Ledningsret seneste praksis om gæsteprincippet mm. Ved Anne Sophie K. Vilsbøll

Transkript

1 Ledningsret seneste praksis om gæsteprincippet mm. Ved Anne Sophie K. Vilsbøll

2 2 Disposition 1. Højesterets definition på gæsteprincippet 2. Den nye lov om offentlige veje bestemmelser og bemærkninger om gæsteprincippet 3. Seneste retspraksis

3 3 Hvem er vært og hvem er gæst? Højesterets definition af gæsteprincippet, jf. U H: Gæsteprincippet er betegnelsen for en udfyldende regel, der finder anvendelse i tilfælde, hvor der uden vederlag er givet tilladelse til at anbringe en ledning på en ejendom. Reglen indebærer, at ledningsejeren som gæst skal bekoste ledningsarbejder, der er nødvendiggjort af arealejerens ændrede udnyttelse af det areal, hvor ledningen er anbragt. [ ] Gæsteprincippet har fundet udtryk i vejlovens 106. Denne bestemmelse omfatter arbejder, der er iværksat af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som myndigheden kan varetage.

4 4 Gæsteprincippet i den nye vejlov 77. Arbejder på ledninger i eller over offentlige veje og stier, herunder om nødvendigt flytning af ledninger, i forbindelse med arbejder, der iværksættes af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som vejmyndigheden kan varetage, betales af ledningsejeren. Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis andet er særligt bestemt ved aftale, kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom eller afgørelse truffet af en kommunalbestyrelsen efter vandløbslovens 37 og 38, jf. 40. Stk. 3. Foretages der i forbindelse med et statsvejsanlæg arbejder på en kommunalt eller fælleskommunalt ejet ledning placeret i en kommunevej, afholder staten udgifterne til dette ledningsarbejde. Udgifter til senere arbejder på disse ledninger er dog omfattet af stk. 1.

5 5 Hvad siger Transportministeriet? Svar til Dansk Ledningsejerforum: Formuleringen af gæsteprincippet er som beskrevet i spørgsmål 8 ændret og bragt i overensstemmelse med Højesterets praksis. Dette betyder bl.a., at det fremover klart vil fremgå af 77, at gæsteprincippet finder anvendelse på arbejder, der iværksættes af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som vejmyndigheden kan varetage. (..) Jeg vil derfor fastholde, at gæsteprincippet ikke er udvidet i sit anvendelsesområde men tværtimod er videreført i uændret form.

6 6 Hvornår er man gæst i et vejareal? Høringsnotat fra Transportministeriet: Transportministeriet fastholder, at når der ligger ledninger i vejarealet, hvor der ikke er sammenfald mellem ledningsejer og vejmyndigheden, og der ikke er særlige aftaler herom, eller ikke foreligger betaling fra ledningsejer for at ligge i arealet, er der tale om, at ledningen ligger på gæstevilkår, uanset om ledningen er en del af vejens udstyr. Denne definition er i overensstemmelse med gældende ret. Og vedrørende særlige aftaler : gæsteprincippet ikke er til hinder for, at ledningsejere og vejmyndigheder indgår privatretlige aftaler, som stiller ledningsejerne mere gunstigt, end det der gælder i medfør af gæsteprincippet. Der kan for eksempel indgås aftale om en sådan 2-årig fredningsperiode for ledningsanlæg.

7 7 Hvilke rettigheder og forpligtelser følger med, når man er gæst i et vejareal? Ret til: Blandt andet at ligge gratis i vejarealet, og At vejmyndigheden i forbindelse med sine dispositioner over arealet tager hensyn til ledningen, jf. 79. Pligt til: Blandt andet at overholde vilkår i gravetilladelse Om nødvendigt at flytte ledningen for egen regning, jf. 77 Registrere ledningsanlægget i LER og på forespørgsel meddele nødvendige ledningsoplysninger mv.

8 8 Krav på, at vejmyndigheden viser hensyn 79. I forbindelse med en vejmyndigheds arbejder efter 77, der iværksættes af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som vejmyndigheden kan varetage, skal vejmyndigheden tage hensyn til ledninger i eller over vejarealet. Stk. 2. Vejmyndigheden skal så tidligt som muligt drøfte et planlagt arbejde med ledningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan arbejdet kan tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for vejmyndigheden og ledningsejeren. Stk. 3. Opnås der ikke enighed mellem vejmyndigheden og ledningsejeren, kan vejmyndigheden efter at have meddelt ledningsejeren, at det planlagte arbejde påbegyndes, gennemføre arbejdet og kræve nærmere bestemte ledningsarbejder udført af ledningsejeren. Stk. 4. Vejdirektoratet kan i særlige tilfælde lade de ledningsarbejder, der er nævnt i stk. 3, udføre for ledningsejerens regning. Vejdirektoratet kan i dette tilfælde opkræve et administrationstillæg efter 30. Stk. 5. Tvister om betaling for arbejder på eller af hensyn til ledninger kan indbringes for transportministeren efter 133, stk. 2 og 3.

9 9 Krav på, at vejmyndigheden viser hensyn Fra de særlige bemærkninger til 79: For at understrege, at såvel veje som ledninger i eller over veje er vigtige infrastrukturanlæg med betydelige samfundsmæssige funktioner, foreslås det i stk. 1 udtrykkeligt lovfæstet, at vejmyndigheden skal vise hensyn til ledningerne. Endvidere foreslås i stk. 2, at vejmyndigheden så tidligt som muligt skal drøfte et planlagt arbejde med ledningsejeren med henblik på, at arbejdet tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for både vejmyndigheden og ledningsejeren. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at ledningsejeren får mulighed for at fremsætte forslag til ændring af vejmyndighedens planlagte arbejde, når dette medfører, at ledningsejeren skal afholde udgifter til arbejder på eller af hensyn til ledningen. Ledningsejeren skal således inddrages med henblik på at undersøge, hvordan vejmyndighedens arbejder efter forslagets 77, stk. 1, kan tilrettelægges på den samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige måde. NB Der er ikke pligt til at nå til enighed, jf. 79, stk. 3.

10 10 Pligt til at begrænse ledningsejers omkostninger mest muligt? Transportministeriets høringsnotat: Formuleringen i stk. 2, indebærer, at ledningsejerens økonomiske forhold inddrages i drøftelserne. For så vidt angår bestemmelsen i 79, stk. 3, er der ingen tvivl om, at der naturligvis skal tages hensyn til ledningsejerne. Bestemmelsen er kun tænkt at finde anvendelse, når videre drøftelser med ledningsejerne er udsigtsløse, og en yderligere udsættelse af vejarbejder ikke er mulig eller rimelig af hensyn til gennemførelsen af det samlede projekt eller de formål, der ønskes opnået ved vejarbejdet. Det er endvidere forudsat i lovforslagets 1, jf. bemærkningerne hertil, at vejmyndighederne altid skal inddrage samfundsøkonomiske hensyn i deres administration af loven.

11 11 Stedfæstelse af ledninger hvem skal betale? Hvis det, af hensyn til vejmyndighedens arbejde vedrørende vejen (istandsættelse eller lignende), bliver nødvendigt nærmere at få stedfæstet en ledning, hvem skal så betale for eventuel prøvegravning mv.? Vejdirektoratets brev af 13. november 2000, på foranledning af spørgsmål fra en kommune: Det er endvidere Vejdirektoratets opfattelse, at»gæsteprincippet«tillige finder anvendelse, hvis det i forbindelse med et vejarbejde er nødvendigt med en nøjagtig stedfæstelse af ledningerne. Ledningsejeren må således også afholde udgifterne til den påvisning, der er nødvendig for at skabe klarhed over ledningernes placering.

12 12 Seneste retspraksis Vintapperrampe-dommen fra Højesteret og et par andre afgørelser.

13 13 Vintapperrampen Østre Landsrets dom af 19. september 2013 Vintapperrampen Vejdirektoratet skulle i 2009 etablere en ny rampeforbindelse mellem Helsingørmotorvejen og Motorring 3 ved Lyngby: Vintapperrampen En del af det berørte areal tilhørte Gentofte Kommune, og heri lå Energinet.dk s 132 kv jordkabler Der var enighed om den tekniske løsning, en aflastningskonstruktion, der kostede ca. kr ,-, som muliggjorde at ledningerne kunne blive liggende

14 14 Vintapperrampen Østre Landsrets dom af 19. september 2013 Vintapperrampen, fortsat: Energinet.dk s anlæg var omfattet af en deklaration, tinglyst i 2007, med bl.a. følgende ordlyd: ret til på ejendommen [ ] at lade anbringe og opretholde et 132kV kabelanlæg samt et lyslederkabelanlæg med fornødent tilbehør. [ ] Ejer forpligter sig til at respektere de begrænsninger i brugen af arealet over og omkring kablet, som lovgivningen til enhver tid foreskriver.[ ] Der må på jorden over kabelanlægget [ ] ikke etableres veje eller foretages terrænændringer, hverken ved afgravning eller påfyldning uden efter nærmere aftale med Selskabet.[ ] Når anlægget ikke længere bruges, og lodsejeren anmoder herom, er Selskabet forpligtet til at aflyse deklarationen og fjerne anlægget.

