HANDLEGUIDE. - til brug ved mistanke eller viden om overgreb mod børn og unge

Transkript

1 HANDLEGUIDE - til brug ved mistanke eller viden om overgreb mod børn og unge En guide til medarbejdere og ledere med klare anvisninger på handling, kompetence og kommandoveje KØGE KOMMUNE Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og Ungerådgivningen

2 Indhold Forord Mål med handleguiden Definition af mistanke eller viden om overgreb Tjekliste for ansatte i skoler, dagtilbud og sundhedsvæsen Uddybende handlevejledning for lederen af skolen, dagtilbuddet, klubben mv Tjekliste for Familierådgivningen ved modtagelse af underretning om overgreb Familierådgivningens retningslinjer i forhold til børn ved modtagelse af underretning om overgreb Retningslinjer ved mistanke om børnemishandling, herunder krænkende behandling/psykisk vold Retningslinjer ved erkendt børnemishandling, dvs., at der er tegn på fysisk overlast eller krænkende behandling/psykisk vold Retningslinjer ved mistanke om seksuelt misbrug af børn Retningslinjer ved erkendt seksuelt misbrug af børn Sagsforløb ved politianmeldelse Hvad siger loven? Forsidetegning af Daniel Hjortkjær 2

3 Forord Et af delmålene i Køge Kommunes sammenhængende børnepolitik er, at der skal udarbejdes en kvalitetsstandard for håndtering af overgreb mod børn og unge. Børne- og Ungerådgivningens styregruppe til implementering af den sammenhængende børnepolitik har vurderet, at en sådan standard bedst udmøntes i form af en konkret handleguide for, hvordan Køge Kommune håndterer en situation med mistanke eller viden om overgreb. Styregruppen bestod af: Vicki Brogaard, afdelingschef Birgitte Winther, leder af Familierådgivningen Annika Hermansen, leder af PPR Anne Marie Knudsen, leder af Sundhedstjenesten Rie Nielsen, sekretær for styregruppen Læsevejledning til handleguiden Handleguiden er især tænkt som et opslagsværk. Det er således ikke hensigten, at alt skal læres uden ad, men at man via indholdsfortegnelsen kan slå op på de relevante tjeklister, vejledninger og retningslinjer, afhængig af om man f.eks. er medarbejder eller leder i en skole, et dagtilbud eller lignende, eller om man er ansat i Familierådgivningen. Hvis du er i tvivl om noget, har du altid mulighed for i anonymiseret form at ringe til Familierådgivningen eller politiet og drøfte sagen nærmere. 3

4 1. Mål med handleguiden Når der opstår mistanke eller viden om seksuelt overgreb mod børn eller unge, er målet, at Køge Kommunes handleguide: - Giver medarbejdere og ledere klare anvisninger på handling, kompetence og kommandoveje - Giver sikkerhed for, at alt huskes i en ofte kompleks sagshåndtering - Sikrer, at børnesagen ikke forsvinder i skyggen af en eventuel politisag - Sikrer fokus på barnet - Sikrer, at der sættes ind med den nødvendige hjælp på kort og længere sigt 2. Definition af mistanke eller viden om overgreb Mistanke skal forstås som mere end blot en bekymring. Mistanken handler f.eks. om, at barnet har været udsat for en seksuelt grænseoverskridende adfærd fra en voksen eller fra et andet barn. Mistanken kan formuleres f.eks. på baggrund af en tidsobservation af barnet, barnets adfærd, barnets eget udsagn om hændelser, der har fundet sted, eller viden man har erhvervet sig på anden vis. Konkret viden kan komme fra direkte udsagn fra barnet, tilståelse fra krænkeren eller fra vidner om, at et konkret barn har været udsat for en konkret handling, dvs. et overgreb, fysisk, psykisk eller seksuelt, begået af en eller flere personer. Ved mere generel mistanke om omsorgsvigt henvises til Køge Kommunes underretningsguide, der kan hentes på Thyra: Fysisk, psykisk og seksuel vold Vold defineres her som den ødelæggende adfærd, et barn udsættes for fra forældre eller andre omsorgsgivere, og som forhindrer udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet. Enhver form for vold bringer barnets udvikling og sundhed i fare. Vold er udtryk for, at barnet ikke frivilligt indgår i den handling, der begås mod barnet. Psykisk vold kan beskrives som følelsesmæssig afvisning, trusler om at blive forladt, trusler om straf, indespærring eller tilsvarende. Der kan være tale om egentlig vanrøgt eller om generelt nedværdigende behandling. Fysisk vold kan beskrives som korporlig afstraffelse, spark, slag eller anden form for straf, hvor barnet rammes direkte på kroppen. Omskæring af piger er også fysisk vold og strafbart. Seksuel vold er alle former for seksuelle overgreb, hvor barnets tillid udnyttes til at tilfredsstille den voksnes seksuelle behov. Den seksuelle vold involverer meget ofte også både psykisk og fysisk vold foruden det seksuelle overgreb. Seksuelle overgreb kan også have psykisk karakter. Samværet mellem barnet og den voksne kan være præget af seksualiseret atmosfære: Barnets kønsdele diskuteres, man ser pornofilm sammen eller lignende. Seksuelle overgreb af psykisk karakter har ikke et oplysende formål, men er alene udtryk for den voksnes behov. Se evt. cases og dilemmabeskrivelser af situationer, hvor der kan være grundlag for begrundet mistanke om at et barn udsættes for fysisk og psykisk vold i SISOs inspirationskatalog til udarbejdelse af beredskab mod overgreb. Det kan hentes her: 4

