Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder"

Transkript

1 Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet kepe@edu.au.dk

2 Præsentation af forskningsprojektet: Dette oplæg præsenterer udvalgte teoretiske og empiriske resultater af et netop afsluttet forskningsprojekt, som har haft fokus på sundhedsplejens arbejde med udsatte børn og familier fra de såkaldte ghetto-lignende boligområder i nærværende sammenhæng mere specifikt fra boligområder på Nørrebro og i Tingbjerg. Nedenstående figur 1 (Heckman, 2006, p. 3) belyser betydningen af tidlige forebyggende indsatser ud fra begrebet human kapital, der i denne sammenhæng viser hen til summen af det enkelte barns muligheder for at udvikle færdigheder til at håndtere skole, uddannelse og arbejde på længere sigt i tilværelsen. Det helt centrale i figuren, er netop, at jo tidligere indsatser til forebyggelse af udsathed, sættes ind i jo højere grad er der mulighed for at støtte og hjælpe barnet i tilværelsen.

3 Figur 1

4 Betegnelsen tidlige forebyggende indsatser henviser til de uddannelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige indsatser, der har været en integreret del af den danske velfærdsstat gennem de sidste mange årtier. Siden 1940 erne har netop sundhedsplejens arbejde været en integreret del af de tidlige forebyggende indsatser i dansk sammenhæng, med forskellige tiltag og med skiftende foki, men dog hele tiden med et afsæt i betydningen af netop en tidlig indsats overfor små børn. Nærværende rapport medvirker til at udforske og underbygge netop betydningen af disse indsatser overfor både små børn og deres familier.

5 Projektets formål og problemstillinger Forskningsprojektets formål er at gennemføre et forskningsprojekt, som: Har fokus på sundhedsplejens arbejde med udsatte børn i førskolealderen og deres familier. Har et særskilt fokus på sundhedsplejeindsatser i udsatte boligområder. Kortlægger sundhedsplejens indsatser i udsatte boligområder. Fremlægger anbefalinger til, hvordan sundhedsplejeindsatser i udsatte boligområder fremover kan styrkes.

6 Forskningsprojektets analysestrategiske forskningsspørgsmål: Kan der via sundhedsplejen og sundhedsplejerskerne kortlægges og indfanges særlige indsatser rettet mod børn og familier, der lever i udsatte boligområder? Hvordan kan disse indsatser have betydning fremadrettet i et forebyggende perspektiv?

7 Figur 2

8 Projektets teoretiske grundlag Et uddannelsessociologisk perspektiv på begrebet udsatte børn anvendes og skaber derved grundlag for empirisk at udforske, hvorledes forskellige indsatser udført af sundhedsplejen i de tidlige barndomsår medvirker til at forøge og forbedre børns og især udsatte børns livschancer. Anvendelsen af begrebet livschancer skaber blik for de samfundsmæssige processer, der medvirker til at opretholde ulighedsstrukturer, frem for en fastholdelse af individ-orienterede egenskaber og adfærdsformer, der går igennem generationerne (Hansen, 2004; Bourdieu, 2005; Bourdieu & Passeron, 2006). At den samfundsmæssige ulighed i et uddannelsesperspektiv på samme tid er både generel og systematisk.

9 Projektets teoretiske grundlag At de gode og eftertragtede levevilkår findes blandt de bedst uddannede og omvendt, at de belastede levevilkår genfindes blandt de dårligst uddannede. Hansen (1996, 1988) påviser hertil, at forhold som sygdom, skilsmisse, generelt dårlige levekår såvel som arbejdsmæssige bevægelsesmuligheder direkte er knyttet til forældres (og børnenes) skole- og uddannelsesforhold, eller m.a.o. jo højere uddannelse jo bedre levevilkår set i et generelt perspektiv. Ligeledes omfatter udsathed også begrebet børn i sociale nødsituationer, der er udviklet af den norske forsker Mathiesen (1999).

