Skolebestyrelsesmøde torsdag d. 8. december 2016 kl Konferencelokalet på Afd. Asgård, Smålodsvej, Benløse

Transkript

1 Byskovskolen d. 29. november 2016 Skolebestyrelsesmøde torsdag d. 8. december 2016 kl Konferencelokalet på Afd. Asgård, Smålodsvej, Benløse Ordstyrer: Lars Vestergaard Afbud: DAGSORDEN: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser fra ledelsen 3. Meddelelser fra Elevrådet 4. Meddelelser fra formanden Forslag til nyt samarbejde 5. Områdeledelse; Drøftelse af oplæg til høring. Bilag kommer senere. 6. Budget behandling bilag følger 7. Budgetopfølgning. Bilag følger gangen status 9. Status fra Image-udvalget 10. Evaluering af princip for klassedannelse 11. Evaluering af princip for medicin jf. årsplan 12. Evaluering af princip for konfirmationsforberedelse jf. årsplan. 13. Oplæg til værdiregelsæt og anti-mobbestrategi bilag vedlagt 14. Evaluering af socio-økonomisk udmøntningsmodel bilag vedlagt 15. Eventuelt

2 Mødet hævet kl.: Næste møde: 11/ Finn Pilgård Skoleleder Lars Vestergaard Formand Dorte Andersen Konst. daglig leder/souschef Kim Larsen Næstformand Claus Kilde Krath Dennis Clifforth Michael S. Nielsen Anne Aagaard Mortensen Maibrith Egelund Medarbejderrepræsentant Erik Thomsen Medarbejderrepræsentant Ruben Kahn Prætorius Jørgensen B Elevrepræsentant Freja Johansen Kardel A - Elevrepræsentant Simon Holm Berntsen A- Elevrepræsentant Chalermpol Promkoet B Elevrepræsentant

3 Bilag punkt 12 Oplæg til SB om værdiregelsæt og anti-mobbestrategien STOP-MOB for Byskovskolen Faglighed og trivsel går hånd i hånd Det kompetente barn ; På Byskovskolen forventes alle børn, at kunne leve op til et alderssvarende udviklingstrin på det faglige, sociale og personlige område. Alle voksne omkring barnet formulerer klare forventninger til barnets udviklingsmæssige progression, og dermed til den støtte man, som voksen, yder barnet. PÅ BYSKOVSKOLEN; KLOG-SKAB Skal alle blive så dygtige, som de kan, og den enkeltes læringsprogression er fælles ansvar. Respekterer vi de styrker og udfordringer, som den enkelte har. Er der plads til alle - uanset hvad den enkelte kan. Sørger vi for, at alle kan deltage aktivt i undervisningen. Er vi glade, når nogen tør lave fejl, som alle kan lære af. Ønsker vi kontinuerligt at udvikle undervisningen gennem målrettede læringsmål for børn og voksne. HA`DET GODT-SKAB Passer vi på hinanden og følger klassens aftalte regler. Tager vi aktivt afstand fra mobning. Taler vi pænt til hinanden, og tager hensyn til andres meninger. Er alle med i fællesskabet, selv om vi er forskellige. Skal alle være trygge og opleve retfærdighed

4 SAM-SKAB Støtter og hjælper vi altid hinanden Arbejder vi tæt sammen med alle andre på tværs af køn, alder og klasser Anstrenger vi os for, at alle kan være med i samarbejdet Er voksne og børn forberedt, så undervisningen bliver bedst muligt. Vi taler åbent og anerkendende om vores samarbejde, roller og gensidige forventninger. Vi tager ansvar for at løse fælles udfordringer ved at tale positivt, åbent og konstruktivt med hinanden.