5 3. Tjekliste for ansatte i skoler, dagtilbud og sundhedsvæsen Tjeklisterne nedenfor er til brug for ansatte i skoler og dagtilbud samt ansatte inden for sundhedsvæsenet i Køge Kommune, som får mistanke eller viden om, at et barn udsættes for seksuelle overgreb og/eller fysisk og psykisk vold. Tjeklisterne henvender sig bl.a. til ansatte i skoler, dagpleje, institutioner, klub- og fritidstilbud, Køge Familiecenter, Slimminge og Møllehuset samt ansatte i Sundhedstjenesten, PPR, Børnetandplejen og kommunallægeordningen. TJEKLISTE for medarbejdere i skoler, dagtilbud og institutioner m.v. Tjeklisten er vejledende ikke udtømmende Videregiv viden til leder (ikke til andre). Underretningspligt: Hvis du får kendskab til overgreb mod børn, har du underretningspligt. Det er en personlig pligt, og enhver er ansvarlig for at reagere og handle på sin bekymring. Underretningspligten kan godt delegeres til eksempelvis en leder. Men det fritager ikke den oprindelige underretter for ansvar. Se endvidere i Køge Kommunes underretningsguide, som du kan finde på Thyra: I akutte tilfælde underrettes Familierådgivningen først via telefon. Umiddelbart herefter udarbejdes og fremsendes den skriftlige underretning. Såfremt mistanken retter sig mod forældrene, må du ikke drøfte sagen med forældrene. Hold fokus på barnet. Hvis mistanken retter sig mod din leder Orienter chefen for din afdeling (skolechef, institutionschef, børne- og ungechef) eller børne- og ungedirektøren. Skriftlig underretning til Familierådgivningen. Afdelingschefen eller børne- og ungedirektøren kontakter personalechef om håndtering af sagen, herunder spørgsmålet om politianmeldelse. Alle videre skridt træffes af afdelingschefen eller også af børne- og ungedirektøren ved leders seksuelle krænkelser. Pressehåndtering: Henvis til Børne- og Ungedirektøren. 5

