KonjunkturNYT - uge 50

Transkript

1 KonjunkturNYT - uge 1. december 1. december 1 Danmark Stigning i firmaernes samlede salg i oktober Lille fald i eksporten over de seneste tre måneder Stigning i overskuddet på betalingsbalancen i oktober Stigning i det samlede antal nyregistrerede personbiler i november Stigning i beskæftigelsen, men fald i præsterede timer i. kvartal ifølge Arbejdstidsregnskabet Flere varslede afskedigelser i november Fald i F-ledigheden i november Uændret forbrugerprisinflation i november Nationalbankens prognose i kvartalsoversigten for. kvartal Internationalt USA: Faldende forbrugertillid Euroområdet: Faldende industriproduktion og beskæftigelse, stigende erhvervstillid Tyskland: Stigende erhvervstillid Storbritannien: Uændret ledighed Sverige: Stigende ledighed og industriproduktion Japan: Fald i BNP (reviderede tal), faldende erhvervstillid Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Federal Reserve fastholder renten og annoncerer yderligere kvantitative lempelser Dansk Økonomi / Makropolitik Redaktionen er afsluttet fredag kl. 1 Henvendelse rettes til hco@oim.dk

2 DANSK KONJUNKTURNYT Stigning i firmaernes samlede salg i oktober Firmaernes samlede salg (ekskl. energi) steg med 8, pct. i oktober i forhold til september, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.1. Stigningen kommer efter et stort fald måneden forinden. Sammenlignes de seneste tre måneder (august-oktober) med de tre måneder forinden (maj-juli) er det samlede salg steget med 1, pct. Fremgangen afspejler en stigning i salget til udlandet, mens det indenlandske salg faldt. Et tre måneders glidende gennemsnit viser både fremgang i eksporten og det indenlandske salg, jf. figur 1.. De største stigninger i perioden august-oktober sammenlignet med maj-juli er sket indenfor handel og transport mv. og erhvervsservice med henholdsvis, pct. og 1,9 pct. Der findes ikke et prisindeks for firmaernes samlede salg. Deflateres det med prisindekset for industriens omsætning, er der et fald i det samlede salg i august-oktober på knap, pct. i forhold til de forudgående tre måneder. Det afspejler en fremgang i omsætningen på eksportmarkederne, mens det indenlandske salg faldt. Firmaernes samlede køb er set over de seneste tre måneder uændret sammenlignet med de tre måneder forinden. Figur 1.1 Firmaernes salg i alt Figur 1. Firmaernes salg i alt ( mdr. glidende gns.) Indeks (1=1) Indeks (1=1) Samlet Indenlandsk salg Eksport Anm: Firmaernes salg til udlandet er beregnet som et residual. Alle serier er sæsonkorrigerede. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

3 Lille fald i eksporten over de seneste tre måneder Eksporten af varer (værdier, sæsonkorrigeret, ekskl. skibe og fly mv.) faldt, pct. (k/k) i tremåneders perioden august-oktober i forhold til de forudgående tre måneder. Eksporten steg, pct. i oktober, hvilket imidlertid ikke var tilstrækkeligt til at opveje et markant fald måneden forinden, jf. figur 1.. Set i forhold til samme periode sidste år steg eksporten i årets første ti måneder med,1 pct. Importen af varer (samme definition) steg i august-oktober med 1,8 pct. i forhold til de forudgående tre måneder. Det var hovedsageligt mindre eksport af energivarer (brændsels- og smørestoffer) og råstoffer (herunder især minkskind), der lå til grund for faldet i vareeksporten i augustoktober. Ses der bort fra energi samt skibe og fly mv. steg eksporten med 1,8 pct. Der var i den seneste tremåneders periode en lille fremgang i eksporten til lande uden for EU, mens eksporten til EU-lande faldt svagt. Eksporten af tjenester (værdier, sæsonkorrigeret) faldt i august-oktober med, pct., mens importen af tjenester var stort set uændret i samme periode, jf. figur 1.. Set i forhold til samme periode sidste år steg tjenesteeksporten i årets første ti måneder 6,8 pct. Figur 1. Udenrigshandlen med varer (ekskl. skibe og fly) Figur 1. Udenrigshandlen med tjenester Eksport Import Eksport Import Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Egen sæsonkorrektion i figur 1..

4 Stigning i overskuddet på betalingsbalancen i oktober I oktober udgjorde overskuddet på betalingsbalancens løbende poster 9 mia. kr., hvilket er, mia. kr. mere end i september. Overskuddet dækker over et plus på varebalancen, tjenestebalancen og løn- og formueindkomst 1 på henholdsvis,9 mia. kr.,, mia. kr. og,6 mia. kr., jf. figur 1.. De løbende overførsler er fortsat i underskud med,6 mia. kr. Den foreløbige opgørelse af betalingsbalancens løbende poster viser et overskud set over året indtil videre på 88, mia. kr., hvilket er,1 mia. kr. højere end i samme periode sidste år, jf. figur 1.6. Det afspejler, at overskuddet fra løn- og formueindkomst er steget med 1, mia. kr. Overskuddet på varebalancen er derimod faldet 9, mia. kr. Det stigende overskud fra løn- og formueindkomst skal ses i sammenhæng med, at nettoformuen over for udlandet er steget betydeligt de senere år. Figur 1. Betalingsbalancen og dens underkomponenter Figur 1.6 Saldo på betalingsbalancens løbende poster Varer- og tjenester Løn- og formueindkomst Overførsler Løbende poster Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger År til dato Resterende måneder Formueindkomsten er behæftet med stor usikkerhed, da den primært består af afkastet af direkte (netto)investeringer i udlandet, som fremskrives ud fra virksomhedernes overskudsgrad i tidligere år, indtil Nationalbanken i efteråret indarbejder årsregnskaberne og dermed afkastet af de direkte investeringer i opgørelsen af formueindkomsten.

5 Stigning i det samlede antal nyregistrerede personbiler i november Antallet af nyregistrerede personbiler steg i november, pct. til 1.9, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Stigningen i november afspejler en fremgang i antallet af nyregistrerede personbiler i husholdningerne på knap 7 pct., jf. figur 1.7, mens nyregistrerede personbiler i erhvervene faldt med pct. Tallene for nyregistreringer skal tages med et vist forbehold, da de ofte bliver revideret senere. Nyregistreringer i husholdningerne er steget markant på det seneste, og antallet er i de seneste tre måneder (september-november) 17 pct. højere end den foregående tre måneders periode (juni-august). Set over hele året til dato ligger niveauet for nyregistrerede personbiler til husholdningerne pct. højere end den samme periode sidste år. Bilkøbet i nationalregnskabet er dog steget væsentligt langsommere, hvilket afspejler, at husholdningerne i højere grad køber små biler. Antallet af nyregistrerede erhvervskøretøjer i alt faldt med 1, pct. i november, viser et tre måneders glidende gennemsnit, når der korrigeres for sæsonudsving, jf. figur 1.8. Det skyldes især et fald i antallet af nyregistrerede personbiler. Nyregistrerede personbiler i erhvervene ligger for året godt 19 pct. lavere end januar-november i 11. Figur 1.7 Udvikling i nyregistrerede personbiler i husholdningerne (sk.) Figur 1.8 Udviklingen i antal nyregistrerede erhvervskøretøjer ( mdr. glidende gnst., sk.) Antal Antal Antal Antal Erhverskøretøjer i alt Personbiler i erhverv Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

6 Stigning i beskæftigelsen, men fald i præsterede timer i. kvartal ifølge Arbejdstidsregnskabet Beskæftigelsen steg ifølge arbejdstidsregnskabet med 1.7 personer fra. kvartal til. kvartal, når der korrigeres for sæsonudsving, jf. figur 1.9. Dette svarer til en stigning på,1 pct. Fremgangen i beskæftigelsen afspejler en stigning på. personer i den markedsmæssige del af økonomien, som dækker over den private sektor og de offentligt ejede selskaber. Beskæftigelsen i nationalregnskabet, der bygger på en foreløbig version af arbejdstidsregnskabet, faldt med. personer i. kvartal 1. Den forskellige udvikling kan skyldes forskellige sæsonmønstre i de to kilder. Antallet af præsterede arbejdstimer faldt med,1 pct. i. kvartal sammenlignet med kvartalet forinden, når der tages højde for sæsonudsving. Faldet i arbejdstimer i arbejdstidsregnskabet skyldes et fald i den offentlige sektor på,7 pct., mens præsterede arbejdstimer i den markedsmæssige del af økonomien var uændret. Figur 1.9 Samlet beskæftigelse 1. personer 1. personer Beskæftigelse i Nationalregnskabet Beskæftigelse i Arbejdstidsregnskabet Anm.: Når niveauerne i de to opgørelser er forskellige skyldes det, at der er en række mindre definitoriske forskelle på opgørelsen af de beskæftigede i de to statistikker. Det drejer sig blandt andet om behandlingen af sort beskæftigelse. Kilde: Danmarks Statistik. 6

7 Flere varslede afskedigelser i november Antallet af varslede afskedigelser steg i november til 1. personer, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.1. Det er ca. flere end i oktober. Stigningen kommer efter, at antallet af varslede afskedigelser har svinget omkring 1. pr. måned i to år. Alle varslinger i november var i den private sektor. Det er særligt virksomheder med mere end 1 ansatte, der har varslet fyringer. I november var der flest varslede afskedigelser i Københavns kommune med knap 1. varslinger (ikkesæsonkorrigeret). I november var antallet af ledige stillinger på Jobnet ca.. (sæsonkorrigeret), hvilket er stort set uændret sammenlignet med måneden forinden. Antallet af varslede afskedigelser og ledige stillinger er ikke en direkte indikator for udviklingen i ledigheden, men kan afspejle tendenser på arbejdsmarkedet. Figur 1.1 Antal af varslede afskedigelser 1. personer 1. personer Antal varslinger - faktisk Antal varslinger - sæsonkorrigeret Kilde: Jobindsats.dk og egen sæsonkorrektion. 7

8 Fald i F-ledigheden i november Bruttoledigheden for F faldt i november med knap 7 personer og ligger nu på 8.9 personer, jf. figur Det er tredje måned i træk, at bruttoledigheden falder for F, og siden august er ledigheden faldet med knap 1. personer. Ledighedsprocenten faldt mest for mænd til 1,6 i november fra 1,9 pct. i oktober. Kvindernes ledighedsprocent faldt til 1,1 i november fra 1, i oktober. Der var et fald i ledighedsprocenten for alle aldersgrupper. Det største fald i ledighedsprocenten var for personer under år. Faldet i F-ledigheden er kommet samtidigt med, at den samlede ledighed er steget i september og oktober. Faldet i F-ledigheden skal ses i lyset af, at en forholdsvis stor andel af de ledige i denne A-kasse har været ledige i længere tid. Figur 1.11 Bruttoledigheden for F og samlet ledighed 1. personer 1. personer F - ledige Samlet bruttoledighed (h. akse) Kilde: F og Danmarks Statistik. 8

9 Uændret forbrugerprisinflation i november Forbrugerprisinflationen var, pct. i november, jf. figur 1.1. Inflationen er dermed uændret i forhold til måneden før, mens forbrugerprisindekset faldt,1 pct. fra oktober til november, jf. figur 1.1. Det er primært prisstigninger på husleje, fødevarer samt alkoholiske drikkevarer og tobak herunder afgifter der holder inflationen oppe. Nettoprisinflationen, som svarer til forbrugerprisinflationen fratrukket afgifter, var uændret på 1,9 pct. i november. Den faktiske forbrugerprisinflation i november er omtrent på det niveau, som er lagt til grund i Økonomisk Redegørelse, december 1. For 1 som helhed skønnes en forbrugerprisinflation på, pct. Figur 1.1 Forbrugerprisinflation Figur 1.1 Forbrugerprisindeks Pct. Pct. Dec. = 1 Dec. = D J F M A M J J A S O N D Anm.: Prikkerne angiver de faktiske observationer, som er blevet tilgængelige siden fastlæggelsen af talgrundlaget til Økonomisk Redegørelse, december 1. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 9

10 Nationalbankens prognose i kvartalsoversigten for. kvartal Nationalbanken har i sin kvartalsoversigt for. kvartal 1 offentliggjort en prognose for dansk økonomi i perioden frem til 1. Væksten i BNP skønnes til -, pct. i 1, 1, pct. i 1 og 1,8 pct. i 1. Der er tale om en nedjustering på,7 pct.-point i 1 og, pct.-point i 1 i forhold til prognosen fra september. Skønnet for 1 er uændret. Den lavere vækst i 1 afspejler hovedsageligt en nedjustering af skønnet for lagerinvesteringer, boliginvesteringer og det offentlige forbrug. Nationalbankens prognose ligger på linje med prognosen i Økonomisk Redegørelse, december 1 (ØR), jf. tabel 1.1. Nationalbanken vurderer, at der vil ske en gradvis bedring på arbejdsmarkedet i løbet af. halvår 1. Det indebærer, at (brutto)ledigheden på årsniveau vil stige med ca. 6. personer fra 1 til 1 og falde med 6. personer fra 1 til 1. Beskæftigelsen vil i Nationalbankens skøn falde fra 1 til 1 med 11. personer og stige med 11. personer fra 1 til 1. Den høje finansielle opsparing i den private sektor vurderes af Nationalbanken at udgøre et stort vækstpotentiale for navnlig erhvervsinvesteringerne, når tilliden styrkes. Derimod udgør usikkerheden om eksporten en væsentlig negativ risiko, hvis gældskrisen i euroområdet forværres. En negativ risiko er også den afsmittende virkning af gældskrisen på tilliden i erhverv og husholdninger og dermed den indenlandske efterspørgsel. Underskuddet på de offentlige finanser vurderes af Nationalbanken, at udgøre knap,9 pct. i år, og,8 pct. i 1 og 1. Nationalbanken anbefaler, at den lagte linje i finanspolitikken fastholdes af hensyn til både konkurrenceevnen og den langsigtede stilling på de offentlige finanser. 1

11 Tabel 1.1 Sammenligning af Nationalbankens og ØIM s seneste prognose Nationalbanken Økonomisk Redegørelse Realvækst i pct BNP -, 1, 1,8 -, 1, 1,6 Privat forbrug 1, 1, 1,8 1, 1, 1, Offentligt forbrug,1 1,,8, 1,6,8 Boliginvesteringer -9, 1,7,7-8, 1,,8 Offentlige investeringer, -6,9-1, 6,7-9, -,7 Erhvervsinvesteringer 6,6,6,1, 6,8, Lagerinvesteringer 1) -,7,, -,6,1,1 Eksport 1,9,7,6 1,6,,9 - Industrieksport,,8,1,6,, Import,,9,8,,, personer Beskæftigelse Ledighed, brutto Ledighed, netto Pct Betalingsbalance, pct. af BNP,,8,8,,6,9 Offentlig saldo, pct. af BNP -,9 -,8 -,8 -,9 -, -,8 Kontantpriser, pct. år-år -,8,,8 -,,, Forbrugerpriser, pct. år-år, 1,7 1,8, 1, 1,6 Timeløn, pct. år-år 1,8,, 1,7 1,7, 1) Ændring i pct. af BNP Kilde: Nationalbankens Kvartalsoversigt,. kvartal 1 samt Økonomisk Redegørelse, december 1. 11

12 INTERNATIONALT KONJUNKTURNYT USA Forbrugertilliden, målt ved Michigan indikatoren, faldt fra 8,7 i november til 7, i december, jf. figur.1. Udviklingen dækker over et mindre fald i vurderingen af den nuværende situation, mens forventningerne til fremtiden faldt betydeligt. Det kraftige fald i indikatoren for forventningerne til fremtiden skal formentlig ses i sammenhæng med den fortsat uafklarede finanspolitiske situation for 1 (fiscal cliff), som skaber øget usikkerhed. Figur.1 Forbrugertillid (Michigan), USA Figur. Industriproduktion, euroområdet Indeks Indeks Indeks (8M1=1) Indeks (8M1=1) Samlet forbrugertillidsindeks Nuværende situation Forventninger til fremtiden Euroområdet Tyskland Frankrig Anm.: Den stiplede linje i figur.1 angiver det historiske gennemsnit for det samlede forbrugertillidsindeks. Kilde: Reuters Ecowin. 7 Euroområdet Industriproduktionen faldt med 1, pct. i oktober efter et fald på, pct. i september, jf. figur.. Industriproduktionen har overordnet set været faldende siden midten af 11. Industriproduktionen i de to største eurolandene, Tyskland og Frankrig, faldt i oktober med henholdsvis, pct. og,6 pct. Den samlede erhvervstillid, målt ved PMI-indikatoren, steg i december med,8 indeksenheder til indeks 7,, jf. figur.. Indikatoren har ligget stabilt på et lavt niveau det seneste halve år og ligger for ellevte måned i træk under værdien, der markerer grænsen mellem stigende og faldende aktivitet i økonomien. PMI-indikatoren i både service- og fremstillingssektoren steg i december. Beskæftigelsen faldt med, pct. (k/k) i. kvartal og har nu været faldende siden. kvartal 11, jf. figur.. Beskæftigelsen faldt i de fleste sektorer, og det kraftigste fald var i byggesektoren (-1, pct.). Beskæftigelsen faldt i alle eurolande med undtagelse af Tyskland (,1 pct.), Østrig (, pct.) og Finland (,1 pct.). 1

13 Tusinde Figur. Erhvervstillid, euroområdet Figur. Beskæftigelse, euroområdet Indeks 6 6 Indeks Samlet PMI fremstilling PMI service Mio. personer Pct. (k/k) 1,6 1, 18, 16, 1 -, 1 -, 1 -,6 18 -,8 16-1, Vækst (k/k, h. akse) Antal personer Kilde: Reuters Ecowin. Tyskland ZEW-indikatoren, som måler erhvervstilliden, steg i december. Indekset for den nuværende situation og forventninger til fremtiden steg til henholdsvis indeks,7 og 6,9, jf. figur.. Det er første gang siden maj, at indekset for den nuværende situation stiger. Indikatoren for forventninger til fremtiden steg kraftigt i december og er nu positiv for første gang siden maj 1. Figur. Erhvervstillid (ZEW), Tyskland Figur.6 Ledighed, Storbritannien Indeks Indeks Pct. af arbejdsstyrken 1. personer ZEW situation ZEW forventning Ændring i beskæftigelsen (højre akse) Ledighed ILO Kilde: Reuters Ecowin. Storbritannien Målt ved ILO s (International Labour Organization) definition var ledigheden i oktober uændret på 7,8 pct. (-måneders glidende gennemsnit), jf. figur.6. Ledigheden har været aftagende siden slutningen af sidste år og er nu,6 pct.-point lavere end det seneste toppunkt i oktober/november 11. Beskæftigelsen steg med 11. personer fra september til oktober. Sverige AKU-ledigheden udgjorde 8,1 pct. af arbejdsstyrken i november, hvilket er, pct.- point højere end oktober, jf. figur.7. Ledigheden ligger dermed på det højeste niveau siden juni 1. Set over hele året har ledigheden udvist en stigende tendens. 1

14 Industriproduktionen (ekskl. energi) steg med, pct. (m/m) i oktober, jf. figur.8. Industriproduktionen har været aftagende det seneste godt halvandet år og lå i oktober, pct. lavere end i samme måned sidste år. Antallet af nye industriordrer steg med 1,6 pct. (m/m) i oktober. Fremgangen skyldes stigning i eksportordrerne på, pct., mens de indenlandske ordrer faldt med, pct. Figur.7 Ledighed (AKU), Sverige Figur.8 Industriproduktion, Sverige Pct. af arbejdsstyrken Pct. af arbejdsstyrken Indeks (8M1=1) Indeks (8M1=1) Kilde: Reuters Ecowin. Japan Ifølge den første revision af nationalregnskabet faldt BNP med,9 pct. (k/k) i. kvartal 1, jf. figur.9. Det er uændret i forhold til den første opgørelse. Det var især et fald i eksporten og privatforbruget, som trak BNP-væksten ned i. kvartal, mens fremgang i det offentlige forbrug og de offentlige investeringer bidrog positivt. Tankan-rapporten, der måler erhvervstilliden i store virksomheder, faldt med indeksenheder til indeks - i. kvartal, jf. figur.1. Faldet skyldes en nedgang i underindekset for fremstillingssektoren på 9 indeksenheder til indeks -1, mens indekset for servicesektoren faldt indeksenheder til indeks. Indekset for fremstillingssektoren ligger på det laveste niveau siden 1. kvartal 1. Figur.9 BNP-vækst, Japan Figur.1 Erhvervstillid, Japan Pct. (k/k) Pct. (k/k) Indeks Indeks Service Fremstilling Total Kilde: Reuters Ecowin. 1

