Pro. Haydns Trompetkoncert. Dirigent: Thomas Dausgaard Solist: Tine Thing Helseth. DR SymfoniOrkestret. Torsdag 16. december kl. 19.

Transkript

1 10 11 Koncerthuset Klassisk Sæson Torsdag 16. december kl Haydns Trompetkoncert DR SymfoniOrkestret Dirigent: Thomas Dausgaard Solist: Tine Thing Helseth Pro

2 Program Koncerthuset 2008/ /11 2 TORSDAGSKONCERT Torsdag 16. december 2010 kl Koncerthuset, Koncertsalen DR SymfoniOrkestret Dirigent: Thomas Dausgaard Solist: Tine Thing Helseth Koncertmester: Christina Åstrand Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 og genudsendes: 17. december kl. 16 (DR Klassisk) 19. december kl. 9 (DR Klassisk) 19. december kl. 13 (P2) Der er koncertintroduktion kl i Koncertsalen med P2-værten Esben Tange, der fortæller om koncertens program og interviewer medvirkende fra koncerten Pelle Gudmundsen-Holmgreen (f. 1932) Incontri, for orkester (2010) DR Bestilling, uropførelse Varighed: ca. 14 Joseph Haydn ( ) Trompetkoncert Es-dur, Hob. VII e, 1 (1796) I. Allegro II. Andante III. Allegro Varighed: ca. 14 Pause: ca Peter Tjajkovskij ( ) Symfoni nr. 4, f-mol op. 36 ( ) I. Andante sostenuto Moderato con anima Moderato assai, quasi Andante Allegro vivo II. Andantino in modo di canzona III. Scherzo: Pizzicato ostinato Allegro IV. Finale: Allegro con fuoco Varighed: ca. 44 Redaktion: Nicolai Michelsen Korrektur: Magna Blanke Tryk: Team Rapo Design: E-types A/S Layout: Lotte Ring Kvist Producent: Curt Kollavik Jensen Producer: Bernhard Güttler Teknik: Jan Oldrup Regissør: Jakob Helmer Mørck

3 Værker Koncerthuset 2010/11 3 Pelle Gudmundsen-Holmgreen er blandt Nordens førende komponister fra det sidste halve århundrede. Han er en unik stemme fra generationen født i mellemkrigstiden og har et uvurderligt særkende: Han står aldrig stille. Gudmundsen-Holmgreen: Incontri Af Jens Cornelius Faktisk har Pelle Gudmundsen-Holmgreens værker fra de seneste år været blandt hans mest vitale. Det er især de groteske og absurde udtryk i Gudmundsen-Holmgreens musik, der vækker opsigt. Skævheden hænger mærkeligt nok sammen med en meget kontrolleret kompositionsteknik. Pelle Gudmundsen-Holmgreen holder nemlig meget af at forenkle og indskrænke materialet for at gøre pointerne desto stærkere. Det nyeste orkesterværk fra hans hånd hedder Incontri (Møder) og er skrevet specifikt til at indlede en koncert. Jeg ville gerne lave et værk, der var imødekommende uden at være indsmigrende, fortæller Pelle Gudmundsen-Holmgreen til bladet KLASSISK. Min musik kan ellers godt være provokerende, men jeg havde intet ønske om at slå folk ned fra starten af koncerten. Det seneste stykke af Pelle Gudmundsen-Holmgreen, som DR SymfoniOrkestret har uropført, er klaverkoncerten "Plateaux pour Orchestre". Et værk, der på herlig ukonventionel vis afslører, hvor originalt Gudmundsen-Holmgreen tænker, skrev det førende musikmagasin Gramophone om den efterfølgende cd-indspilning. I Incontri lader han orkestrets hovedgrupper af instrumenter blæsere, strygere og slagtøj fastholde deres særlige præg hele tiden, også når instrumentgrupperne mødes. Jeg har altid været optaget af stemmernes mangfoldighed. At instrumenterne har hver deres måde at sige tingene på. Ligesom i naturen, hvor gøgen, kronhjorten og bladene, der rasler, også har hver deres lyd. De kan kombineres på alle mulige måder, men gøgen begynder aldrig nogensinde at imitere kronhjorten, og man har aldrig hørt dem synge unisont, forklarer komponisten til KLASSISK. I værket spilles de forskellige instrumentgrupper ud mod hinanden, så forløbet kommer til at minde om det, man i barokken kaldte en concerto grosso. En sådan har jeg skrevet før, forklarer Pelle Gudmundsen-Holmgreen, og ved den lejlighed kaldte jeg udtryksformen for junglebarok, da det momentvis gik ret vildt til. Det kommer det også til i Incontri efterhånden.