6 TJEKLISTE for ledere i skoler, dagtilbud og institutioner mv. Tjeklisten er vejledende Bemærk uddybende handlevejledning til ledere i afsnit 4 Hvis du får mistanke eller kendskab til overgreb mod børn, har du underretningspligt. Det er en personlig pligt, og enhver er ansvarlig for at reagere og handle på sin bekymring. 1) I akutte tilfælde underrettes Familierådgivningen først via telefon. Umiddelbart herefter udarbejdes og fremsendes den skriftlige underretning. Håndtering af sagen internt i institutionen/skolen/klubben m.v. Tavshedspligt 2) Vurdering af behov for akut indgriben: - Kun ved konkret viden om overgreb - Tag telefonisk kontakt til Familierådgivningen og drøft behovet - Efterfølgende laves skriftlig underretning - Ved ansattes seksuelle krænkelser gribes ind øjeblikkeligt også ved mistanke. Kontakt tages til afdelingslederen eller børne- og ungedirektøren. Hvis mistanken retter sig mod en eller begge forældre Skriftlig underretning til Familierådgivningen. 1) Husk at du i dette tilfælde ikke må orientere forældrene om mistanken. Inddragelse af forældrene foregår via Familierådgivningen og politiet. Hvis mistanken retter sig mod en medarbejder Orienter chefen for din afdeling (skolechef, institutionschef, børne- og ungechef) eller også børne- og ungedirektøren ved ansattes seksuelle krænkelser. Skriftlig underretning til Familierådgivningen. 1) Ved ansattes seksuelle krænkelser sendes underretning til afdelingschefen eller børne- og ungedirektøren. Afdelingschefen/børne-og ungedirektøren kontakter personalechefen om håndtering af sagen, herunder spørgsmålet om politianmeldelse. Anonymiseret orientering til formand for institutions- eller skolebestyrelse eller andre. Afdelingschefen eller børne- og ungedirektøren beslutter ved seksuelle overgreb. Pressehåndtering: Henvis til Børne- og Ungedirektøren Hvis mistanken retter sig mod en anden person end ansat eller forældre Skriftlig underretning til Familierådgivningen. 1) Orientering af forældre. Forældrene bør senest orienteres samtidig med Familierådgivningen modtager underretningen Information til forældre vedr. deres mulighed for anmeldelse til politi 3) Hvis mistanken retter sig mod et andet barn i skolen/institutionen/klubben Pædagogisk indsats ifht. børnene Samtale med de involverede børn og deres forældre Skriftlig underretning til Familierådgivningen, så der sikres hjælp til begge/alle involverede børn. 1 Information til forældre vedr. deres mulighed for anmeldelse til politiet 3) 1 Link til underretningsguide på Thyra: 2 For sundhedspersonale gælder særlige regler om fx tavshedspligt. Der henvises til lov om patienters retsstilling, Se endvidere afsnit 6 og 7 i handleguiden. 6

7 4. Uddybende handlevejledning for lederen af skolen, dagtilbuddet, klubben mv. Den uddybende vejledning nedenfor er til brug for ledere på skoler og dagtilbud samt lederen af Sundhedstjenesten, PPR mv., som får mistanke eller viden om, at et barn udsættes for seksuelle overgreb og/eller fysisk og psykisk vold. Uddybende handlevejledning for lederen af skolen, dagtilbuddet, klubben, sundhedstjenesten, PPR mv. m.v. A. SAGEN STARTER A1 Ansatte i Køge Kommune, der har med børn og unge at gøre, og som får mistanke eller viden om, at der er sket overgreb/vold mod et barn/en ung, orienterer lederen af skolen, institutionen, dagplejen, klubben. A2 Lederen har ansvaret for behandlingen af mistanken eller viden om overgreb/vold mod barn/ung. Dette gælder både: - Hvis hændelsen er sket mens barnet er i skolen/institutionen/ dagplejen/klubbens varetægt - Hvis hændelsen berør skolen/institutionen/dagplejen/klubbens elever/børn og personale, selvom hændelsen er sket, mens barnet/den unge er uden for skolen/institutionen/dagplejen/klubbens varetægt Ved ansattes seksuelle krænkelser overlades ansvaret straks til afdelingslederen eller børne- og ungedirektøren. A3 Lederen lytter og spørger nærgående ind til: - Hvad er observeret? - Hvornår er det observeret? - Hvor er det observeret? - Hvilke personer er involveret? / Hvem har foretaget krænkelsen? Derefter skriver lederen alt ned, som er hørt og sagt. Hvis lederen har brug for det, kan sagen drøftes med en pædagogisk konsulent eller egen chef, men ikke andre! Ved ansattes seksuelle krænkelser drøftes kun med afdelingschefen eller børne- og ungedirektøren. I må være tavse med jeres viden, indtil andet er besluttet sammen med chefen for din afdeling. Bemærk at alle involverede parter er anonyme, indtil det besluttes, at det er en sag, der skal handles på. Afdelingschefen eller børne- og ungedirektøren beslutter, om og hvornår det er hensigtsmæssigt at orientere bredere. Anonymitet skal opretholdes så længe, det er muligt. Ved tvivlsspørgsmål kan Familierådgivningen eller politiet kontaktes og sagen kan drøftes i anonymiseret form. A4 Alt, hvad der bliver sagt, skal nedskrives. Det gælder telefonreferater eller referater af samtaler med de involverede parter 7

