PAID CONTENT LOVGIVNINGENS KRAV DANSKE MEDIER. FRANK BØGGILD advokat (H), partner, LLM, HD(R) 3. november 2015

Transkript

1 DANSKE MEDIER PAID CONTENT LOVGIVNINGENS KRAV FRANK BØGGILD advokat (H), partner, LLM, HD(R) 3. november 2015 SUNDKROGSGADE 5, DK-2100 KØBENHAVN Ø CVR. NR: DK SIDE 1

2 PROGRAMTEKSTEN Indsamling og registrering af brugerdata og betalingsdata skal ske i henhold til persondatalovgivningen. Hvilke regler skal online medier være specielt opmærksomme på? Hvilken betydning har ad-blocking? 2 vinkler: Det regulatoriske ved aftaleindgåelsen med læseren Det indholdsmæssige ved leveringen af indhold til læseren SIDE 2

3 REGELGRUNDLAGET Forbrugeraftaleloven SIDE 3

4 PAID CONTENT NOGET SÆRLIGT? Paid content kan være et (forbruger-)køb. Derfor gælder forbrugeraftalelovens regler om oplysningskrav, fortrydelsesret og opsigelse mv. betalingstjenestelovens regler om oplysninger, sikkerhed, hæftelse og rettigheder persondatalovens regler om indsamling og behandling af data samt sikkerhedskrav cookie-reglerne om accept af brug af cookies markedsføringslovens regler om god skik, skjult reklame, spam og salgsfremmende foranstaltninger ophavsretsloven om rettigheder SUNDKROGSGADE 5, DK-2100 KØBENHAVN Ø CVR. NR: DK

5 DE TO VIGTIGSTE REGELSÆT Persondataretligt Indsamling af (person-)data Behandling af data Videregivelse Sikkerhed Oplysningspligt Markedsføringsretligt God skik? Skjult reklame Spam Salgsfremmende foranstaltninger [Betaling] Aftale med en udbyder af betalingstjenester SIDE 5

6 DATA - persondata - betalingsdata - cookies - statistik SIDE 6

7 PERSONDATALOVEN Hvilke data afgives ved køb? -adresse? Navn? Betalingsdata? Interesseområder? Andet? Hvilke data indsamles ved brug? Oplysninger om hvilket indhold, der læses? Oplysninger om hvilke annoncer, der læses? Tilkøbte oplysninger fra tredjemand? Hvordan opbevares data? Krav til sikkerhed Krav om indsigt SIDE 7

8 PERSONDATALOVEN Hvilken brug/behandling gøres af data? Levering af den aftalte tjeneste Profilering, datamining og berigelse, fx med cookies/anonyme data Videregivelse/deling med andre cross-selling Brugerrettigheder Oplysningspligt Persondatapolitik Ret til indsigt mv. Samtykke Samtykke nødvendigt hvornår? Anbefaling: Få et samtykke Indhold af samtykke? SIDE 8

9 PERSONDATALOVEN 3, nr. 1: Personoplysninger : Enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person (den registrerede). 3, nr. 8: Samtykke : Frivillig, specifik og informeret viljestilkendegivelse, hvorved den registrerede indvilger i, at oplysninger, der vedrører den pågældende selv, gøres til genstand for behandling. 5: God databehandlingsskik. 6, stk. 1: Behandling af almindelige persondata til markedsføring tilladt, hvis samtykke nødvendigt for at opfylde lov/aftale nødvendigt for at forfølge berettiget interesse og hensyn til den registrerede ikke overstiger denne interesse Behandling omfatter ikke blot indsamling og opbevaring men også videregivelse, berigelse, profilering og datamining mv., dvs. det kræver hjemmel i 6. Berigelse omfatter også, når en personhenførbar oplysning kombineres med anonyme oplysninger, dog som udgangspunkt ikke generelle statistikoplysninger : Oplysningspligt. SIDE 9

10 COOKIES SIDE 10

11 COOKIE-BEKENDTGØRELSEN 1: Formål at beskytte slutbrugere mod uretmæssig lagring af eller adgang til allerede lagrede oplysninger i slutbrugerens terminaludstyr. 2, stk. 1 nr. 8: Samtykke: Enhver frivillig, specifik og informeret viljestilkendegivelse, hvorved slutbrugeren indvilliger i, at der lagres oplysninger eller opnås adgang til allerede lagrede oplysninger i slutbrugerens terminaludstyr. 3: Lagring og adgang til lagrede oplysninger i en slutbrugers terminaludstyr kræver slutbrugerens samtykke afgivet på baggrund af fyldestgørende information, dvs. samlet og tydelig information i et klart, præcist og letforståeligt sprog oplysning om formål med lagringen af eller adgangen til oplysninger identifikation af personer, der foranstalter lagringen af eller adgangen til oplysninger let tilgængelig adgang til og vejledning om at afslå eller tilbagekalde samtykke information være vedvarende tilgængelig ved en direkte og tydeligt markeret adgang Cookiereglerne a) er teknologineutrale, b) regulerer dataindsamling bredt, ikke kun personhenførbare regler, og c) skal læses i lyset af persondataloven: Den strengeste lovs princip gælder. Uden betydning om oplysning er semantisk meningsfulde, kodet eller krypteret. SIDE 11

12 ERHVERVSSTYRELSENS HJEMMESIDE SIDE 12

13 "PROFILERING" - DATAMINING Persondataloven siger ingenting om profilering/datamining/berigelse/samkøring Fortsat krav om varetagelse af berettiget interesse, sagligt formål, god skik og ikke benytte data indsamlet i ét øjemed til andre formål Også oplysningspligt ved berigelse/samkøring Forbrugerombudsmandens meget gamle forslag til vejledning (der aldrig blev vedtaget): Datamining ( skræddersyning ) er en fordel for alle hvis det anvendes velafbalanceret Ikke alt hvad der er teknisk muligt er etisk forsvarligt Lav en offentlig tilgængelig politik herom og brug den sunde fornuft SIDE 13

14 BEHAVIORAL MARKETING SIDE 14

15 BEHAVIORAL MARKETING HVORDAN FOREGÅR DET? Artikel 29-gruppens udtalelse (2/2010) om adfærdsbaseret annoncering på internettet (og e-databeskyttelsesdirektivet) SIDE 15

16 ARTIKEL 29-GRUPPENS UDTALELSE 2/2010 SIDE 16

17 DATAMARKEDSFØRING I MORGEN SIDE 17

18 NY PERSONDATAFORORDNING Definition af data og pseudonymous data Indsamling, behandling og videregivelse Permission Marketing og profilering Rettigheder SIDE 18

19 NY FORORDNING "PROFILERING" SIDE 19

20 NY FORORDNING "PROFILERING" SIDE 20

21 NY FORORDNING MARKEDSFØRING SIDE 21

22 MARKEDSFØRINGSLOVEN SIDE 22

23 MARKEDSFØRINGSLOVEN 1: God markedsføringsskik 3: Vildledning 4: Skjult reklame 6: Spam 9: Salgsfremmende foranstaltninger SIDE 23

24 MARKEDSFØRINGSLOVENS 1 God markedsføringsskik Loyalitetsprogrammer Gennemskuelighed Rimelighed Håndtering af adblocking SIDE 24

25 ADBLOCKING Fogedrettens kendelse 18. september 2009 i Aid Online-sagen: Fogedretten lægger til grund, at [AidOnlines program] blokerer for bannerannoncer fra annoncører, som har indgået aftaler med [medierne] om annoncering på [mediernes] websites. Programmet erstatter herefter de blokerede bannerannoncer med bannerannoncer fra annoncører, som har indgået aftaler om annoncering med [AidOnline]... Fogedretten lægger her-udover til grund, at AidOnline ved at erstatte bannerannoncerne på [mediernes] websites kan forringe annoncværdien af [mediernes] websites... Fogedretten finder på denne baggrund, at AidOnlines virksomhed er i strid med god markedsføringsskik (og ophavsretsloven). Fogedretten fandt dog ikke, at adblocking isoleret set er en krænkelse. SIDE 25

