Spil harmonika. Melodi- og øvehefte. Poul Højbak. Niv. A, Efterår (Knap- og piano-) - Og lidt om noder, rytmer og toner samt om instrumentet
|
|
- Gabriel Lorentzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Spil harmonika (Knap- og piano-) Melodi- og øvehefte - Og lidt om noder, rytmer og toner samt om instrumentet Poul Højbak Niv. A, Efterår 00 Revideret
2 orord Dette hefte er resultat af mine mange års erfaring som harmonikaspiller og som underviser. Her har jeg samlet information og øve-materiale som jeg selv finder relevant. orhåbentlig vil du synes ligeså. Du er altid velkommen til at komme med kritik og forbedringsforslag. Jeg betragter dette hefte som en samling, der vil være i stadig forvandling idet der vil komme nyt til, og andet vil blive forandret. Med venlig hilsen Poul Højbak Ulvevej 6,. th 67 Esbjerg N tlf poul@hojbak.dk
3 INDHOLDORTENELSE orord Indholdsfortegnelse I. TEORI O KOMMENTARER Toner og noder 6 Rytmer 7 Durskalaen 0 Akkorder og becifring Akkordopbygning og omvending Artikulation II. MELODIER O ØVESTYKKER ) Små øvemelodier; 7 ) Små øvemelodier; 8 ) Mester Jacob 9 ) Skala Valsen 0 ) Små melodier 6) kadencevalse 7) Beautiful Brown Eyes 8) Sjijnmyra Valsen 9) øvemelodier 0) Lundeborghymnen 6 ) Treklangsvals med variationer 7 ) Øvestykker A 8 ) Øvestykker B 9 ) Øvestykker 0 ) Øvestykker D 6) Øvestykker E 7) Øvestykker III. ØVELSER Øvelser i højre hånd. Lettere Øvelser i højre hånd. Løb 6 Skalaer 7 Tommelfingerøvelser og fingerskift 8 Lette øvelser i venstre hånd 9
4 Venstrehåndsøvelser 0 Lette øvelser i begge hænder Øvelser i sammenhæng mellem HH og VH Skala og kadenceøvelser Øvelser i dobbeltgreb. Piano Øvelser i dobbeltgreb. Knap Øvelser i højre hånd. Tonika-toner 6 Tonale kadencer 7 IV. BILA Harmonikaen 9 Basklaviatur for 0 basser 0 Basklaviatur. -dur skala i bassen Pianoklaviatur Knapklaviatur Kvintcirklen Musikleksikon Stikordsregister 7 Melodifortegnelse
5 I. TEORI O KOMMENTARER
6 6
7 7
8 Ottendedelsnoder c Bjælke J ane En ottendedelsnode varer en halv fjerdedel.det samme gør dens pause En bjælke bør starte på et taktslag. Hvis den går hen over taktslaget bliver det sværere at orientere sig i noden.: Rigtigt: orkert: J J J J J 6 Taktslaget er markeret med lodrette streger Bindebuer lægger to nodeværdier sammen 6 = + = = c c 6 (Rigtig) anvendelse af buer gør ofte nodebilledet mere overskueligt. Synkoper 7 En synkope er en tone, der kommer betonet mellem to taktslag. I eksemplet her kommer den på "-og" slaget og holdes hen over -slaget 8 J J 9 Hvis man spiller eksemplet her, vil det lyde fuldstændig ligesom ovenfor, men nodebilledet er vanskeligere at læse. Punkteringer 9 Et punkt efter en node lægger halvdelen af nodens værdi til. Man kunne også bruge en bindebue = + =. = + = J J 8
9 I nogle tilfælde bliver nodebilledet tydeligere ved andvendelse af bindebue i stedet for punktering: c. J 6 Sekstendedelsnoder En sekstendedelsnode har to faner. 6.-delenes faner kan sættes sammen i bjælker (Bjælken må ikke gå hen over et taktslag). Der går fire 6.-dele på en fjerdedel. 6 R r aner Bjælke Her er nogle nodebilleder, som det er nyttigt at kende: Trioler Hvis vi deler en fjerdedel i to, skrives det således: Hvis vi deler den i tre, skrives det sådan: = c = Nodebilleder med trioler: c 8 6 6/8 rytmer Der er kun to taktslag i takten. De inddeles hver i tre. Det er sommetider nemmere end at bruge / takt og trioltegn J J J J 9
10 0
11 Akkorder og becifring Man forkorter akkorder i becifringer. Hvis akkorden er en durakkord skriver man blot grundtonen over akkorden, fx. Hvis akkorden er en molakkord skriver man grundtonen efterfulgt af et m over akkorden, fx m. På harmonika kan akkorder spilles både i venstre- og i højre hånd, altså både i basog diskantsiden. Hvis vi på harmonikaens basside aktiverer "det hule " (og giver luft), vil vi høre en dyb bastone, en grundbas. I harmonikaens mekanik er knappen koblet til tre toner, tre "" oktavforskudt, fx sådan (Eks. ). Bemærk, at eks. og er basnoder ( -nøglen ). (Selv om vi ikke bemærker det, hører vi i virkeligheden tre toner, som vi opfatter som den samme, fordi der er en oktav imellem dem) Eks. :? c Eks. :? w w w w Hvis vi på samme måde aktiverer -dur knappen, vil vi høre en -dur akkord, fx sådan (Tonerne c-e-g)(eks. ). Denne akkord kan vi også spille i højre hånd, i diskanten, fx sådan (Tonerne c-e-g, men i en anden beliggenhed)(eks. ). Eks : w Eks. ; Amazing race: Ó c 9 Eks. ; -dur skala med tone-navne og trin numre: c c d e f g a 6 b 7 c Eks. 6; Opbygning af -dur akkord: ( ) c e Melodistemme med becifring Noder i dag består som oftest kun af en melodistemme med becifring (Eks. ). Dette er kun et skelet til, hvordan melodien skal spilles. Meningen er, at man ud fra sin viden og erfaring skal præge og udsmykke melodien. Dette kan gøres på mangfoldige måder efter personlig kunnen og smag. Her skal vi kun beskæftige os med anvendelse af akkorder i højre hånd (Diskanten). De giver melodien mere fylde og afveksling. Melodistemmen spilles som oftest øverst. g c ( ) w () Akkordopbygning Akkorder opbygges ud fra den skala, vi spiller i (tonearten), her -dur (Se eks. og 6).
12
13 Anvendelse af akkorder i diskanten Som før nævnt (eks. ) opbygges en akkord (treklang) af trin-numrene --. I -dur bliver tonerne så c-e-g (Se eks. og 6).. trin kaldes grundtonen,. trin = tertsen og. trin = kvinten. Vi kan opbygge en akkord på hvert trin i en skala idet vi også her bruger "hver-anden-tone-princippet". I en hvilken som helst nodebog vil vi kunne se, at de mest brugte akkorder (becifringstegn) i -dur er, og (ofte som. Se senere!). -dur skalaen har jo tonerne c-d-e-f-g-a-b-c. Ved at tælle på fingrene vil vi se, at "f" er. trin og "g" er. trin i skalaen (Se eks. 6). Eks. 6; -dur skala med de tre vigtigste akkorder: c w w w w w w w w 9 j j Eks. 7; Wiggen: Eks. 8 Amazing race: Ó 6 7 Eks 9 Amazing race, takt 8-9: Eks. 0 Kufsteinerlied: Ó.. Efterslag Den enkleste måde at bruge akkorder i diskanten er ved at spille efterslag i henhold til det aktuelle becifringstegn (Se eks. 7). Det kan være særdeles virkningsfuldt, hvis man spiller flere sammen. Det lyder ofte bedre end hvis alle spiller det samme. Blok-akkorder I eks. 8 (Amazing race) lægger man akkordtoner under (nogle af) meloditonerne, her som blok-akkorder (alle toner anslået samtidigt). Da man skal have meloditonen øverst, kræver det, at nogle af akkorderne omvendes (Se senere!). Opløste akkorder Man kan også spille akkordtonerne opløst (hver for sig - også kaldet arpeggio) som vist i eks. 9 (Også Amazing race). Dobbeltgreb Dobbeltgrebene i eks. 0 (Kufsteinerlied) er akkordtoner (Takt er dog gennemgangstoner).
