer-pe 1, 13,5 1,3 Antal elever pr. nyere computer 7,7,9, Planlagte timer Andelen af planlagte timer der bliver gennemført i alt 99,3% 99,% 91,% - i indskolingen 1,% 1,%,% - på mellemtrinnet 1,% 1,% 91,% - i udskolingen 9,% 99,% 95,% Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning % 1% 3% Udgifter til undervisningsmidler pr. elev kr. 97 kr. 1.1 kr. 1.9 Skole-hjem samarbejde 1 Lærerkompetence Trivsel Ønsket Opnået Ledelse Organisering

7 VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Skole-hjem samarbejdet: Med udgangspunkt i skolebestyrelsens vedtagne principper for skole-hjem samarbejdet er der en fast struktur for afholdelse af skole-hjemsamtalerne. Elevplanerne danner udgangspunkt for evaluering og fastsættelse af nye udviklingsmål for den enkelte elev. Organisering: På Brændkjærskolen lægges der vægt på, at skolen fremstår som velorganiseret organisation. Der er formuleret principper, retningslinjer og indarbejdet rutiner for personalets opgavevaretagelse. Skolens har gennem flere år haft en i MED-udvalgt behandlet og vedtaget beskrivelse af samarbejdet mellem undervisningsdelen og SFO. Skolen lægger vægt på at understøtte en udviklingskultur, der som sit grundlag bygger på: de kommunale indsatsområder/kvalitetskontrakter, lokale indsatsområder samt den løbejde pædagogiske debat som udspringer af personalet praksiserfaringer. Med så stor er organisation er ledelse og medarbejdere godt klar over - og accepterer -, at alle ikke er lige langt fremme i udvikligsforløb, men til gengæld forventes det, at alle bevæger sig i samme retning. Trivsel: Der arbejdes stadig med den i 1 gennemførte undervisninsmiljøvurdering, hvor vi med glæde konstaterede, at vi havde en helt overvejende stor del ( 79 ud af 9 ), der svarede at de "altid eller for det meste" var glade for deres klasse. Skolens AKt gør et stor arbejde - både for den enkelte elev - og for klassenes trivsel generelt. Rigtig mange af skolens elever henvender sig selv i skolens AKT for at spørge om muligheden for individuelle samtaler /vejledning. I udskolingen er vejlederne fra UU i de seneste år kommet meget stærkt ind i arbejdet med vejledning af de unge. Det er for mange unge en stor opgave (måske) at beslutte en uddannelse, formulere en uddannelsesplan og foretage tilmelding under den Koordinered tilmelding til ungdomsuddannelserne Her får de unge en god hjælp hos skolens UU-vejledere. Der er gennemført APV og udarbejdet handleplaner for alle afdelinger af skolen i foråret 13, derudover har vi haft extern audit på arbejdsmiljøet. Der er et særdeles lavt sygefravær blandt personalet. Alle dele med tydelige tegn på, at Brændkjærskolen er en velfungerende arbejdsplads, hvor personalet er glad for at arbejde. Lærerkompetence: Lærerpersonalet på Brændkjærskolen er sammensat af engagerede og velkvalificerede lærere. En meget stor del af undervisningslektionerne dækkes af lærere der er linjefagsuddannede. At procenten i dette år er faldet lidt skyldes at skolen fik overfør personale, som ikke lige -linjefagsmæssigt- passede ind i skolens fagfordeling. Udgifterne til efteruddannelse er i år steget lidt, bl.a. pga. det i hele Kolding Kommune gennemførte aktionslærings uddannelsesforløb Ledelse: Ledelsen har fortsat arbejdet med indsatsområdet fra tidligere år. Det har betydet, at vi har mindst en gang årligt deltaget ved det enkelte årgangsteams teammøde. Det er stadig ledelsens ambition at fremstå som en veldefineret, synlig og tilgængelig ledelse. Medarbejderne ved således, hvike områder den enkelte leder er involveret i. Vi lægger megen vægt på, at ledelse hos os fremstår som både pædagogisk, strategisk og administrativ ledelse - og mener den pædagogiske ledelse udgør mere end en tredjedel af ledelsestiden. Der har været udskiftning i ledelsegruppen som følge af afdelingsledere har fået højere lederstillinger på andre skoler. Der er derfor også brugt tid og resourcer på drøftet ledelsegrundlag og opgavefordeling i ledelsesgruppen, en spændende og udviklende proces. Hvis du gerne så træk i hån Helst kun så