26 MARKEDSFØRINGSLOVENS 4 En reklame skal fremstå således, at den klart vil blive opfattet som en reklame uanset dens form og uanset i hvilket medium, den bringes. Sortlistens nr. 11 forbyder»redaktionelt indhold i medierne til at promovere produktet, hvor en erhvervsdrivende har betalt for en sådan reklame, uden at dette fremgår tydeligt af indholdet eller af billeder eller lyd, som tydeligt kan identificeres af forbrugeren. (Advertorial). Dette berører ikke direktiv 89/552/EØF.«4 lovforarbejderne: Vigtigt at sikre, at reklamer kan identificeres, især i en tid, hvor stadig mere avancerede reklameformer anvendes Regulerer ikke indholdet af reklamen Reklameafsenderen beslutter, hvordan skjult reklame undgås SIDE 26

27 HVAD KAN VÆRE OMFATTET AF 4 Markedsføringslovens 4 skal bl.a. ramme Reklame i redaktionel tekst/program Product placement i film/tv-udsendelser Viral markedsføring Blogging Native advertising? Forudsætter en aftale om eksponering Betaling/vederlag et element, men ikke altafgørende Løsningen er ofte oplysning! SIDE 27

28 HVAD ER IKKE FORBUDT EFTER 4 Et produkt omtales eller vises, uden at der ikke foreligger en aftale mellem sitet og den pågældende virksomhed Et produkt stilles til rådighed, fx for journalist, forudsat der ikke stilles krav om brug/eksponering En redaktør eller anden ansat på et medie anbefaler/reklamerer for et produkt i forbindelse med markedsføringen af produktet Redaktionelle produktomtale forudsat, at det klart fremgår, at der er tale om en reklame SIDE 28

29 HVAD ER FORBUDT EFTER 4 Aftale med en virksomhed om virksomheds- eller produktomtale mod betaling eller anden ydelse, uden klar og tydelig angivelse af annonce Aftale med en virksomhed, at mediet skal skrive en produktannonce på en sådan måde, at annoncen fremstår som noget redaktionelt Præsentere en artikel for en virksomhed, som kan tænkes at have interesse i artiklen mhp. at få omkostningerne til artiklen helt eller delvist dækket SIDE 29

30 HVORDAN TYDELIGGØRES REKLAME? Klar og tydelig brug af ord som annonce / annoncetillæg / reklame Ordene skal tydeligt fremgå af hver site/hovedsitet. Brug af fremmedord som advertorial eller promotion er ikke tilstrækkeligt Brug af lyd eller anden typografi er normalt heller ikke i sig selv tilstrækkeligt til at vise, at der er tale om en annonce. Er det tilstrækkeligt med klar og tydelig brug af ord, som viser, at artiklen er et samarbejde med en erhvervsdrivende? Fx: Sponsoreret af / I samarbejde med [virksomhedens navn] Sund mad i samarbejde med [produktnavn] eller Gode opskrifter fra [virksomhedens navn], [virksomhedens navn] præsenterer, [virksomhedens navn] anbefaler? Berlingske dommen SIDE 30

31 SKJULT REKLAME - HVEM HAR ANSVARET? Ansvaret for overholdelse af 4 påhviler den, der er ansvarlig for markedsføringen. Dvs. annoncøren Men mediet kan ifølge lovforarbejderne ifalde et medvirkensansvar: Fx hvis mediet selv har medvirket til at skjule reklamebudskabet Fx hvis mediet er initiativtageren til markedsføringen Radiostation, som ikke er bekendt med, at en sang indeholder reklamebudskaber ved at spille sangen. Biografejer [har ikke] en pligt til af egen drift at undersøge, om film indeholder reklamebudskaber Men enhver ved, at James Bond-film er fyldt med product placement? SIDE 31

32 SPØRGSMÅL? SUNDKROGSGADE 5, DK-2100 KØBENHAVN Ø CVR. NR: DK