Vertebrae og columna. Dagsorden. Vertebrae og columna. Vertebrae og columna. Ryggens anatomi Ryggens kurver. Lordose Kyfose Skoliose

Transkript

1 Vertebrae og columna Ryggens anatomi Københavns Massageuddannelse Dagsorden Vertebrae og columna Ryggens opbygning Ryggens knoglepunkter Ryggens led Brystkassens led og knoglepunkter Bevægelser Muskler Palpation og grundlæggende massagegreb Vertebrae og columna Rygsøjlen / columna Frie ryghvirvler / vertebrae (24) 5 afsnit Lordose Kyfose Skoliose Ryggens kurver Hvad er en god holdning? 1

2 Vertebrae(ryghvirvel) Os sacrum og os coccygis Knoglepunkter - lænden Andre vigtige knoglepunkter: bækken og hofte Crista iliaca / Crista kanten Sacrum Coccygis SIAS SIPS SIAS og SIPS Spina Iliaca Anterior Superior SIAS Spina Iliaca Posterior Superior - SIPS Crista kant Knoglepunkter - nakken Knoglepunkter som er vigtig i relation til nakken Occipitale Processus mastoideus Ligamentum nuchae 2

3 Os Occipitale Palpation af knogle punkter Nakken Occipitale Processus mastoideus Ligamentum nuchae Lænden Crista iliaca / Crista kanten Sacrum Coccygis SIAS SIPS Processus mastoideus Ryggens ledforbindelser - Facetleddene - Discus intervetebrales Ligamnetum nuchea Facetleddene ægte led 3

4 Discus intervertebrales uægte led Costa Costa / ribbenene 12 par Fra ryggen til forsiden Ribenenes ledforbindelser Brystkassen / thorax 1-7 danner ledforbindelse med brystbenet på forsiden af thorax 8-10 danner ledforbindelse med sternum via ribbensbrusken 11 og 12 hænger frit fortil Alle ribbenene danner led på brystkassens bagside med thoracal columna Manubrium sterni Corpus sterni Processus xiphoideus Sternum Clavicula / kravebenet De 2 Clavicula ligger på forsiden af thorax, på begge sider 4

5 Praktik Ribben Bagved ribben Clavikel med ledforbindelse Sternum Ekstension af ryggen Ryggen bøjes bagover / strækkes Rotation af ryggen Ryggen drejes Fleksion af ryggen Ryggen bøjes forover Lateral fleksion af ryggen Sidebøjning af ryggen 5

6 Fleksion af nakken Nakken bøjes forover Lateral fleksion af nakken Sidebøjning af nakken Scapulas bevægelse Ekstension af nakken Nakken bøjes bagover / strækkes Muskler Rotation af nakken Nakken drejes 6

7 - Os coxae (crista illiaca) - Os sacrum - Vertebrae L1-L5 (processus spinosus) M.erector spinae - Kraniets bagside (protuberantia occipitalis externa) - Vertebrae C7-Th12 (processus spinosus) M.Trapezius - Ligamentum nuchae M.erector spinae - Alle vertebrae (processus transversus og, processus spinosus) - Alle costae - Scapula (spina scapula og acromion) - Clavicula M.Trapezius - På kraniets bagside (occipitales) - Ekstension af ryggen M.erector spinae - Lateralfleksion af ryggen til samme side - Rotation af nakken - Eleverer scapula - Depresserer scapula - Adducerer scapula - Lateralflekterer cervical columna til samme side - Roterer cervical columna til samme side M.Trapezius 7

8 M.Latissimus dorsi - Vertebrae Th7-L5 (processus spinosus) - Sacrum M.Quadratus lumborum - Coxae (crista illiaca) - Crista iliaca - Costa Fascia thoracolumbalis. - Humerus (øvre, anteriore del) M.Latissimus dorsi M.Quadratus lumborum - Vertebrae L5-L1 (processus transversus) - Costa 12 - Ekstension - Adduktion - Indadrotation M.Latissimus dorsi M.Quadratus lumborum - Lateralfleksion af ryggen til samme side - Sænker costa 12 af skulderleddet - Eksspiratorisk hjælpemuskel 8

9 Mm. Rhomboideus minor og major - Vertebrae C6-Th5 (processus spinosus) M.Levator scapula - Vertebrae C1-C4 (processus transversus) Mm. Rhomboideus minor og major - Scapula (margo medialis) - Scapula (angulus superior) M.Levator scapula Mm. Rhomboideus minor og major - Adducere. - Elevere - Indadrotere scapula - Eleverer.. - Indadroterer... scapula M.Levator scapula 9

10 Praktik Palpation af rygmuskler Grundlæggende greb på rygmuskler Udgangsstillinger/lejringer Forskellige udgangsstillinger/lejringer Skånsomme greb hvad har været hårdt i dag? Vævsundersøgelse Massagegreb Forskydninger Formål Anvendes til undersøgelse af hud/underhudsvæv I forhold til deres indbyrdes forskydelighed samt underhudens forskydelighed I forhold til den underliggende muskelfascie. Udførelse Knogle- eller senevæv Udførelse Hud og underhud Mellem hud og underhud: Hænderne placeres ved siden af hinanden på hudens overflade. Derefter bevæges hænderne væk fra hinanden I forskellige retninger. Udførelse muskulatur 1 Mellem underhud og muskelfascie: Med enten flade fingrer eller håndflader placeret ved siden af hinanden, forskydes hud og underhud i forhold til muskelfascien. Udførelse muskulatur 2 Inspektion Temperatur Stivhedsgrab Homogenitet Forskydelighed Nedbundet væv Husk at reteste Trykgreb Glidegreb Flade friktioner Foldninger Anvendes til undersøgelse og behandling af muskulaturens elasticitet, også kaldet stivhedsgrad. Anvendes på muskelbugen med det formål, at undersøge muskulaturens homogenitet, det vil sige muskelens ensartethed. Anvendes til at finde ømme konsistensforandringer, altså myoser eller triggerpunkter, i muskulaturen. Anvendes til undersøgelse og behandling af hud og underhud, med særligt fokus på de nævnte strukturers nedbundethed samt eventuel ømhed og konsistensforandringer. Man griber om hud/underhud I en fold mellem tommelfingrene og de øvrige fingrer, med begge hænder. Med tommelfingrene på den ene side af folden og de øvrige fingrer på den anden side af folden flyttes folden henover et hudområde, ved at skubbe med tommelfingrene og flytte de øvrige fingrer foran folden. Med flade fingrer komprimeres muskelvævet i muskelbugen langsomt men dybt. Den modstand man mærker er et udtryk for muskelens stivhedsgrad. Grebet udføres på tværs af muskelfibrenes retning. Med flade fingrer og et moderat tryk lades hud/underhud glide henover muskelfascien. Musklen palperes igennem med de fire ulnare fingre placeret fladt og fast mod hudoverfladen. Trykket udføres på langs eller på tværs af muskelfibrene eller i cirkulære bevægelser hen over mindre områder. På løftbar muskulatur udføres grebet ved, at man klemmer sammen om muskulaturen med tommelen og de øvrige fingrer. Tilgang til vævet Husk: Inspektion: Muskulær stivhedsgrad: trykgreb Muskulær homogenitet: glidegreb (huden) og flade friktioner (dybere i musklen) Forskydelighed af hud og muskelfascie: forskydninger og foldninger Nedbundenhed af hud og muskelfascie: forskydninger og foldninger Knoglevæv (punktuelle friktioner) Punktuelle friktion er Petrissage Anvendes til både undersøgelse og behandling af knoglevæv med det formål at fjerne belægninger/væv s-forandringer på knoglens overflade. Anvendes til behandling af både hud og underhud samt muskelvæv. Alt efter på hvilket væv man benytter grebet varierer udførelsen og formålet. Hud/underhud: Lokal blodgennemstrøm ning og derved fjernelse af affaldsstoffer samt tilvejebringelse af ilt og næringsstoffer Muskulært: Udspænding af muskulaturen. Grebet kan dog, med variation I hastighed og kraft, også virke opvarmende, afspændende eller fasciliterende. Med en enkelt finger på en belægning ad gangen, komprimeres bløddelene og der udføres gentagne små, næsten usynlige cirkulære bevægelser. Huden placeres I en fold mellem tommelfingrene og de øvrige fingrer, med begge hænder. Med den ene hand trækkes vævsfolden ind mod egen krop, samtidig med at den anden hand skubber vævsfolden væk fra egen krop. Fingrene skifter hele tiden mellem at skubbe og trække vævet således, at folden flyttes som en slange der bevæger sig. Enhåndspetrissage: Hånden griber bredt og fladt rundt om muskelmasse, hvorpå muskelvævet løftes op, trækkes i muskulaturens retning og lægges tilbage igen. Tohåndspetrissage anvendes Hænderne anbringes ved siden af hinanden på muskulature n, enten med håndroden på den ene side og de samlede fingrer på modsatte side af musklen eller med håndroden på den ene side sammen med tommelfing eren og de øvrige fingrer samlet på den anden side af musklen. 10

