Godstransport og spedition binder erhvervsliv og forbrugere sammen

Transkript

1 Godstransport og spedition binder erhvervsliv og forbrugere sammen AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ANALYSEKONSULENT MAL- THE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA, OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Transportsektoren forbinder det danske erhvervsliv med forbrugerne gennem godstransport og spedition. Godstransporten kan foregå via vej, sø, luft eller bane, mens speditøren sørger for logistikken i form af organisering og optimering af transporterne. Derfor er det en sektor, som skaber værdi langt ind i andre dele af økonomien. Mindre end 1 pct. af den samlede beskæftigelse er beskæftiget som speditører, alligevel skaber denne branche 2,9 procent af den samlede værdi, der årligt skabes i Danmark. De knap 1,2 procent af danskerne, som er beskæftiget inden for fragtvognmandsbranchen, skaber 1,4 pct. af den danske værditilvækst. Værditilvæksten per beskæftiget i fragtvognmandsbranchen er i gennemsnit ca. 25 pct. større end i hele erhvervslivet, jf. figur 1. I speditionsbranchen er værditilvæksten op mod fire gange større end samlet for erhvervslivet. Vognmænd skaber i gennemsnit 25 pct. mere værdi end erhvervslivet samlet set. Figur 1 Værditilvækst per beskæftiget i transportsektoren og i Danmark (i kr.) i Erhverv i alt Fragtvognmænd mv. Speditører mv. Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Erhverv beregninger Den høje værditilvækst for speditionsbranchen sammenholdt med det faktum, at der ikke har været konkurser under krisen, viser, at branchen besidder en betydelig tilpasningsevne. Transportvirksomhederne blev, som andre sektorer, hårdt ramt af krisen. Optimismen er imidlertid stigende, og i løbet af anden halvdel af 21 er såvel fragtvognmændenessom speditørvirksomhedernes vurdering af forretningsklimaet væsentligt forbedret. Optimismen på vej tilbage Dansk Erhvervs Perspektiv 211 #28

2 Transportsektoren er underlagt en række vidtgående krav og regler, hvilket medvirker til en lavere produktivitetsvækst i sektoren end i den samlede samfundsøkonomi. Det kan ændres, hvis en række af de udfordringer, der kan være med til at øge produktiviteten i transportsektoren, tages op. Der er fx produktivitetsgevinster at hente ved bedre adgang for modulvogntog, ved at tillade mere gods på lastbilerne, ved opgør med en række besværlige regler og omkostninger ved at drive virksomhed samt ved øget fokus på infrastruktur, logistikoptimering og innovation i transportsektoren. Vognmænd og speditører skaber stor værdi Speditionsvirksomheder havde i 29 en værditilvækst per beskæftiget på 88. kr., jf. figur 1. Dette er langt mere end den gennemsnitlige værdiskabelse per beskæftiget i Danmark, som er på knap 3. kr. Fragtvognmænd kører sig til en værditilvækst per beskæftiget på 355., det er noget højere end den gennemsnitlige værditilvækst. Regler og krav holder produktiviteten nede Der var i 29 mere end 33. personer beskæftiget inden for fragtvognmandsbranchen. Samtidig er der tæt på 28. beskæftiget med spedition og andre tæt relaterede erhverv, der optimerer effektiviteten og produktiviteten i transportsektoren. Figur 2 viser sammenhængen mellem, hvor stor en andel af den samlede værditilvækst og den samlede beskæftigelse henholdsvis fragtvognmænd og speditører tegner sig for. Figur 2 Fragtvognmænd og speditørers andel af samlet værditilvækst og samlet beskæftigelse (29) 2,91% Fragtvognmænd mv. Speditører mv. 1,42% 1,19%,98% værditilvækst Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Erhverv beregninger beskæftigelse Selvom det kun er mindre end 1 pct. af den samlede beskæftigelse, der er beskæftiget som speditører, så skaber denne branche 2,9 pct. af den samlede værdi, der årligt skabes i Danmark. De knap 1,2 procent af danskerne, som er beskæftiget inden for fragtvognmandsbranchen, skaber 1,4 pct. af den danske værditilvækst. Transportsektoren sikrer varer på hylderne Transportsektoren er garant for, at danskerne kan finde mælk, mærketøj og mobiltelefoner på butikkernes hylder, at industrien kan få sine råvarer frem til fabrikkerne, at byggepladsen får leveret byggematerialer til rette tid og sted, og at affaldet bliver hentet. Samtidig sikrer speditørerne, at logistikken er optimeret, både når det gælder import, eksport og intern transport i Danmark. Dermed skaber danske vognmænd og speditører værdi langt ind i andre brancher. Hvis produktionen øges med 1 mio. kr. i industrien, detailhandlen og hotelbranchen, så stiger aktiviteten blandt vognmænd og speditører med henholdsvis 2. kr. og 18. kr. ii. Tallene viser den store sammenhæng med andre brancher, vognmænd og speditører har til trods for deres relativt beskedne størrelse. DANSK ERHVERV 2

3 1998K1 1998K3 1999K1 1999K3 2K1 2K3 21K1 21K3 22K1 22K3 23K1 23K3 24K1 24K3 25K1 25K3 26K1 26K3 27K1 27K3 28K1 28K3 29K1 29K3 21K1 21K3 GODSTRANSPORTEN OG SPEDITION BINDER ERHVERVSLIV OG FORBRGERE SAMMEN Transportbranchen ramt af krisen Krisen har betydet, at vognmændenes og speditørernes kunder har haft mindre brug for at få fragtet gods rundt. Det har resulteret i et fald i den samlede vejtransport af gods, jf. figur 3. Figur 3 Vejkørsel i tonkilometer, Indeks 1998= Kilde: Danmarks Statistik Anm: Tonkilometer er et mål for transportmængden og defineres som varemængden målt i ton ganget med det antal kilometer, over hvilken varemængden transporteres. Kun lastbiler med over 6 tons totalvægt er medtaget her. Som det fremgår af figuren, er vejkørslen målt i tonkilometer faldet som følge af den økonomiske nedgang, der begyndte i efteråret 28. I 3. kvartal 21 lå vejkørslen fortsat 22 pct. lavere end i efteråret 28, da krisen satte ind. Siden starten af 21 har kørslen dog været stigende igen og faldet er dermed stoppet. Imidlertid dækker denne udvikling over to modsatrettede tendenser. På den ene side er den nationale vejgodstransport steget i løbet af 21. På den anden side er den internationale kørsel faldet væsentligt siden midten af 29, jf. figur 4. Aktiviteten er igen stigende i Danmark Figur 4 Vejkørsel i tonkilometer, Indeks 1998= Kørsel i Danmark International kørsel Kilde: Danmarks Statistik Anm: Lastbiler med over 6 tons totalvægt DANSK ERHVERV 3

4 25M1 25M3 25M5 25M7 25M9 25M11 26M1 26M3 26M5 26M7 26M9 26M11 27M1 27M3 27M5 27M7 27M9 27M11 28M1 28M3 28M5 28M7 28M9 28M11 29M1 29M3 29M5 29M7 29M9 29M11 21M1 21M3 21M5 21M7 21M9 21M11 GODSTRANSPORTEN OG SPEDITION BINDER ERHVERVSLIV OG FORBRGERE SAMMEN Udviklingen kan være et udtryk for, at danske vognmænd har svært ved at konkurrere internationalt på grund af de danske krav og regler, som i mange tilfælde er flere og højere end i de lande, vi konkurrerer med. Samtidig udgøres en stigende del af omsætningen i speditionsbranchen af transport- og logistikydelser mellem tredjelande for såvel danske som udenlandske kunder. Stigende optimisme i transportsektoren Siden finanskrisen indtraf, har bekymringen hersket i branchen, men det seneste år er vurderingen af det aktuelle forretningsklima blandt fragtvognmænd og speditører blevet markant bedre. Vurderingen af forretningsklimaet for fragtvognmænd og speditører har samlet set været noget mere negativ end for den samlede servicesektor fra 28 og frem til 2. kvartal 21. Herefter er vognmændenes og speditørernes syn på forretningsklimaet blevet markant mere positivt. I dag er der ikke væsentlig forskel i vurderingen af forretningsklimaet mellem vognmænd og speditører og resten af erhvervslivet. Transportsektoren tror på fremtiden Overordnet set er vurderingen af forretningsklimaet, både i servicesektoren samlet set og blandt fragtvognmænd og speditører, dog fortsat langt fra niveauet for blot to år siden. Figur 5 nedenfor viser vurderingen af forretningsklimaet for fragtvognmænd og speditører, samt for serviceerhvervene samlet set. Figur 5 Vurdering af forretningsklima, Serviceerhverv i alt Fragtvognmænd og speditører Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Erhvervs beregninger. Der er vist nettotal, dvs. andelen, som vurderer, at forretningsklimaet er godt, fratrukket andelen, som vurderer, at forretningsklimaet er dårligt. Samlet set har synet på det aktuelle forretningsklima mellem store, små og mellemstore virksomheder bevæget sig nogenlunde ensartet de seneste år. Større virksomheder er mest optimistiske Det er dog også sådan, at de store virksomheder i slutningen af 21 oplevede en væsentlig stigning i vurderingen af forretningsklimaet, mens de små og mellemstore virksomheder ikke oplevede nogen udvikling. Det er imidlertid for tidligt at sige, hvorvidt dette er en vedvarende tendens, eller et midlertidigt udsving. Produktivitetsudviklingen i transportsektoren presset Mens transportsektoren oplever en stor værdiskabelse, har produktivitetsudviklingen de senere år været mindre positiv end i økonomien som helhed. Produktivitetsudviklingen har i det seneste årti været negativ i spedition og fragtvognmandsbrancherne, men positiv i hele den private del af økonomien, jf. figur 6. DANSK ERHVERV 4