10 Projektets teoretiske grundlag Begrebet sociale nødsituationer rummer en forståelse af børns problemer som knyttet til deres aktuelle konkrete deltagelse i deres liv og søger således derigennem at overskride determinerende og statiske forståelser af såvel tyngden som omfanget af udsatte børns livs- og udviklingsbetingelser. Mathiesen (1999) anvender begrebet pædagogiske nødsituationer, der henviser til, at barnets livssituation er karakteriseret ved et fravær af udviklingsbetingelser. Et fravær af udviklingsbetingelser kan i høj grad omfatte udsatte familieforhold, udsatte bo- og leveforhold, manglende inklusion i daginstitution og skole såvel som manglende muligheder for at komme til udvikling i forhold til deltagelse i fritidsaktiviteter, muligheder for ungdomsuddannelse og et arbejdsliv fremadrettet.

11 Projektets empiriske grundlag Interview med sundhedsplejersker i Københavns Kommune. Interview med forældre knyttet til projektet En god start på livet. Observationer af de forskellige aktiviteter, der er iværksat i projekt En god start på livet, herunder observationer af mødregruppe og fædregruppeforløb.

12 Projektets empiriske grundlag En spørgeskemaundersøgelse rettet mod henholdsvis sundhedsplejen samt forældre, der udforsker, hvilke indsatser der fremadrettet er relevante at iværksætte over for de små børn og deres familier. Herudover udarbejdes i forbindelse med forskningsprojektet en kortlægning og oversigt over forskning i betydninger af sundhedsplejens tidlige indsatser en state of the art.

13 Projektets empiriske grundlag Interview med mødre bosiddende i Tingbjergområdet Interview med ledelse og pædagoger samt medhjælpere i seks daginstitutioner i Tingbjerg Spørgeskemaundersøgelse til ledelse og pædagoger i Tingbjergområdet Fokusgruppeinterview med sundhedsplejen i Tingbjergområdet

14 Projektets centrale fund EN række centrale fund fra forskningsprojektet indkredser bl.a., at de sundhedsplejersker, som tilkendegiver deres oplevelse af at arbejde i et udsat område, beskriver typisk manglende tid til at udføre en tilfredsstillende indsats, hvilket hos nogen efterlader en følelse af ikke at yde en tilstrækkelig indsats overfor familierne. Fysisk begrundes tidsmanglen i mere omfattende opgaver, øget behov for faglig refleksion og større tværfaglig involvering. Psykisk har arbejdet også betydning på den måde, at de udsatte familier godt kan fylde meget i sundhedsplejerskernes bevidsthed, også når de har fri. Arbejdet beskrives som stressende, særligt når der ikke er den fornødne tid til familierne, men også fordi arbejdsmiljøet ude hos de udsatte familier ofte er præget af manglende plads, dårlig belysning, dårlig hygiejne og tobaksrøg.

15 Projektets centrale fund de udsatte børn og deres forældre beskrives med problematikker som omsorgssvigt, trivselsproblemer, bekymrende udvikling, understimulering, undereller overvægt og tilknytningsvanskeligheder. Tilsvarende beskrives de udsatte forældre som havende psykiske problemer, lav eller ingen uddannelse, arbejdsløshed, præget af negativ social arv og sprogproblemer. sundhedsplejerskerne ikke anskuer etniske minoritetsbørn og familier som særligt, eller særskilt udsatte, men at der i højere grad er tale om, at udsatheden træder forskelligt frem i henholdsvis etnisk danske familier og etniske minoritetsfamilier. Udsatheden er således ikke bundet til forklaringer i forhold til etnicitet, men i langt højere grad bundet til sundhedsplejens iagttagelser og erfaringer med den enkelte familie, herunder særligt moderens omsorgs- og opdragelseskompetencer.

16 Projektets centrale fund familier med anden etnisk baggrund fordeler sig over flere forskellige oprindelseslande. Dels fra Afrika, især Ghana, Nigeria og Gambia, og dels fra en række af de arabiske og østeuropæiske lande. Nogle af sundhedsplejegrupperne fortæller, at ca. 50 % af de børn, de følger, har anden etnisk baggrund end dansk. Nogle af tegnene på udsathed, som flere af sundhedsplejerskerne peger på, er en oplevelse af at møde familier, der lever i økonomisk fattigdom, og ligeledes mødre som er analfabeter. de familier, som man kan være bekymrede for, også kan være netop de familier, det er vanskeligt at få aftalt hjemmebesøg med, også selvom der gøres et stort opsøgende arbejde, hvilket betyder, at der ikke er nogen, der ser børnene, før de starter i børnehave i en alder af 3-4 år.

17 Projektets centrale fund netop disse børn, der bliver passet hjemme på denne måde, anskues af sundhedsplejen som børn, der er i risiko for at være bagud fra starten af livet, uden at det har noget at gøre med barnets reelle evner, men simpelthen fordi disse børn ikke får mulighed for at deltage i vuggestuens leg og læring. I Danmark er 96 % af de danske børn i daginstitution fra de fylder 1 år, henholdsvis i vuggestue og børnehave, inden skolestart påbegyndes i en alder af ca. 6 år. Det vores datamateriale viser, at de særligt udsatte børn, er dem der ikke kommer i vuggestue, og dermed mister 2-3 år af daginstitutionens pædagogiske indsatser med fokus på alle børns sociale, emotionelle og kognitive udvikling. deltage i mødregruppe en gang om ugen, hvortil sundhedsplejersker deltager, handler i høj grad om, at de udsatte mødre får en ny viden.

18 Væsentlige problemstillinger, der er rejst gennem det empiriske materiale Netop sundhedsplejens arbejde med udsatte børn og familier medvirker til at indkredse en række problemområder, knyttet til indsatser i relation til det tidlige forebyggende arbejde. At iværksatte ordninger om, at man kan passe sit eget barn i hjemmet, bevirker en risiko for, at nogle børn ikke kommer i daginstitution før det fyldte 3. leveår. Dette bevirker, at nogle børn slet ikke er i kontakt med sundhedsplejen i en lang periode af den tidlige barndom, hvilket for alvor udfordre forståelsen og betydningen af betegnelsen tidlige forebyggende indsatser. Vanskeligheder i samarbejdet med andre foranstaltninger, herunder forvaltning, der ofte erfares som en forvaltning der arbejder langsomt, og med meget begrænsede muligheder for adækvate tilbud til de særligt udsatte familier.

19 Væsentlige betydninger i sundhedsplejens arbejde På den anden side viser projektets datamateriale, hvorledes netop sundhedsplejen har en helt særlig betydning for mødre i relation til både hjemmebesøg og til deltagelse i mødregruppe. Hjemmebesøg, herunder også det såkaldt udvidede hjemmebesøg, således som det er tilrettelagt i Tingbjergområdet, ser ud til med afsæt i det empiriske materiale har en væsentlig betydning for mødre til små spædbørn, såvel som til mødrenes forståelser af børns trivsel og udvikling. EN indsats der både rækker ind i forhold til mødrenes forståelser af, at deres børn kommer i daginstitution, men også en indsats, der ser ud til at have betydning i forståelsen af børns trivsel og udvikling.

Daginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder

Daginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder Daginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder Niels Rosendal Jensen, Kirsten Elisa Petersen og Anne Knude Wind Udsatte børn Daginstitutionen og pædagogerne

Læs mere

WORKSHOP. Daginstitution og sundhedspleje på 0-6 årsområdet samarbejde om inklusion på tværs af institutioner

WORKSHOP. Daginstitution og sundhedspleje på 0-6 årsområdet samarbejde om inklusion på tværs af institutioner WORKSHOP Daginstitution og sundhedspleje på 0-6 årsområdet samarbejde om inklusion på tværs af institutioner KIRSTEN ELISA PETERSEN, LEKTOR, PH.D. LARS LADEFOGED, PH.D.-STIPENDIAT KORNELIA KRAGLUND, VIDENSKABELIG