5 Gældende fra December 2016 Byskovskolens ANTI-mobbestrategi STOP-MOB Formål Formålet med anti-mobbestrategien er at sikre, at Byskovskolen er et trygt sted, hvor eleverne trives, deltager aktivt i undervisningen og realiserer potentialet. Strategien har til formål at forhindre mobning, og give redskaber til at håndtere mobning, hvor den opstår. Mobning er aldrig alene den enkeltes problem, men er et problem for fælleskabet. Både den mobbede og mobberen er børn i mistrivsel. Anti-mobbestrategien består af 2 dele; A. en præventiv indsats B. en handleplan ved mobning A. A1. Hvad forstår vi ved mobning? Mobning er en person eller gruppes chikane, forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person eller en gruppe. Mobning kan have alvorlige konsekvenser for personens selvværd, og skaber stor utryghed hos den enkelte. Vi skelner mellem drilleri, konflikt og mobning. Drilleri Drilleri er, at kommentere, råbe ad, eller aktivt gøre noget, der har med en anden person at gøre. Alle oplever drilleri, og alle prøver også at drille. Drilleri er situationsbestemt og har ikke til formål at ekskludere en anden fra fællesskabet. Drilleri kan være gensidigt i en god relation, men kan i dårlige relationer føre til konflikt eller mobning. Konflikter opstår, når en uenighed er så stor, at det skaber en anspændt situation og dårlig relation mellem to eller flere parter. Alle oplever konflikter, og alle oplever at være del af store og små konflikter. På den måde er konflikter en del af livet, når man er sammen med andre mennesker. Konflikter er ikke skadelige, hvis de håndteres og løses på en konstruktiv måde. Når konflikter går over i fjendebilleder kan det udvikles sig til mobning.

6 Mobning opstår i grupper under særlige omstændigheder. Gruppen har oftest dårlige relationer til hinanden, hvor det opleves at man kan tale grimt, nedsættende og hårdt til hinanden, gøre grin med hinanden, holde hinanden udenfor og endda være onde mod hinanden. Digital mobning er mobning, der er flyttet fra klasserummet og skolegården, til en 24-7 situation, hvor barnet aldrig er fri for mobning, og hvor de voksne omkring barnet har sværere ved at intervenere. Samtidigt har den mobbede sværere ved at identificere mobberne, og forholde sig omfanget. Mobning kan have negativ indflydelse på resten af livet, og skal stoppes. A2 Hvad gør vi på Byskovskolen for at fremme elevernes generelle trivsel, øge elevernes evne til at håndtere drilleri/konflikter og dermed forhindre mobning? Hvad forstår vi ved trivsel? Trivsel er velbefindende i den sociale kontekst, som man indgår i. Trivsel giver følelse af overskud, energi, handlekraft og tro på, at man kan lykkes. Udenfor klassens rum Forældrene Et stærkt forældresamarbejde baseres på en accept og forståelse af, at være med i et forpligtende fællesskab. Forældresamarbejdet kan sikre, at forældrene indbyrdes kan være i dialog om klassen, og dermed sørge for, at ingen elever eller forældre føler sig udenfor. Forældresamarbejdet kan desuden gøre klassens lærere, pædagoger eller skolens ledelse opmærksom på udfordringer i klassen. Et stærkt forældresamarbejde opstår gennem deltagelse i forældremøder, ved sociale arrangementer for elever og forældre, gennem organiserede legeaftaler og i det daglige samarbejde mellem forældre, medarbejdere og en synlig ledelse. Klassens trivsel og sociale fællesskab skal være på dagsordenen på alle klassens forældremøder. Det er forældrenes ansvar, at sikre at deres barn ikke udøver digital mobning af andre. Såfremt forældrene oplever, at deres eget barn, eller andre børn, udsættes for mobning skal man orientere klassens lærere eller skolens ledelse.