8 KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Visionen "Den stolte skole" (mål opfyldt i 1) 1 De naturvidenskabelige fag (mål opfyldt i 13) Designpædagogik (mål opfyldt i 13) Ønsket Opnået Læseresultater i. klasse (mål opfyldt i 13) Inklusion VURDERING OG UDDYBNING AF SKOLENS INDSATS I.F.T. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Skolevisionen "Den stolte skole" Brændkjærskolens, herunder SFOens, elevgrundlag er sammensat af elever med vidt forskellig social og kulturel baggrund. Skolens medarbejdere har medvirket til at skabe en kultur på skolen,som er rummelig, og som ser forskellighed som en styrke frem for en begrænsning. På den baggrund fremstår en objektiv uhomogen elevgruppe som en meget homogen elevgruppe. Med baggrund i skolean arbejds-og værdigrunklag og skolens tradition med at vægte udviklingen af den enkelte elevs alsidige uddannelse og almene dannelse sammenholdt med, at skolen har en tradition for at lægge stor vægt på elevernes faglige resultater, gør at vi mener os godt på vej med de opsatte visioner for "Den stolte skole". Designpædagogik Designpædagogikken er implemteret i den daglige undervisning. der arbejdes derudover med designprocesser i tema / emner uger på flere årgange året rundt. Designpædagogikken er også styrket ved, at vi har fået uddannet endnu en designlærer,således designtankegange og projekter i endnu højere grad kan understøttes ved kollegial vejledning. Skolebestyrelsen har planlagt et åbent møde for skolens forælder. Et af punkterne på dette møde er en orientering om Designpædagogikken. Inklusion Skolen har en vedtaget plan for inklusion og har i flere år beskæftiget sig med dette på bl.a. pædagogiske dage. Medarbejderne er blevet præsenteret for forskellige modeller, der kan bruges i arbejdet med inklusion, ligesom det af Kolding Kommune vedtagne Aktionslæringsforløb er gennemført - med stor tilfredshed - af alle ansatte lærere. Skolen har flere gennemførte inklusionsforløb de senere år, som har været gennemført på meget forskellige grundlag. Fælles har dog været, at elever (afhængig af alderen) forældre og personalet er gået sammen om et samarbejde, som ledelsen har enten understøttet og eller medgivet nødvendige ressourcer. Pædagogisk læringscenter Arbejdet med etablering af det Pædagogiske Læringscenter - der var et kommunalt indsatsområde

9 Hvis du gern så træk i hå Helst kun så Pædagogisk læringscenter Arbejdet med etablering af det Pædagogiske Læringscenter - der var et kommunalt indsatsområde frem til 1 er fortsat i skoleåret Møderne - med deltagelser af alle skolens faggruppeformænd og vejledere -i det Pædagogiske Læreingscenter har vist sig at være glimrende til at medvirke ved fastlæggelsen af skolens udviklingsvej. Læseresultater i. klasse Skolen har de seneste år arbejdet bevidst med læsning i overbygningen. Andelen af sikre, hurtige læsere er steget jævnt fra 31 % i 7 til 7 % i 11. I 1 er der dog sket et lille dyk til 1 %. Denne nedgang er desværre fortsat for de sikre hurtige læsere. Samtidig er der sket en positiv udvikling for andelen af usikre læsere, idet vi ser et fald fra 7% til i 5% i 1 og nu 3 % i 13. Vi er altså lige nu i den situation, at andelen af delvise sikre, langsomme læsere er stigende, antallet af usikre læsere er faldende - og lavt. Vi skal nu satse på, at andelen af sikre læsere stiger. Læseindsatsen vil blive fortsat. De naturvidenskabelige fag Skolen har de seneste år ligget væsentligt over det kommunale mål for linjefagsdækning for faget Natur/teknik. Således også i indeværende år. At procenten i dette år er faldet lidt skyldes at skolen fik overfør personale, som ikke umiddelbart - linjefagsmæssigt- passede ind i skolens fagfordeling. Fysikundervisningen og andre naturfag dækkes næsten 1 % af linjefagsuddannede lærere. Teamene omkring disse fag er velfungerende, og der er en god tradition for gensidig udvikling og inspiration. Skolen er involveret i projektet Xciters, og eleverne udtrykker begejstring for projektet, hvilket medvirker til en generel motivation hos eleverne for de naturfaglige fag. Karaktergennemsnittet i Fysik/Kemi er højnet siden 11 og ligger i indeværende år over landsgennemsnittet.