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

SUNDHEDSPLEJENS SAMARBEJDE MED DAGINSTITUTIONEN

SUNDHEDSPLEJENS SAMARBEJDE MED DAGINSTITUTIONEN SUNDHEDSPLEJENS SAMARBEJDE MED DAGINSTITUTIONEN Lars Ladefoged Videnskabelig assistent, cand.pæd.pæd. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet laje@edu.au.dk Områdets sundhedsplejerske

Læs mere

Hvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner

Hvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner Pædagogisk Indblik 01 01 Hvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner Af Kirsten Elisa Petersen 1 Hvilke børn taler vi om, når vi taler om børn i udsatte positioner? Hvorfor

Læs mere

Pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn i vuggestuen

Pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn i vuggestuen Kirsten Elisa Petersen Pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn i vuggestuen AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) Kirsten Elisa Petersen Pædagogisk arbejde med socialt udsatte

Læs mere

Betydningen af forebyggende indsatser i dagtilbud

Betydningen af forebyggende indsatser i dagtilbud Betydningen af forebyggende indsatser i dagtilbud Oplæg til psykologkonferencen om tidlig indsats, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse Aarhus Universitet kepe@edu.au.dk UNI

Læs mere

SUNDHEDSPLEJERSKEN ER NØGLEN TIL DE UDSATTE FAMILIER

SUNDHEDSPLEJERSKEN ER NØGLEN TIL DE UDSATTE FAMILIER SUNDHEDSPLEJERSKEN ER NØGLEN TIL DE UDSATTE FAMILIER Vi skal holde fast i den effektive tidlige indsats, som sundhedsplejen sætter i gang også når det udsatte barn starter i vuggestue. Der er brug for

Læs mere

Tema 2 Ledelse og Metoderne

Tema 2 Ledelse og Metoderne Tema 2 Ledelse og Metoderne Genbesøg i : Oplæg; kort præsentation af modellens redskaber. v/ projektleder Britta Hilding Jeppesen, Viborg kommune Tidlig opsporing og indsats VIL: At alle børn og unge skal

Læs mere

Daginstitutionens. Niels Rosendal Jensen. udsatte børn og. betydning for. deres familier i ghetto-lignende boligområder AARHUS UNIVERSITET

Daginstitutionens. Niels Rosendal Jensen. udsatte børn og. betydning for. deres familier i ghetto-lignende boligområder AARHUS UNIVERSITET Niels Rosendal Jensen Kirsten ELisa Petersen Anne Knude Wind Daginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto-lignende boligområder au AARHUS UNIVERSITET Niels Rosendal Jensen,

Læs mere

BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE

BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil

Læs mere

Temamøde 6: Investér i det der virker

Temamøde 6: Investér i det der virker Børnetopmøde 2014 Temamøde 6: Investér i det der virker 30. januar 2014 (professor), Aarhus Universitet (DPU) Dorte Brøns (Børnechef), Randers Kommune Indhold Baggrund VIDA-modelprogrammer Effekter Hvad

Læs mere

Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling.

Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling. Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling. Workshop ved Socialstyrelsens temaseminar Den gode anbringelse, 30. maj 2017 Mette

Læs mere

Ret til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018

Ret til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018 Ret til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018 1 Alle børn har ret til en god start At blive i stand til at klare sig godt i livet handler ikke kun om fremtiden. Det handler i høj grad om at

Læs mere

SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT

SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT PLAN HVAD: Om forskningsprojektet fokus og baggrund HVORDAN: Om Osted Børnehaves rolle og plan for projektet HVORFOR: Om sundhed,

Læs mere

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament

Læs mere

Kan dagplejen gøre en forskel?