14 Akkordopbygning og -omvending, og er hovedakkorderne, når vi spiller i -dur. rundakkorder opbygges af.,. og. trin i skalaen ("Hver-anden tone-princippet") -dur skala: c 6 7 // // // - - nedefra! - - Tallene er trin-nr.! Hoved-akkorderne i -dur Tonika (T) -dur akkordtoner (Sæt selv trin-nr. på!) Subdominanten (S) Omvendinger: rundstilling. Omvending Dominanten (D). omvending. trins-akkorden kaldes Tonika. trins-akkorden kaldes Subdominanten. trins-akkorden kaldes Dominanten Dominant med 7'er 9 Omvendinger af akkorder Tonika: rundform:. omvending:. omvending: Læg mærke til, at i omvendingerne ligger én af akkordtonerne "skævt". - Samme toner som opløste akkorder: Subdominanten: Dominanten: KVINTIRKLEN "Kvintslægtskabet" (dvs. hver. tone) er grundlæggende i vort tonesystem. Kvintbeslægtede akkorder ordnes i kvintcirklen (Som her er "rettet ud"): b - Db - Ab - Eb - Bb D- A - E - B - " Harmonikaens bas (grundbasrækken) er opbygget på kvintcirklens princip (med "det hule " i midten).
15 Artikulation Man kan spille en melodi på mange måder. Det kaldes artikulation og kan angives i noderne med ord (ofte italienske) eller tegn. Betegnelserne kan være af praktisk art, fx vedrørende tempo - men også af følelsesmæssig art, som fx "henført, inderligt", "bedrøvet, åndløs", "med lidenskabeligt udtryk" eller "Uroligt, heftigt, bevæget". Eksempler: c Legato = bundet spil (ingen pause mellem noderne). Kan også som vist angives med en legatobue.... Staccato = Korte, "spidse" toner (Som om man brænder fingrene på tasterne). Kan også som vist angives med punkter. Portato (non-legato) er en mellemting mellem legato og staccato. Hvis der ikke står noget i noderne, spilles ofte portato. Øvelse.. w Prøv at spille denne øvelse både legato, staccato og portato. rasering: Modsvarer kommatering i skriftsprog, eller åndedrætspauser i talesprog. Tempo angiver et musikstykkes hastighed, eksempler: Largo = langsomt, bredt Lento = Langsomt Adagio = Langsomt, behageligt Andante = "gående" Moderato = Moderat hastighed Allegretto = Lidt hurtigt Allegro = Muntert, livligt Presto = Meget hurtigt Tonedannelse på harmonikaen Bælgen er harmonikaens "åndedræt". Den er vigtig for tonedannelsen: Dynamik = forandringer i musikkens tonestyrke. Kaldes også at "nuancere". Angives ofte med italienske betegnelser, fx: f = forte = stærkt, kraftigt mf = mezzoforte = halvkraftigt p = piano = svagt crescendo = tiltagende styrke Diminuendo (el decrescendo) = aftagende i styrke 6 u ermat = hviletegn. På italiensk betyder ordet noget i retning af "stop". Man kan sige, at musikken holder vejret. Du bestemmer selv, hvor lang tonen skal være.. ingerartikulation Hård toneansats - pludselig afslutning. a) Spænd først bælgen - tryk bagefter på tasten. b) Slip tasten - afspænd derefter bælgen.. Bælgartikulation Blød / rund toneansats og afslutning. a) Tryk først på tasten - åben derefter bælgen. b) Afspænd bælgen - slip derefter tasten.. Kombineret finger- og bælgartikulation Tydelig / præcis ansats og afslutning a) Åben bælgen - tryk samtidig på tasten. b) Afspænd bælgen - slip samtidig tasten.
16 II. MELODIER O ØVESTYKKER 6
17 ) Små øvemelodier c. A). c.. Accs9 B) 9 9 Els ) D:\PH musik I (Node- og sanghefter; Temaer)\Melodi- og øvehefte (Det rønne)\) Melodier og øve-mel\s7; 0) Små øvemelodier ; (ô;
18 ) Små øvemelodier c A) w c w Accs 9 B) 9 INE Accs Da apo al INE Da apo al INE = orfra til INE (Slut) 8 D:\PH musik I (Node- og sanghefter; Temaer)\Melodi- og øvehefte (Det rønne)\) Melodier og øve-mel\s8; 0) Små øvemelodier ; ï;
19 ) Mester Jacob c Me - ster Ja - cob, me - ster Ja - cob, so - ver du, so - ver du. c Hø- rer du ej klok - ken, hø-rer du ej klok-ken? Bim, bam bum. Bim, bam, bum Prøv selv at sætte fingersætning på! 9 D:\PH musik I (Node- og sanghefter; Temaer)\Melodi- og øvehefte (Det rønne)\) Melodier og øve-mel\s9; 0) Mester Jacob 00.M
20 ) Skala valsen c 9. c 7 c -dur skala -x. Sidste gang w 7 c -x. Sidste gang Prøv selv at skrive fingersætning på! Els 0 D:\PH musik I (Node- og sanghefter; Temaer)\Melodi- og øvehefte (Det rønne)\) Melodier og øve-mel\s0; 0) Skala valsen (-dur ï;
21 c? c AB-visen ) Små melodier INE? Da apo al INE orfra til INE (INE betyder SLUT) 9 9? orårs-sang? w 7 7?? w D:\PH musik I (Node- og sanghefter; Temaer)\Melodi- og øvehefte (Det rønne)\) Melodier og øve-mel\s; 0) Små melodier 07.M ï; 0
22 6) Kadencevalse. Nr... g e Nr g e Nr g e D:\PH musik I (Node- og sanghefter; Temaer)\Melodi- og øvehefte (Det rønne)\) Melodier og øve-mel\s; 06) Kadencevalse 0.M ï;
23 7) Beautiful Brown Eyes (Version A) Trad. Nordamerika....? c c c c f f f f c c c c g7g7 g7g ? c c c c f f f f g7 g7 g7 g7 c c. D:\PH musik I (Node- og sanghefter; Temaer)\Melodi- og øvehefte (Det rønne)\) Melodier og øve-mel\s; 07) Beautiful Brown Eye ï;
24 8) Sjijnmyra Valsen (-dur) Trad. Bornholm J. J.. D:\PH musik I (Node- og sanghefter; Temaer)\Melodi- og øvehefte (Det rønne)\) Melodier og øve-mel\s; 08) Sjijnmyra Valsen ( ï;
25 Melodi :.. 9) Øve-melodier Prøv selv at sætte fingersætning på.... Træning i at gøre noget forskelligt i Højre- og venstre hånd...? c c c c D g7 g7 g7 g7 D g7 g7 g7 g7 c c c c g e c 9? c c c c D g7 g7 g7 g7 Dg7g7 g7g7 E c 7 Melodi : c... w w.. () 7? c c c c c c c c c Dg7g7 Dg7g7 Dg7g7 c c () Melodi :....? c c c c c c c c c c c c A B A......? D g7 g7 g7g7 c c c c D g7 g7 g7 g7 E RV, mel, og 8 D:\PH musik I (Node- og sanghefter; Temaer)\Melodi- og øvehefte (Det rønne)\) Melodier og øve-mel\s; 09) Øve-melodier 00 ï;
26 0) Lundeborghymnen (Er du trist og har du sorg i sinde) Ove Bager Er du trist og har du sorg i. sin-de, så tag. med mig ned til Lun-de - borg,. for det 6 6 er. det bed - ste sted på jor - den,. her jeg tror, at. ver - dens en - de går. Her er 0 0 skov og strand, her er. havn og vand, her er. fi - sker - pi- ge, her er. fi - sker - mand. Er du trist og har du sorg i sin - de, så tag med mig ned til Lun - de - borg D:\PH musik I (Node- og sanghefter; Temaer)\Melodi- og øvehefte (Det rønne)\) Melodier og øve-mel\s6; 0) Lundeborghymnen 00 ï;
27 ) ) Treklangsvals med variationer (-dur).. Lars Holm ) 9.. ) 7.. )... Stemme: A).. B).. ) 9.. D) 7.. LHs 7 D:\PH musik I (Node- og sanghefter; Temaer)\Melodi- og øvehefte (Det rønne)\) Melodier og øve-mel\s7; ) Treklangsvals med v ï;