7 Ledelsen har det overordnede ansvar for skolens undervisningsmiljø. Alle voksne i og omkring skolen har et fælles ansvar for at inddrage skolens ledelse, såfremt man oplever, at enkelte elever eller grupper af elever er udsat for eller udøver en grænseoverskridende adfærd, som kan føre til manglende trivsel for andre elever. Skolens ledelse udøver dette ansvar ved at tage kontakt til medarbejderne i klassen tale med klassens elever eller tage kontakt til forældrene. I særlige tilfælde orienteres skolebestyrelsen. Gentagende grænseoverskridende adfærd kan i yderste tilfælde medføre en eksklusion fra fællesskabet for en kortere eller længere periode indtil eleven igen kan indtræde i fællesskabet. Medarbejderne Der gennemføres 2 årlige trivselsevalueringer udover den nationale trivselsmåling. Ved hver trivselsevaluering gennemgår klassens lærere alle elever, og vurderer det enkelte barns trivsel. Indenfor klassen Klasserne udarbejder mindst èn gang årligt udarbejde klassens samværsregler, som hænger synligt i klassen. Disse regler skal løbende drøftes med eleverne, så der hos alle elever opstår ejerskab og accept af reglerne. Klassens trivsel og sociale fællesskab skal løbende drøftes med eleverne. Elever og medarbejdere skal være opmærksomme på, om der er elever, som mistrives eller er udenfor det sociale fællesskab. Klasserne skal på en alderssvarende måde arbejde med konfliktoptrapning f.eks. med konflikttrappen, så eleverne får en forståelse af, hvordan drilleri kan føre til konflikt og mobning, og hvordan man som elev aktivt kan med-/modvirke mobning

8 B Handleplan ved mobning. Hvad gør vi konkret, når mobning er konstateret, og hvordan sikrer vi, at mobningen ikke gentager sig? Såfremt medarbejderne vurderer, at et barn er i mistrivsel, eller er i risikozonen, skal der handles. Medarbejderen kan tale med eleven, kontakte forældrene, skolens ledelse og/eller skolens trivselsteam. Der er sjældent 2 forløb, som er helt ens. Der handles derfor individuelt for at barnet igen kommer i trivsel. Både det barn, som bliver mobbet, og mobberen må anses for at være i mistrivsel. På klasseplan tages problemstillingen op som et generelt problem, som vedrører hele klassen. En handleplan kan se således ud: 1. Læreren tager problemet op i klassen, når det opstår. 2. Berørte parters forældre kontaktes og ledelsen informeres. 3. Klassens kontaktforældre inddrages. 4. Der kan indkaldes til forældremøde om problemet. Alle forældre deltager! 5. Skolepsykolog/ressourcepersoner/ vejledere/akt inddrages efter behov. 6. Kommunen kan underrettes, såfremt skolen vurderer, at årsagen til mobning er manglende trivsel eller hjemlige forhold.

9 Bilag punkt 13 Evaluering af konsekvenserne for Byskovskolen ved en økonomisk udmøntningsmodel, som delvist er baseret på socio-økonomiske faktorer. 27/ Det er Byskovskolens opfattelse, at den nuværende udmøntningsmodel ikke tager udgangspunkt i de faktuelle ressourcekrævende behov, som eleverne udviser, men baseres på usikre parametre uden direkte påviselig tilknytning til elevernes ressourcebehov. Det er Byskovskolens opfattelse, at en eventuel socioøkonomisk udmøntningsmodel bør tage udgangspunkt i skolens udfordringer og ressourceanvendelse til elever i særlige udfordringer, og ikke i modeller uden tilknytning til de faktiske udfordringer. Man kan endvidere diskutere om ikke kriterierne grundlæggende stigmatiserer visse befolkningsgrupper med de antagelser, som modellen baseres på. Da der i RK er et centralt visitationsudvalg, som foretager endelig visitering af elever til særlige undervisningsmæssige tiltag, bør der være tillid til, at denne visitation foregår efter objektive kriterier, og alene elever med dokumentererede særlige behov anvender sådanne tilbud. Det er intentionen med den socioøkonomiske udmøntningsmodel i RK, at skolernes eventuelle uligheder i sociale og økonomiske faktorer skal søges udlignet. Eller rettere, at det i RK formodes, at elever, hvor familierne er omfattet af de socioøkonomiske faktorer(*1) dermed også er ekstra ressourcekrævende elever? Dette er der ikke fremlagt evidens for snarere tværtimod, som nedenstående vil indikere. For skolernes forældre, medarbejdere, bestyrelse og ledelsen er det afgørende vigtigt, at de økonomiske rammer for skolens drift fremstår objektive og transparente. Det er desværre ikke tilfældet med den aktuelle socioøkonomiske model. I skoleåret har den gældende udmøntningsmodel betydet, at Byskovskolen har fået reduceret budgettet med ca kr (14%)(*2) i forhold til en udmøntning, som ikke baseres på socio-økonomiske faktorer. Der er altså tale om en meget kraftig reduktion af skolens økonomi, hvilket har været medvirkende til skolens økonomiske ubalance gennem de sidste år.

