VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN"

Transkript

1 Outrup Skole VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for Outrup Skole Storegade Outrup Skoleleder Lone Vendelbo

2 Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger, afdelingsopdeling, grundskole / overbygningsskole, madordning / kantineordning, udvikling i elevtal o.l. Outrup Skole fremstår som en meget velholdt grundskole. Gennem de seneste år er skolens undervisningslokaler, specielt faglokalerne, blevet renoveret. Hjemkundskabslokalet er helt nyt med hjælp fra kommunes puljemidler. Gymnastiksal og omklædningsrum er renoveret ved egne samt kommunens midler. Der er etableret et nyt musiklokale og et nyt billedkunstlokale for egne midler. Billedkunst er flyttet, så det nu er i sammenhæng med håndarbejde, der tidligere er blevet renoveret for egne midler. I alle klasseværelser, musik- og hjemkundskab er interaktive tavler. På alle klassetrin er elev borde og stole nu udskiftet, så alle klasser fremstår med nye eller nyere arbejdspladser. Dette skoleår har vi udskiftet elevernes garderober og der er ophængt arbejdsborde i skolens aula. Der er etableret to nye lederarbejdspladser i tilknytning til skolens kontorfaciliteter. For egne midler lagt nyt asfalt på skolens parkeringsplads samt lavet en sluse med hegn, så eleverne ikke skal over parkeringspladsen, når de kommer til skolen ad Storegade. Dette er også prioriteret af sikkerhedsmæssige hensyn, da eleverne således ikke skal hen over parkeringspladsen, hvor der kan være bakkende biler. SFO har etableret en Mooncarbane for egne og søgte midler. Hertil har vi bygget et skur til nyindkøbte køretøjer, såsom mooncars, påhængsvogne og banancykler. SFO fremstår, efter renovering for egne midler, imødekommende. Fristedet har cirka 75 børn fra klasse. Det er en funktionsopdelt SFO med åben plan. Der er 7 ansatte, pædagogisk uddannet leder og souschef, 2 pædagoger, 2 pædagogmedhjælpere, 1 studerende og 1 fodbolddreng. Skolen har et samarbejde med Go mad til børn, hvor forældrene kan bestille mad. Vi har dette skoleår skiftet leverandør af frugt til eleverne, således, at de nu får leveret frugt fra skolefrugt, hvor forældrene kan bestille på nettet. SFO har ligeledes en forældrebetalt frugtordning, hvor børnene har mulighed for at få mad eller frugt i løbet af eftermiddagen. Der er gratis frugt samt kaffe/te/mv. til alle medarbejdere. Vi startede skoleåret med 162 elever. Vi har dette skoleår været nede og vende mht. elevtallet på 148 elever. Efter prognosen skulle det de næste skoleår igen være opadgående, således Rubrik 2: Skolelederens / skolebestyrelsens beskrivelse af skolens styrkesider Vejledning: F.eks. fagligt niveau, social udvikling, forældresamarbejde, skolens SFO, evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, specialpædagogisk bistand, holddannelse, samarbejde med lokalsamfund o.l. Vi arbejder målrettet med social træning med eleverne. Vi har legeaftaler, legepatrulje og venskabsklasser. I forbindelse med skolestarten i august afholdes OL (Outrup Legene), hvor eleverne fordeles på hold med alle klassetrin repræsenteret. Der arbejdes med Kort og Godt. Vi har valgt at lægge mange kreative fag på tværs af to årgange. Det giver et øget kendskab eleverne imellem, desuden giver det mulighed for at kunne tilbyde tre lærere til to klasser i idræt, sløjd, hjemkundskab, og håndarbejde. På udvalgte årgange gælder dette også for billedkunst, musik og n/t. Vi har desuden haft et samarbejde med GUB (gymnastik), hvor vi hele året har haft en lønnet elite redskabsgymnast, en tidligere deltager på Verdensholdet, tilknyttet idrætsundervisningen på 1. til 6. klassetrin.

3 I teamene arbejdes med LP-modellen. Dette arbejde er fuldt implementeret i arbejdet med den/de enkelte elever. I dansk har undervisningen i 4 lektioner været parallellagt på og 5. klassetrin, hvor der har været tilknyttet en dansklærer fra støttecentret. Den ønskede brug af holddannelse giver store skematekniske udfordringer. Vi har den glæde, at vi har mange elever på mellemtrinnet og deraf forholdsvis store klasser. De mange elever i klasserne giver også faglige udfordringer. Vi har dette skoleår igen (sidst i skoleåret 12/13) haft et fælles kursus på 3*6 timer med Lene Heckmann for hele den pædagogiske personalegruppe. Dette skoleår har det været med områderne inklusion, klasseledelse og undervisningsdifferentiering. Vi har en diplomuddannet AKT-pædagog (børnehaveklasselederen), der har 400 timer årligt til AKTopgaven. Vi har et velfungerende støttecenter, som har udarbejdet en forældrefolder (SOS/Støttecentret Outrup Skole). Vi har ligeledes en uddannet læsevejleder, der også har linjefag i dansk som andetsprog hun har udarbejdet en pjece om begynderlæsning til forældrene. I støttecenteret har vi 4 testlærere. Vi havde i august et internt kursus i brugen af CD-ord til alle medarbejdere samt et fonologisk kursus, hvor to af kommunens konsulenter deltog. De har efterfølgende udbudt et tilsvarende kursus i kommunalt regi. Fonologikurset betød, at vores kommende koordinator af ressourcecentret arrangerer et 5 ugers kursus for en målrettet gruppe af elever. Enkelte af disse elever har haft en markant fremgang. Skolen har foruden samarbejdet med den lokale gymnastikforening også et samarbejde med Sogneforeningen. Et samarbejde, der dette skoleår havde fejringen af den lokale kunstner Otto Frello, samt et oplæg med Peter Mygind på programmet. SFO en har tradition for hvert år at lave byens heks til skt. hansbålet. SFO en har i mange år haft et samarbejde med de øvrige institutioner i den gamle Blaabjerg Kommune omkring børnemusikfestivallen i Outrup. Dette samarbejde udvides i kommende skoleår til at involvere skolen mere. Efter et møde med foreningerne i Outrup, har vi set en positiv udvikling i foreningernes brug af skolen. Mange af byens foreninger bruger nu skolens faciliteter til møder, generalforsamlinger og andre arrangementer. Rubrik 3: Skolens værdigrundlag Vejledning: F.eks. trivselspolitik, inklusion, overgange o.s.v. Skolens værdigrundlag er blevet revideret i forbindelse med den pædagogiske weekend d oktober På Outrup skole arbejder vi for at skabe en skole som understøtter børnenes trivsel, læring, fællesskab og videre udvikling. Vi ønsker et positivt og anerkendende miljø i et inkluderende fællesskab. Vores værdier er: Anerkendelse, inklusion og ansvarlighed Anerkendelse betyder for os, at vi i arbejdet med børnene, møder dem der hvor de er, viser forståelse, er imødekommende og involverer os i deres trivsel vi giver børnene redskaber til at kunne udvise forståelse for andre og deres situation

4 vi i forældresamarbejdet udviser gensidig forståelse, tolerance og respekt vi giver plads til kollegiale forskelligheder og søger optimal udnyttelse af de ressourcer, vi hver især har Inklusion betyder for os, at vi indenfor de givne rammer anvender forskellige undervisningsmetoder og - materialer for at tilgodese det enkelte barns behov vi gennem den daglige undervisning, AKT og skolens ressourcecenter arbejder med social læring for at styrke børnenes accept af forskellighed vi skal være en skole, der afspejler mangfoldigheden i det lokale samfund Ansvarlighed betyder for os, at vi på skolen arbejder sammen om at nå de faglige og sociale mål, vi hver især og i fællesskab har sat børnene lærer at tage ansvar for egne handlinger, for fællesskabet, for hinandens trivsel og for skolen vi hver især og i fællesskab indgår i et samarbejde med forældrene om børnenes skoledag vi er vores forskellige ansvarsområder bevidste vi efterlever fælles beslutninger og tager ansvar for hinandens trivsel vi indgår professionelt i samarbejdet med eksterne partnere Rubrik 4: Indsatsområder 2013/2014 (overskrifter / stikord) Vejledning: Implementering af kommunale og skolens egne indsatsområder, herunder eksempelvis skolens tiltag på sundhedsområdet, internationalt samarbejde m.v. Der er gennem pædagogiske drøftelser taget beslutning om, at lærere med primærfagene dansk og matematik følger klassen fra 1. til 6. klasse. Dette er et ønske om, at skabe stabile rammer omkring elevernes skoletid. I forbindelse med implementeringen af skolereformen har vi ændret teamstrukturen på Outrup Skole. For i højere grad at fastholde fokus på det enkelte barn, har vi fra 1. august 2014 valgt at arbejde i klasseteam. For at højne kvaliteten og have fokus på målet om, at 80 % af eleverne skal være gode til læsning og matematik har vi etableret henholdsvis et dansk- og et matematikfagudvalg. Disse udvalg består af henholdsvis alle skolens dansklærere og matematiklærere. Vi har et ønske om at gøre den røde tråd endnu synligere end den er på nuværende tidspunkt. Vi har endvidere ændret skolens støttecenter til skolens ressourcecenter, hvor vi med en diplomuddannet tovholder på AKT og lederen af pædagogisk udviklingscenter, der er koordinator på den understøttende undervisning, fået etableret en målrettet indsats på skolens faglige udvikling på niveau med udviklingen af en sammenhængende indsats på elevernes trivsel. Vi forventer, at samarbejdet mellem ressourcecenter og klasseteam, sideløbende med udviklingen af den røde tråd i fagteamene fremadrettet vil skabe en mere målrettet indsats for den del af eleverne, som måske tidligere ikke var så synlige mht. mistrivsel eller manglende faglig udvikling. Som forberedelse af folkeskolereformen, herunder fokus på kerneopgaven, havde vi planlagt en pædagogisk weekend for alle pædagogiske medarbejdere samt den nye viceskoleleder torsdag den 3. og fredag den 4. oktober. Vi havde lavet aftale med Anders Dahl Nielsen, der er linjefagsunderviser i idræt på læreruddannelsen i Esbjerg. De lærerstuderende varetog undervisningen af alle eleverne på Outrup Skole de to dage. Vi havde derved mulighed for to meget konstruktive dage, hvor vi påbegyndte arbejdet med

5 folkeskolereformen (se skolens implementeringsplan på Der er søgt og fået - tilskud til skolefrugt, således at alle elever kan tilbydes frugt hver dag. Vores fokus er rettet på, hvordan vi kan tilgodese det enkelte barns behov: tæt samarbejde med Outrup børnehave vedrørende skolestarten arbejde med anerkendende og relationsorienteret klasseledelse pædagogerne fra SFO en deltager i vores teammøder i indskolingen og skole-hjem samtaler til og med 3. klasse. fælles kurser for det pædagogiske personale (Lene Heckmann) arbejde med LP-modellen tæt samarbejde med skolens læsevejleder og klasselærerne AKT personen følgende: - faglig sparring - observationer af børn eller børnegrupper - samtaler med både lærere og elever - lege for at fremme den sociale udvikling. - klasse/trivselsmøder - konfliktløsning barn og barn imellem. Øvrige indsatsområder: samarbejde skole hjem (digital kommunikation) samarbejde lærere pædagoger (forventes ikke at være et indsatsområde næste skoleår) digitalisering specialisering og faglig udvikling (Tabulex SFO) høj faglighed ved høje klassekvotienter kompetenceudvikling overgang fra dagtilbud til skole nærmiljø skolen er beliggende i et naturskønt område med langt til alt. Hvordan udnytter vi det i undervisningen? børn/elever med store udfordringer både fagligt og socialt elever med særlige behov herunder to-sprogede elever Rubrik 5: Integration af IT i undervisningen Fra Aftalestyringen januar 2014 : Det er et mål, at alle elever dagligt anvender digitale medier i undervisningen i flere fag. Vejledning: Ud over en status på skolens arbejde med ovenstående mål fra Aftalestyringen inddrages f.eks. antal elever pr. pc, kompetenceudvikling af undervisere, håndtering af elevers egne enheder, inddragelse af forskellige enheder (tablet, smartphone o.s.v) Outrup Skole har Smartboards i alle klasselokaler og nogle faglokaler. Alle lærere og skolepædagoger har fået stillet en bærbar pc til rådighed, blandt andet for at øge brugen af it i undervisningen.

6 Vi har cirka 100 computere, heraf cirka 70 bærbare. Det betyder, at vi har en elev/pc-ratio på cirka 1,5 cirka 2 computere til 3 elever. IT og digitale medier inddrages i undervisningen, hvor det er relevant. Der arbejdes efter en fælles itlæseplan, hvor de forskellige digitale hjælpe- og læremidler introduceres på forskellige klassetrin. Som et led i den fælleskommunale it-kompetenceudvikling, har skolens lærere og pædagoger deltaget i itinspirationseftermiddage, samt en fælles kursuseftermiddag på skolen om de digitale læremidler, som kommunens skoler har abonnement på. Skolen kan ligesom alle andre skoler i kommunen håndtere elevernes egne digitale enheder på det trådløse netværk. Rubrik 6: Undervisningsmiljø Fra Aftalestyringen januar 2014 : Det er et mål, at alle elever i skolen trives i inkluderende fælleskaber og er glade for at gå i skole. Vejledning: Ud over en status på skolens arbejde med ovenstående mål fra Aftalestyringen inddrages tidspunkt for gennemførelse af undervisningsmiljøvurdering / trivselsvurdering, og at den nyeste version er tilgængelig på skolens hjemmeside. Vi bruger Termometeret til måling af elevernes trivsel. Disse målinger er at finde på skolens hjemmeside. Alle elever giver udtryk for, at skolens fysiske rammer er meget gode, lyse, venlige, velholdte. Den generelle tilfredshed fra eleverne er, at de er glade for deres skole, kammerater og lærere/pædagoger. Dette ses også af det samlede resultat, hvor besvarelserne for den generelle tilfredshed ligger over landsgennemsnittet. Mht. trivsel så har vi fokus på, at der er et svagt fald i trivslen jo ældre eleverne bliver. Alle besvarelser ligger som pdf-filer på skolens hjemmeside. Vi har dette skoleår haft enkelte elever/søskende, der er blevet udmeldt og er flyttet til Blaabjerg Friskole. I to af tilfældene var udfordringer omkring inklusion, begrundelse for flytningen. Af Termometeret ses tydeligt at vi flere gange årligt, afholder brandøvelser. Eleverne er ikke i tvivl om, hvad der skal ske når alarmen lyder. I MED har vi revideret og udviklet på vores sorg- og kriseplan. Elevrådet er med til at udarbejde regler på skolens udeområder. De fordeler fodboldbaner, har ønsker til nyanskaffelser mv. Lærerne har elevsamtaler og elevplanen bliver løbende revideret og elevernes trivsel indgår i planen. Både elevplan og samtaleark drøftes i teamene og fungerer som dynamiske dokumenter. I skolens SFO arbejdes med kontaktpersoner på den måde, at hvert klassetrin har 2 voksne fra Fristedet tilknyttet. En primær og en sekundær. Kontaktpersonerne samler oplysninger om barnet, afvikler forældresamtaler og har ansvaret for de pågældende børns trivsel. Kontaktpersonen holder børnemøder med gruppen. Kontaktpersonen er helhedspædagog for samme klasse på skolen, deltager i undervisningen og afholder skole/hjem-samtaler sammen med klasselæreren, m.fl. Vi har fællessamling for alle skolens elever to gange om ugen. Der synges to sange, beskeder gives og specielle begivenheder fejres eller fortælles om. Derudover synger eleverne i børnehaveklasse 2. klasse morgensang sammen hver morgen. Rubrik 7: Skolebestyrelsens principper

7 Vejledning: Angiv om skolebestyrelsen har fastsat principper for de lovpligtige områder (jf. folkeskolelovens 44) Undervisningens organisering Samarbejde mellem skole og hjem Underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen Arbejdets fordeling blandt lærerne Fælles arrangementer for eleverne i skoletiden (lejrskoleophold m.v.) SFO s virksomhed Evt. yderligere områder hvor skolebestyrelsen har fastsat principper Det skal tillige angives, om skolebestyrelsen har fastsat skolens ordensregler og værdiregelsæt - der skal fremgå af skolens hjemmeside jfr. folkeskolelovens 44, stk. 4. Principper for god ro og orden (+ Hvad er god opførsel) Principper for anvendelse af IT på Outrup Skole Principper for lejrskoler (skal revideres i 2014/15) Principper for indsamling til og administration af klassekasser Principper for skole-hjemsamarbejdet på Outrup Skole på Outrup Skole * Principper for specialundervisning på Outrup Skole Principper for ansættelse af medarbejdere på Outrup Skole Principper for arbejdets fordeling mellem lærerne * Principper for underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen * Principper for undervisningens organisering * Principper for brug af elektroniske kommunikationsmidler ved Outrup Skole Principper for kommunikation i skolebestyrelsen Etiske spilleregler for god opførsel på internettet Procedure for brobygning fra 6. klasse Principper for skolefritidsordningens virksomhed Principper for vikardækning * Revideret dette skoleår Rubrik 8: Timetal 2013/2014 Vejledning: Skolens planlagte timetal er planlægningstallene ved skoleårets start. Klassetrin klasse klasse klasse Timetal Vejledende Planlagt Vejledende Planlagt Vejledende Planlagt Dansk Humanistiske fag - total Matematik Naturfag - total Praktisk / musiske fag

8 - total Klassens tid Rubrik 9: Gennemførte undervisningstimer Vejledning: Undervisningstimer betragtes som gennemført, såfremt timerne ikke aflyses. Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført i faktiske tal? 4920 timer Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført i %? 100 % Rubrik 10: Linjefagsdækning Vejledning: Angiv i hvor stor udstrækning undervisningen i fagene varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. At være linjefagsuddannet i et fag betyder, at læreren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til linjefag betyder, at læreren har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til linjefag. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Vi har linjefagsuddannet personale, eller personale med længerevarende kurser og mere end 5 års undervisningserfaring i fagene: dansk, matematik, engelsk, sløjd, idræt, billedkunst, historie, musik, kristendom, håndarbejde, sløjd og hjemkundskab. Vi har kun en mandlig idræts- og svømmelærer, derfor har vi igen i år ansat en dygtig mandlig gymnast som timelærer i faget. I natur/teknik har vi i indeværende skoleår ansat en lærer med stor erfaring og interesse i faget. I perioden frem til 2020, vil der jf. kompetenceudviklingsplanen for skoleområdet blive gennemført realkompetencevurderinger og efterfølgende uddannelse af det pædagogiske personale. Rubrik 11: Linjefagsdækning / dansk som andetsprog Vejledning: Angiv i hvor stor udstrækning undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog (seminarieuddannelse) og/eller opnåede formelle kompetencer via efteruddannelse og/eller opnåede realkompetencer gennem undervisningserfaring/relevant efteruddannelse og/eller kompetencer opnået via anden uddannelse. Angiv om linjefagsdækningen jfr. ovenstående har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner. Angiv skolelederens samlede vurdering af skolens arbejde med dansk som andetsprog og hvorledes eleverne klarer sig i forhold til skolens elever set under et. Vi har en linjefagsuddannet lærer, der varetager dansk som andetsprog. Vi har deltaget i undervisningsministeriet forsøg med ekstra danskundervisning i 4 lektioner pr. uge i 16 uger. Netop dette forsøg har vist sig at være det forsøg, med mest fremgang i testene for 4 klasse. Desværre var fremgangen ikke så markant, som ønsket, for de to-sprogede elever, men der var en fremgang. Vi er udvalgt til at deltage med 5. klasse (altså samme klasse) næste skoleår. Vores kommende 4. klasse er