10 LOKALE MÅL OG TILTAG Indsats 5 Forebyggende arbejde i AKT-regi 1 Inklusion af elever med særlige pædagogiske behov Ønsket Opnået Medieplan og Junion PC-kørekort Holddeling i indskolingen og på mellemtrinnet Forebyggende arbejde i AKT-regi Der gennemføres trivselskursus på. årgang Lærere og bh.kl. ledere har mulighed for at deltage i AKT-møder, hvor en problematik kan tage op AKT-personalet understøtter at der på.- 7. årgang gennemføres trivselsundersøgelser årligt Der arbejdes med trivsel i nydannede klasser på 7. årgang Delmål e Inklusion af elever med særlige pædagogiske behov Der arbejdes med en strukturering af personaleressoursen tildelt inklusion Klasseteamet omkring en inkluderende klasse støttes i videst muligt omfang til at kunne arbejde konstruktivt med Der arbejdes med forældrenen til elever i den inkluderende klasse mhp.accept og forståelse af skolens opgave 1 Delmål d Delmål e Holddeling i indskolingen og på mellemtrinnet Der arbejdes i undervisningen med gruppering af eleverne ud fra andre forudsætninger end den almindelige Der arbejdes med læsebånd i indskolingen Der arbejdes med læsebånde på mellemtrinnet Delmål d Delmål e Medieplan og Junion PC-kørekort Der udvikles medieplan således hele skoleforløbet er dækket Der laves en plan for implementering af medieplanen Der laves en plan for opkvalificering af lærerkompetencerne 1 Arbejdet med Junior-PC kørekort i udskolingen (Trin 3) udbygges 1 Delmål e Indsats 5 Delmål a Delmål b Delmål c Delmål d Delmål e