8 Fortsat Uddybende handlevejledning for lederen af skolen, dagtilbuddet, klubben, sundhedstjenesten, PPR mv. m.v. B. ORIENTÉR CHEFEN FOR DIN AFDELING OG FÅ UMIDDELBAR AFKLARING B1 Lederen refererer sagen (gerne telefonisk) til chefen for den pågældende afdeling og i dennes fravær souschef eller pædagogisk konsulent. Sagen drøftes, så det afklares: - hvordan hændelsen kan karakteriseres - hvilke handlinger, der bør foretages - hvem, der gør hvad og hvornår Ved ansattes seksuelle krænkelser orienteres afdelingschefen eller børne- og ungedirektøren. Der kan f.eks. være tale om følgende afhængig af sagens karakter: - Den mistænkte fritstilles fra sin stilling (foranlediges via Personaleafdelingen) - Information til få eller alle ansatte (under hensyntagen til fortsat anonymitet). - Afholdelse af forældremøde (under hensyntagen til fortsat anonymitet) - Afholde møde med Familierådgivningens leder. - At beslutte en iagttagelsesperiode med aftale om dato for ny kontakt. - Orientering af skole-/institutionsbestyrelse v. bestyrelsens formand (under hensyntagen til fortsat anonymitet). B2 B3 Ved ansattes seksuelle krænkelser træffes alle beslutninger af afdelingschefen eller børne- og ungedirektøren. Sammen med afdelingschefen besluttes det, hvordan det videre forløb skal forvaltes. Hvis der er begrundet mistanke om overgreb, bør forældrene opfordres til at melde overgrebet til politiet. Hvis de ikke ønsker at gøre det, gør Familierådgivningen det. Husk, at hvis mistanken retter sig mod en af forældrene, må forældrene ikke orienteres om mistanken/underretningen. C. KONTAKT TIL FAMILIERÅDGIVNINGEN C1 C2 I akutte tilfælde kontaktes Familierådgivningen telefonisk. Familierådgivningen skal altid modtage en skriftlig underretning om sagen fra skolen/institutionen/dagplejen/klubbens leder, og der sendes en kopi til orientering for skolen/institutionen/dagplejen/klubbens afdelingschef. 1) Teamleder i Familierådgivningen tager stilling til det videre forløb, herunder om der skal ske undersøgelse af barnet samt kontakt til politiet. C3 C4 Ved ansattes seksuelle krænkelser vurderer afdelingschefen eller børne- og ungedirektøren om sagen skal politianmeldes. Det kan aftales med teamleder i Familierådgivningen, om det forulempede barn og dets forældre bør tilbydes psykologbistand. Familierådgivningen giver altid en tilbagemelding til underretterne, hvis forældrene giver tilladelse til udveksling af oplysninger. Hvis forældrene ikke giver tilladelse til udveksling af oplysninger, vil Familierådgivningen informere underretteren om dette. Familierådgivningen kan bistå ved forældre- og personalemøde vedrørende information og drøftelse af børns tarv og trivsel samt forældres trivsel. 1 Køge Kommunes underretningsguide findes på Thyra: 8

9 Fortsat Uddybende handlevejledning for lederen af skolen, dagtilbuddet, klubben, sundhedstjenesten, PPR mv. m.v. D. INTERNT I SKOLEN / INSTITUTIONEN / DAGPLEJEN / KLUBBEN D1 Internt har lederen samt medarbejderen alene viden om sagen, indtil andet er besluttet. I aftaler hvad, der er nødvendigt at gøre i forhold til den beslutning, der er truffet i aftalen med afdelingschefen. Det kan dreje sig om: - Skal der træffes aftaler om særlig kontakt til det forulempede barns forældre? - Skal barnets klasselærer/pædagog informeres, for at kunne være særlig opmærksom på barnet? - Skal hele personalet orienteres? F.eks. for at være særlig opmærksom i forhold til ethvert barns adfærd. Hvis ja: Overvej hvordan orienteringen skal ske: - De ansatte enkeltvis eller fx to ansatte ad gangen. - Hvornår det skal ske? - Skal der indkaldes til ekstraordinært møde? Orienteringen kan indeholde: - Den enkelte medarbejders rolle, hvad de skal stille op med den viden, de nu har fået - Oplysning om skærpet tavshedspligt - Oplysning om, hvad det næste skridt vil være D2 D3 Ved ansattes seksuelle krænkelser træffes alle beslutninger af afdelingschefen eller børne- og ungedirektøren. I forhold til barnet/den unge - Det er vigtigt, at de voksne ikke afhører barnet/den unge, da det er afgørende for sagens efterforskning og for sikring af bevismateriale. Det er alene politiet, der må afhøre barnet. - Hold fokus på barnet. - Sørg for at der er en voksen til rådighed, som er lyttende, omsorgsfuld og har kendskab til hvad barnet skal igennem. I forhold til personalet - Det er vigtigt at holde øje med, om hændelsen er for vanskelig at rumme for enkelte medarbejdere, som derfor kan have brug for en nærmere samtale. - Det skal sikres, hvis ansatte bliver særlig berørt, at de kommer godt hjem og ikke er alene, eller at de har nogen at ringe til eller bliver ringet op. - Det drøftes med afdelingschefen, om der skal afholdes personalemøde, og det aftales, om der skal være deltagelse fra Familierådgivningen og afdelingschefen for skolen/institutionen/dagplejen/klubben. - Det drøftes med afdelingschefen, hvornår lederen i givet fald orienterer den påståede krænker. Politiet bør inddrages i denne vurdering. Det videre forløb vedrørende personalearbejdet kan drøftes med afdelingschefen og i dennes fravær souschefen/pædagogisk konsulent. Ved ansattes seksuelle krænkelser træffes alle beslutninger af afdelingschefen eller børne- og ungedirektøren. 9

10 Fortsat Uddybende handlevejledning for lederen af skolen, dagtilbuddet, klubben, sundhedstjenesten, PPR mv. m.v. E. HVIS MISTANKEN RETTER SIG MOD EN ANSAT E1 Hvis en medarbejder er involveret/mistænkt, skal dennes leder - samtidig med informationen om den alvorlige anklage og konsekvenserne heraf give medarbejderen vejledning om mulige steder, hvor der kan søges hjælp, som f.eks.: - Henvisning til vedkommendes faglige organisation - Henvisning til psykologhjælp Lederen skal desuden sikre, at vedkommende ikke er alene men får hjælp fra en 3. person, samt at vedkommende i forløbet løbende får information om sagens udvikling og kendskab til, hvordan der informeres til de øvrige berørte parter. Ved ansattes seksuelle krænkelser træffes alle beslutninger af afdelingschefen eller børne- og ungedirektøren, og Personaleafdelingen varetager orienteringen af medarbejderen. F. ORIENTERING TIL FORÆLDREGRUPPEN F1 Det vurderes i samtalen med afdelingschefen, om der skal holdes forældremøde. Lederen har ansvaret, men bistås af sin afdeling. G. BEMÆRK G1 Ved ansattes seksuelle krænkelser træffes alle beslutninger af afdelingschefen eller børne- og ungedirektøren. Lederen skal ikke - Sætte en undersøgelse i gang af nogen art. - Kontakte andre end egen afdelingschef og teamleder/leder af Familierådgivningen. - Tage stilling til, om en mistænkt ansat skal fritages fra sin stilling (foranlediges via kommunen ledelse / Personaleafdelingen). - Ved ansattes seksuelle krænkelser fritager lederen øjeblikkeligt den ansatte for tjeneste, indtil overblik er skabt. - Tale med pressen. Al henvendelse fra pressen henvises til børne- og ungedirektøren. H. SKOLE- / INSTITUTIONSBESTYRELSEN H1 Ved begrundet mistanke om overgreb mod børn i skolen/institutionen/dagplejen/klubben giver lederen en anonymiseret orientering til bestyrelsens formand om sagen. Ved ansattes seksuelle krænkelser træffes alle beslutninger af afdelingschefen eller børne- og ungedirektøren. I. DET FORTSATTE FORLØB I1 Sagsforløbet fortsætter, men hvert tilfælde er så individuelt, at der ikke kan udtrykkes generelle retningslinier herfor. Det er vigtigt, at man i skolen/institutionen/dagplejen/klubben fortsat har - Fokus på barnet/den unge. 10

11 5. Tjekliste for Familierådgivningen ved modtagelse af underretning om overgreb TJEKLISTE for ansatte og ledere i Familierådgivningen Tjeklisten er vejledende ikke udtømmende Kvittering for modtaget underretning. Vurdering af barnets behov for beskyttelse. Skal der handles her og nu, eller er der tid til nærmere undersøgelse, før handling iværksættes? Er der mulighed for at drøfte sagen med din leder? Tavshedspligt. 50 undersøgelse i det omfang sagen tilsiger, at det er påkrævet. Beslutning om anmeldelse til politi ligger hos lederen, som også underskriver en anmeldelse. Hjælp til den / de berørte børn og familier på kort sigt og på lang sigt. Hvis mistanken retter sig mod en eller begge forældre Husk at du i dette tilfælde ikke må orientere forældrene om mistanken, før der er taget stilling til eventuel politianmeldelse. Anmeldes sagen, er det politiet, der afgør, hvornår der må rettes henvendelse til forældrene. Hvis mistanken retter sig mod en ansat (medarbejder eller leder) Eventuel anmeldelse til politi drøftes og besluttes i kommunens ledelse. Eventuel fritstilling af den ansatte besluttes af kommunens ledelse i samarbejde med Personaleafdelingen. Ved ansattes seksuelle krænkelser fritager lederen øjeblikkeligt den ansatte for tjeneste, indtil overblik er skabt. Ved ansattes seksuelle krænkelser vurderer afdelingschefen eller børne- og ungedirektøren i samråd med Personaleafdelingen, om tjenestefritagelse skal opretholdes. Pressehåndtering: Henvis til Børne- og Ungedirektøren. Orientering til berørte og alle forældre og børn. Ved ansattes seksuelle krænkelser træffes alle beslutninger af afdelingschefen eller børne- og ungedirektøren. Hvis mistanken retter sig mod en anden person end ansat eller forældre Samtale med forældre og børn. Eventuel anmeldelse til politiet drøftes med forældrene, men kan besluttes alene i Familierådgivningens ledelse. Pressehåndtering: Henvis til børne- og ungedirektøren. Hvis mistanken retter sig mod et andet barn Samtale med de involverede børn og forældre. Mulighed for at anmode politiet om hjælp til at afdække sagens omfang. Mulighed for i anonymiseret form at drøfte problemstillingen med politiet. Hjælp på kort og på lang sigt ifht. alle involverede børn og forældre, både ofret/ofrene og den påståede krænker. 11

12 6. Familierådgivningens retningslinjer i forhold til børn ved modtagelse af underretning om overgreb Familierådgivningen i Børne- og Ungerådgivningen er den centrale og handlende myndighed i sager vedrørende seksuelle overgreb og fysisk/psykisk vold mod børn og unge. Der skal altid reageres på underretning/anmeldelse om overgreb eller mistanke om overgreb mod børn og unge. Nedenfor beskrives Familierådgivningens procedurer: 1. Ved mistanke om børnemishandling/vanrøgt. 2. Ved erkendt børnemishandling/vanrøgt. 3. Ved mistanke om seksuelt misbrug af børn. 4. Ved erkendt seksuelt misbrug af børn Retningslinjer ved mistanke om børnemishandling, herunder krænkende behandling/psykisk vold Der modtages en skriftlig underretning. Sagsbehandler fastsætter hurtigst muligt en tidsplan for handling på underretningen. Hvem gør hvad og hvordan! Ved mistanke om børnemishandling er det vigtigt, at sagsbehandleren få samlet oplysninger så bredt som muligt fra så mange som muligt. Der kan i denne fase blive tale om at undersøge, f.eks. ved at holde tværfagligt møde, uden forældrene underrettes. Dette kan føles ude af takt med den holdning, vi ellers har til samarbejde med et barns forældre. Men man må her gøre sig klart, at hensynet til barnet går forud for hensynet til forældrene, jf. værdispringsreglen persondataloven, 8, stk. 2, nr. 2. Ved behandling af disse sager er det vigtigt for sagsbehandleren at holde for øje, at opgaven ikke er at opklare en eventuel forbrydelse eller placere skyld og ansvar, men alene at vurdere behovet for bistand til barnet og/eller forældre Retningslinjer ved erkendt børnemishandling, dvs., at der er tegn på fysisk overlast eller krænkende behandling/psykisk vold Straks ved modtagelsen af mundtlig eller skriftlig underretning inddrages teamleder med henblik på tilrettelæggelse af handling/kortsigtet plan. Der skal handles samme dag som underretningen modtages. Ved erkendt børnemishandling skal barnet ved tegn på fysisk overlast straks vurderes af læge. Lægen skal anmodes om en skriftlig redegørelse for objektive tegn på mishandling. Der skal på baggrund af den lægelige undersøgelse umiddelbart tages stilling til, om barnet skal bringes i sikkerhed, evt. ved indlæggelse. Hvis forældrene modsætter sig en lægelig undersøgelse, kan denne gennemføres i henhold til servicelovens 63 og 75. Der tages her kontakt til leder af Familierådgivningen vedr. eventuel anvendelse af tvangsbestemmelserne. 12

13 Der skal herefter være tæt samarbejde mellem Roskilde Sygehus Skadestue/Børneafdeling, sagsbehandler og forældre. Det er ofte sygehuset, der i disse situationer indkalder til koordinerende møde, hvor videre planlægning aftales. Ved behandling af disse sager er det vigtigt for sagsbehandleren at holde for øje, at opgaven ikke er at opklare en forbrydelse eller placere skyld og ansvar, men alene at vurdere behovet for bistand til barnet og/eller familien. Der skal ske en anmeldelse til politiet. Dette sker altid i samråd/samarbejde med leder af Familierådgivningen Retningslinjer ved mistanke om seksuelt misbrug af børn Der modtages en skriftlig underretning. Sagsbehandleren fastsætter hurtigst muligt en tidsplan for handling på underretningen. Hvem gør hvad, hvordan og hvornår? Der afholdes tværfagligt møde med det formål at få overblik over de oplysninger, observationer og den viden, der er om det pågældende barn/familie for derved at af- eller bekræfte mistanken om seksuelt misbrug. Teamleder deltager i mødet. Deltagerne i mødet kan være de fagpersoner, som har direkte kontakt og kendskab til familien, f.eks. sundhedsplejerske, egen læge, daginstitutionspersonale, dagplejeleder, lærer og psykolog. Teamleder afvejer i samråd med politiet - hvorvidt forældrene skal orienteres om mødet. Servicelovens bestemmelser om særlig støtte til børn og unge opfordrer til allerede ved en undersøgelses start, at orientere familien om undersøgelsens formål. På dette tidspunkt, hvor en mistanke skal af- eller bekræftes, skal man være særlig opmærksom på, at der kan være tale om strafbart forhold, hvorfor man kan anvende værdispringsreglen, jf. persondataloven, 8, stk. 2, nr. 2.. Her gives mulighed for med henvisning til beskyttelsen af barnet at videregive oplysninger uden forældrenes samtykke på tværs af forvaltningerne. Bliver mistanken afkræftet, behandles sagen som almindelig underretning, dvs. inddragelse af forældrene/barnet og efterfølgende vurdering i forhold til eventuel 50 undersøgelse. Bliver mistanken fastholdt, men oplysningerne ikke kan danne baggrund for en konfrontation med familien om seksuelt misbrug, skal man konfrontere familien med bekymringen for barnets udvikling begrundet i f.eks. barnets symptomer. Sagen omdefineres derved til en sag vedrørende barnets udvikling og trivsel. Dette skal danne grundlag for iværksættelse af hjælpeforanstaltninger i familien og behandlingstilbud. Familien skal orienteres om, at forvaltningen vil undersøge barnets og familiens situation nærmere, dvs. at sagen skal undersøges nærmere. Bliver mistanken bekræftet og bliver til erkendt misbrug, henvises til nedenstående handleplan vedrørende det videre forløb Retningslinjer ved erkendt seksuelt misbrug af børn - barnet har selv fortalt om overgrebet, eller troværdigt vidne har observeret et misbrug, eller krænkeren har selv tilstået. 13

