N O TAT. Forslag til lovændringer på integrations- og danskuddannelsesområdet. Integrationsloven

Transkript

1 N O TAT til lovændringer på integrations- og danskuddannelsesområdet Integrationsloven Krav om 37 timers tilbud for ægtefælleforsørgede INL 17 og 24 c, stk. 5 Hvis ægtefælleforsørgede modtager beskæftigelsesrettede tilbud efter integrationsloven, skal integrationsprogrammet have et gennemsnitligt omfang af mindst 37 timer inklusiv forberedelse. Kravet om 37 timer gælder også for udlændinge, der tilbydes et introduktionsforløb (fx medfølgende ægtefæller til udenlandsk arbejdskraft). Den 26. november 2012 Jnr P22 Sagsid Ref BIR bir@kl.dk Dir 3370 Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /6 Vurdering: Krav om fuldt program giver ikke mening, da mange kan nøjes med færre timer. Kommunerne bør have mulighed for en mere fleksibel og individuel tilrettelæggelse af indsatsen for selvforsørgere. Reglen afskaffes. Integrationskontrakt INL og LAB 31a For udlændinge, der tilbydes et integrationsprogram, skal kommunerne udarbejde en integrationskontrakt, der skal følge udlændingen, indtil på-

2 gældende eventuel opnår tidsubegrænset opholdstilladelse. Efter de første tre år skal kommunen desuden udarbejde en jobplan for udlændinge, der modtager aktive tilbud. I forbindelse med finansloven for 2013 er det aftalt, at indsatsen for nyankomne flygtninge og familiesammenførte skal styrkes ved at kommunen skal udarbejde en bredspektret individuel integrationsplan. Vurdering: De nuværende krav om, at der både skal være en integrationskontrakt efter den treårige integrationsperiode og en jobplan medfører overflødigt dobbeltarbejde i kommunerne, da der er betydeligt overlap i det, der skal beskrives. Med indførelse af et krav om, at kommunen skal udarbejde en bredspektret integrationsplan, er der risiko for yderligere dobbeltarbejde, hvis ikke nogle af de nuværende krav fjernes. Det foreslås, at kravet om at udarbejde en integrationskontrakt afskaffes og erstattes af en individuel integrationsplan. Bevilling af hjælp til transportudgifter INL 23 f og LAB 83 I integrationsloven skal der laves en økonomisk vurdering. Med afskaffelsen af starthjælpen (og introduktionsydelsen) kan mange udlændinge ikke få bevilget hjælp til dækning af transportudgifter ved deltagelse i integrationsprogrammet, mens der i et vist omfang kan ydes hjælp til transport efter aktivloven for kontanthjælpsmodtagere, uden at der skal foretages en økonomisk vurdering. Vurdering: Det er svært at se, hvad der er begrundelsen for, at der ikke er ens regler på området. Kravet om en økonomisk vurdering medfører unødvendigt administrativt arbejde for personer omfattet af integrationsloven. Der bør være ens regler for bevilling af hjælp til transport i de to love. 2

3 Beskæftigelsesrettede tilbud til selvforsørgere (fx green card) INL 24f og LAB 2.10 Visse borgere er undtaget muligheden for at få beskæftigelsesrettede tilbud efter integrationsloven (arbejdstagere, green card holdere, studerende m.v.). Disse borgere kan i stedet søge om de stort set samme tilbud efter beskæftigelseslovens 2.10, da målgruppen her er beskrevet som borgere der ikke kan modtage tilbud efter integrationsloven. Vurdering: Det forekommer usammenhængende, at personer, der er omfattet af integrationsloven og som ikke har mulighed for at modtage beskæftigelsesrettede tilbud efter denne lov, har mulighed for at ansøge om beskæftigelsesrettede tilbud efter beskæftigelsesloven. Mulighederne for at give aktive tilbud til personer omfattet af integrationsloven bør i fuldt omfang fremgå af denne lov, så der ikke opstår den situation, at en borger modtager tilbud med hjemmel i forskellige love. Unge under 25 år uddannelsespålæg, nedsættelse af ydelse m.v. INL 16a og LAS 25f Efter integrationsloven skal kommunen under visse nærmere betingelser give en udlænding under 25 år pålæg om at søge om optagelse på en ordinær uddannelse. Efter lov om en aktiv socialpolitik skal unge, der modtager kontanthjælp, efter 6 måneder nedsættes i kontanthjælp. Vurdering: Det er som altovervejende hovedregel urealistisk, at en ung flygtning vil kunne påbegynde en ordinær uddannelse efter en kort periode i Danmark. Det vil normalt tidligst kunne ske i den sidste del af integrationsprogrammet. Det medfører dermed overflødigt sagsbehandlerarbejde, idet der ved den løbende opfølgning skal anføres begrundelser i sagen for, hvorfor der ikke er givet et pålæg. Bestemmelsen om, at ydelsen for unge skal nedsættes efter 6 måneder forekommer desuden ikke rimelig i forhold til unge flygtninge. Hovedparten af de unge vil gerne have en uddannelse, men de har ikke en realistisk mulighed for at blive optaget og påbegynde inden for 3