11 Hvis du ge så træk i h Helst kun STATUS OG VURDERING I.F.T. SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL De lokale mål arbejdes der typisk med i flere år - for at sikre en ordentlig bearbejdning og etablering af disse. Forebyggende arbejde i AKT-regi Med AKT-personalet som tovholdere bliver der nu på årgang afholdt trivselundersøgelser årligt. Akt-personalet tilbyder at følge op på undersøgleserne ved at iværksætte forløb i klasserne eller ved at hjælpe lærerne med at planlæggge forløb efter undersøgelsernes resultater. Som noget nyt - afledt af, at klasserne sammensættes på ny i 7. klasser - gennemførerer AKT-personalet nu tryghedsøvelser / forløb i samltlige nysammensatte klasser. På AKT møder har lærere og bh.klasseledere mulighed for at modtage sparring af AKT lærere og den til skolen tilknyttet PPR psykolog. Ordningen er blevet godt modtaget, og sparringen har afstedkommet relevant og målrettet pædagogisk indsats i klassen og i.f.t. konkrete elever. Inklusion af elever med særlige pædagogiske behov For at sikre et optimalt udbytte af den inklusionsressource som SFO personalet lægger i skoledelen, er der vedtaget en samarbejdsaftale, som præciserer rollefordeling, samt procedure for placering af ressourcetimerne. Samarbejdsaftalen har sikret at ressourcetimerne er blevet udnyttet kvalificeret. På en pædagogisk eftermiddag er alle pædagogiske medarbejdere blevet præsenteret for ledelsens pædagogiske, og retningsgivende syn på arbejdet med elever med særlige pædagogiske behov. Således med afsæt i en fælles forståelse, et fælles sprog, er der i de enkelte klasseteam blevet arbejdet med inklusionsindsatsen med udgangspunkt i de værktøjer ledelsen har introduceret. For en nærmere uddybning henvises til skolens inklusionsstrategi. Arbejdet med inklusion af elever med særlige pædagogiske behov bliver fra i år også forbedret qua samlige læreres deltagelse i Aktionslæringsforløb. Holddeling i indskolingen og på mellemtrinnet I indskolingen og på mellemtrinnet er der periodevis blevet indlagt læsebånd ind over elevernes almindelige skema. I indskolingen er der desuden blevet arbejdet med en gruppering af eleverne ud fra andre forudsætninger end den almindelige klassedeling. Vi har gjort os den erfaring, at der ved en sådan tildeling er brug for at tilføre ekstra ressourcer f.eks. fra skolens specialcenter. Skolens ledelse ser gode muligheder i at imødekomme behovet for undervisningsdifferentiering ved en inddeling af eleverne som tager udgangspunkt i elevernes specifikke læringsbehov. På baggrund af de indhøstede erfaringer vil der fremadrettet blive udviklet videre på arbejdet med holddeling. Medieplan og Junior PC-kørekort Der er i skoleåret blevet udarbejdet sidste del af skolens Medieplan. Skolen har nu en sammenhængede Medieplan for hele skoleforløbet for elever der går på Brændkjærskolen. Medieplanen bliver præsenteret for personalet i skoleåret 13/1, hvor de enkelt teams også skal indarbejde elementerne fra planen i deres undervisning. Det er skolens mål med Medieplanen, at give lærerne et redskab til i fællesskab at sikre at alle lever fuldt op til Faghæfte. Det er skolens målsætning, at flere elever skal opnå færdigheder, der gør dem i stand til at tage trin 3 af Junior Pckørekortet. Flere af klasserne har i forbindelse med Folkeskolens Afgangsprøver brugt elementer fra Medieplanen med stor succes.

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Sdr. Bjert Centralskoleselever

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE På Sdr. Bjert Centralskole

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved skoleleder Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Skolen har et højt ambitionsniveau

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Harte Skole ved skoleleder Louise Mogensen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Det samlede læseresultat på

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Sdr. Bjert Centralskoleselever

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Dyrehaveskolen ved skoleleder Henning Dannesboe KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Efter skoleåret 9/ satte

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Sdr. Vang Skole ved skoleleder Kedda Ligaard Jakobsen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AF AT GÅ I SKOLE Vi kan igen med

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Bramdrup Skole ved Steen Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Bramdrup skole vil være en faglig

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Calle Jakobsen ved Specialcenter Bramdrup KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi ser som udgangspunkt

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2014 Skoleåret 2013-14 Delrapport fra Hans Winther ved skoleleder Christiansfeld Skole KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Afgangsprøvegennemsnittet2014

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Harte Skole Viceinspektør Jakob Henningsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Det samlede læseresultat

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Udviklingen i karaktererne

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Ødis skole ved skoleleder Mads Vilstrup Hoeg KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Skolen har i skoleåret 12/13

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Bramdrup Skole ved skoleleder Steen Rasmussen ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN 1 9. klasses afgangsprøve - Skolen under

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Elevernes faglige udbytte

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gødvadskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 13 Skoleåret 1-13 Delrapport fra Bakkeskolen ved skoleleder Povl Erik Wolff KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Afgangsprøverne på 9. årg. viser

Læs mere

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2010-2011. Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2010-2011. Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2010-2011 Skolerapport fra Elkjærskolen ved Preben Panduro Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2010-2011. Vi har valgt at udbygge skabelonen

Læs mere

Kvalitetsrapport Christiansfeld Skole

Kvalitetsrapport Christiansfeld Skole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE De objektive resultater fra folkeskolens afgangsprøve

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner. 28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere

Læs mere

Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse

Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Børne og Skoleudvalget

Børne og Skoleudvalget Læseresultater ved udgangen af 1. og 3. klasse Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen 1. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere og

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1 Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Parkskolen ved Gaby Juhl KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Parkskolens elever er alle visiteret gennem

Læs mere

Resultatrapport - Hvidebækskolen

Resultatrapport - Hvidebækskolen Resultatrapport - Hvidebækskolen Indhold Indledning... 2 Præsentation af skolen... 2 Skolens analyse og vurdering af data... 2 Elevtal... 2 Personale... 3 Fravær... 3 Elevernes trivsel... 4 Undervisning...