5 Figur 6 Udvikling i arbejdsproduktivitet 6 Procent 4 2 Regler og krav holder produktiviteten nede Fragtvognmænd mv. Spedition mv. Privat sektor i alt Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Erhverv beregninger Anm: 1-årigt rullende gennemsnit. Dette afspejler, at fragtvognmænd og speditører er underlagt en lang række krav og regler, som gør det dyrt og vanskeligt at drive transportvirksomhed i Danmark. Muligheder for øget produktivitet i transportbranchen Til trods for, at produktivitetsudviklingen i vejgodstransporten og speditionsbranchen er dalende og ligger på et lavere niveau end den private sektor generelt, er der lys for enden af tunnelen, hvis en række udfordringer, der kan være med til at øge produktiviteten, tages op. Bedre adgang for modulvogntog Ét tiltag, der vil kunne øge produktiviteten, er øget adgang for modulvogntog til så stor en del af vejnettet, som det er færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt. Modulvogntog er ekstra lange lastbiler, hvor tre traditionelle lastbiler afløses af to modulvogntog. Med den fulde udnyttelse af modulvogntog kan vognmandserhvervet øge kapaciteten og effektiviteten. I dag er modulvogntog hovedsageligt tilladt på motorvejene, men for at øge produktivitetsgevinsten, kræver det, at de får tilladelse til at køre de sidste kilometer til døren, i stedet for at foretage kostbare omkoblinger på rastepladserne, inden det sidste stykke til bestemmelsesstedet. Mulighederne for at øge produktiviteten er mange. Endelig reduceres miljøbelastningen samt trængslen, fordi der vil være færre lastbiler på vejene. En rapport fra EU-Kommissionen fra 29 peger på, at modulvogntog vil betyde visse trafiksikkerhedsmæssige gevinster, fordi der vil være færre lastbiler. Ser man på gevinsten ved modulvogntog i et mere langsigtet perspektiv, har EU- Kommissionen vurderet, at udbredelse af modulvogntog i hele EU vil kunne spare EUlandene for op til 22 mia. kr. om året som følge af blandt andet bedre udnyttelse af infrastrukturen. Dertil kommer en reduktion af CO2- og partikeludslip samt en positiv effekt på trafiksikkerheden, som følge af færre lastbiler på vejene. DANSK ERHVERV 5

