Bruger Side Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11.

Transkript

1 Bruger Side Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bor Jante i Bording? Jeg ved ikke om du kender Jante, eller om du nogen gang har mødt ham. Der siges at han er født i Nykøbing Mors, og at hans far hed Aksel Sandemose. Jante er blevet landskendt, ja verdens kendt, for han har lagt navn til en lov, som man selvfølgelig kalder Janteloven. Man kan finde den på mange sprog, og Jante har ti bud i sin lov, som Moses der gav ti bud til jøderne. Moses gav ti bud for at bygge mennesker op og skabe fællesskab. Jante skærer mennesker ned for at de skal føle sig alene og små. Du skal ikke tro at du er noget. Siger Jante i sit første bud. Du skal ikke tro at du er lige meget som os, og så kan Jante fortsætte med at pille min selvtillid i stykker, så man til sidst er skåret ned til pindebrænde. Hvor bor Jante? Mon ikke han bor mange steder, og vi kender ham, og måske dukker han op i utide inden for egne døre. Jante har det med at dukke op sådan de mest mærkelige steder og på mærkelige tidspunkter. Og såmænd synes jeg at Jante kigger frem af teksten vi læste om den søndagsmiddag Jesus var gæst ved. Jante hedder Farisæer til efternavn, for jante er en gammel mand, han har været til så længe der har været mennesker på jorden. Det er lidt mærkeligt at de to første brødre som Bibelen fortæller om, de kendte ham. Det vil sige Kain han oplevede lige pludselig at Jante sprang i ham som en trold, og så voksede misundelsen og vreden mod broder Abel, og snart lå Abel død. Slået ned af Janteloven med Kains hånd. For Jante lever af misundelse og ser sit medmenneske som en konkurrent til ærens Side 1 af 5

2 Bruger Side pris. Og sådan kan vi mennesker vende tingene på hovedet, så en bror og et medmenneske bliver en konkurrent i livet. Der var inviteret til spisning hos en af de ledende jøder, en som hørte til farisæernes parti. Det var sabbat, så derfor kan vi kalde det en søndagsmiddag. Hviledagens ro og glæde fejret med gode venner og med god mad. Men der var bagtanker i invitationen. De sad der og holdt øje med Jesus, for Jesus skulle ikke tro at han var noget. At følge Jesus i evangeliets historie er at opleve Jesus i mødet med mennesker på godt og ondt. Sådan tegner evangeliet Jesus for os, midt i menneskers liv, hvor han står med sin personlighed og sit budskab. I billedet er der værten for festen. Der er de mange gæster. Venner af huset, og Jesu disciple, og så pludselig står der midt i selskabet en syg mand, med vand i kroppen, og han så ikke godt ud. Ingen havde inviteret ham, en ubuden gæst, ensom. Var kommet alene med et håb om at Jesus ville helbrede ham. Han sagde ikke noget, stod der bare og var en bøn om hjælp. Hvis nogen så ham, kunne de høre hans bøn, uden at han sagde et ord. Hvis nogen så ham, - det var hans håb, det var hans chance. Et menneske, et sygt menneske, midt i flokken af raske. Et menneske i klemme mellem de selvretfærdige og selvbevidste farisæere, som ikke ville se ham. Og så Jesus som så ham. Kunne og ville Jesus hjælpe ham, og trodse sin vært og lokalsamfundets ledende skikkelser? Ære og respekt stod på spil, vælger man den fattiges side truer man samfundets orden og sin egen anseelse. Scenen er sat for en duel mellem kærlighed og egoisme. Side 2 af 5