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2011 Skoleåret 2010-11 Delrapport fra Sdr. Stenderup Centralskole ved skoleleder Uffe Weilmann Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Specialcenter Vonsild ved Jacob Skou KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Hver elev har en kontaktlærer

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning Oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2019 2015-2020 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Nordvestskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N

Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes

Læs mere

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 1. Skolernes rammebetingelser KVALITETSRAPPORT FOR SKOLERNE I TØNDER KOMMUNE - DEL 1 SKOLERNES DEL o Skolerne arbejder i 06/07 efter de styrelsesvedtægter,

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Sdr. Stenderup Centralskole ved Uffe Weilmann Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE SSC er meget systematisk omkring

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7 Aftale 2012-14 mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN Side 1 af 7 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Center for Børn og Undervisning

Center for Børn og Undervisning Center for Børn og Undervisning Dato 21. februar 2017 Konsulent Finn Sonne Holm Kvalitetsrapport 2015/2016 Rammer for de lokale handleplaner og indsatser på baggrund af resultaterne i skoleåret 2015/2016

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Vester Nebel Skole ved Martin Bredthauer KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Andelen af usikre læsere

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2009/2010 Sct. Severin Skole Haderslev Kommune 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1...3 Resumé med konklusioner....3 Udfordringer og tiltag for skoleåret 10/11...4 Kapitel 2...5 Tal og tabeller...5

Læs mere

Kilder: 1)Uni-C, 2)Elevadministration TEA, 3) Økonomisk Afdeling, 4)Skolen, 5) Løn og Personale.

Kilder: 1)Uni-C, 2)Elevadministration TEA, 3) Økonomisk Afdeling, 4)Skolen, 5) Løn og Personale. Svinninge Skole Hovedgaden 76F, 50 Svinninge http://www.svinningeskole.dk Skoleleder: Henning Hansen Almindeligt skoletilbud for børnehaveklasse til niende klasse. Specialtilbud for elever med ADHD Rammebetingelser

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle

Læs mere

Guldborgsund kommunes skolevæsen

Guldborgsund kommunes skolevæsen SAKSKØBING SKOLE 8. OKTOBER 2007 Guldborgsund kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport 2007 del 1. Skole: Sakskøbing Skole Skoleåret 2006/07 danner grundlag for rapporten. 1. Klassetrin og Spor Antal normalklasser

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Særslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan.

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 04-02-2016 Sagsnr. 2015-0190016 Bilag 3. Rammer for lokale handlingsplaner I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner

Læs mere

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-6 0-6 0 6 Spor i almentilbud 1 1 1 Specialtilbud på skolen nej Nej Nej Antal

Læs mere

Indledning. Stenoskolen Jernbanegade Nakskov

Indledning. Stenoskolen Jernbanegade Nakskov Indledning. Vi har med virkning fra skoleåret 2017/2018 valgt at gå over til selvevaluering som tilsynsform på Stenoskolen. Modellen er den af Danmarks Privatskoleforening fremstillede model, som er godkendt

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fårvang Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at

Læs mere

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf: Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Tema Beskrivelse Tegn

Tema Beskrivelse Tegn September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Kongslundskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske

Læs mere

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017 2015/2016 2016/2017 ØREBROSKOLEN 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning 1 Sammenfattende helhedsvurdering 3 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version 2.0 6 Indsatsområder

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Durup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup Skole er en landsbyskole med ca. 140 elever på 0.-6. klassetrin. Dertil kommer specialklasserække

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere