KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har krav på betaling af arbejdsvederlag i forbindelse med, at klagerne opsagde formidlingsaftalen.

Transkript

1 1 København, den 21. juli 2009 KENDELSE Klagerne ctr. Ejendomsmæglerfirmaet Kurt Hansen A/S Hundige Strandvej Greve Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har krav på betaling af arbejdsvederlag i forbindelse med, at klagerne opsagde formidlingsaftalen. Sagens nærmere omstændigheder er følgende: Klagerne ønskede at sælge deres ejendom og indgik derfor den 5. december 2007 en formidlingsaftale med indklagede om salg af ejendommen. Aftalen var gældende i 6 måneder. Udbudsprisen var aftalt til kr ,00, og indklagedes samlede vederlag inkl. udlæg til tredjemand var aftalt til kr ,00. Det fremgår af sagen, at formidlingsaftalen udløb, uden at ejendommen var blevet solgt. Den 30. juni 2008 udarbejdede indklagede ny formidlingsaftale med tilhørende salgsbudget. Udbudsprisen var aftalt til , og aftalen var gældende i 3 måneder. Formidlingsaftalen er underskrevet af indklagede og 2 af klagerne, men det fremgår ikke af dokumentet, hvornår aftalen er indgået.

2 2 Den 3. september 2008 indgik parterne en ny formidlingsaftale gældende i 3 måneder. Udbudsprisen var kr ,00, og indklagedes vederlag var aftalt således: l Det fremgår videre af formidlingsaftalen blandt andet: Udløber eller opsiges aftalen betaler sælger både dokumentationsomkostninger og udlæg til tredjemand. Opsiges aftalen af sælger, betales der vederlag, medmindre opsigelsen kan lægges ejendomsmægleren til last. Vederlaget kan kun under særlige omstændigheder overstige af det vederlag m.v., sælger skulle have betalt, hvis ejendommen var solgt til den aftalte kontantpris. Under pkt. 13, andre vilkår var anført:

3 3 Den 22. oktober 2008 sendte indklagede faktura til klagerne: Den 30. oktober 2008 skrev klagerne til indklagede: Vi opsiger hermed vores samarbejde med E.D.C vedr. salg af vores ejendom på [...] Vedr. fakt. Nr må vi protestere, idet vi ikke er enige i Jeres krav. Vi beder jer fremsende vores nøgle samt vores dokumenter. Den 17. november og 10. december 2008 rykkede indklagede for betaling af sit tilgodehavende.

4 4 Klagerne har oplyst, at de ikke har betalt indklagedes faktura. Klagerne har bl.a. anført: Indklagede har ikke krav på betaling af arbejdsvederlag som krævet. Det er klagernes opfattelse, at der er indgået aftale om solgt eller gratis. Formidlingsaftalen giver modsatrettede signaler herom, men indklagede har mundtligt oplyst, at der var tale om solgt eller gratis. Indklagedes krav er urimeligt. Klagerne fik af indklagede oplyst, at der skulle betales for diverse dokumenter m.m. Indklagede har haft ejendommen til salg i flere perioder, idet klagerne har underskrevet 3 formidlingsaftaler. Fra den 30. juni 2008 til den 3. september 2008 har der været et hul i formidlingsaftalerne. Indklagede har alligevel vist ejendommen frem i den periode. Indklagede er to gange kommet for sent til aftalte fremvisninger af ejendommen. Desuden har eleven i indklagedes butik foretaget langt de fleste fremvisninger, og selvom klagerne har et godt indtryk af denne medarbejder, er de alligevel i tvivl om, hvorvidt eleven var klædt godt nok på til at sælge ejendommen. Desuden har klagerne manglet rådgivning omkring tiltag, der kunne fremme salget. Da klagerne forhørte sig om muligheden for at skifte ejendomsmægler, oplyste indklagede, at indklagede ville gøre krav gældende om betaling, uanset om aftalen blev opsagt eller løb hele aftaleperioden. Derfor ønskede klagerne at skifte hurtigst muligt og skrev en opsigelse, som blev afleveret i butikken. Klagerne har ført nogle ubehagelige telefonsamtaler med indklagede om betaling af faktura, udlevering af nøgle og dokumenter, og det undrer klagerne, at indklagede ikke husker dette. Indklagede ville ikke udlevere dokumenter og nøgle, før klagerne havde betalt indklagedes faktura. Først da klagernes ny ejendomsmægler kontaktede indklagede, fik klagerne udleveret nøgle og dokumenter. Indklagede mødte op på klagernes bopæl med henblik på at få klagerne til at underskrive diverse dokumenter om indklagedes krav på betaling, blandt andet et krav

