Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen

Transkript

1 Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Prædiken til påskesøndag 2015 Af Lise Rind 1 tekstrække FRA EN VIRKELIGHED, hvor livet er præget af overskud, ambition og præstation, til en anden. En uvant virkelighed, hvor ligegyldighed, frustration og sorg utilsigtet bliver omdrejningspunkt. Udfordringen er at kombinere de to, fordi den ene ikke kan eksistere uden den anden. Jeg kan ikke eksistere uden dem begge to. Ikke lige nu i hvert fald. Jeg mistede min far og pludselig gik alt i stå. Livet gik i stå. Lykken stoppede. En følelse af meningsløshed og ligegyldighed ramlede ind over mig. Den vinder stadig 1

2 frem sammen med sorgen. Sorgen over den kærlighed, jeg har mistet. Ikke at sammenligne med kærestesorg, der har jeg været. Det gør ondt. Men sorgen her er anderledes. Fordi håbet er forsvundet. Der er ingen løsning, der findes ingen erstatning. Nok også derfor føler jeg, at jeg har mistet en del af mig selv. Der er noget, der mangler. Noget udefinerbart. Noget, der skaber tomhed. Jeg har aldrig følt mig mere ensom. Måske er jeg gået i stå. Ubevidst. Måske går tiden bare - uden mig. I hvert fald uden det jeg, jeg kender. Det jeg, de kender. Sådan siger Natasha Holst Bulow i artikel fra Kristelig dagblad. Sorgen fylder meget når vi er midt i den. Sorgen slår enhver glæde og håb ihjel.. Sorgen over tabet af den som har givet glæde og håb i ens liv. Tabet er altid en uslettelig del af den sørgendes klangbund. Sorgen viser sig fortsat tydeligt, når folk spørger "kommer I alle sammen?". Eller når en mobiltelefon ringer, der 2

3 har den samme ringetone, som den vi har mistet. Sorgen er ikke en fase, men et pendul, der konstant svinger frem og tilbage. Sorgen fyldte så meget hos kvinderne ved graven at de ikke kan komme ud af sorgens stilstand. De havde mødt englen og hørt det glædelig opstandelses budskab. Kvinderne var parat til det værste - men de var ikke parat til det, der mødte dem. De flygtede - apatiske, bange og uden glæde. kvinderne gik ud og flygtede fra graven for de var rystede og ude af sig selv. Og de sagde ikke noget til nogen for de var bange. Sådan er det at være i sorg. Ens hænder forsøger at røre livet men intet sker- de kan ikke nå og bliver trætte i forsøget. Tomhed, smerte, ubeslutsomhed, gråd, træthed og mørke fylder ens sind op ens sjæl er øde og 3

4 ligegyldig. Så meget at det kan være svært at modtage glædens og håbets budskab. Sorgen hører ikke kun til tabet af et menneske vi holder af. Sorgen hører til tabet af vores identitet. Vi kan miste os selv/ vores identitet gennem en arbejdsfyring, skilsmisse, dødsfald, sygdom, sindslidelse og livskrise. Det skete for kvinderne ved graven alt det de havde troet på var nu væk. Jesus var væk, hvad skulle de nu tro på og hvem var de uden Jesus at holde fast i? De var tomme som graven. I sorgen har de fleste brug for at finde mening. Præsten fortalte mig, at der ikke var nogen. At der ikke var retfærdighed til. Mening er noget, vi mennesker skaber. Jeg skabte mening ved at være sammen med min datter Emilie og sørge for, at hun havde det bedst muligt. Præsten lærte mig, at det 4

5 meningsfulde og det meningsløse går side om side her i livet. Det er vores grundvilkår. Når det gælder liv eller død, bliver man pisket til at finde en overlevelsesstrategi, og der er selvhjælpsbøger og guruer ikke nok til at bære igennem. I troen er der noget, der er større end os. Det er en enorm befrielse siger Anna Kløverdal. I vores tro på Gud skaber Gud os en identitet. Nemlig som Guds barn på samme vilkår som Guds søn Jesus Kristus. Vi lever og dør og genopstår. Det er vores grundvilkår. Denne identitet blev skabt med Jesus påskemorgen. Denne identitet begynder for os når vi siger ja til troen på den treenige Gud, ligesom Joachim siger ja til troen i dag. Og ligesom mange andre af Guds børn har sagt ja til troen påskesøndag morgen. 5

6 Hver påske brydes livet af forårets spirende liv og minder os om opstandelsen. Livets mørke side bliver forvandlet til håb og glæde. Påskemorgen væltede stenen fra graven og gav os liv glæde og håb på. Så livet kan rumme hverdagenes kamp mod livsødelæggende kræfter. Jesus kristi opstandelse bryder modsætningen mellem liv og død. Ligesom modsætningen mellem det menigsløse og meningsfulde bliver brudt. På samme måde bliver modsætningen mellem sorgen og glæden brudt. Deri ligger håbet. Gud sendte os sin søn Jesus Kristus. På grund af Jesus er Gud hos os ligegyldigt hvor vi er henne i livets virkelighed. Det er Guds kærlighed til os. Kvinderne er ikke alene, selvom de føler sig forladte og intet siger. Gud har sagt ja til dem og os. Gud siger ja til os skærtorsdag, Langfredag, påskesøndag, Gud siger ja til i dåben. Gud siger ja til 6

7 os hverdag. Midt i glæden og sorgen siger Gud ja til os. Håbet og frelsen til os alle er at Gud vil os alle. Når vi lider, håner, svigter, græder, forråder, er gået i stå-- Så vil Gud os alligevel. Guds kærlighed er vores identitet og livsvilkår. Jeg er den jeg er nu. Det er netop Guds kærlighed og tro, som giver os styrken, håbet og glæden til at være menneske i livets virkelighed. På et tidspunkt i livets virkeligheds sorg eller mørke ser vi det meningsfulde i det meningsløse som kvinderne ved graven. Opstandelsen er Guds tegn til os, at livet og håbet vender tilbage. Også når vi synes at stenen er for tung eller når vi bliver bange og forfærdede over livets nye sider som kvinderne ved graven. 7

8 Den tomme grav fortæller os, at vi kan stå op, og begynde forfra og leve livet fuldt ud. Sorgens virkelighed er Opstandelsens virkelighed og ikke to virkeligheder. Opstandelsen favner sorgen. For kærligheden har overvundet døden. Gravens sten er rullet væk. Livet med Gud er muligt i virkeligheden. 8

9 Kirkebøn Opstandne Herre, Jesus Kristus. Tak for påskens glædelige budskab, at du har besejret døden, og at du forsat er hos os for at virke opstandelse i vore liv. Du, som sejrede, forsæt med at kæmpe i os. Du, som opstod, forsæt med at opstå i os. Vi be r for enhver, der befinder sig midt i langfredagsmørket, hvad enten det handler om sorg, sygdom, tabet af kære eller mismod af enhver art. Lad dem opleve opstandelsens håb i mørket. Velsign kongehuset, folketinget og verdens magthaver. Således de vil bringe håb til verden Vi be r for din kirke her i Egeskov kirke og ud over jorden, at den altid må vidne om dig som den opstandende i ord og handling Herre vær hos os når vi er i stilhed og sender stille tanker ud STILHED Amen 9