9 kontrolklasse. Vi er meget opmærksomme på vores to-sprogede elever, hvoraf den overvejende del er polske elever. Vi arbejder målrettet med elevernes forforståelse. Rubrik 12: Linjefagsdækning / specialområdet Vejledning: Angiv i hvor stor udstrækning undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik (seminarieuddannelse) og/eller opnåede formelle kompetencer via efteruddannelse og/eller opnåede realkompetencer gennem undervisningserfaring/relevant efteruddannelse og/eller kompetencer opnået via anden uddannelse. Angiv om linjefagsdækningen jfr. ovenstående har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner. Angiv skolelederens samlede vurdering af skolens arbejde med specialområdet og hvorledes eleverne klarer sig i forhold til skolens elever set under et. Vi er meget opmærksomme på elever, der kræver særlig støtte. Af samme grund har vi givet diplomuddannelse i AKT til børnehaveklasselederen, samt uddannet alle vore lærere i støttecentret som testlærere. Ydermere har en af vore helhedspædagoger fået diplom i Børn og unge med særlige behov (inklusionspædagog), betalt af Varde Kommune. Se desuden rubrik 2 og 4 Rubrik 13: Kompetenceudvikling Vejledning: Angiv på hvilke områder og i hvilket omfang skolen har anvendt midler på efteruddannelse/kompetenceudvikling af lærerne. Alle pædagogiske medarbejdere har deltaget i Lene Heckmanns kursusforløb på 3*6 timer Vi har haft 2 lærere samt børnehaveklasselederen på ICDP, niveau 1 og 2 Rubrik 14: Fagligt niveau Fra Aftalestyringen januar 2014 : Det er et mål, at der hos den enkelte elev kan dokumenteres faglig fremgang i dansk, matematik og engelsk Vejledning: Ud over en status på skolens arbejde med implementering og dokumentation af ovenstående mål fra Aftalestyringen indgår skolelederens samlede vurdering af det faglige niveau på skolen med angivelse af, hvilke redskaber der anvendes for at følge den enkelte elevs faglige udvikling. Ligeledes angives eventuelle områder, hvor der vurderes behov for forbedringer.

10 Resultaterne af de frivillige og obligatoriske nationale test viser en generel fremgang i det faglige niveau. Især den ekstra danskundervisning (Ministeriet for Børn og Undervisning, forsøgsprojekt med modersmålsbaseret undervisning) i 4. klasse viser en synlig stor effekt. I dansk/læsning for 2. klasse viser testen, at vi har en relativt stor gruppe på 2. årgang, som læser under middel set i forhold til landsgennemsnittet. Ser man på klassens progression fra efterårets frivillige og frem til forårets obligatoriske test, så er der allerede der sket en stor udvikling. Der er stor fokus på læsning i klassen og der forventes en yderligere forbedring af resultaterne fremadrettet. Som nævnt har der været en stor effekt af forsøgsprojektet med ekstra dansk undervisning i 4. klasse. I den obligatoriske nationale test i dansk/læsning, klarer klassen sig generelt rigtig godt. Under 5 elever ligger under middel, resten på middel eller derover. Den samlede vurdering af klassen i forhold til nationale test i dansk/læsning er at de placerer sig væsentligt over landsgennemsnittet. Sammenlignet med tidligere års resultater, ser vi en fremgang i dansk/læsning for 2. og 4. klasse samt i matematik for 3. klasse. Resultaterne i dansk/læsning og matematik for 6. klasse, ligger i år lidt under sidste års resultater. I 6. klasse har vi en del læsesvage elever, heriblandt to elever med it-rygsæk. Dette afspejles i resultaterne af den nationale test i dansk/læsning, hvor klassen placerer sig lidt under landsgennemsnittet. Hovedparten af klassen klarer sig godt i kategorien tekstforståelse, men mindre godt på sprogforståelse og afkodning. I de nationale test for matematik, ligger 3. klasse generelt ret tæt på landsgennemsnittet. Lidt over gennemsnit på geometri og matematik i anvendelse, og lidt under på tal og algebra. Det samlede resultat svarer nogenlunde til landsgennemsnittet. Det samme gør sig gældende for 6. klasse. Alle klasser har gennemført både frivillige og obligatoriske tests. Det betyder, at vi også her har et godt grundlag for sammenligning. Denne sammenligning af testresultater for den enkelte klasse viser store forbedringer af testresultater i løbet af skoleåret i alle testede klasser og fag. Rubrik 15: Andet Vejledning: Er der andre områder / forhold, som skolen vil henlede opmærksomheden på? Vi har dette skoleår været nødsaget til at opsige tre lærere. Én lærer i efteråret, én i sin prøveperiode og én i starten af I opsigelsesperioden har alle tre været sygemeldte, hvilket har betydet merarbejde og heraf en øget arbejdsbyrde for de øvrige medarbejdere på skolen. Vi har desuden to pædagoger og to lærere, der i årets løb er gået på barsel. Dejligt med flere børn, men desværre har der hos tre af medarbejderne været graviditetsgener. Derudover har vi haft 3 medarbejdere på et omfattende ICDP-kursus, en pædagog på diplomuddannelse og en medarbejder i længerevarende sygdomsforløb ( 56). Med kun 16 faste pædagogiske medarbejdere har der været en del merarbejde, som har ikke har kunnet afspadseres. Vi har været nødt til at lave nyt skema den 1. december og igen i forbindelse med påskeferien. Dette, sideløbende med arbejdet med implementeringen af skolereformen, har betydet, at både de pædagogiske medarbejdere og ledelsen har haft et væsentligt større arbejdspres end vanligt. Økonomisk har det været en stor belastning for skolen med udbetaling af overtid. Vi har ikke ønsket at starte det kommende skoleår med reducering i normen, men har dog lavet aftale med to medarbejdere om afspadsering i hele uger.