28 Bonden gik i skoven Sangbar i -dur. Bon - Tæl: - den og - gik - ) Øvestykker A (-dur) i og sko - - og ven - at og skæ - osv... re ingersætningen taler vi om på klassen! træ; så han en ha - re, som sad og sov. Rapanden Rasmus 7 Sangbar i -dur. Rap - Tæl: - an - den - - Ras-mus fra Rin - - ke - næs sogn kør - - te en - tur osv. i sin en - spæ - der - vogn He - sten for vog - nen blev træt af at 8.. c gå. ørst gik den bag - læns, så gik den i stå. lyv lille påfugl c Tæl: 7 lyv - lil-le på - -og- - lyv, lil-le på - fugl, fugl, - hjem - - ad - hjem - ad vil du, vil - du, - hjem - osv. ad vil du, hjem i hjem - ad vil du. Ó gen. - - (væk) Rytme og tælling Når man indstuderer et nyt stykke, bør man tælle rytmen ud. Hvis man vænner sig til at lægge mærke til nodebilledet, ved man efterhånden, hvordan det skal lyde, når noden ser sådan ud. Det kommer ind på rygraden. Men det skal arbejdes ind. Det er ikke kun i hovedet, det forgår. Det er en proces, der begynder med, at øjet ser nodebilledet som bearbejdes i hjernen. Impulsen sendes ud i fingrene, der så ved, hvad de skal gøre. Det kan kaldes at "trampe stier!" 8 D:\PH musik I (Node- og sanghefter; Temaer)\Melodi- og øvehefte (Det rønne)\) Melodier og øve-mel\s8; ) Øvestykker A 0.M ï;
29 ) Øvestykker B (-dur) Se den lille kattekilling Se den lil - le kat - te - kil - ling, nej, hvor er den sød! Den har fi - ne, hvi - de po - ter og en pels så blød. Tossesang 9 Sangbar i -dur Nu skal vi ha' en tos - se - sang, tos - se - sang, tos - se - sang. c nu skal vi ha' en tos - se - sang, og al - le skal væ - re med. Mariehønen Evigglad 7 c Sangbar i -dur J Ma - ri - e - hø - nen E - vig - glad gik 0 tur på et ra - bar - ber - blad og J mød - te Sø - ren A7 J Dm J J Snegl, der lå og sov med sneg - le - hu - set på. 9 D:\PH musik I (Node- og sanghefter; Temaer)\Melodi- og øvehefte (Det rønne)\) Melodier og øve-mel\s9; ) Øvestykker B 0.M ï;
30 Vil I vide Ó.Vil I vi - de, ) Øvestykker (-dur) hvor - dan bon - den, vil I vi - de, hvor - dan bon - den, vil I 6 Am vi - de, hvor - dan bon - den sin hav - re mon så? En elefant kom marcherende 0 En e - le - fant kom mar -. j che ren - de hen ad ed - der - kop - pens. j fi ne spind, 8 fandt at ve - jen var så. j in t're - sant at han by - der op end - nu en e - le - fant. 0 D:\PH musik I (Node- og sanghefter; Temaer)\Melodi- og øvehefte (Det rønne)\) Melodier og øve-mel\s0; ) Øvestykker 0.M ï;
31 c I en skov en hytte lå I en skov en ru - den så, 7 ban - ke - de der - 0Dm på min vej, ) Øvestykker D hyt - te lå, ha - ren kom på w på. /b el - lers sky - der nis - sen gen - nem let - te tå, A "Nis - se, hjælp mig jæg' - ren mig." b w "Lil -le ha- - re, - kom- her --ind, - ræk - mig - hån - den - din Tyv, ja tyv det skal du være 7 b 7 7 Tyv, ja tyv det skal du væ - re, for du stjal min lil - le ven. Men jeg har det b 7 7 D7 m håb til - ba - ge, at jeg får mig én i - gen Åh, ja, én i - gen, 7 b 7 Dm m 7. åh, ja, én i - gen, åh, ja, én i - gen, jeg får mig én i - gen. D:\PH musik I (Node- og sanghefter; Temaer)\Melodi- og øvehefte (Det rønne)\) Melodier og øve-mel\s; ) Øvestykker D 0.M ï;
32 6) Øvestykker E (-dur) Lille Peter Edderkop Lil - le Pe - ter Ed - der - kop krav - led' lang- somt op. /e Dm7 Så kom reg - nen, skyl - led' Pe - ter væk. 9 Am Em /a Så kom sol - len, tør - red' Pe - ters krop. A7 8 Lil - le Pe - ter Ed - der - kop krav - led' lang-somt op. Dm Blæksprutten Olsen 7 8 Sangbar i -dur Blæk - sprut - ten Ol - sen, der er så be - j ga - vet, bor i et blæk - hus på bun - den af j ha - vet. D:\PH musik I (Node- og sanghefter; Temaer)\Melodi- og øvehefte (Det rønne)\) Melodier og øve-mel\s; 6) Øvestykker E 0.M ï;
33 7) Øvestykke Vi lister os af sted på tå Thorbjørn Egner b Spilles trioliseret. j Vi 7 7 li - ster os af - sted på tå, når vi går ud og rø - ver. Vi 6 b 7 # # 7 0 b rø - ver ba - re Bb det, vi må og det, vi nu be - # D7 hø - ver. Nu lig - ger mør - ket o - ver land, i by - en so - ver al - le mand. Vi b m 7 j dra-ger af går-de med sæk og med spand bå - de Ka-sper og Jes-per og Jo - na-tan. D:\PH musik I (Node- og sanghefter; Temaer)\Melodi- og øvehefte (Det rønne)\) Melodier og øve-mel\s; 7) Øvestykke 0.MU ï;
34 III. ØVELSER
35 ) c. Tæl: Øvelser i højre hånd. Lettere. ) 9. ) Lille melodi.. 7 ) Spil med 6 toner... ) Pausesignal Tæl: - -. c 9 6) Staccato øvelse c Ó.... Tæl: ) Legato øvelse.. Ó STAATO: Prikker over eller under noderne betyder, at noderne skal spilles som om man brænder sig på tasten. LEATO: En bue over eller under noder betyder, at de skal spilles "lange og sammenbundne". D:\PH musik I (Node- og sanghefter; Temaer)\Melodi- og øvehefte (Det rønne)\) Øvelser\s Øvelser i HH. Lettere.MUS;
36 c ).. ).. 9 ) Øvelser i højre hånd. Løb - Sæt selv fingersætning på! - Husk at tælle!.. ).. ) 7.. 6) ) Jac D:\PH musik I (Node- og sanghefter; Temaer)\Melodi- og øvehefte (Det rønne)\) Øvelser\s6 Øvelser i HH. Løb.MUS;
37 c b -dur: Trin-numre: Piano: Knap: b n# -dur: Trin-numre: Piano: Knap: # -dur: Trin-numre: Piano: Knap (): Knap (): 9 () () Skalaer D:\PH musik I (Node- og sanghefter; Temaer)\Melodi- og øvehefte (Det rønne)\) Øvelser\s7 Skalaer m trin-numre og fingersætnin ï; Med trin-numre og fingersætning for knap- og pianoharmonika (Knapharmonika spillet på de tre yderste rækker) 7
38 Tommelfingerøvelser og fingerskift Der er god grund til at special-træne tommelfingeren, fordi dens anslag sker sideværts. Ved skalaspil og løb, især på pianoharmonika har man meget ofte brug for at "lægge tomlen under", henhv. lægge de andre fingre over for at komme videre. or at illustrere, hvad det drejer sig om, vil vi først spille to skalaer: én i -dur, og én i -dur. Prøv selv at lege med fingersætningen. Lad os tale om det på klassen. -dur skala: -dur skala: c b n 9 Tommelfingerøvelser:..... b. ingerskift på samme tast: Tallene er fingersætning!. w.. w Næste øvelse er træning i at skifte fingrene ud mens tasten forbliver nede. Dette er også en færdighed, man ofte får brug for i praktisk spil. Det kan være fordi man er nødt til at redde en situation fordi man "mangler" en finger på grund af forkert fingersætning. Det kan også være en helt regulær måde at spille på. Prøv selv at lave fingersætning til disse øvelser! b 7 b n # 0 #
39 DETTE ER ET NODESYSTEM PÅ ÉN LINJE )? c. )?.. Lette øvelser i venstre hånd "" er et becifringstegn. der betyder, at du skal bruge "det hule " på harmonikaen. Når nodens "hoved" er under linien, er det en "grundbas". Når hovedet er over linjen, er det en akkord. Tallene under noderne er fingersætning:. finger er tomlen. --- er fingrene ud mod lillefingeren. )?.. ) 7?.. ) Valserytme i bassen 9?.. 6) Ny akkordknap 7 = septimakkord ()?.. 7) Vekselbas med kvint (/ takt) NB.: finger! 7 /g g7/d?.. c 8) Vekselbas med kvint (/ takt) /g? c. /g /d /d. 9 D:\PH musik I (Node- og sanghefter; Temaer)\Melodi- og øvehefte (Det rønne)\) Øvelser\s9 Lette øvelser i VH.MUS;
40 ) c? c. g g7 c c c gg c /c. ) Venstrehåndsøvelser 008 Bb b b 7 Eb e b 9?. f c c7 f f. c /g7 Bb b b ) 7 D d? c. A a Aa7 D d Dd7 g A a D d. ) Vekselbasser, dur-, mol- og septim-akkorder gmgm?. D d d d Dd7Dd7 gm g g7 cm D d D d7 gm. ) cmcm?. fm Bb b b B b b b 7 g g7 cmcm fmg7 cm. Eb e b 6) A/a7 A/am A/am A am E/e7?. A a D dm A am E e E e7 A am. c Bb b b b b 9 f f c7c7 c7c7 f f f f c7c7 f /f? c.. D:\PH musik I (Node- og sanghefter; Temaer)\Melodi- og øvehefte (Det rønne)\) 0 Øvelser\s0 Venstrehåndsøvelser 008.MUS;