4 Værker Koncerthuset 2010/11 4 Haydn: Trompetkoncert Af Jens Cornelius Kvikke opfindere og geniale håndværkere har haft stor indflydelse på musikken gennem tiderne. Uden dem spillede vi stadig på træstammer og sten. Hvis ikke 1700-tallet havde været så banebrydende en tid, ville en trompet stadig bare være et langt messingrør. Men i 1790 erne havde trompetisten Anton Weidinger fået nok. Han var træt af, at trompeten var så primitivt et instrument. Faktisk havde det ikke ændret sig siden middelalderen, og derfor kunne man på en gammeldags trompet kun spille et begrænset udvalg af toner. I slutningen af 1700-tallet var trompeten ved at gå af mode, fordi den ikke kunne bruges til ret meget i den ny tids elegante og melodiske musik. Men så fandt Anton Weidinger på at bygge klapper på trompeten. Klapperne dækkede over 'fingerhuller' i røret, så trompeten kunne spille almindelige skalaer ligesom fx en fløjte eller en klarinet. Mekanismen gjorde det også muligt at bevæge sig hurtigere og mere smidigt rundt i musikken. På en gammeldags naturtrompet måtte alle toner frembringes alene ved hjælp af læberne. Det ændrede sig med ét, da den moderne trompet blev opfundet. Haydns Trompetkoncert demonstrerer alle instrumentets nye muligheder. Det var et historisk sammentræf, at Haydn, tidens største komponist, boede i Wien og var en god ven af Anton Weidinger. Og det var også et held, at opfindelsen skete, da Haydn var på højden af sin karriere. Derfor blev Haydns Trompetkoncert, skrevet til Weidinger i 1796, et perfekt stykke musik. Den afrunder den wienerklassiske periode med fuldstændig afklaring. Det blev faktisk Haydns allersidste orkesterværk. Allerede 20 sekunder efter solistens entré spiller trompeten en nedadgående kromatisk figur, der må have været et chok for lytterne på Haydns tid. Rent trylleri! Og koncerten fortsætter med at veksle mellem de traditionelle trompetfigurer og nye umulige vendinger og tonearter. På en lun og vittig måde udstiller Haydn brydningen mellem trompetens fortid og fremtid. I den langsomme sats sætter han demonstrativt trompeten, dette bralrende militærinstrument, til at synge så smukt som en violin. En revolutionerende sats. Trompeten var blevet et instrument, der kunne det hele. I 1813 blev Weidingers klaptrompet dog selv overhalet af udviklingen. Man opfandt de ventiler, der bruges på trompeter i dag. Det gav instrumentet en flottere tone og gjorde det nemmere at spille rent, så da Weidinger døde, var hans smarte klaptrompet lige så forhistorisk, som naturtrompeten havde været det få årtier tidligere.

5 Værker Koncerthuset 2010/11 5 Tjajkovskij: Symfoni nr. 4 Af Jens Cornelius I denne sæson spiller DR SymfoniOrkestret og chefdirigent Thomas Dausgaard de tre sidste Tjajkovskij-symfonier. Du vil i løbet af sæsonen kunne finde opførelserne som fri download på P2 s hjemmeside, hvor man også på mange andre måder kan fordybe sig i den udødelige Tjajkovskij. Se nærmere på På trods af de ydre glæder i musikken udspringer 4. Symfoni af spændingen mellem Tjajkovskijs private og officielle liv. Symfonien er fra Tjajkovskijs rædselsår 1877, hvor han følte et ubærligt pres på sin hemmelige identitet som homoseksuel. Det førte til et nervesammenbrud og et selvmordsforsøg. Efter skandalen rejste Tjajkovskij til Italien for at komme sig. Jeg er helt fordybet i symfonien. Aldrig før har et orkesterværk kostet mig så store anstrengelser, men på den anden side har jeg heller aldrig følt så stærkt for nogen af mine værker, skrev han til sin mæcen, Madame von Meck. På opfordring fra sin velgører skrev han en detaljeret redegørelse for handlingen i symfonien Skæbnen er uundgåelig, skrev Tjajkovskij. Man kan aldrig undslippe den. Skæbnen har sit eget tema i symfonien, som Tjajkovskij får det maksimale ud af. I symfoniens allerførste takter hører man messingblæserne spille skæbnemotivet. Fra starten bliver man her advaret om en magt, der er for vældig til, at man kan undslippe den. Flere gange i satsen retter musikken sig op, rank og sejrssikker, men hver gang vender skæbnemotivet tilbage. Det er en af Tjajkovskijs mest dramatiske satser overhovedet. 2. sats er eftertænksom og reflekterer over gamle minder, både triste og glædelige. En landlig, barnlig nostalgi gør satsen mindst lige så bitter som sød. 3. sats er tankeflugten, en række billeder, der farer hastigt forbi uden at samle sig. Tjajkovskij lader meget opfindsomt strygerne spille uden bue i hele satsen, og den hektiske knipsen er et originalt udtryk for rastløshed og usammenhængende iver. I sidste sats beskriver Tjajkovskij, hvordan glæden må og skal tilbageerobres. Satsen er bygget over en russisk folkemelodi, som Tjajkovskij folder ud med stort teatralsk talent. Alene ouverturen, der indleder satsen før temaet går i gang, er en af symfoniens flotteste passager. Sig ikke, at alt i verden er trist! Enkle, men stærke glæder findes. Livet er alt i alt tåleligt, var Tjajkovskijs egen beskrivelse af denne vilje til livet der trodser, at skæbnemotivet også her i finalen tvinger sig ind.

6 Dirigent Koncerthuset 2010/11 6 Dirigent Thomas Dausgaard Thomas Dausgaard er i gang med sin sidste sæson som chefdirigent for DR SymfoniOrkestret. Det er en post, han har haft siden Med sin både dynamiske og analytiske stil har han udviklet DR SymfoniOrkestret og skabt international opmærksomhed med turneer og cd-indspilninger. Kernen i Thomas Dausgaards arbejde med orkestret er dog selvfølgelig koncerterne i Danmark, både de traditionsrige Torsdagskoncerter og de nye Metrokoncerter. Denne sommer har Thomas Dausgaard dirigeret to koncerter ved de engelske Promenadekoncerter i Royal Albert Hall: En med DR SymfoniOrkestret og en med Det svenske Kammerorkester. Thomas Dausgaard er også chefdirigent for et andet orkester, nemlig Det svenske Kammerorkester. Det regnes for et af Europas bedste kammerorkestre og giver nogle af tidens mest interessante opførelser af ikke mindst wienerklassisk musik. Mange af verdens førende orkestre ønsker at give koncerter sammen med Thomas Dausgaard. Han arbejder regelmæssigt sammen med Gewandhaus Orkestret, Toronto Symfonikerne, Wiener Symfonikerne og Skt. Petersborg Filharmonikerne. Desuden har Thomas Dausgaard optrådt med store orkestre i USA, bl.a. Los Angeles Filharmonikerne, Boston Symfonikerne, og i denne sæson skal han for første gang dirigere Cleveland Orkestret. Thomas Dausgaards diskografi er efterhånden nået op over 50 cd er. Ud over internationale standardværker af Beethoven, Brahms og Sibelius har han indspillet en fornem række cd er med nordisk og dansk musik Hans dvd/cd med Langgaards kirkeopera Antikrist har vakt sensation, og senest har hans og DR SymfoniOrkestrets indspilning af Per Nørgårds symfonier nr. 3 og 7 demonstreret verdensklasseniveau.