15 RENTER, OLIEPRISER, VALUTA- OG AKTIEMARKE- DER Den amerikanske centralbank, Federal Reserve (FED), besluttede på rentemødet den 1. december at fastholde den pengepolitiske rente i intervallet til, pct. Det blev desuden meddelt, at de lave renter fastholdes så længe arbejdsløsheden er over 6, pct. og inflationen under, pct. FED annoncerede derudover, at Quantitative Easing-opkøbsprogrammet udvides til opkøb af statsobligationer for mia. USD om måneden. De internationale aktiekursindeks er steget siden sidste fredag. Den største stigning oplevede den japanske aktiekursindeks, jf. tabel.1 og figur.. Det danske aktiekursindeks er derimod faldet en smule siden sidste fredag. Tabel.1 Renter og valutakurser mv. Danske renter og valutakurser mv. Internationale renter og valutakurser mv. Fredag Ændring ift. Fredag Ændring ift. 1/1 sidste fredag 1/1 sidste fredag Renter, pct. p.a.: -md. pengemarkedsrente Ledende renter, pct. p.a.:,, pct.point USA (federal funds rate),, pct.point Japan (unc. call rate),1, pct.point Stat. 1-årig 1,,1 pct.point Sverige (repo) 1,, pct.point Realkreditrenter 1 : Euroområdet (min. bid),7, pct.point Kort realkreditlån,6 -, pct.point Storbritannien (repo),, pct.point Langt realkreditlån,7 -, pct.point Danmark (udlånsrenten),, pct.point Nationalbankens satser: Rente på 1-årige statsobligationer, pct. p.a.: Diskonto,, pct.point USA 1,7,11 pct.point Indskud på folio,, pct.point Japan,7, pct.point Indskudsbeviser -,, pct.point Tyskland 1,, pct.point Udlån,, pct.point Storbritannien 1,86,11 pct.point Rentespænd til Tyskland (pct.-point): Valutakurser : Kort (-md.) -, -,8 pct.point USD/JPY 8,6 1, pct. Langt (1-årigt),, pct.point GBP/USD 161,9,6 pct. Aktiekurser (kursindeks): OMXC (/7-89 = 1) 97,77 -,16 pct. Aktiekurser (kursindeks): EUR/USD 1,76 1,18 pct. USD, S&P 119,1 pct. Valutakurser : Japan, Nikkei 97,6 pct. EUR/DKK 76,6, pct. USD/DKK 7, -1,11 pct. Euroomr., Eurostoxx indeks 6,8 pct. SEK/DKK 8, -1,1 pct. Storbritannien, FTSE 1 9,6 pct. NOK/DKK 11,1 -, pct. GBP/DKK 919, -,7 pct. Oliepriser: JPY/DKK 6,8 -,9 pct. Brent (USD) 18, 1,16 USD Effektiv kronekursindeks (198 = 1) 1,7,1 point Brent (DKK) 619 -,6 DKK 1) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og -årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af -årige realkreditrenter. ) X/Y betyder pris i valuta Y for 1 enheder af valuta X. Når tallet fx vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). ) Pris i yen for én dollar. Kilde: Reuters Ecowin og Danmarks Nationalbank 1

16 Figur.1 Pengepolitisk rente Figur. Kort og lang rente og rentespænd i forhold til Tyskland Pct. Pct USA Danmark Euroområdet Kilde: Reuters Ecowin Pct. Pct.-point 1,,8,6,,, -, -, 1 -,6 1 -,8-1, jan 11 maj 11 sep 11 jan 1 maj 1 sep 1 jan 1 1-årig, rentespænd (h.a.) -mdr., rentespænd (h.a.) 1-årig, dansk -mdr., dansk Figur. Rentespænd i forhold til Tyskland Figur. Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og Euro Pct.-point Pct.-point jan 11 sep 11 maj 1 jan 1 Italien Grækenland Spanien Portugal Irland Frankrig Kilde: Reuters Ecowin Euro Dollar jan 11 maj 11 sep 11 jan 1 maj 1 sep 1 jan 1 Euro Dollar (h. akse) Figur. Udvalgte aktieindeks Figur.6 Udvalgte valutakurser Indeks (=1) Indeks (=1) jan 11 maj 11 sep 11 jan 1 maj 1 sep 1 jan 1 USD/EUR USD/JPY,9 1,9 9,8 9,8 8,7,7 8,6 7 jan 11 maj 11 sep 11 jan 1 maj 1 sep 1 jan 1 Eurostoxx OMX C Nikkei S&P Kilde: Reuters Ecowin USD/EUR USD/JPY (h. akse) 16