41 Lette øvelser i begge hænder c? c ) Lille melodi jerdedelspause..? ) Lille March.. 9 9?..? ) Pauseøvelse.. Ó Ó Halvpause Ċ Tæl: Ó Ó w En helpause hænger under linjen. En halvpause ligger på linjen w Helpause.. 7 7? ) anfare Tæl: ? w D:\PH musik I (Node- og sanghefter; Temaer)\Melodi- og øvehefte (Det rønne)\) Øvelser\s Lette øvelser i begge hænder.mus;
42 c? Øvelse : c w Øvelser i sammenhæng mellem HH og VH c c c c. c c. c c c c c c 7 7? c c c c c c c c c c c c Øvelse :....? c c c c c c c c c c 8 8? c c c c c c c c c c? Øve-melodi: c c. c c (raseringsbuerne modsvarer kommaer i skriftsprog og vejrtrækning i talesprog) f f. f f. c c c c. D g7 g7 c c? c c. c c f f f f. c c.. D g7 g7. g e E D:\PH musik I (Node- og sanghefter; Temaer)\Melodi- og øvehefte (Det rønne)\) Øvelser\s Øvelser i sammenhæng mellem HH og VH ï;
43 Skala- og kadenceøvelser i dur Det anbefales, at man bruger disse øvelser i den aktuelle toneart før man spiller et stykke. Man siger, at de tre hoved-akkorder (i -dur; --) tilsammen danner den tonale kadece. Denne fastslår tydeligt, hvilken toneart vi er i. (Sprogligt betyder kadence nærmest "afslutning"). De tre hoved-akkorder indeholder tilsammen alle skalaens toner: (Trin-numre) Tonika: -- Subdominant: -6- (8) Dominant: -7-. trins-akkorden kaldes Tonika. trins-akkorden kaldes Subdominanten. trins-akkorden kaldes Dominanten De tre hoved-akkorder er ligeledes særlig egnet til at danne harmoniske forbindelser. c Skala op og ned: -dur: Kadence: w b 0 Bb b -dur: w n# 9 # -dur: D # w # 8 # # D-dur: D A D D w n n b b 7 b b Bb-dur: Bb Eb Bb Bb w Om kvintcirklen: Se "Akkordbygning og -omvending" side
44 -dur skala: c. Øvelser i dobbeltgreb Tertser og sekster; orslag til fingersætning for pianoharmonika b -dur skala:.. n #. b 9 # -dur skala:.. n Eller: orårs-sang (Lille øve-melodi) 7 w w D:\PH musik I (Node- og sanghefter; Temaer)\Melodi- og øvehefte (Det rønne)\) Øvelser\s Øvelser i dobbeltgreb (Piano) 00.M ï;
45 -dur skala: c. Øvelser i dobbeltgreb Tertser og sekster; orslag til fingersætning for knapharmonika b -dur skala:.. n #. b 9 # -dur skala:.. n orårs-sang (Lille øve-melodi) 7 w w D:\PH musik I (Node- og sanghefter; Temaer)\Melodi- og øvehefte (Det rønne)\) Øvelser\s Øvelser i dobbeltgreb (Knap) 00.MU ï;
46 Tonika-toner: c Øvelser i højre hånd. Tonika-toner Standard-mønstre. (Tallene er trin-numre) c c D:\PH musik I (Node- og sanghefter; Temaer)\Melodi- og øvehefte (Det rønne)\) Øvelser\s6 Øvelser i HH. Tonika-toner.MUS;
47 Tonika (. trin): T Subdominanten (. trin): S Dominanten (. trin): D (Se også 89: "Nodelæsning. Lidt om treklange og om kvintcirklen.") Tonale kadencer - i. omvending (oktavstilling). Tallene er trin-numre -dur: c bc 8 -dur: T S Bb D T 6 7 bc n # c T S D T 6 7 -dur: # c n b b c Bb-dur: T Bb S D D T Bb 6 D 7 bb c n n # # c D-dur: T Eb S D Bb T Bb Eb 6 7 Bb 9 # D A D # c D n n b b b c A D T S D Læg mærke til, at de faste fortegn skifter i relation til tonearten! T 6 7 b b Eb-dur: 6 Eb Ab Bb Eb Eb b c n n n # # # Ab Bb Eb c T S D T 6 7 A-dur: A # # # c T D S E D A T A D 6 E 7 A 7 D:\PH musik I (Node- og sanghefter; Temaer)\Melodi- og øvehefte (Det rønne)\) Øvelser\s7 Tonale kadencer 09 X.MUS;
48 IV. BILA 8
49
50 Akkordbasser rundbasser Tertsbasrækken rundbasrækken Dur-akkorder Basklaviatur for 0 basser D A E B # # # D# A# Bbb b b b Db Ab Eb Bb D A E B # # # D# A# c cm c7 co Tertsbasrækken Tertsbasrækken er en hjælperække. Tonerne er de samme som i grundbasrækken, men hele rækken er forskudt fire pladser: Ab - Eb - Bb D - A - E - B - # Ab - Eb - Bb D - A - E - B - # Det er lavet sådan for at gøre det nemmere at spille (især basgange). Basmekanikken Mekanikken er koblet sådan, at hvis man aktiverer en grundbasknap (og giver luft) hører man tre toner oktavforskudt. Når man på samme måde aktiverer en akkordbas-knap, hører man tre toner som en akkord. Mol-akkorder Septim-akkorder ormindsket septim-akkorder 0
51 A E B 6 7 D Basklaviatur. -dur skalaen Tallene ved knapperne er trin-numre i -dur skalaen (Samme i alle dur-tonearter. ingersætningen er vist neden under Der er muligheder. - Understreget når vi er i tertsbas rækken. (Det er samme fingersætning i alle tonearter): -D-E---A-B
52 Pianoklaviatur D E A B D E A B / / / / / / / / / / / / / / Durformlen -dur skalaens Opbygning (Intervaller) Princippet i pianoklaviaturet De hvide taster De hvide taster er stamtonerne (7 stk.). Hvis man begynder med og spiller trinvis opad, får man en -dur skala. Hvis man gør det samme men begynder med A, får man en molskala (Man har skiftet grundtone). Prøv at hør forskellen. c-d = tonetrin d-e = tonetrin e-f = ½ tonetrin f-g = tonetrin g-a = tonetrin a-b = tonetrin b-c = ½ tonetrin I stedet for bogstaver kan man også benævne tonerne med tal som vist øverst. Det er der mange fordele ved, som vi senere skal se. De sorte taster Alle andre tonearter kræver, at vi bruger én eller flere sorte taster for at leve op til durformlen. Sorte taster får navn efter hvide nabotoner. Hvis vi hæver en hvid tone et halvt trin, får den endelsen "is", fx "is". Den samme tone kan også defineres ud fra D, som sænkes en halv tone. Så hedder tonen "Des". c er grundtonen eller. trin i skalaen. Man siger, at de er "enharmoniske". f er subdominanten eller. trin i skalaen Kromatisk skala Hvis du spiller alle toner, hvide og sorte, får du en kromatisk skala ( toner). Der er lige stor afstand mellem alle toner, nemlig et halvtonetrin. g er dominanten eller. trin i skalaen. Dur-skalaerne har IKKE lige stor afstand mellem tonerne. Durformlen siger /-/-/-/-/-/-/ tonetrin. Som jeg vil demonstrere kan vi bruge et ekstra klaviatur til at finde, hvilke sorte taster vi skal bruge i andre tonearter. Pianoklaviatur 0.pub
53 Knapklaviatur Bælgen E E E A A A B B D..... række Rækkerne -- er grundrækker. Rækkerne og er hjælperækker. D B E E A A A Princippet i knapklaviaturet Hvis man bevæger sig fra en hvilken som helst tast skråt op til venstre (mod nordvest ) flytter man sig en halvtone ad gangen. Hvis man bevæger sig fra en hvilken som helst tast skråt op til højre (mod nordøst ) flytter man sig en heltone ad gangen. De sorte taster Sorte taster får navn efter hvide nabotoner. Hvis vi hæver en hvid tone et halvt trin, får den endelsen "is", fx "is". Den samme tone kan også defineres ud fra D, som sænkes en halv tone. Så hedder tonen "Des". Man siger, at de er "enharmoniske". V NV SV N S NØ SØ Durformlen -dur skalaens Opbygning (Intervaller) c-d = tonetrin d-e = tonetrin e-f = ½ tonetrin f-g = tonetrin g-a = tonetrin a-b = tonetrin b-c = ½ tonetrin c er grundtonen eller. trin i skalaen. f er subdominanten eller. trin i skalaen g er dominanten eller. trin i skalaen. Ø Interval betyder afstand Knapklaviatur 0.pub
54
