Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Transkript

1 Lindvig Enok Juul Osmundsen Side Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om et besøg fra Gud. Det er julens glade budskab, at Gud besøgte sin verden. Når man læser de forskellige beretninger knytte til Jesu fødsel, som evangeliet fortæller, opdager vi en række af historier om besøg. Underlige besøg, besøg som sætter en ny historie i gang. Julens budskab og fortælling handler om Gud der rækker ud mod sit menneske, for at besøge det og favne det ind i sit nærvær. Det begyndte med englen Gabriel der kom på besøg hos Maria i Nazareth. Dagen begyndte helt almindeligt for Maria og hun havde været afsted med vandkrukken for at hente vand. De andre i huset er gået til dagens arbejde, og Maria skal i gang med at bage brød. da hun sætter vandkrukken på sin plads oplyses huset pludseligt af et lys, og Maria får et chok. En hilsen lyder, Maria mister stemmen og står forvirret, ved ikke hvad der sker. Der får hun beskeden at hun skal blive med barn og føde Guds søn. Guds skaberånd skal ånde på hende, og underet skal ske. Maria afviser ikke ordet og underet, men tager imod ordet og underet. Den dag som begyndte helt almindeligt blev i et øjeblik forvandlet til en underlig dag, som for altid forandre hendes liv. Når vi får uventet besøg, så kan vi åbne døren og byde indenfor, eller vi kan skeptisk stille os i døren og spærre for besøg, og afvise gæsten. Side 1 af 6

2 Lindvig Enok Juul Osmundsen Side Maria tog imod ordet og underet. Kendte hun konsekvenserne af dette besøg? En kvinde ved ikke hvad det er at blive mor, før hun bliver det. Der er så meget i livet vi ikke kan vide på forhånd, vi kan høre andre fortælle, vi kan bære et ønske og en drøm om det, men hvad hverdagen i det er, ved ingen på forhånd. Der er noget man skal tage i mod og overgive sig til. Og ingen kan vel forklare underet, at Maria skal være mor og bære Guds søn ind i verden. Vi kalder det for inkarnationens under. Her hjælper biologien os ikke, har hjælper det kemisk mekaniske os ikke, selve livets tilblivelse er et under. Og størst er det at Guds søn blev et menneske, en Adam. Sådan kalder Bibelsen det første menneske, Gud skabte. Og Bibelen kalder Jesus, den anden Adam. Et menneske som den første Adam, skabt ved Guds Ånd. Skabelsens ord var disse: Gud puste sin ånde ind i den af jord formede krop, og Adam blev et levende menneske. Englen Gabriels ord var disse: Helligånden skal kommer over dig og den højestes kraft skal overskygge dig. Gud åndede på jordens støv og Adam blev til. Gud åndede på Maria, og Maria undfangede sin søn ved Helligåndens kraft. Ordet blev kød og tog bolig i blandt os, er evangelistens Johannes måde at sige det på. Og salmen vi sang det før siger det i disse ord: Kristus fra de høje himle, Kristus, Gud i evighed! Hjertet bæver, vi må svimle: Gud til os på jord steg ned. Skaberen som os sig klæder, engle nu med os sig glæder. Skaberen som os sig klæder, Gud blev menneske, i mennesket Jesus Kristus. Det er julens under, som vi kan overgive os til med hjertes tro. Forstanden og fornuften kan godt være med her, for selv det mest forstandige menneske, sanser at der i livets mysterium er Side 2 af 6

3 Lindvig Enok Juul Osmundsen Side mere end vi kan rationelt forklare. Og det er menneskets adelsmærke som åndeligt væsen, at det kan sanse mere end det kan forklare. Og der stod Maria efter englens besøg, og husets dunkelhed var vendt tilbage, hun stod med en tro og et under hun ikke ville kunne forklare noget menneske. Som kun kunne siges til nogen, som troede på underets mulighed. En af konsekvenserne for Maria var at forlovelsen med Josef blev truet. Evangeliet fortæller at Gud også tænker på en far. Midt i centrum af evangeliet, hvor det er en kvinde ved navn Maria, der er hovedpersonen, så rækker Gud også sin hånd til manden, til Josef. Det er det næste besøg evangeliet fortæller om i julens historie. For da Josef fik at vide at Maria var med barn, blev hans tro på Maria truet. Urolig sov han, spekulerede dag og nat, i drømme kom Gabriel til ham, som et besøg fra Gud, med ordet og underet også til Josef. Josef lod ordet i drømmen bære hans tro, og i tro tog han Maria til sig. Sammen bar de to underet og hemmeligheden. De to, Maria og Josef, lukkede døren op for Gud, og bød Gud ind i deres liv, og ind i menneskenes verden. Gud vej til alle går gennem den ene. Sådan er Guds vej til mennesker underlig. Fortællingen om Jesu fødsel, er også fortællingen om Guds vej til det enkelte menneske og om Guds vej til alle mennesker. Det er også fortællingen om troens vej til menneskehjerter. Gud kommer altid til den enkelte, hvad enten man sidder på kirkebænk, eller i egen stue, eller går midt i sit arbejde. Et ord fra Gud kan pludselig besøge menneskers tanker, og underet kan ske, at man lukker op for det. Guds ånd kan underligt puste liv i troen, og skabe tilliden til Gud. Side 3 af 6

