PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune Kastanjehuset Mørke. Formål:

Transkript

1 PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune Kastanjehuset Mørke. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som resultat deraf, blev der efterfølgende iværksat et større udviklingsprojekt, for at styrke den faglige indsats i arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Alle institutioner har deltaget i projektet og det opfølgende tilsyn har til formål at sikre, om den nye viden er blevet implementeret og om alle institutioner nu arbejder med de lovpligtige pædagogiske læreplaner. 1

2 Den tilsynsførendes opgaver. Før tilsynsmødet. Den tilsynsførende har orienteret sig omkring institutionen via: Dagtilbuddets hjemmeside. Institutionens udviklingspunkter fra sidste tilsyn. Den indsendte statusrapport fra institutionen. Besøgt institutionen. Institutionernes forberedelse før det opfølgende pædagogiske tilsyn. Afrapportering med indhold, som beskrives i tilsendte skema. VIGTIGT. Skemaet sendes elektronisk på mail til den tilsynsførende mindst 10 dage før tilsynsmødet. Mail: ml-consult@lite.dk Det opfølgende pædagogiske tilsynsmøde. Mødet afholdes i institution med en varighed af 2 timer. Tilsynsførende er mødeleder. Efter tilsynsmødet fremsender den tilsynsførende tilsynsrapporten. Deltagere på tilsynsmødet. Det anbefales, at institutionen repræsenteres bredt på opfølgningsmødet. Det giver mulighed for at skabe en spændende dialog og sammen sætte fremtidige pejlemærker for institutionens udvikling. Leder af institutionen (ved Landsby model deltager både skoleleder og pædagogisk leder) 1 repræsentant fra bestyrelse 2 repræsentanter fra pædagoggruppen 1 repræsentant fra medhjælpergruppen 2

3 RAPPORT. Institution: Børnehuset Kastanjehuset. Institutions type: Børnehave. Adresse: Parkvej 19, 8544 Mørke Hjemmeside: Telefon: Leder: Helle Tarp Madsen Lovgrundlag: 0-6 års institution, Dagtilbudsloven. Antal pladser: 65 Dato for tilsynsbesøg: Dato for tilsynsmøde: Tilstede ved mødet: Helle Tarp Institutionsleder, Thomas Hedegaard Sørensen Souschef/pædagog, Anette Høgh Pædagog og Louise Gundersen Bestyrelsesrepræsentant. Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent Merete Lorentsen 3

4 Institutionen har udarbejdet: Profil for pædagogisk praksis: X Værdigrundlag: X Samlet evaluering af indsatser i 2013: Udarbejdet Års hjul: Bruger hjulet til inspiration Arbejder med læringshjulet: X Har en beskrevet læringsforståelse: X Mål og handleplaner for 2014: Udarbejdes løbende Fokus på inklusion og læringsmiljø: X er under udarbejdelse Opdateret Læreplan for Børnehavegruppe: Er under revidering Opdateret Læreplan på hjemmesiden: Den er aktiv, men mangler opdatering Tilsynsrapporter: X Informativ og opdateret hjemmeside: Kunne være mere informerende, især om den pædagogiske praksis Deltaget i Rotation: X Indsatsområder: Institutionens udviklingspunkter som fremkom ved sidste tilsyn var: Evaluering - 9.stk 2. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages 8.stk 5. Børns medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati, 7 stk Hvordan har institutionen arbejdet med deres udviklingspunkter? Indgår i besvarelserne under de andre pkt. 2. Hvad er Status på jeres overordnede arbejde med læreplanerne? Børnehaven er i gang med at revidere deres læreplaner og skal arbejde videre med dem på Pædagogisk weekend i april Børnehaven anvender en læreplansmodel, som de kalder Fra læreplan til praksis, som er udgangspunkt for deres detailplanlægning, af de forskellige temaer. Modellen indeholder præciseret lærings mål, metodik, aktivitetsindhold og evaluering. Modellen er bl.a. brugt i læreplanstemaet: Krop og bevægelse med overskriften Se hvad jeg kan, som blev afviklet i ugerne I forløbet er indlagt løbende evalueringer, ved hjælp af evalueringsspørgsmål til medarbejderne og hvor der er fokus på at sikre børneperspektivet og fællesskabet i aktiviteterne. 3. Hvilken ny viden og erfaringer har I fået med læreplansarbejdet? Medarbejderne har oplevet en del Aha'er i forhold til egen praksis, bl.a. har brugen af logbog styrket medarbejdernes fokus og selvreflektion. Hver medarbejder har egen ipad og bruger den dagligt til notater og evalueringer. Ved brug af målrettede Iagttagelser, inspiration fra læringshjulet og ved brug af video, 4