6 Mulighed for mere gods på lastbilerne En anden mulighed, for at øge produktiviteten i transportbranchen, er at tillade en totalvægt for 6-akslede lastvogntog på 5 ton frem for de nuværende 48 ton, så der kan transporteres mere gods per lastvogntog. En højere totalvægt vil have en række positive effekter. Først og fremmest som følge af bedre mulighed for at optimere transporten samt deraf lavere omkostninger, hvilket vil give mulighed for effektivisering og produktivitetsstigning i vognmandserhvervet. Dertil kommer yderligere gevinster i form af færre lastbiler på vejene til at transportere den samme mængde gods samt mindre trængsel på vejene og et reduceret CO 2 -udslip. Der skal mere på lastbilerne Opgør med besværlige regler og omkostninger ved at drive virksomhed Et tredje indsatsområde er et opgør med en række administrative byrder, besværlige regler og omkostninger ved at drive virksomhed, der udgør barrierer, der direkte eller indirekte hæmmer produktivitetsudviklingen i transportsektoren. Blandt disse er vejbenyttelsesafgift, vægtafgift og dieselafgift, som vognmændene skal betale. Den meget omdiskuterede kørselsafgift på lastbiler, der nu er blevet udskudt til tidligst 213, vil blot være endnu en ekstra skat for transportbranchen, der vil fordyre varerne yderligere. Den seneste tids nedlæggelse af toldsteder medfører ligeledes øgede udgifter, som belaster eksport- og importerhvervene og dermed dansk erhvervslivs konkurrenceevne, og påfører speditionsvirksomhederne helt uproduktive administrative rutiner og byrder, når de skal have stemplet toldpapirer. En tredje byrde er de indviklede køre-/hviletidsregler med det tilhørende meget omdiskuterede kontrolapparat. En rapport, udarbejdet af EU-Kommissionen i 29, viser, at der er store forskelle i måden, hvorpå medlemsstaterne kategoriserer en alvorlig overtrædelse samt udmåler bødestørrelsen. Reglerne giver således også risiko for konkurrenceforvridning. Der må naturligvis ikke gås på kompromis med trafiksikkerheden, men regelsættet bør indrettes så det er enkelt, fornuftigt og rimeligt. Fokus på infrastruktur og innovation i transportsektoren Endelig er fokus på en effektiv infrastruktur samt innovation i transportsektoren vigtige forudsætninger for, at trafikale flaskehalse ikke står i vejen for produktivitet og vækst i samfundet. Der bør satses på innovation og implementering af blandt andet ITS (Intelligente Transport Systemer). Formålet med ITS er at udvikle systemer, der kan optimere logistikken og sikre, at såvel person- som godstransporten afvikles effektivt og sikkert. Dynamisk information om trafikudviklingen, vendbare vognbaner, intelligente måder at følge godset på, etc., kan forbedre fremkommeligheden, optimere speditørernes organisering af godsstrømmene samt styrke trafikanternes muligheder for at træffe hensigtsmæssige transportvalg. Optimér infrastrukturen En mere sikker trafikafvikling vil styrke erhvervslivets konkurrenceevne samt reducere trængsel og spildtid. Netop spildtiden ved at holde i kø koster erhvervslivet dyrt et tab, der i sidste overføres til varernes pris. Ifølge Dansk Erhvervs beregninger spilder erhvervslivet årligt ca. 75. arbejdstimer pr. dag som følge af trængsel. De tabte timer afspejler ikke de samlede arbejdstimer, der bliver brugt på vejene, men kun ekstratimer som følge af trængsel. Problemet forventes udelukkende at stige i fremtiden, hvis der ikke sættes ind. Trængselseffekterne svarer til, at der årligt går 1. fuldtidsbeskæftigede tabt i trafikken. Hvis spildtimerne i trafikken kunne veksles til effektive arbejdstimer, ville produktiviteten kunne hæves med,5 pct. DANSK ERHVERV 6

7 OM DENNE UDGAVE Godstransport og spedition binder erhvervsliv og forbrugere sammen er 28. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv. Redaktionen er afsluttet 15. marts 211. OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 2 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KILDER Tydelig angivelse af kilder og en evt. metodebeskrivelse, såfremt dette er nødvendigt. KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den korrekte version lagt på nettet. Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til Martin Aabak på tlf REDAKTION Direktør Christian Tanggaard Ingemann, cand. jur., MBA (ansv.), analysechef Geert Laier Christensen, cand. scient. pol. (redaktør), underdirektør Søren Friis Larsen, cand. scient. pol., chefanalytiker Torben Mark Pedersen, cand. polit., Ph.D., chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., skattepolitisk chef Bo Sandberg, cand. polit., chefkonsulent Jesper Højte Stenbæk, cand. merc. jur., pressekonsulent, Lisa Sandager, cand. merc., journalist. i Fragtvognmænd mv. indeholder også rørtransport og flytteforretninger, som tilsammen udgør 7 pct. af omsætningen. Speditører mv. indeholder en lang række speditionslignende brancher, men speditørerne er med 61 pct. af omsætningen langt den største i underbranchen. ii Danmarks Statistik og Dansk Erhverv beregninger. DANSK ERHVERV 7