5 5 om, at indklagede ved salg til nogle bestemte kunder havde krav på halvdelen af beløbet til den ny mægler. Indklagede har bl.a. anført: Den 3. september 2008 blev der indgået en formidlingsaftale gældende i 3 måneder. Aftalen er underskrevet af alle tre sælgere. Medio oktober oplyste klagerne mundtligt, at de ønskede at skifte ejendomsmægler, og indklagede oplyste klagerne om, at en opsigelse ville udløse krav om betaling af arbejdsvederlag fra indklagedes side. Indklagede oplyste et skøn over sit tilgodehavende og tilbød klagerne, at deres betaling kunne afvente salg af ejendommen, også selvom en anden ejendomsmægler overtog salgsbestræbelserne. Til det brug udarbejdede indklagede gældsbrev og transporterklæring, som dog ikke blev underskrevet. Efter at have haft kontakt til Dansk Ejendomsmæglerforening opfordrede indklagede klagerne til at fremkomme med en skriftlig opsigelse, og indklagede udarbejdede en skriftlig opsigelse til brug herfor. Klagerne underskrev dog ikke denne. Indklagede har fremsendt faktura på det beløb, han havde nævnt for klagerne i forbindelse med deres mundtlige opsigelse. For ikke at skabe diskussion herom efterfølgende valgte indklagede at opkræve et mindre beløb end af det vederlag mv., som klagerne skulle have betalt, hvis ejendommen var solgt til den aftalte kontantpris. Indklagede har ydet en stor indsats for at fremskaffe en køber til klagernes ejendom, og der har været rigtig mange fremvisninger af ejendommen. Klagernes opsigelse af formidlingsaftalen kan derfor ikke lægges indklagede til last, det fremgår tydeligt af formidlingsaftalen, at der skal betales arbejdsvederlag ved klagernes opsigelse af aftalen. Indklagede har ikke indgået en solgt eller gratis aftale med klagerne. Indklagede har udleveret nøgle og dokumenter til klagerne dagen efter den skriftlige opsigelse blev modtaget. Klagerne har ikke over for indklagede givet udtryk for, at indklagedes medarbejder, som er trainee, uddannet finansøkonom og i gang med ejendomsmægleruddannelsen, ikke skulle vise klagernes ejendom frem. Den pågældende medarbejder har haft 11 ud af 39 fremvisninger af klagernes ejendom.

6 6 Klagerne har alene udtrykt utilfredshed 2 gange, hvor indklagede var forsinket på en fremvisning. Indklagede har løbende været i dialog med klagerne og givet tilbagemeldinger på fremvisninger og drøftet prisnedsættelse m.v. Der blev videre foretaget ændringer i indretning, og køkkenets udseende hvorefter salgsmateriale med plantegning og foto blev opdateret. Nævnet udtaler: Nævnet finder det ikke godtgjort, at klagers opsigelse af formidlingsaftalen kan lægges indklagede til last. Det fremgår ikke af formidlingsaftalen, at der er aftalt solgt eller gratis, når aftalen opsiges. Nævnet finder det videre ikke godtgjort, at indklagede mundtligt har stillet klagerne i udsigt, at der var tale om solgt ellers gratis. Nævnet finder ikke grundlag for kritik af, at indklagede viste klagernes ejendom frem, selvom der i en periode mellem 2 formidlingsaftaler ikke var en gældende aftale, idet nævnet lægger til grund, at klagerne var indforstået hermed. Nævnet finder ikke anledning til kritik af, at ejendommen blev vist frem af indklagedes ansatte, en trainee som var finansøkonom og under uddannelse til ejendomsmægler. Nævnet finder det uheldigt, at indklagede kom for sent til fremvisninger, men finder dog ikke, at dette klagepunkt kan medføre, at klagerne var berettiget til at opsige formidlingsaftalen uden at skulle betale arbejdsvederlag. Nævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede skulle have nægtet at udlevere nøgler og dokumenter til klagerne efter deres opsigelse af formidlingsaftalen. Indklagede har derfor krav på arbejdsvederlag og betaling af dokumentationsomkostninger i henhold til formidlingsaftalens bestemmelser herom. Henset til salgsperiodens længde og det af indklagede udførte arbejde finder nævnet, at det af indklagede opkrævede arbejdsvederlag på kr ,75 inkl. moms kan godkendes. Indklagede har opkrævet kr ,00 til dokumentationsomkostninger. Indklagede har over for nævnet dokumenteret at have afholdt

7 7 dokumentationsomkostninger for kr ,00, hvorfor nævnet alene kan godkende indklagedes krav på dette beløb. Konklusion: Indklagede har krav på betaling af arbejdsvederlag som krævet i sin faktura, men har ikke krav på betaling af indhentelse af 3 servitutter, i alt kr. 525,00, da indklagede ikke har dokumenteret denne udgift afholdt. Efter sagens udfald skal indklagede betale klagerne det af dem til klagenævnet indbetalte gebyr på kr. 400,00. Kendelsen offentliggøres, jf. bekendtgørelse om forbrugerklager 20, stk. 1, og nævnets vedtægter 20, stk. 1. Forbrugerens navn anonymiseres ved offentliggørelsen, jf. nævnets vedtægter 20, stk. 2. P.N.V. Lone Kerrn-Jespersen formand