4 Lindvig Enok Juul Osmundsen Side Maria og Josef bar sammen på hemmeligheden. Men barnet skulle fødes for hele verden, og Kejseren i Rom anede ikke, at han blev den almægtiges redskab til det. Befalingen udgik fra Romerrigets kejser, at alle i hans rige, og derfor også i Israel, skulle tælles. Derfor måtte Josef og Maria rejse til byen Betlehem, hvor Josefs slægt kom fra. Josef og Maria besøger slægtens hjemstavn, for barnet skal fødes midt i slægten, og midt i folket, og midt i Guds løfter. Når vi læser evangeliets fortælling og lægger mærke til det som sker, opdager vi at Gud rækker hånd midt ind i menneskers hverdag. Gud forbinder sig med mennesket, som det er af kød og blod, og vedkender sig mennesket midt i det liv som er vores. Guds besøg i verden er midt i menneskets historie. Dermed er Gud ikke en fremmed som pludselig og ukendt kommer til vores dør, men skaberens selv, og ham historien har fortalt om, og profetierne har lovet skulle komme. Gud er menneskelig, kan vi sige, med ordets dobbelt betydning. Guds besøg i Betlehem er at Gud vedkender sig menneskelivet, som det er, og Gud vedkender sig mennesket som det er i sin historie. Gud til os på jord ned steg. Stedet Betlehem er centrum i jødernes historie. Og er det på den særlige måde, at stedet er lille. Det er det mindste sted. Profeten Mika har dette ord om Betlehem: Du, Betlehem, Efrata, du er lille blandt Judas slægter. Fra dig skal der udgå én, som skal være hersker i Israel; hans udspring er i fortiden, i ældgamle dage. Gud har det underlige, at når Gud besøger mennesket, så besøger han de mindste, for at ingen skal være undtaget. Ved Jesu besøg blev Betlehem den største, for altid knyttet til Messias fødsel. Side 4 af 6

5 Lindvig Enok Juul Osmundsen Side Maria og Josefs besøg i Betlehem og Jesu fødsel i Betlehem, er for at Guds søn skal fødes midt i slægten, eller for at sige det på en anden måde: midt i familiens skød. Som om Gud vil sige det til os: Min søn, er jeres barn. Gud og menneske er nu for altid forbundet i et skæbnefællesskab. Da barnet er født, og Maria har svøbt ham og lagt ham i krybben, fortæller evangeliet videre, at engle besøgte hyrderne på marken, og fortalte dem den gode nyhed. Der var en som fortalte om sit forhold til Gud, og fortalte blandt andet, at hun og hendes mand havde været på Grønland, og at manden, som var præst, besøgte de forskellige små udsteder på Grønland. Døbte deres børn, holdt gudstjeneste, og gav dem nadveren. Der var længe i mellem at han kom det samme sted to gange. Hvad betød disse små besøg? Hun fortalte at de få mennesker på disse udsteder, var meget taknemmelige for disse besøg, og de havde sagt det sådan: Når du kommer er vi ikke alene. Og hun brugte så dette udtryk om troen på Gud. Så ved jeg at jeg er ikke alene hjemme! Et barn kan være alene hjemme, og føle sig utryg. Det sætter sig og gør ikke så meget andet end at vente, spiller måske computer. Men straks far eller mor kommer hjem, så går det i gang med et eller andet, og løber måske ud for at lege. Besøg gør at jeg ikke er alene hjemme. Julens budskab til os er om besøg fra Gud, så ingen skal føle sig alene hjemme. Hyrderne fik dette besøg, kort som et øjeblik, men stort i betydning. Et glimt af en åben himmel over dem midt i nattemørket og røglugten fra bålet. Bundet af ansvaret for dyrene som de skulle beskytte mod øjnene i natten. Side 5 af 6

6 Lindvig Enok Juul Osmundsen Side Hyrderne fik et besøg af Gud, med den store nyhed til slægten. I dag er der født jer en frelser, i Davids by, han er Kristus, Herren. Midt i livet et besøg, som gav dem den følelse med sig siden, jeg er aldrig alene hjemme. Denne nat blev et lyshav i tiden, den har lyst gennem slægterne siden, dengang Gud selv blev menneskets lys. Amen. Side 6 af 6