15 15 Vintapperrampen Østre Landsrets dom af 19. september 2013 Vintapperrampen, fortsat: Energinet.dk s påstand angår spørgsmålet, om gæsteprincippet er fraveget ved deklarationen Det fremgår ikke udtrykkeligt af deklarationen, om der er aftalt en fravigelse af gæsteprincippet Det er ubestridt, at der ikke er betalt kontant erstatning til Gentofte Kommune i forbindelse med ledningernes placering på arealet Deklarationen indeholder bestemmelser, der giver ledningsejeren ret til at anbringe og opretholde ledningerne, og det er nærmere reguleret, hvorledes grundejeren må disponere over grunden i forskellige relationer, der kan være til fare eller ulempe for ledningsejerens interesser. Der er ikke herved taget stilling til, hvem der skal bekoste ledningsarbejder, der følger af en ændret arealanvendelse

16 16 Vintapperrampen Østre Landsrets dom af 19. september 2013 Vintapperrampen, fortsat: Vidneforklaringerne, der ikke konkret belyser indholdet af parternes eventuelle drøftelser, kan ikke tillægges betydning for forståelsen af deklarationen Den omstændighed, at det for ledningsejeren kan være meget dyrt at omlægge en ledning, og at sagen har en vidererækkende betydning på grund af det store antal deklarationer, der ligner denne, kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten har herved lagt vægt på, at ledningsejeren ved etablering af ledninger på gæstevilkår har kunnet undgå at betale kompensation til et stort antal grundejere for den relativt sjældne omstændighed, at en ledning skal flyttes

17 17 Vintapperrampen Højesterets dom af 19. maj 2015 Vintapperrampen Højesterets flertal (3 dommere): Hvordan skal deklarationen forstås? Efter ordlyden af deklarationen har arealejeren herved påtaget sig visse begrænsninger i sin adgang til at råde over arealet over og på hver side af kabelanlægget. Formål? ledningsejeren skal kunne udøve sin ret til uhindret at efterse, vedligeholde og udskifte kabelanlægget, og at beskytte anlægget mod skader. Pligt til at afstå fra at ændre anvendelsen af arealet? Standarddeklaration har ikke været genstand for en forhandling mellem DONG Energy og Gentofte Kommune, og der er ikke betalt vederlag for påtagelsen af pligten til at beskytte ledningen.

18 18 Vintapperrampen Højesterets dom af 19. maj 2015 Vintapperrampen, fortsat: Højesterets flertal (3 dommere): Bevisbyrde? En fravigelse af dette princip kan være byrdefuldt for arealejeren og må forudsætte klare holdepunkter. Bevisbyrden for, at der er aftalt en fravigelse, må derfor påhvile ledningsejeren. Når arealejeren ikke har modtaget vederlag, må aftaler om anbringelse af ledninger på et areal som udgangspunkt undergives en indskrænkende fortolkning i lighed med gaveløfter. Betaling? Det fremgår ikke af deklarationen, at arealejeren har påtaget sig pligten til at betale udgifter ved en nødvendig flytning som følge af en ændret arealanvendelse. Det ville ellers have været nærliggende, at ledningsejeren som koncipist af deklarationen havde angivet en sådan betalingspligt, når henses til, at det kan være ganske byrdefuldt for en grundejere. Det ville også have været naturligt, når henses til, at der i givet fald ville være tale om en fravigelse af den sædvanlige ordning på området, som er, at ledningsejeren betaler for en nødvendig flytning.

19 19 Vintapperrampen Højesterets dom af 19. maj 2015 Vintapperrampen, fortsat: Højesterets flertal (3 dommere): Konklusion: På denne baggrund finder vi det mest nærliggende at forstå deklarationen som en beskyttelsesdeklaration, som skal sikre, at der ikke foretages noget, herunder opføres bygninger eller etableres veje, som kan beskadige ledningen eller hindre eftersyn, vedligeholdelse mv. Arealejeren har ikke herved påtaget sig at bekoste ledningsarbejder, som er nødvendiggjort af en ændret arealanvendelse [ ]. Vi finder herefter, at Energinet.dk ikke har godtgjort, at ejendommens ejer har fraskrevet sig sine rettigheder i medfør af gæsteprincippet.