7 Solist Koncerthuset 2010/11 7 Solist Tine Ting Helseth Den unge norske trompetist Tine Thing Helseth er en af verdens bedste på sit instrument. Med en fuldstændig suveræn kontrol fejer hun alle tekniske problemer til side. Det overskud kan høres på hendes smukke klang og frasering. Tine Thing Helseth er uddannet i Oslo. Hun begyndte at spille trompet, da hun var bare syv år og var endnu kun teenager, da hun begyndt at vinde internationale solistkonkurrencer. Hendes store gennembrud kom i 2006, da hun vandt 2. præmien i den tv-transmitterede EBU Konkurrence for unge solister. Koncerten i aften er Tine Thing Helseths første optræden med DR SymfoniOrkestret. Men det bliver ikke den sidste det ligger allerede fast! Efterhånden har hun spillet med mange ef Europas bedste kammer- og symfoniorkestre, bl.a. Wiener Symfonikerne, Zürich Kammerorkester og Oslo Filharmonikerne. En særlig hæder var det, da hun blev inviteret til at optræde ved Nobelprisfesten i Hendes koncertkalender er fuldstændig pakket med engagementer og turneer, senest en Tysklandsturné med Trondhjemsolisterne. Tine Thing tager sig også af et helt specielt ensemble, hun selv har stiftet: Brassbandet tenthing, der består af ti unge kvindelige messingblæsere! Indtil videre har Tine Thing Helseth indspillet to cd er, bl.a. med Haydns Trompetkoncert. Hendes jule-cd modtog i 2009 en guldplade bare tre uger efter, at den var udgivet. Og på Youtube.com er hendes video med finalen fra Haydns Trompetkoncert indtil videre set mere end halvanden million gange

8 DR Musik DR Byen Emil Holms Kanal København C Tlf.: koncerthuset@dr.dk Musikchef Leif Lønsmann Orkesterchef Ole Bækhøj DRs ensemblers virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat FrederiksbergFonden Knud og Dagny Gad Andresens Fond Nordea Danmark er sponsor for Koncerthuset Hvor, hvad og hvordan i Koncerthuset Garderobe Overtøj og større tasker skal af sikkerhedsmæssige hensyn afleveres i garderoben i foyeren. Man kan enten aflevere sit overtøj i en ubemandet garderobe uden betaling, eller man kan for 20 kroner aflevere sit overtøj i en bemandet garderobe. Har man ikke kontanter med, kan man købe en garderobe-bon i baren for 20 kroner. Toiletforhold Der er i alt 58 toiletter i Koncerthuset, herunder 4 handicaptoiletter. I niveau -1 findes toiletterne v. elevatoren ved Studie 4. I niveau +1 findes toiletterne i den nordlige ende af den store foyer. Endvidere findes der toiletter på 3. niveau v. parterre-indgang (mod øst) og på 4. niveau ved Orkester A-indgang til Koncertsalen. Forudbestilling af pausedrink HUSK at du kan springe køen til baren over i pausen - bestil og forudbetal din drink i baren før koncerten. Så venter den på dig i pausen. Pause Pausen varer 30 minutter, og vi ringer ind minutter, før dørene lukker til salen. Til og fra Koncerthuset Du kan læse mere om transport og parkering på dr.dk/koncerthuset/omkoncert-huset/ foerkoncerten. Her kan du også læse mere om tilgængelighed for publikum med nedsatte funktioner.