55 MUSIKLEKSIKON AKKORDER O BEIRIN Akkord Samklang bestående af mindst toner. Man bruger også fir- og femklange Dur-akkord -- trin i en durskala Mol-akkord -- trin i en molskala Dur-treklang Stor terts nederst, lille terts øverst Mol-treklang Lille terts nederst, stor terts øverst Omvendinger (Treklang) Treklangen kan ligge på tre måder: som grundakkord,. og. omvending rundakkord (-stilling) Treklang med grundtonen nederst (Kvinten øverst). omvending Treklang med tertsen nederst (rundtonen øverst). omvending Treklang med kvinten nederst (Tertsen øverst) ormindsket septim-akk. (dim) akkord med små tertser Kvintcirklen Oktav Octavus - den ottende (fx fra c til c er der 8 toner) Septim-akkord En firklang bestående af en treklang med en tilføjet lille terts øverst Tonika-treklang.,. og. trin i en skala HARMONIKAEN rundbasrækken. række på harmonikaen (den med det hule ) rundbas Basknap uden harmoni (Kan være fordoblet i oktaver) Akkordbas Basknap som aktiverer en akkord (Dur, mol, septim eller form septim) Akkordbas knap Aktiverer tre toner på en gang Tertsbasrækken. række på harmonikaen (nærmest bælgen) Standardbas Harmonikaens bas med grundbasser og akkordbasser Register Registrene kan kombineres på forskellige måder Registerbetegnelser 6 fods, 8 fods og fods registre (svarer til orgelpibens længde) -fods register Klinger en oktav højere end noteret 8-fods register Klinger som noteret 6-fods register Klinger en oktav dybere end noteret MUSIKUDTRYK Accellerando accel. Tiltagende tempo Akcent Noden betones ekstra Anticipation orudgriben af en akkordtone. Noteres ofte som "sus" (sd) rescendo cresc. Tiltagende styrke Da apo al INE orfra til INE (INE = slut) Decrescendo (diminuendo) dim. Aftagende styrke Diminuendo (Decrescendo) dim. Aftagende styrke Dynamiske tegn Tonestyrke-tegn irtakt fx / takt. Tæl --- orte Kraftigt rasering Modsvarer kommatering i skriftsprog/åndedrætspauser i talesprog Interval Tonernes indbyrdes afstand Ledetone Når der er en halvtoneafstand mell 7. og 8. trin, kalder man 7. trin for ledetone Legato Noderne skal spilles "lange og sammenbundne" Mezzoforte Halvkraftigt Mezzopiano Halvsvagt Piano Svagt Puls Musikkens "hjerteslag" Ritardando rit. Aftagende tempo Staccato Noderne skal spilles kort og spidst (prikker over eller under noderne) Sus (Suspension) orsinket indtræden af en akkordtone (orudgriben af en akkordtone) Synkope Når man forskyder tyngdepunktet i en jævnt pulserende rytme. Tempo betegnelser Adagio: Langsomt, bredt; Lento:Langsomt; Andante: Roligt gående Tempo betegnelser Allegretto: Lidt hurtigt; Allegro: Hurtigt; Presto: Meget hurtigt Terts Intervallet (sd) mellem. og. trin i en skala
56 Totakt fx / takt. Tæl - Tretakt fx / takt. Tæl -- Triol Underdeling af en node i tre lige lange værdier (markeres med et -tal) Vekselbas Veksler mellem forskellige bastoner til samme akkord (kvint ell terts) Volta (Italiensk: gang). gang spilles volta, anden gang volta NODER A A A-notation American Accordionists' Association (Amerikansk basnotation) Alla Breve takt / takt (tæl slag på hver halvnode, altså slag i takten) Amerikansk basnotation Akkordbasser noteres fra tredje mellemrum og opad Amerikansk basnotation rundbasser noteres fra. nodelinie og nedad b (be) Sænker tonen et halvt trin. Den nye tones navn ender på "es" Becifring Et stenografisk tegn der angiver akkordens art Bindebue orbinder to toner til én Dobbeltstreg Afslutter et musikstykke enharmoniske toner To forskelligt noterede noder kan dække den samme tone (fx is=des) aste fortegn ortegn anbragt ved musikstykkets begyndelse. De gælder for hele stykket ermat Tonen forlænges efter behag irtakt fx / takt. Tæl --- -nøglen Basnøglen. Viser hvor tonen f ligger -nøglen Diskantnøglen. Viser hvor tonen g ligger Helnode Tonen holdes fire pulsslag Kromatisk skala Skala med halvtonetrin Kryds Hæver tonen et halvt trin. Den nye tones navn ender på "is" Løse fortegn ælder til taktstregen Noden er sammensat af hoved, hals og fane (evt bjælke) Optakt Den første takt, hvis ikke melodien begynder på. slag i takten Punkteret node Et punkt efter en node forlænger den med haldelen af dens værdi Reprisetegn (dobbeltstreg med to prikker): entag stykket Taktart Hvis man med jævne mellemrum lægger betoninger i en puls, får man en taktart Tælleren angiver, hvor mange nodeværdier, der skal være i en takt nævneren viser, hvilken nodeværdi, der skal tælles på En taktstreg afgrænser hver takt 6
24) Hamborg Sekstur Trad. dansk. œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ
# # # # j j ) Hamborg Sekstur Trad dansk 7 6 # # # # # 6 # # 7 # # # # # # # # # E7 # # # n# # # # # E7 n# # 0 # # # 0 # # 7 # # J # # 7 j Bonden gik i skoven Sangbar i -dur Bon - Tæl: - den og - gik -
Læs mereOm skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002
Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002 Når skalaen ligger fast har man materialet til melodisk og harmonisk stof i skalaens toneart Vi spiller Lille Peter Edderkop i C dur og kan derfor betjene
Læs mereGuitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk
Guitar og noder Melodispil og nodelære 1. position John Rasmussen Guitarzonen.dk Guitar og noder er udgivet som e-bog 2011 på guitarzonen.dk Forord Denne bog gennemgår systematisk tonernes beliggenhed
Læs mereRytmer og Noder. Nodelængder og pauser. 1.g-teori Rytmer og Noder Side 2. 1.g-teori Rytmer og Noder
Side 1 Side 2 Rytmer og Noder Alle noder har et hoved (enten udfyldt eller åbent) og alle på nær helnoden har en hals. Om halsen peger nedad eller opad er kun et spørgsmål om hvor der er plads. Gert Uttenthal
Læs mereGradsprøver. -program. European Piano Teachers Association
Gradsprøver -program European Piano Teachers Association EPTA Danmark Carit Etlarsvej 4, 2840 Holte Tel: 45 42 29 63 Mobil: 28 39 01 07 Fax: 38 33 52 58 e-mail: info@epta.dk www.epta.dk BG Bank: 1551-0016796603
Læs mereFunktionsharmonik. Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: Opgave 2.2: Udfyld skemaerne i G- dur og D- dur
Funktionsharmonik I durtonearterne har vi: rin 1 2 3 4 5 6 7 Funktion Sp Dp S D p - Harmo- C Dm Em F G Am Hdim nier i C- dur Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: 1) "Let it be": G D Em C G D C G
Læs mereI Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:
Rockvokal Gert Uttenthal Jensen Frederiksborg Gymnasium & HF 2005 Flydestemme og akkorder 1. 3-stemmig flydestemme for lige stemmer I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Det
Læs mereKlaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v.
Værkstedslinje (2.-3. klasse) Klaver Modullinje (4. klasse - ) Sololinje 1. Sidestilling / kropsholdning Vis rigtig siddestilling ved klaveret. Snak med eleverne om, hvordan, de sidder derhjemme og kom
Læs merePrætoriansk stemning: Hvor mange tonearter kan man spille i? Gert Uttenthal Jensen
Prætoriansk stemning: Hvor mange tonearter kan man spille i? Gert Uttenthal Jensen I overgangen fra de ikke-tempererede stemninger, som fx den prætorianske til de tempererede, som fx den ligesvævende,
Læs mereAkkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden.