20 20 Vintapperrampen Højesterets dom af 19. maj 2015 Vintapperrampen, fortsat: Højesterets mindretal (2 dommere): Deklarationen må efter sin ordlyd, opbygning og det nævnte formål forstås således, at Gentofte Kommune som grundejer har påtaget sig en begrænsning i adgangen til at råde faktisk over det areal, der befinder sig i beskyttelsesbæltet. Vi finder, at denne aftalte rådighedsbegrænsning indebærer, at gæsteprincippet ikke finder anvendelse som udfyldende regel. [ ] Vi stemmer herefter for at frifinde Energinet.dk for Vejdirektoratets selvstændige påstand om, at Energinet.dk skal afholde udgifterne til etableringen af aflastningskonstruktionen omkring kabelanlægget.

21 21 Transformerstation-dommen Retten i Koldings dom af 23. maj 2014 (anken hævet efter Vintapperrampe-dommen) TRE-FOR har ikke løftet bevisbyrden for, at gæsteprincippet er fraveget ved aftale. Retten bemærker hertil, at Kolding Oplands Højspændingsforsyning og sidenhen TRE-FOR kunne have sikret sig transformerstationens anbringelse og forbliven på ejendommen ved tinglyst deklaration eller lignende. NNs krav om flytning af transformerstationen, så adgangen til deres ejendom, hvorfra NN driver erhvervsmæssig virksomhed, forbedres, har hverken karakter af chikane eller vil påføre TRE-FOR unødvendige udgifter. Det er ejendommens ejer, der bestemmer, hvordan ejendommen skal indrettes, og bortset fra, at der må gælde en vis loyalitetsforpligtelse, skal nødvendighedskravet ikke kvalificeres yderligere

22 22 Hvidovre-dommen Østre Landsrets dom af 19. juni 2015 (Hvidovre-dommen) Om flytning af et regnvandsbassin tilhørende Hofor Spildevand Hvidovre A/S fra et areal tilhørende Hvidovre Kommune af hensyn til Banedanmarks anlæg af København-Ringsted strækningen. Hvidovre kommune havde forud for Banedanmarks ekspropriation af arealet tilladt tinglysning af en deklaration, der fraveg gæsteprincippet, mod betaling af kr. fra Hofor. Omkostningerne til flytning af bassinet beløb sig til ca. 1 million kr. Østre Landsret: kommunen med vedtagelsen og tinglysningen af servitutten handlede klart i strid med det grundlæggende princip om saglig forvaltning, der ligeledes finder anvendelse inden for kommunalfuldmagtens område Hvidovre Kommune handlede således klart ulovligt ved vedtagelsen og tinglysningen af servitutten, og den bør efter landsrettens opfattelse i lyset af de konkrete omstændigheder og sagens karakter ikke tillægges gyldighed.

23 23 Sammensatte anlægsprojekter Taksationskommissionens kendelse af 7. maj på 4 stationer på Cityringen Med Højesterets dom i sagen om Flintholm Station er der sket en udvikling af vejlovens gæsteprincip Flintholm-dommen (U H): Det fremgår af [dokumentationen for Højesteret], at etableringen af den nye station ved Flintholm indgik i et sammensat anlægsprojekt, som omfattede arbejder vedrørende både vej og bane [...] Højesteret finder endvidere, at vejlovens 106 finder anvendelse på ledningsarbejder i veje udført i forbindelse med et sådant sammensat anlægsprojekt, selv om projektet ikke er begrundet i vejformål, og uanset hvilke dele af projektet, der har nødvendiggjort ledningsarbejderne Spørgsmålet er herefter, hvornår der kan siges at være tale om et sammensat anlægsprojekt?

24 24

25 25

26 26 Sammensatte anlægsprojekter, fortsat Er anlægsarbejderne på de 4 lokaliteter sammensatte anlægsprojekter? Ekspropriationskommissionen mente, at begrebet sammensat anlægsprojekt og den deraf følgende anvendelse af gæsteprincippet vejlovens 106 måtte forudsætte, at projektet indeholdt ændringer af vejrummet og vejforholdene i et ikke uvæsentligt omfang set i forhold til projektet som helhed. Taksationskommissionen finder ikke, at der er grundlag for at indfortolke et sådant væsentlighedskriterium i Flintholmdommen. Kommissionen finder derfor, at Flintholmdommen må forstås således, at der er tale om et sammensat anlægsprojekt, når blot projektet indebærer arbejder på både vej og bane, uanset arbejdernes karakter og uanset omfanget af og forholdet mellem vej- og banearbejderne. Resultat: Samtlige 4 stationer kunne anses for sammensatte anlægsprojekter med den konsekvens, at ledningsejerne måtte betale for alle ledningsomlægninger på de 4 stationer. Kendelsen er indbragt for Østre Landsret.

27 Flere spørgsmål?

28 28 Kontakt Anne Sophie K. Vilsbøll Specialist advokat København Offentlig Virksomhed T M E ask@bechbruun.com København Danmark Aarhus Danmark Shanghai Kina T