11 Vi har søgt og er blevet udvalgt til, at være en af de skoler, som skal være med til at evaluere folkeskolereformen over de næste 5 skoleår. Sidste frist for udfyldelse og indsendelse af oplysninger er fredag d. 27. juni 2014

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Outrup Skole Storegade 59 6855 Outrup Skoleleder Lone Vendelbo Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger, afdelingsopdeling,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet. Udeskolerne

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2008-2009 KVALITETSRAPPORT for LUNDE-KVONG SKOLE Skolegade 59 Lunde 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Vita Mortensen - Rubrik 1: Vejledning: Klassetrin og antal elever opgøres

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil. Nørre Nebel Skole - skolestartsgruppen - Januar 2012 Afdelingens profil. I afdelingens profil vil vi beskrive, hvad vi helt specifikt gør i Skolestarten, for at hjælpe og støtte udviklingen af elevernes

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Principper vedtaget af Skolebestyrelsen

Principper vedtaget af Skolebestyrelsen Principper for skole/hjem-samtale Skolebestyrelsen ser samarbejdet mellem skole og hjem som et helt afgørende fundament for elevens muligheder i folkeskolen. Det er vigtigt at sikre dialogen gennem arrangementer

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Principper om: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK

Principper om: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK BREUM SKOLE med plads til alle men ikke til alt høj faglighed i trygge rammer skolen ud i verden verden ind i et godt sted at være et godt sted skolen at lære Der tages afsæt i følgende definition: Principper

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Dagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO

Dagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO Dagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO *Hvem er vi? *Vi har ca. 1100 elever *95 lærere *50 pædagoger, 15 rengøringsmedarbejdere *4 sekretærer

Læs mere

Skolereform og valgmøde. Højgårdskolen april 2014

Skolereform og valgmøde. Højgårdskolen april 2014 Skolereform og valgmøde Højgårdskolen april 2014 Aftenens program Skolereformen på Højgårdskolen Højgårdskolen lige nu! De nye nationale mål et fagligt løft af folkeskolen En forandret skoledag Samarbejdet

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine

Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine Uddannelsesplan Praktik 1. årgang Låsby Skole som uddannelsessted for lærerstuderende Generelt om skolen Låsby skole har ca. 400 elever. Skolen består af almenområdet 0.-9. klasse. Skolen er afdelingsopdelt:

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Special Fritteren Indledning Pr. 1. august 2009 trådte Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelse for skole-fritidsordninger i kraft 1. Dette

Læs mere

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer - Introduktion til samtale mellem skoleledelsen og medarbejderne Baggrund og formål med kompetencesamtalen mellem skoleledelsen og medarbejderen Med

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Fælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling

Fælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling Fælles skolebeskrivelse Skolebestyrelse, medarbejdere og ledelse har arbejdet med Fælles Skolebeskrivelse ved at finde eksempler fra praksis inden for de enkelte temaer. Desuden har man i nogle af temaerne

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Harte Skole ved skoleleder Louise Mogensen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Det samlede læseresultat på

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet. Udeskolerne har

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Se hjemmesiden:

Se hjemmesiden: Uddannelsesplan for praktik på Låsby Skole 2018 2019 Låsby Skole som uddannelsessted for lærerstuderende Generelt om skolen Låsby skole har ca. 440 elever. Skolen består af almenområdet 0.-9. klasse. Skolen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Skalmejeskolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Skalmejeskolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Skalmejeskolen Herning Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 FORORD Igennem de sidste fire år har vi arbejdet ihærdigt og intenst med Reerslev Skoles landsbyordning som en organisation bestående af daginstitution,

Læs mere

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner. 28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle

Læs mere

Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev. Herunder visualisering og tydelige rammer.

Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev. Herunder visualisering og tydelige rammer. SIAA klasser Kære forældre, Velkommen til Kobberbakkeskolens SIAA klasser. SIAA står for Struktur, inklusion, autisme i almen. Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev.

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Informationsfolder om ny model for 0. årgang på Overlund Skole. Skoleåret

Informationsfolder om ny model for 0. årgang på Overlund Skole. Skoleåret Informationsfolder om ny model for 0. årgang på Overlund Skole Skoleåret 2014-2015 Baggrund for den nye model. Skolen har i mange år haft et tæt og konstruktivt samarbejde med børnehaverne i forbindelse

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion 1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Havrehedskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Værdigrundlag og principper

Værdigrundlag og principper 10-03-2019 Lemtorpskolen Værdigrundlag og principper Skolebestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Lemtorpskolens værdigrundlag og principper for organisering, undervisningen, trivsel og samarbejde... 2 Værdigrundlag...

Læs mere

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Vildbjerg Skole Værdiregelsæt Skolens værdier - Det forstår vi ved værdien, sådan tager vi ansvar, og det skal værdien fremme: Første værdi Vi passer på hinanden

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014.

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole for kalenderåret 2014. Den er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside,

Læs mere

Profil for Nr. Felding Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011

Profil for Nr. Felding Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Profil for Nr. Felding Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Indhold 1. Fysiske rammer...2 2. Kompetencer...6 3. Specielle tilbud på skolen...8 4. Elever og økonomi...9

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Så er vi ved at være i mål..!

Så er vi ved at være i mål..! Så er vi ved at være i mål..! Vi er nu på den anden side af en vinter, hvor tanker og ambitioner for at leve op til intensionerne bag skolereformen, er gået over i et forår med hektisk aktivitet for at

Læs mere

Profil for Tvis Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011

Profil for Tvis Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Profil for Tvis Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Indhold 1. Fysiske rammer... 2 2. Kompetencer... 7 3. Specielle tilbud på skolen... 10 4. Elever og økonomi... 11

Læs mere

Skolen ønsker, at verden ligger åben for alle elever, der har afsluttet deres skolegang på Johannesskolen og lægger særlig vægt på:

Skolen ønsker, at verden ligger åben for alle elever, der har afsluttet deres skolegang på Johannesskolen og lægger særlig vægt på: Tilsynsrapport Johannesskolen Skoleåret 2013-2014 Afsnit 1: Oplysninger om skolen A. Skolens navn, adresse samt skolekode: Johannesskolen, Troels-Lunds Vej 15 2000 Frederiksberg skolekode 147-034 B. Skolelederens

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Et sundt liv i Vallensbæk

Et sundt liv i Vallensbæk Et sundt liv i Vallensbæk Sunde vaner for alle Frugtordning nyt initiativ. Salg af frugt i 10frikvarter. 7. 8.klasserne står evt. for det. Fødselsdagspolitik/klassenstime frugt (indskolingen) Alkoholundervisning

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen

Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen Strategien er udviklet i samarbejde med skolens børn, lærere, ledelse og skolebestyrelse. Trivsel og fællesskab Glade børn lærer bedst. Sådan siger børnene

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere

SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12

SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12 SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12 Skolebestyrelsen har besluttet følgende værdisæt for Susålandets skole: Trivsel Sundhed Ansvar Selvværd Fællesskab Skolens ordensregler lyder. Pas på hinanden Pas på dig selv

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gødvadskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15.

Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15. Den 11. marts 2015 Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15. Denne orientering drejer sig om følgende kurser/efteruddannelse: 1. Kursus i ministeriets sprogvurderingsmateriale til børnehaveklassen (se

Læs mere