5 oplever medarbejderne, at de har fået et skærpet fokus på Hvad er det, vi vil se efter?. Den mere analyserende tilgang har øget medarbejdernes viden og resulteret i, at de anvender flere differentierede metoder i deres arbejde. Institutionen har fået bekræftet bl.a. ved deltagelse i rotationsprojektet, at de har en meget struktureret tilgang til deres arbejdsopgaver. Hverdagen er godt tilrettelagt, målet for det pædagogiske arbejde er tydeligt og personalet oplever, at de derved også udnytter deres ressourcer optimalt. I forbindelse med ophold i FDF huset med førskolegruppen, har personalet i forhold til de fysiske rammer været udfordret i, at skulle genskabe et pædagogiske indhold til børnegruppens behov og til de nye muligheder, der var i spejderhytten og udearealet. Opholdet har givet personalet nye erfaringer i forhold til børnenes selvbestemmelse, som har resulteret i en friere struktur og en øget impulsivitet i hverdagen. Erfaringer som medarbejderne gerne vil have overført til udvikling af pædagogikken i Kastanjehuset. 4. Hvilke Pædagogiske Læreplans mål har I valgt at arbejdet med og hvorfor? Herunder også valg af metoder/aktiviteter mv.. Institutionen har valgt Læreplanstemaet Kultur og kulturelle udtryksformer, Sproglig udvikling og Natur og naturfænomener. De har valgt, at de bl.a. ville arbejde med eventyr, hvori andre temaer bliver indarbejdet. Temaerne planlægges overordnede og detailplanlægningen udføres løbende ved brug af en Læreplansmodel, som indeholder punkterne: Mål, metoder, aktiviteter og evaluering. Derfor er der indtil videre kun beskrevet et temaforløb, som er Fastelavn. Her arbejdes der med udklædning, sminke, teater samt et kreativt værksted. På den kommende Pædagogiske dag besluttes de overordnede mål på de 6 læreplanstemaer. På efterfølgende personalemøder, fremlægges de mere præciserede mål, som et udvalg har arbejdet med. 5. Hvilke evalueringsmetoder/redskaber er anvendt og hvilken ny viden og erfaringer har I fået? Institutionen evaluerer løbende, altid formativt og efter et temaforløb. Derudover beskrives under hver temaplanlægning, hvordan yderligere evaluering skal foregå. Der er i det forløbne år stillet krav om, at den enkelte pædagog laver mål for et delforløb og skal anvende logbøger til daglige notater/observationer. Et eksempel kunne være omkring temaet: Krop og bevægelse. Alle der havde ansvar for en bevægelsesgruppe opsatte mål for deres aktivitet og skrev daglige refleksioner og iagttagelser fra forløbet i logbøger. Eks. Rotation - individuel refleksion. Institutionen havde 2 pædagoger i rotation, som inden forløbet definerede egne og fælles mål for rotationen. I rotationsforløbet blev der skrevet logbøger samt udfyldt refleksionsskemaer til evalueringen. I hverdagen anvender pædagogerne ipad`s som redskab til deres dokumentation, hvilket betyder, at de skriver i deres logbog, tager video og fotos og anvender individuelle refleksionsskemaer. Logbøgerne på ipaden opleves som et super godt redskab, som skærper den enkelte medarbejders bevidsthed på egen rolle og pædagogiske praksis. 5

6 6. Dokumentationer (dataindsamlingerne) hvad fortæller de Jer? Personalet oplever, at de tydeligere har fået øje for barnets perspektiv og deres fokus er blevet skærpet, hvilket har øget den pædagogiske kvalitet og grundlaget for viden deling og sparring. Samtidig opleves også en skærpet opmærksomhed på, hvad der udvælges at dokumentere. Medarbejderne har stillet sig selv, det spørgsmål Er det udelukkende temaer vi evaluerer og dokumenterer eller husker vi også at sætte ord på alt det, der foregår dagen igennem? Set fra et forældreperspektiv kan det godt se ud som om, det kun er, når der arbejdes med temaer, der dokumenteres fordi det er det, vi mest synligt dokumenterer. Personalet er optaget af, hvordan de kan optimere informationerne til forældrene på opslagstavlen, så det giver mening i forhold til forældrenes samtale med børnene om dagens oplevelser og aktiviteter. 7. Børn med særlige behov hvordan er der arbejdet med inklusion? Institutionen oplever, at de har gode erfaringer med inklusion bl.a. på grund af medarbejderne analytiske tilgang. I forarbejdet gøres der bl.a. brug af sociogrammer og ved målrettet at sætte børn i legegrupper, tager børneperspektivet, anvende ICDP og tage udgangspunkt i børnenes individuelle behov samt sikre en god forberedelse for de børn, som har det behov. Institutionen har god faglig viden og bruger den flittigt i det tværfaglige netværk, ved netværksmøder, konsultative møder, ICDP- forløb og sparring. Der er et tæt samarbejde med det speciale pædagogiske team omkring faglig sparring og ved brug af ICDP. I forhold til inklusion oplever personalet, at de udfordres konstant på ressourcedelen, når en særlig opgave skal løses. Dilemmaerne opstår, når personalet har viden om, hvad der er behov for af indsats til at sikre barnets udvikling, læring og trivsel og så efterfølgende må konstatere, at ressourcerne er utilstrækkelige til en optimal indsats. Personalet oplever, at det skaber frustration og kan godt føle sig utilstrækkelige. Derfor er det væsentligt, at der bruges tid på at gennemarbejde opgavernes indhold og omfang og derudfra fagligt prioritere, hvordan opgaverne løses med de ressourcer, der er til rådighed, så de alligevel gør en forskel for barnet. 8. Hvordan har I arbejdet med Børnemiljøet, herunder børns medbestemmelse set i et børneperspektiv? Underbyg med et par eksempler. Overordnet har medarbejderne søgt at skabe rammer for, at der er mange forskellige legerum med forskellige læringsmiljøer. Læringsmiljøer med forskellige udfordringer, hvor barnets i udbredt grad selv vælger egen aktivitet og hvem de vil lege med, så der er selvforvaltning en stor del af dagen. Dette lagt ind i en dagsstruktur med faste planlagte aktiviteter og med en daglig samling i grupperne. Der er øje for, at der her f.eks. skal arbejdes med børnenes medbestemmelse og at barneperspektivet skal inddrages mere i samlingens indhold. Institutionen viser anerkendelse af børnenes produkter ved at udstille dem i institutionen og der er synlige spor af børnenes produkter og processer. Medarbejderne nævner, at de gør sig overvejelser om, hvordan de kan give mere plads til børnenes egne kreative udfoldelser og derved blive bedre til at følge børnenes initiativer. I FDF huset har erfaringer vist, at mulighederne udnyttes anderledes. Børnene som her er de ældste, har fået flere udviklingstilpassede muligheder for flere valg. Erfaringer som ønskes drøftet og implementeret, når personalet er tilbage i børnehaven. 6