3 Bruger Side Egoismen ser det andet menneske som en konkurrent, til æren, til mine holdninger, til min livsstil. Kærligheden ser et menneske på en anden måde. Som en man holder af, og vil det godt. Det er mærkeligt at et andet menneskes udseende afhænger af hvad du føler for det. Den du holder af er smuk og værdifuld, selv om han er deform af vand i kroppen. Hvilken side vil Jesus vælge? Jesus valgte mandens side og gjorde det på en måde så ingen var i tvivl. Jesus rørte ved den deforme mand og helbredte ham. Han rakte hånden ud til ham. Og lod ham gå. En dobbelt befrielse. Befriede ham for sygdommen, og befriede ham for de skulende øjne. Men så talte Jesus til deres hjerter. Mennesker kan sidde fastlåste i selvoptagethed og egne holdninger. Spærret inde i sin egen verden af holdninger og meninger som er bygget op for at forsvare eget liv og interesser og anseelse. Men så sker det uforudsete. Et menneske stiller sig pludselig midt i ens verden og kræver tavst mit svar. Hvis en af jer har en søn, eller en okse? For det mærkelige er at vi mennesker har alle nogen vi holder af, og hvis der sker dem noget, så slipper vi alt for at hjælpe, og gør hvad der kræves af os, uanset tid og sted. Hvis en af jer? Jesus taler til den kærlighed som bor i alle mennesker. Dermed vender Jesus spørgsmålet om, han gør sig ikke til dommer over dem, men han lader dem dømme sig selv. De skal selv dømme, og de skal dømme ud fra kærligheden. Side 3 af 5

4 Bruger Side De skal ikke dømme ud far tillærte normer og holdninger, de skal ikke dømme ud fra samfundets og religionens love og regler, de skal dømme ud fra kærligheden. Den kærlighed de kender fra eget hjerte og samvittighed, for alle menneske har nogen de holder af. Jante dømmer det andet menneske ud fra misundelse og egenkærlighed. Og vil sætte sig selv først. Jesus dømmer ud fra hjertes kærlighed. Jesus satte den syge mand før alle andre. Det som kærligheden gør. Og så skal vi til bryllup. Jesus springer lige fra den syge mand, til bryllupsfest. Og til den velkendte følelse alle har oplevet at blive ramt af. Festens rangordning. Dengang skulle man finde sin egen plads. Vi har det lettere når vi bliver indbudt, for så er der sat navn ved kuverten, og det er bare at finde sit navn og sin plads. Men mon ikke vi kender følelsen, når den plads man fik var ved sidste bord. Og Jante begyndte at rumstere i tankerne. Hvad er ydmyghed? Ydmyghed er ikke blot at kende sin rette plads. Det kunne man måske tro, at ydmyghed er at man selv kender sin plads og sørge for at være der. Og at man måske taktisk sørger for at sætte sig lidt længere tilbage, så man ved at værten vil komme og flytte en højere op. Det er ikke ydmyghed, det er at være snu. Ydmyghed er noget andet. Ydmyghed er at give andre plads. At ophøje sig selv er at forsøge at tage andres plads. Ved at skubbe andre væk, sådan som Jante så gerne gør det. Ydmyghed er at give andre plads. Ofte forbinder vi ydmyghed med at man skal krympe sig selv. At det handler om at gøre sig selv usynlig eller til dørmåtte. Men ydmyghed er noget andet. Side 4 af 5

5 Bruger Side Jesus kaldte sig selv ydmyg, men han undskyldte ikke sin tilstedeværelse. Han stod der fast i holdninger og meninger. Ydmyghed er at sætte andre højere end sig selv, at give dem plads til at være. Ydmyghed er ikke indadvendt selvoptagethed, men udadvendt at se andre og give dem plads. Når jeg tænker ydmyghed i forbindelse med Jesus, så får ydmyghed denne betydning, at det er at give plads til andre. Og give andre plads hos sig selv. Give andre plads i sit hjerte og sit liv. Og dermed siger den ydmyge at jeg er ikke alene og jeg kan ikke undvære jer andre. Den som sætter sig selv nederste giver de andre plads til at være i kærlighedens rum. Der er en som står i centrum for festen, og som giver andre plads i sin fest og sit liv. Det er værten. Værten er den som giver andre plads. Og der ser vi Jesus i det bedste billede, sådan som evangeliet maler ham for os. Som værten der giver os plads hos sig i kærlighedens rum. Ofte talte Jesus om Guds rigets fest. Og talte om Gud der indbyder til fest hos sig. Festens billede er Gud der giver os plads hos sig. Til at leve i tillid til Gud og til at tro os favnet af Guds kærlighed. Side 5 af 5