Kan dagplejen gøre en forskel? Kan dagplejen gøre en forskel? Oplæg om forskningsprojektet Dagplejen og udsatte børn torsdag d. 19. juni 2008, Nyborg Strand v. Bente Jensen, Danmarks pædagogiske Universitetsskole i samarbejde med Thomas

Læs mere

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD Møde med familie, dagtilbud og sundhedspleje ARBEJDSMATERIALE Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema Baggrund for Overgangsmøder Styrke overgangen fra hjem

Læs mere

NORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

NORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet NORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

Læs mere

Tilsynsskema - Pædagogisk tilsyn i daginstitutioner Anvendes i børnehaver, aldersintegrerede institutioner, vuggestuer og selvejende institutioner.

Tilsynsskema - Pædagogisk tilsyn i daginstitutioner Anvendes i børnehaver, aldersintegrerede institutioner, vuggestuer og selvejende institutioner. Tilsynsskema - Pædagogisk tilsyn i daginstitutioner Anvendes i børnehaver, aldersintegrerede institutioner, vuggestuer og selvejende institutioner. Tilsynets indhold og formål Det pædagogiske tilsyn i

Læs mere

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV ROSKILDE UNIVERSITET Projektet handler om Projektet udforsker børns inklusionsmuligheder i folkeskolen gennem et fokus på samarbejde og konflikter mellem børn, forældre, lærere,

Læs mere

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Tidlig indsats og Åbent børnehus et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Hvad har været i fokus fra start Fokus på familier med særlige behov heraf isolerede familier Metodeudviklingsprojekt

Læs mere

UDSATTE BØRN SKAL HJÆLPES MED TIDLIG INDSATS HVAD VED VI? HVAD GØR VI?

UDSATTE BØRN SKAL HJÆLPES MED TIDLIG INDSATS HVAD VED VI? HVAD GØR VI? UDSATTE BØRN SKAL HJÆLPES MED TIDLIG INDSATS HVAD VED VI? HVAD GØR VI?, Forskningens døgn. April 2010 INDHOLD Hvad er problemet? HPA-projektet en ny innovativ tilgang Positive effekter af HPA Hvad ved

Læs mere

1. Projektets titel Pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn, der vokser op i ghettolignende boligområder

1. Projektets titel Pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn, der vokser op i ghettolignende boligområder København, marts 2011 FOAs Pædagogiske Udviklingsfond Att.: Jan Simon Petersen Staunings Plads 1-3 1790 København V 1. Projektets titel Pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn, der vokser op i ghettolignende

Læs mere

0-6 ÅRIGE BØRNS INSTITUTIONS- OG HVERDAGSLIV. KONFERENCE WORKSHOP: FORSKNINGSVIDEN OMSAT I NYE PRAKSISSER I DAGTILBUD MED SOCIALE NORMERINGER

0-6 ÅRIGE BØRNS INSTITUTIONS- OG HVERDAGSLIV. KONFERENCE WORKSHOP: FORSKNINGSVIDEN OMSAT I NYE PRAKSISSER I DAGTILBUD MED SOCIALE NORMERINGER AU 0-6 ÅRIGE BØRNS INSTITUTIONS- OG HVERDAGSLIV. KONFERENCE WORKSHOP: FORSKNINGSVIDEN OMSAT I NYE PRAKSISSER I DAGTILBUD MED SOCIALE NORMERINGER DPU BENTE JENSEN, 7. JUNI 2016 INDHOLD BAGGRUND: Det er

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen

Læs mere

Børnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Børnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet Børnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 SPROGVURDERING 8 3.1 Børnenes

Læs mere

Børneliv & betingelser for pædagogisk arbejde i dagplejen

Børneliv & betingelser for pædagogisk arbejde i dagplejen 1 Børneliv & betingelser for pædagogisk arbejde i dagplejen Anja Hvidtfeldt Stanek Adjunkt, ph.d., cand. mag. Institut for psykologi Syddansk Universitet Kontakt: ahstanek@health.sdu.dk Forsknings-optagetheder

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Forældre som samarbejdspartnere

Forældre som samarbejdspartnere Forældre som samarbejdspartnere Skoleforum d.6.marts 2014 www.ballerup.dk Faktabox - Historik Projektet udspringer af erfaringer fra udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar fra 2005 2010.