11 Tværmassage Anvendes til undersøgelse og behandling af muskelvæv. Tværmassage udføres ved at man med håndroden eller ved brug af tommelfingrene på begge hænder udspænder muskeleller senevævet på tværs af fibrenes retning. Grebet udføres på muskelbugen. Tak for i dag! Dyb tværma ssage Anvendes til undersøgelse og behandling af senevæv. Ved behandling af senevæv udføres skal grebet med en eller flere fingre, afhængigt af senes størrelse. Trykket skal være relativt hårdt og dybt, og klienten må gerne opleve en hvis ubehag ifm. behandlingerne. Muskulære æltning er Anvendes til behandling på muskelbugen ved at hud og underhud glider på muskelfascien. Æltninger kan udføres med en hånd eller ved brug af begge hænder. Gaffelgrebsæltninger Man griber omkring senen med flade fingre, tommelfingeren på den ene side og de øvrige fingre på den anden side, og udfører cirkulære bevægelser samtidig med et tilpas tryk. Enhåndsæltninger udføres ved at man enten med håndfladen eller de fire ulnare fingre komprimere muskelbuge n under cirkulære bevægelser. Tohåndsæltninger anvendes primært på ekstremitet erne og løftbar muskulatur. Man holder muskelbugen imellem håndfladern e og udfører cirkulære bevægelser, som når man ælter en dej. Hakninger Anvendes på tværs af muskelfibrene og med det formål, at opnå en let inciterende eller let afslappende effekt. Med kantstillede hænder trommes der på huden på en let og overfladisk måde. Arme, hænder og fingrer skal være så afslappede som muligt. Tapotement Anvendes med henblik på afslapning og velvære. Hændernes formes hule med samlede fingrer således, at det kun er hændernes kanter, der rammer hudens overflade. Grebet udføres rytmisk og anvendes primært på thorax. Inhibition Anvendes mhp. at bedøve et smertegivende punkt og skabe en lokal inflammation med øget blodgennemstrømning og vævsopheling til følge. Inhibition udføres ved at man, efter at have lokaliseret myosen eller triggerpunktet, placerer tommelfingerens blomme ovenpå det maksimalt ømme punkt og derefter langsomt trykker med en stigende kraft i ca. 1 min. Undervejs bør klienten føle, at smerten aftager. Efflurage Efflurage kaldes også strygninger og anvendes primært ved påsmøring af fedtstof og til opvarmning. Hånden eller hænderne glider ved hjælp af fedtstoffet hen over hudens overflade i rolige bevægelser. Effluragefrikti oner Effluragefriktioner er det klassiske massagegreb til undersøgelse for og behandling af myoser i muskulaturen. Formålet er at mindske eller helt fjerne myoser fra muskulaturen. Udføres ved små glidebevægelser på huden, der når ned i muskelsvævet. Man kan benytte tommelfingeren eller de fire ulnare fingre. 11