10 Byskovskolen har derfor sammenlignet udmøntningsmodellen med skolens anvendelse af èt specialiseret tilbud; Centerklasserne på Asgård afd. Når dette tilbud er valgt er det fordi eleverne på Center Asgård er visiteret til tilbuddet, og at der er tale om en klart defineret målgruppe. Ser man på skolernes anvendelse af Center Asgård er der en klar overrepræsentation for visse skoler: (intern opgørelse over antallet af elever i distriktsskolen pr. elev, der er indskrevet i Center Asgård) Dagmar 51 Byskov 54 Vigersted 76 Kildeskolen 82 Valdemar 105 Campus 180 Nordbakke 218 Der kan ikke umiddelbart ses nogen logisk sammenhæng mellem de skoler, som oppebærer væsentlige merudgifter til elever i særlige udfordringer og tilbud, og de økonomiske konsekvenser af den socio-økonomiske udmøntningsmodel for den enkelte skoles økonomiske ramme.(*2) Det er derfor Byskovskolens evaluering af den socio-økonomiske udmøntningsmodel, at Konsekvenserne af den socioøkonomiske udmøntningsmodel kombineret med den delvist decentrale finansiering af specialområdet har gennem de sidste år vist sig, at give Byskovskolen massive økonomiske udfordringer. I skoleåret har den ændrede økonomiske ramme for skolens drift medført, at lærerne må undervise 1 lektion mere end tidligere og mere end sammenlignelige skoler. Skolens ressourcer til AKT, inklusion, holddannelse, ledelse, SFO og læringscenter er reduceret kraftigt, og skolens budget til undervisningsmidler og inventar er tilsvarende reducerede. Såfremt der skal eksistere en socioøkonomisk udmøntningsmodel bør denne baseres på skolernes anvendelse af det specialiserede område. Altså en model, hvor der tages udgangspunkt i elevernes konkrete ressourcebehov. Da der påviseligt er forskel på skolernes anvendelse af de specialiserede tilbud, og da der foregår en central

11 visitering til disse tilbud, kunne elevernes særlige behov og dermed skolernes ressourceudfordringer være en faktor for udmøntning. På Byskovskolens vegne Finn Pilgård Skoleleder (*1) Endeligt beskrives indhold og vægtning af de socioøkonomiske faktorer, som de anvendes i Ringsted kommune; Antallet af forældre med grundskole i forhold til et uddannelsesniveau op til lang videregående uddannelse. Vægter med 1. Antallet af forældre uden arbejde i forhold til antallet i arbejde. Vægter m 1. Antallet af familier med en husstandsindkomst under kr. pr. år i forhold til et indkomstniveau over kr. pr. år. Vægter med 0,5 (*2) Følgende tabel viser økonomiske konsekvenser ved forskellige vægtninger af faktorerne. Skoler Basisudgifter Undervisnin g Budget i alt når budget er fordelt efter socioøkonomisk faktor, med: Ledelse og administrat ion 0 % 7 % 14 % 20 % Kildeskol en Søholmskolen Byskovskolen Vigersted Skole Nordbakk eskolen Valdemar -skolen Dagmarskolen Campusskolen

12