Akkord Oversigt Oversigt Næste C -dur Cm C7 C6 Cm7 C ø Cm7b5 C9 Cm7b9 C11 C13 Cdim C+ Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden. Du kan
Læs mere3 Sange med tekst af H. C. Andersen
Bendt Astrup 3 Sange med tekst af H. C. Andersen For lige stemmer 2004 3 sange med tekst af H. C. Andersen Bendt Astrup Trykt i Exprestrykkeriet Printed in Denmark 2004 Poesien H. C. Andersen Soprano Alto
Læs mereHvad er musik. 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse
Hvad er musik 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse Hvad er musik egentlig? (Hvad mener du?) Musik? Det skal bare lyde godt Hvad er musik? Følelser Rytme Klang Melodi Stilart - Genre Harmoni Overtoner
Læs mereI, IV og V trinsakkorderne
14 ASNT 2, og trinsakkorderne e næste melodier bruger foruden og trinsakkorderne som du kender, også trinsakkorden. isse tre akkorder er de vigtigste når man skal becifre en durmelodi. ind, og trinsakkorderne
Læs mereSystematisk oversigt. 1. del. Det lineære grundlag
Systematisk oversigt 1. del. Det lineære grundlag Tonematerialet... 6 1. Tonesystemet... 6 1.1 Stamtonerne... 6 1.2 Orientering af dybe og høje toner... 6 1.3 Stamtonebetegnelser i de forskellige oktaver...
Læs merePoparrangement. Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen. Indhold
Poparrangement Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen Indhold Flyde/akkordkor flyd, rytmer og svar... 1 Basstemme... 2 Trommestemme... 3 Medstemme 1... 4 Medstemme 2 Fra terts til sekst... 5 Medstemme
Læs mere1. Tekst: Frank Jæger Musik: Morten Nyord
KORTENRØG Leggiero = 60 1. Tekst: Frank Jæger Musik: Morten Nyord yn - de - lig A yn - de - lig yn - de - lig dri - ver min T yn - de - lig dri - ver min yn - de - lig yn - de - lig dri - ver min - skor
Læs mereLær at spille efter becifring
1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - swingbas - melodi og akkord i hjre hånd Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver, - i den
Læs mereOverordnet målsætning for instrumentalundervisning. Harmonika. Modullinje (4. klasse - ) Værkstedslinje (2.-3. klasse) Sololinje
Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire
Læs mereLær at spille efter becifring
1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - brudte akkorder - Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver. Fra den frivillige musikundervisning
Læs mereRytmer. Skalaer i dur og mol
Rytmer Treklange og D7 akkorder Nodelæsning Intervaller Skalaer i dur og mol Taktering 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk
Læs mere1. Forstærkning af melodien
http://cyrk.dk/musik/medstemme/ Medstemme Denne artikel handler om, hvordan man til en melodi kan lægge en simpel andenstemme, der understøtter melodien. Ofte kan man ret let lave en sådan stemme på øret,
Læs mereDin brugermanual BEHRINGER BT108 BASSPACK http://da.yourpdfguides.com/dref/2299760
Du kan læse anbefalingerne i brugervejledningen, den tekniske guide eller i installationsguiden. Du finder svarene til alle dine spørgsmål i BEHRINGER BT108 BASSPACK i brugermanualen (information, specifikationer,
Læs mereDronning Dagmar, en mini-opera.
Coyright www.dichmusik.dk Sorano 1 Piano, hands layed by singers Allegro molto q=10 11 1 19 Arne Dich. 00 Dronning Dagmar, en mini-oera. Sorano 1, Piano, hands layed by singers 7 Allegretto 1. I Ribe Dron
Læs mereTenorens højeste højeste tone: tone: eller eller Altens dybeste tone:
Poprock-arrangement s. (TH 12) Poprock-arrangement s. 1 (TH 11) GENERELT GENERELLE PRINCIPPER FOR KORSATS Besætning: Besætning: Lav Lav koret koret 3-stemmigt 3-stemmigt for for sopran, sopran, alt alt
Læs mereHarmonilære. Kompendium. efter. Leif Thybo. 6. udgave
Kompendium efter Leif Thybo 6. udgave 1998 2 Harmonilære Indhold Intervallæren............................................................... 3 Komplementære intervaller.................................................
Læs mereAkkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold. I de fleste tilfælde kan vi beskrive meloditoner som et af følgende:
Harmonisering M1 Gert Uttenthal Jensen Side 1 Harmonisering At harmonisere en melodi vil sige at tilføje akkorder. Vi skal her se nærmere på harmonisering i en klassisk funktionsharmonisk vise-stil, som
Læs mereAkkordsamling. til guitar. René B. Christensen
Akkordsamling til guitar René B. Christensen Akkordsamling til guitar c René B. Christensen, 0 Du er velkommen til at dele dette dokument - helt eller delvist - med andre, sålænge du henviser til det originale
Læs mereø ú ú ø ø ú ú ø ø ú ú ú ø ø ú ø ø ú ú @ ê @ ê @ ê ú ú ø ø ø ø { { ú ú @ ê { { AFSNIT 2 Twinkle, twinkle, little star
13 ASNIT 2 Akkord og melodi i hjre hånd Når man spiller med akkord og melodi i hjre hånd, er der nogle generelle regler: Melodistemmen skal ligge verst: en skal spilles lidt kraftigere end de underliggende
Læs mereSalme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ.
Digt af Otto Gelsted Salme Musik: ens Berg S A C T B C end fra din sæls e - len - de mod da - gens lys dit blik Du var din e - gen 6 b b b b fen - de, du selv var or - mens stik Hvor sært: mens du i mør
Læs mereBASPAKKENS INDHOLD Førsteklases el-bas Polstret taske Førsteklasses tilslutningskabel (ca. 3 m) Justerbar guitarrem 3 plektre Begynderbog til el-bas 2 INDHOLDSFORTEGNELSE EL-BASSENS DELE... 4 INTRODUKTION...
Læs mereHvor længe vil du udmyge dig (Bb)
Hvor længe vil du udmyge dig (Bb) (Vend...) Danser med drenge Hvor længe vil du udmyge dig (Bb) - side 1 Tempo: 105 bpm Danser med drenge v1 Intro: Gm / Bb Gm F7 / Gm / Nogen kommer til verden med tårer
Læs mereRen versus ligesvævende stemning
Ren versus ligesvævende 1. Toner, frekvenser, overtoner og intervaller En oktav består af 12 halvtoner. Til hver tone er knyttet en frekvens. Kammertonen A4 defineres f.eks. til at have frekvensen 440
Læs mereRytmer og regning. Baggrund lærer-elev. Ligesom vores skalaer kan sættes på matematiske formler, som simpel forholdsregning, Billede:
MATEMATIK Baggrund lærer-elev Ligesom vores skalaer kan sættes på matematiske formler, som simpel forholds, så kan rytmer og rytmemønstre også forstås som et forholdsregnestykke - nogle steder i verden.
Læs mereMusikteori på video v. Anders Aare
1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over arrangementsprincipper for poprock arrangement 1) Forberedelse og retning Opgaveformulering (stx A-niveau) Opgaveformulering: "Der skal laves en udsættelse
Læs mereBASSLINE4. Improvisation og bassolo for begyndere til øvede med 26 spændende skalaer og 10 bonus slapstyles. CD med 102 øve backing tracks inkluderet
BASSLINE4 Improvisation og bassolo for begyndere til øvede med 26 spændende skalaer og 10 bonus slapstyles CD med 102 øve backing tracks inkluderet Indholdsfortegnelse Forord Om Bassline 4...4 Improvisation
Læs mereDedikeret til Gentofte og Jægersborg Kirkers Børne- og Pigekor. Phillip Faber. Halfdan-suite. For børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkompagnement
edikeret til entofte Jægersborg Kirkers Børne Pigekor Philli aber Halfdansuite or børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkoagnement til tekster af Halfdan Rasmussen Teksten er benyttet med tilladelse af
Læs mereChromatic staff. Af Peter Hass. Introduktion
Chromatic staff Af Peter Hass Introduktion Der har været musik, længe inden der var nodesystemer. Inden man indførte nodelinier, forsøgte man at notere musik ved hjælp af neumer som blot var upræcise angivelser
Læs mereLæreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse
Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole Elevens navn: KROP OG INSTRUMENT Kropsforståelse At trække vejret dybt og styre mavemusklerne Trække vejret helt dybt og styre udåndingen Trække vejret
Læs mereMusikteori på video v. Anders Aare
1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over rammer, begreber og principper for analyseteori 1) Akkordlæsning Rammer: - klaverpartitur - funktionsharmonik, primært tertsopbygning - fokus på forsk.
Læs meremusik Phillip Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blandet kor a cappella
musik Philli Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blan kor a caella 2 Konen med Æggene SOPRAN Stolt vandrende (q. = 116) Philli Faber H. C. Andersen ALT TENOR Node
Læs mereAFSNIT 3. Generelle regler:
32 ASNIT 3 e næste melodier er eksempler på, hvordan man kan arrangere melodier i den lidt bldere rytmiske genre: azzballader, pop, beat, bld rock og lign.. ællesnævner for melodierne er, at de er noteret
Læs mereAkkorder i spredt beliggenhed
26 ASNIT 3 Akkorder i spredt beliggenhed Spillemåderne indtil nu, har jeg valgt fordi det er den letteste måde at lære noget om akkordopbygning, omvending, transposition og alle de andre ting på. esværre
Læs mereDoks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A
Signe Wang arlsen Doks Sang Karen rarup q = 104 swing blues 1.Jeg kan mær-ke på mit her-te, når eg hop-per eg dan - ser rundt Krop-pen 7 den blir' varm kin -der - ne de bræn- der, så det næs-ten gør ondt
Læs mereDim-akkorder og sange på swingrundgang.