14 Straks ved modtagelse af mundtlig eller skriftlig underretning inddrages teamleder med henblik på tilrettelæggelse af handlingsplan/kortsigtet plan. Der skal handles samme dag som underretningen modtages. Leder af Familierådgivningen (evt. i samråd med politiet) vurderer samme dag, om barnet skal lægeundersøges. Der afholdes tværfagligt møde mhp. koordinering af krisehjælp/behandlingsindsats ifht. hele familien. Der lægges plan for, hvordan barnet beskyttes mod yderligere overgreb. Der skal ske anmeldelse til politiet. Dette sker altid i samråd/samarbejde med leder af Familierådgivningen. Ved ansattes seksuelle krænkelser træffes beslutning om politianmeldelse af afdelingslederen eller børne- og ungedirektøren i samråd med Personaleafdelingen. Det kan være af stor betydning for politiets efterforskning, at den påståede krænker ikke på forhånd er orienteret om anmeldelsen, især hvis han/hun har mulighed for at påvirke barnet inden en eventuel afhøring. Dette kan fx være tilfældet, hvis han/hun er i nær familie med barnet. Sagsbehandleren underretter de relevante samarbejdspartnere, fx læger og psykologer om, at der er sket politianmeldelse, og at sagen herefter er undergivet offentlighedslovens regler om undtagelse fra den generelle aktindsigt, således at disse samarbejdspartnere ikke i god tro udleverer akter, jf. 13 i offentlighedsloven. Ved behandling af disse sager er det vigtigt for sagsbehandlerne at holde for øje, at opgaven ikke er at opklare en forbrydelse eller placere skyld og ansvar, men alene at vurdere behovet for bistand til barnet og/eller forældrene. 7. Sagsforløb ved politianmeldelse Diagrammet nedenfor viser de første og umiddelbare handlinger i politiets håndtering af sagen, når de modtager en anmeldelse om overgreb mod et barn eller en unge. Diagrammet viser ikke alle de mulige veje i det strafferetslige system. Kvittering til underretter Opgivelse Modtaget Underretning Politianmeldelse - politiet anmodes om at undersøge sag Dom Frafald SEL 50 undersøgelse Modtaget Underretning Sigtelse Frifindelse 14

15 8. Hvad siger loven? Aktindsigt Der findes flere forskellige former for aktindsigt, og der gælder tilsvarende forskellige love for aktindsigt. Her skal blot nævnes de principper, der er relevante for temaet om overgreb. Den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. Princippet gælder her, at alle parter i en sag har adgang til at undersøge sagsbehandlingen ved en offentlig myndighed. Forvaltningslovens 9 er hovedbestemmelsen for opnåelse af aktindsigt. Undtaget fra aktindsigt De dele af sagsmaterialet, der er omfattet af en verserende straffesag, dvs. også de dele af en børnesag, der knytter an til en verserende politikefterforskning. Desuden er interne arbejdsdokumenter undtaget fra aktindsigten, ligesom underretters identitet ved underretninger i særlige tilfælde kan være undtaget aktindsigten. Underretter kan dog ikke garanteres anonymitet. Tavshedspligt Tavshedspligten indgår som tema i en lang række love. Relevante her er umiddelbart forvaltningsloven, lov om retssikkerhed og administration og lov om patienters retstilling. I tilknytning hertil findes bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen. Som udgangspunkt gælder, at enhver personoplysning er fortrolig og må ikke videregives uden, at der er givet (skriftlig) samtykke hertil. Det er tilladt at videregive relevante oplysninger inden for samme forvaltning. Men på tværs af forvaltninger skal der foreligge samtykke fra den eller de personer, oplysningerne vedrører (Juridisk betragtes enhver skole som en selvstændig forvaltningsmyndighed). I sager om seksuelle krænkelser kan værdispringsreglen dog godt benyttes, jf. nedenfor. Bemærk at reglerne om tavshedspligt må vige over for reglerne om underretningspligt. Underretningspligt Sundhedsplejersker, læger, lærere, pædagoger og andre offentligt ansatte, der arbejder med børn, har en særlig forpligtelse til at være opmærksom og reagere, hvis de får mistanke om, at et barn udsættes for fysisk eller psykisk vold eller seksuelle overgreb. Det følger af servicelovens , og kravene er beskrevet i bekendtgørelse om underretning over for kommunen efter lov om social service. Servicelovens 154 gælder for alle borgeres vedkommende og fastslår at: Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældrenes side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen. Værdispringsregel Ifølge værdispringsreglen kan man videregive private oplysninger uden samtykke, hvis hensynet til barnets eller den unges situation klart overstiger forældrenes eller barnets eller den unges interesse i, at oplysningerne ikke gives videre. 15

16 I praksis skal der meget til, før man kan bruge værdispringsreglen. Barnets eller den unges problemer skal være så store, at der er fare for den fysiske og psykiske udvikling. Det vil meget sjældent være relevant at anvende værdispringsreglen i det tværfaglige samarbejde. I sager om seksuelle krænkelser kan værdispringsreglen dog godt benyttes. Vold er en strafbar handling Forældre må ikke udsætte børn for fysisk eller psykisk vold. Det fremgår af forældreansvarsloven, 2, stk. 2, at: Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling." Forældre, der slår deres børn, begår i straffelovens forstand en strafbar handling. I sager om vold mod mindre børn skærpes bedømmelsen af volden. Rammerne for straf er beskrevet i straffelovens 244, 245 og