4 6 måneder. Det foreslås, at bestemmelsen om uddannelsespålæg fjernes eller ændres, så den bedre passer til flygtninge, der ikke inden for en kortere tidshorisont har mulighed for at påbegynde en ordinær uddannelse. Det foreslås desuden, at ydelsen for unge flygtninge under 25 år ikke nedsættes efter 6 måneder. Organisatorisk placering af integrationsindsatsen Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats 13, stk. 5. Den beskæftigelsesrettede indsats efter integrationslove, herunder udarbejdelse af integrationskontrakt, skal være placeret i jobcentret, mens øvrige opgaver skal være placeret i en anden del af den kommunale organisation. Vurdering: Når integrationsindsatsen ovenfra organisatorisk splittes op på forskellige forvaltninger, kan det gøre det vanskeligt for kommune at tilrettelægge en sammenhængende og helhedsorienteret indsats, fx i forhold til modtagelse af nyankomne. Reglen om organisatorisk og fysisk opsplitning af integrationsindsatsen ophæves, idet det overlades til kommunen at organisere og forankre indsatsen på den mest hensigtsmæssige måde. Danskuddannelsesloven Henvisning til danskuddannelse BEK nr. 779 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. 7, stk.4 Hvis en kommune skal henvise en udlænding til danskundervisning hos en udbyder i en anden kommune, kan henvisningen ikke ske direkte til udbyderen, men skal gå gennem den kommune, som har driftsaftale med udbyderen. 4

5 Vurdering: Bestemmelsen medfører i det omfang reglen følges for langt de fleste kommuner overflødigt administrativt arbejde og forsinker påbegyndelsen af undervisningen. Der er fx kommuner, hvor hovedparten af kursisterne hos den udbyder, der er indgået kontrakt med, kommer fra andre kommuner. De har ikke noget ønske om eller behov for, at alle henvisninger skal ind over deres bord før undervisningen kan gå i gang. Der kan dog være steder i landet, fx Københavns Kommune, hvor der ud fra et styringsmæssigt synspunkt er et ønske om at henvisninger sker via den driftsansvarlige kommune. Det foreslås, at bestemmelsen blødes op, således at henvisning som udgangspunkt sker direkte til en udbyder, der har en driftsaftale med en kommune, men at der skabes hjemmel i loven til, at en kommune som fx Københavns Kommune, kan kræve, at henvisning fra andre kommuner sendes til kommunen. Andet Afgrænsning af introduktionsperioden Af 57, stk. 2 i integrationsloven er det bestemt, at den treårige introduktionsperiode forkortes for udlændinge, der tidligere har haft en opholdstilladelse. I praksis er denne bestemmelse svær at håndtere, da det kræver at kommunen kan være nødt til at udføre et omfattende detektivarbejde for at konstatere, hvornår en borger med skiftende opholdsgrundlag har haft disse, hvornår borgeren på et givent tidspunkt evt. er startet til danskuddannelse, samt hvorvidt en evt. introduktionsperiode eller danskuddannelse har haft et så begrænset omfang, eller ligger så langt tilbage, at borgeren skal tilbydes en helt ny introduktionsperiode. I formuleringen i 57 sidestilles integrationsprogrammer og introduktionsforløb ved, at man anvender den samlede betegnelse introduktionsperiode for begge typer af forløb, men vurderingen af perioden har afgøre n- de betydning for, hvornår og hvor længe kommunen kan hjemtage grundog resultattilskud. Det er i øvrigt KL s indtryk, at der hersker usikkerhed blandt kommunerne om, hvordan introduktionsperioden bestemmes, hvilket generelt er problematisk, men bliver særligt tydeligt i forbindelse med at borgere flytter på tværs at kommunegrænser i den treårige periode. Således oplever Københavns Kommune, at en del kommuner påbegynder en ny treårig periode for borgere, der får opholdstilladelse efter UDL 9 stk. 1 nr. 5

6 1, uanset om borgeren tidligere har haft opholdstilladelse som f.eks. studerende og har fået tilbudt danskundervisning i denne periode. Det foreslås 1) at Udlændingeinformationsportalen forbedres, så kommunerne har mulighed for at se de oplysninger, der er relevante for at vurdere, hvilket program, der skal tilbydes og i hvor lang tid og 2) at der udarbejdes vejledning til kommunerne om tilbudsmuligheder efter integrationsloven, når der er tale om flere opholdstilladelser på forskelligt grundlag. Manglende mulighed for at få SU ved medbragt uddannelse fra hjemlandet Kommunerne oplever, at en del udlændinge kommer i klemme i forhold til SU-reglerne, hvis de har en medbragt uddannelse hjemmefra. Det er tilfældet, hvis den medbragte uddannelse på den ene side ikke giver merit (kan anvendes) i forhold til det danske uddannelsessystem, men på den anden side betragtes som en gennemført uddannelse, der afskærer den studerende fra få SU til en ny uddannelse i Danmark. Det foreslås, at SU-reglerne ændres, så en medbragt uddannelse fra hjemlandet ikke afskærer en flygtning fra at tage en ny uddannelse, hvis den medbragte uddannelse ikke anerkendes i Danmark. Overtagelse af integrationsansvaret fra en anden kommune Flygtninge skal som udgangspunkt blive boende i den treårige integrationsperiode i den kommune, de er boligplaceret i. Der er dog visse muligheder for at anmode en anden kommune om at overtage integrationsansvaret og dermed skifte bopælskommune. Flere kommuner, herunder ikke mindst Københavns Kommune, oplever betydelige problemer med den nugældende udformning af bestemmelsen omkring overtagelse af integrationsansvaret. Det gælder ikke mindst i forhold til borgere, der flytter fra én kommune til en anden uden at den ny kommune har vurderet og valgt at overtage integrationsansvaret. Det foreslås, at der i forbindelse med en integrationsreform også ses på de dilemmaer, der kan opstå i forbindelse med de nuværende bestemmelser om overtagelse af integrationsa n- svaret fra en anden kommune. 6