7 9. Hvilke demokratiske processer indgår børnene i? Underbyg med et par eksempler. I forhold til samlingens indhold, inddrages enkelte børn i indholdet ud fra barnets behov for forberedelse. Der er i samlingen stor opmærksom på, at de små børns signaler opfanges og inddrages. Efter samlingerne giver personalet feedback til hinanden, så der løbende sker justeringer på indhold, afvikling og metodik. I andre mere voksenstyrede aktiviteter eks. under et tema, er der opmærksomhed på at tage børnenes perspektiv og anerkende børnenes ideer/forslag/impulser i forberedelsesfasen. Personalet nævner selv, at de er meget strukturerede og et udviklingspunkt kunne være, at der blev åbnet op for, at børnene selv bestemte, hvornår de f.eks. ville på legepladsen. 10. Hvordan sikrer I medarbejdernes kompetenceudvikling, så der skabes ligevægt mellem de faglige udfordringer og medarbejdernes faglighed? Institutionen afholder årligt en Pædagogisk -weekend og har deltaget i projektet Pust liv i læreplanen. Der afholdes fælles kurser og der er fokus på medarbejdernes kompetencer, når der afvikles MUS (medarbejderudviklingssamtaler). Der er et ønske om, at få medarbejdere uddannet i ICDP. Generelt oplever personalet, at de får det bedste udbytte, når kurser eller oplæg gives i den samlede gruppe, så der skabes fælles viden. 11. Giv et par eksempler på hvordan i konkret inddrager forældrene omkring barnets trivsel, udvikling og læring? Institutionen afholder fastlagte forældresamtaler men bruger også ad hoc møder, hvis en af parterne ønsker det. Det er ofte i forbindelse med et barns ændret adfærd, mistrivsel osv.. Der er en dialogisk tilgang til det fælles samarbejde, som vægtes højt. På det årlige forældremøde er der altid tilbud om workshops med forskellige relevante temaer, hvor også bestyrelsen kommer med input. Det pædagogiske personale har ansvaret for indholdet og giver ofte faglige oplæg og tager styringen af aftenens proces. Erfaringerne viser, at disse workshops ofte har efterveer. Sidst blev der drøftet Hvor meget kan et barn kapere udover arbejdsdagen i børnehaven? og om Den gode barnehverdag. Hvordan skaber vi balance mellem barnets tid i institution, samvær med forældre og barnets fritidsaktiviteter? Flere forældre fik øjnene op for, at børn har behov for at blive hentet tidligere, få en pause derhjemme inden de f.eks. skulle til dans, gymnastik eller andet. Andre tog konsekvenserne og fravalgte sene svømmeaftener. I samarbejdet omkring barnets trivsel anvender institutionen alle de TF (tværfaglige)møder, som de kan, da både personale og forældre oplever dem som et konstruktivt forum og en positiv oplevelse. 7

8 12. Andre områder/indsatser I har lyst til at nævne på tilsynsmødet? Der er planlagt en ny institution i Mørke og alle er meget spændte på den kommende proces. Konsulentens konklusion: Kastanjehuset er en børnehave, hvor der arbejdes systematisk omkring planlægning og udvikling af børnenes læring. Der er et fokus på evaluering og et ønske om at arbejde mere med børnenes medbestemmelse i et børneperspektiv. Personalet er engageret i fagligt at opkvalificere egne kompetencer og har øje for at pædagogikken udvikles, så de imødekommer børnegruppens trivsel og læring. 8