Dim-akkorder og sange på swingrundgang. Indledning om dim-akkorder....3 Vores tonerække kort fortalt...3 Dim-akkordens bestanddele...4 Hvorfor en dim-akkord kan gå for 4...5 Et par ekstra kommentarer...6
Læs mereHarmonisering Side 1. Sammenhæng mellem toner og akkorder. Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold
Side 1 At harmonisere en melodi vil sige at tilføje akkorder. Vi skal her se nærmere på harmonisering i en klassisk funktionsharmonisk vise-stil. Der er mange detaljer der adskiller harmonisering i forskellige
Læs mereFunktionstonal harmonisering
Funktionstonal harmonisering Funktionstonal harmonisering TH 2016 Denne lille manual er rettet mod løsningen af de simple harmoniseringsopgaver man finder i M1 opgave 3. Det supplerende stof s. 9-11 er
Læs mereVokalarrangement. Keld Risgård Mortensen. Indholdsfortegnelse. Trin 1 Grundflydestemme side 2. Trin 2 Bevægelig flydestemme side 4
1 Keld Risgård Mortensen Vokalarrangement Indholdsfortegnelse Trin 1 Grundflydestemme side 2 Trin 2 Bevægelig flydestemme side 4 Trin 3 Basstemmen side 5 Trin 4 Medstemme + forsinket terts side 9 Trin
Læs mereFader, du har skapt meg
ader, du har skapt meg gm & bc 7 dm gm a - der du ha - r skapt meg Liv - et mitt e - g 7 & b gir deg dm Ta gm meg 7 bruk meg 2. Jesus, du har frelst meg...osv... 3. Hellig Ånd, kom og styrk meg... osv...
Læs mereNodelæsning. Guitarister
Nodelæsning for Guitarister Jesper og Morten Nordal Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2012 MUFO ISMN-nr:
Læs mereTørdans (Db) - side 1
Tørdans (Db) - side 1 Tempo: 126 bpm, - - = 4/4 Hardinger/Thorup v1 (Tale er angivet i parentes og kursiv: J: = Jørgen, M: = Michael.) Tema: Db Dbsus4/h Db Dbsus2/h (x2) (J: Vi hedder "Kaptajn Voms Kor
Læs mereOptagelsesprøve til Musikvidenskab
Optagelsesprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut for Æstetik og Kommunikation Aarhus Universitet
Læs mereKomponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg
Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Ole Skou feb.2011 side 1 Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg Oplægget er en demonstration af en metode til
Læs mereFuldstændig Guitarskole
Fuldstændig Guitarskole eller Letfattelig oplysning om, hvorledes man grundigt lærer at spille dette instrument; ifølge mine egne synspunkter og sammenlignet med de bedste skoler, især forbedret med hensigtsmæssig
Læs mereKeyboard og DIM. 1. lektion side 1
1. lektion side 1 I musiklokalet bruger vi de almindelige "musik" ord: noder, toner, melodi, frase, tema, interval, akkord, rundgang, intro = indledning = forspil, A og B-stk, vers og omkvæd, bro, C-stk,
Læs merehvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle
Treklangsmedstemmer s. 1 (TH 14) GENERELT Besætning: Lav koret 3-stemmigt for sopran, alt og tenor i tæt beliggenhed angiv besætningen ud for stemmerne. Korarrangementet er tænkt ud fra at der også tilføjes
Læs mereItalesættelse. Baggrund lærer. Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller
Baggrund lærer MUSIK Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller Toner er musikkens byggesten. Toner er frekvenser og de måles i hertz. Intervaller er afstanden mellem to toner.
Læs mereJazzvokal. Grundlæggende teori. Akkorder & becifring: Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk
Jazzvokal. Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk Grundlæggende teori Akkorder & becifring: 1. Dur-treklange Vi beskriver tonerne ud fra en dur-skala. Tonerne har fået navn efter C-dur-skalaen
Læs mereHerefter følger værktøjer til bestemmelse af improvisation over særlige akkorder med: 3. Heltoneskalaen. 4. Ottetoneskalaen.
32 32 Værktøj til valg af improvisationsskala Værktøj til bestemmelse af skala til improvisation over akkorderne i den harmoniserede skala, bidominanter, tritonussubstitutionsakkorder, altererede akkorder
Læs mereStudiepartitur - A Tempo
Himle ortæller om Guds herlighed ørge Grave Nielse 99 Sl 9 v - v -0 q = ca 9 ( gag) (ved DC) hæ - ders værk; c c c c S S A A ( gag) (ved DC) cresc (ved DC) Him - le or-tæl-ler om Guds Ó Kao: cresc (ved
Læs mereMads Pagsberg composer & conductor
M Mads Pagsberg composer & conductor copyright Mads J. Pagsberg If you wish to copy this score please contact Mads J. Pagsberg, Svinget 5 st. tv. 2300 Cph. S, Denmark Phone: + 45 28448807 / + 45 32571175
Læs mereSange for de helt små
Sange for de helt små Hjulene på bussen Hjulene på bussen drejer rund,rundt,rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, Hjulene på bussen drejer rund,rundt,rundt, gennem hele byen. Dørene i bussen
Læs mereEn musikalsk praktisk introduktion til Stemninger. Feb-08
En musikalsk praktisk introduktion til Stemninger. Feb-08 Allerførst vil jeg introducere den rene kvint og den rene stor-terts. Det er de toner der optræder som overtoner (eller partialtoner) i enhver
Læs mereNo. 5 I'm An Ordinary Man
Voice Keyoard MD Bass Clarinet in B 0 & & solo No 5 I'm An Ordinary Man Moderato q = 108 "jeg' en ganske enkel mand clarinet Moderato jeg or - lan - ger kun så lidt mit krav er li - ge- til at kun - ne
Læs mereLæreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar
1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik..side 3 - Indstudering side 4 - Musikalske udtryk..side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Hørelære/teori.side
Læs mereMUSIKKENS GRUNDBEGREBER
MUSIKKENS GRUNDBEGREBER Arbejdshæfte til hørelære og almen musikteori af INGE BJARKE LÆRERHÆFTE Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende
Læs mereI kølende Skygger. F œ œ œ œ œ œ F. œ J. j œ. œ œ œ. œ œ œ j œ. j œ. œ œ œ. œ nœ. œ œ œ œ œ œ œ. j œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ.
kølende Skygger ra "Rungsteds Lyksaligheder": En Ode S A T B Gerne en halv tone høere armt og sværmerisk kø - len -de Skyg - ger, i Mør - ke som Ro - ser ud - - kø - len -de Skyg - ger, i Mør - ke som
Læs mereNogle af de nye muligheder iprimus 1.1
hordsentered bendsymbols hordsminor dashedlines lineends Nogle af de nye muligheder iprimus 1.1 Dette PriMus-dokumentviser nogle af de nye muligheder iprimus 1.1. De blå rektangler definerer de udsnit
Læs mereBlokfløjte. Overordnet målsætning for instrumentalundervisning
Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire
Læs mereSANGE fra musicalen RENOS RENE SKOV. Hør og download sangene på skraldiade.dk
SANGE fra musicalen RENOS RENE SKOV Hør og download sangene på skraldiade.dk Renos sang Tekst: Kjerstine K Musik: Anders Mannov Jeg går og re - no - ve - rer i min ra - re skov og jeg gør det ik - ke så
Læs mereSAMPLE. Potpourri over sange af Carl Nielsen for blandet kor og klaver. œ œ œ j œ J œ. œ œ œ j œ. œ J œ. . j. J œ J œ. œ œ œ J. œ œ. œ œ. œ œ œ.
otoui ove sange a Cal Nielsen o landet ko klave Klave Bedt mildt c c n a Lasse Tot Eiksen, 2015 S A T B A 1 Den 2 Så 1 Den 2 Så danske sang e en ung lond ige, hun gå nyn i Danmaks hus, syng da, Danmak,
Læs mereVi har følgende grundtyper af flydestemmer:
Jazzvokal Gert Uttenthal Jensen Flydestemme og akkorder 1. Typer af flydestemmer Flydestemmer er den 4-stemmige vokale satsteknik, der primært skrives over temaets akkorder. Flydestemmens funktion er dels
Læs meredenmusikalskelegeplads.dk Sange fra børnehaven Duettens legeplads September 2014
denmusikalskelegeplads.dk Sange fra børnehaven uettens legeplads Swing q=130 Omkvæd # # et var den hvi en hvide hest fra "uettens" legeplads de hest min bed œ j œ œ œ œ œ œ j œ œ œ œ j œ œ ste ven det
Læs mereKoral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral:
Koral Koral (ty. Choral, fra middelalderlatin choralis, som tilhører koret) betegner dels den gregorianske sang, dels melodien til en lutheransk kirkesang, som de fleste forbinder ordet med. 1700-tallet
Læs mereMarta er med (Startsang)
Marta (Startsang) Swing = 120 3 = A F6 Gm7 Nu vil vi be - gyn - de at F/a Gm7 syn - ge (klap klap) F6 Gm7 Nu vil vi be - gyn - de at B /c dan - se B /c Mar - ta Pi - g - Dren - ge - Dem (find selv på fle
Læs mereAdgangsprøve til Musikvidenskab
Adgangsprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut Kommunikation og Kultur Aarhus Universitet Langelandsgade
Læs merePrimus begyndervejledning
Primus begyndervejledning Denne vejledning viser hvordan man laver et Swing arrangement ud fra en MIDI fil. Den Midi fil der er brugt, kan du hente den her: http://www.frborg gymhf.dk/gj/primus. Under
Læs mereEn oversigt over (næsten) samtlige stemninger stillet op grafisk mod den treklang. Prætoriansk. Treklange: C-G-D-A-E-H-F#-G# streg Eb-Bb-F-C
Stemninger resultater mus og mat Gert Uttenthal Jensen Side 1 Stemninger -resultater En oversigt over (næsten) samtlige stemninger stillet op grafisk mod den treklang. Pythagoræisk Ren Prætoriansk Werckmeister-III
Læs mereFORORD: God fornøjelse med opgaverne.
Klavervant opgaver for dig, der vil være hjemme på klaveret Klaverpædagogisk projekt af Niels Chr. Hansen, Bacheloreksamen ved DJM, maj 2007 Forord FORORD: Når man er hjemmevant, føler man sig hjemme dér,
Læs merePrimus-begyndervejledning-Jazz
Primus-begyndervejledning-Jazz Denne vejledning viser hvordan man laver et Swing-arrangement ud fra en MIDI-fil. Den Midi-fil der er brugt, kan du hente den her: http://www.frborg-gymhf.dk/gj/primus/index.htm.
Læs mereú ø ø ú ú øl øj úø ø ø nø ø ø øl úl øj ú ú ú ø ø ø b ø ø ø { { ø ø ú ø ø ú ú ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ú øl ú øj Østens konger
Østens konger Engelsk Christmas Carol 4 Korar.: Uffe Most 1998 Dansk tekst: Johannes Johansen 4 4 4 L úl j ú L ú j 4 ú { L j L j 4 F1) Til en 4) Him-lens lil - le stald på fug - le, mar - kens mar - ken
Læs mereAdventskransen. Barn Jesus i en krybbe lå
Adventskransen A 174 Inger Otzen & b 4 2 Vel - B kom- men grøn - ne 7 ad - vents-krans med m # di - ne lys så / hvi - de, de B har så mild en 7 & b m m 7. hø - tids - glans, nu er det ad - vents - ti -
Læs mereFunktionstonal harmonisering
Funktionstonal harmonisering At harmonisere er at sætte akkorder til en melodi. Som regel vil man tilstræbe at en melodis toner passer sammen med tonerne i de akkorder man sætter til en melodi, fx: Det
Læs mereSprogstimulering/ danskfaglige aktiviteter
Sprogstimulering/ danskfaglige aktiviteter - rædsel og skræk Ordforklaring Se, syng, lyt, læs Skriv ind navneord Hvad er? Hvad betyder ordet? Hvorfor fejrer man? Se, syng, lyt og læs. Se videoen rædsel
Læs mereJazzarrangement. Arbejdspapirer til højniveau. Papirerne er ikke altomfattende, og der er andre måder at arrangere på end beskrevet her.
Jazzarrangement Arbejdspapirer til højniveau. Papirerne er ikke altomfattende, og der er andre måder at arrangere på end beskrevet her. Jakob Jensen Indhold Indhold...1 Jazzarrangement, generelt...1 Two-beat...2
Læs mereBendt Astrup. 5 Årstidssange. For blandet kor. trofe
5 Årstidssange For blandet kor 2004 trofe 5 Årstidssange Trykt i Exprestrykkeriet Printed in Denmark 2004 trofe 0204 B trofe MMIV 4 4 Til foråret Harald Herdal Œ U Ó 4 4 Tøv ik- ke me- re men 4 kom vi
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014/15 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Musik C Peter Riis Petersen
Læs mereSystembeskrivelse Materialet tager udgangspunkt i violin/cello undervisning og er beregnet til elever på Musikskolen Holbæk. (og deres forældre)
1 Definitioner Lyd omfatter både dynamik, tonehøjde (intonation) og artikulation. Dynamik: Kraftigt - svagt; legato staccato strøg. Artikulation: Tryk samt ansats - korte og lange strøg. : Dit tryk og
Læs mereOPGAVETYPE 3. Skriftlig musikteori. Ole Barnholdt 2006
OPGAVETYPE 3 Skriftlig musikteori Færdigheder Denne progression er tænkt som en slags studieplan for den enkelte elev i disciplinen. Man kan således lade de målrettede elever arbejde-der-ud-ad. Samtidigt
Læs mereGuidet Fællessang workshopark
Guidet Fællessang workshopark Det gode program Vær opmærksom på rammen og formen - en rundkreds virker fx godt. Når du skal planlægge forløbet, kan det være fordelagtigt at vælge et tema for hver gang,
Læs mereReagér og spil! er et PUV-projekt udarbejdet på Syddansk Musikkonservatorium i Læs mere på sdmk.dk
1 Reagér og spil! er et PUV-projekt udarbejdet på Syddansk Musikkonservatorium i 2017. Læs mere på sdmk.dk 36 øvelser i sammenspil for undervisere og musikere Med fokus på Aktion og Reaktion RYTMIK ARTIKULATION
Læs mereHej. skal vi lege? Legehæfte -Danselege
Hej skal vi lege? Legehæfte -Danselege Danseleg leg nr 1 - Boogie Woogie Legebeskrivelse: Deltagerne står i åben kreds med ansigtet ind mod midten. - Man gør de ting, man synger. Så tager vi højre fod
Læs mereMusik. Trin og slutmål for musik
Musik Musikundervisningens opgave er at bidrage til elevernes alsidige udvikling. Frem for alt skal skolen igennem det musikalske arbejde hjælpe barnet til en harmonisk udvikling af vilje, tanke og følelsesliv.
Læs mereTrestemmig bloksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner
Trestemmig boksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner I en boksats har en af korets stemmer meodien mens de andre føger så paraet som muigt. Boksatsen er nemmest at ave hvis meodien har få store spring
Læs mereDen Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ.
Kor og solist en Lille Havfrue lan Menken/Howard shman rr: lemming Berg q=182 mf 5 9 Sø - græs er al-tid grøn-nest I na- bo -ens fis-ke-dam du sir' du vil 14 op på or-den Men det er da synd og skam her-ne
Læs mereSkriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement
Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement September 2012 Udarbejdet for Ministeriet for Børn og Undervisning af Niels Brynjolf og Kristian Larsen 1 Indledning I 2010 forfattede
Læs mereFor enden af et eventyr - sange til verden -
q=146 INTRO 4 VERS 1 - sange til verden - Jòn Nordmand Òttasson Arr: Flemming Berg V V V V V V V V V V V V V V V j Jeg 5 var ' så gam-mel da jeg hørt' om det de snak - ke - de om var - me men 8 jeg var
Læs mereLæreplan Musisk Skole Kalundborg KOR
1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold..side 3 - Teknik..side 4 - Kor/ det at synge sammen side 5 - Indstudering side 6 - Musikalske udtryk side 7 - Gehør/Improvisation
Læs mereRyst med lyd Gå i vrimmel og ryst alle kropsdele hver for sig. Sæt lyde på og husk både at komme i dybden og i højden.
ENERGI OG FOKUS Øvelser til arbejdet med energi og fokus KROP Ryst med lyd Gå i vrimmel og ryst alle kropsdele hver for sig. Sæt lyde på og husk både at komme i dybden og i højden. Creme Smør fiktiv creme
Læs mereFælles mål og evaluering i musik
Fælles mål og evaluering i musik Syng og spil-serien Jesper Gilbert Jespersen Enkle værktøer til målfastsættelse og løbende evaluering med børn til brug for bl.a. elevplaner Du udvælger dine mål og dit
Læs mere