Læs mere

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring

Læs mere

Sundhedsplejens ydelsesprofil Sundhedsplejens ydelser er fordelt på tre hovedområder:

Sundhedsplejens ydelsesprofil Sundhedsplejens ydelser er fordelt på tre hovedområder: KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 28. februar 2019 Sundhedsplejens ydelsesprofil Sundhedsplejens ydelser er fordelt på tre hovedområder: små- og spædbørn dagtilbud

Læs mere

Børneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Børneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet Børneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 SPROGVURDERING 8

Læs mere

PUB SPROG. Gratis Sprogvurdering og forbedret sprogindsats til børn fra 0 år til 0. klasse

PUB SPROG. Gratis Sprogvurdering og forbedret sprogindsats til børn fra 0 år til 0. klasse PUB SPROG Gratis Sprogvurdering og forbedret sprogindsats til børn fra 0 år til 0. klasse jo tidligere investering - jo bedre afkast jo bedre livschancer KOMMUNIKATION GRAMMATIK ORDFORRÅD LYTTE OG TALE

Læs mere

Evaluering af Sund i Naturen

Evaluering af Sund i Naturen Søren Andkjær, Lektor Ph.d. Trine Top Thagaard Wengel, Videnskabelig Ass. Forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Evaluering af Sund i Naturen Idræt og Biomekanik,

Læs mere

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag

Læs mere

Interview med Ulla Dupont formand for Foreningen for ledere af sundhedsordninger for børn og unge i Danmark

Interview med Ulla Dupont formand for Foreningen for ledere af sundhedsordninger for børn og unge i Danmark Interview med Ulla Dupont formand for Foreningen for ledere af sundhedsordninger for børn og unge i Danmark I 2017 udkom et nyt Øjebliksbillede, der gør status over sundhedsplejen i Danmark. Center for

Læs mere

PÆDAGOGISK GRUNDLAG FOR DAGINSTITUTIONER

PÆDAGOGISK GRUNDLAG FOR DAGINSTITUTIONER SKABELON PÆDAGOGISK GRUNDLAG FOR DAGINSTITUTIONER Byggeri - en særlig mulighed for nytænkning af den pædagogiske praksis Når en daginstitution skal udvides eller ombygges, opstår der en særlig mulighed

Læs mere

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Himmelblå

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Himmelblå TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehaven Himmelblå 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehuset Himmelblå Dato for tilsynet: 8. marts 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen: Dagtilbudsleder

Læs mere

Forebyggelsespakke Overvægt

Forebyggelsespakke Overvægt Forebyggelsespakke Overvægt Oplæg for Sund By Netværket 12. september 2013 Sundhedsstyrelsen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Tatjana Hejgaard thv@sst.dk Baggrund hvorfor skal overvægt forebygges?

Læs mere

SMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet.

SMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet. SMÅBØRNSALLIANCEN De små børns læring og livsduelighed i Danmark Formålet med dette overbliksnotat er at sikre et fælles vidensgrundlag for drøftelserne i Småbørnsalliancen. Notatet giver således en introduktion

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015

Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015 Find vejen frem VIA Videreuddannelse & Kompetenceudvikling Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015 6. maj kl. 09.00-15.15 2 3 Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015 sprog og bevægelse hører sammen

Læs mere

Program for læringsledelse

Program for læringsledelse Program for læringsledelse Dagtilbud og skoler i Kolding Kommune er med i Europas største udviklingsprogram Program for læringsledelse Alle børn fra 0-18 år er målgruppen for et 4-årigt udviklingsprogram

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Sammenhæng for børn og unge. Videndeling og koordination i overgangen mellem dagtilbud og grundskole

Sammenhæng for børn og unge. Videndeling og koordination i overgangen mellem dagtilbud og grundskole Sammenhæng for børn og unge Videndeling og koordination i overgangen mellem dagtilbud og grundskole Undersøgelsens baggrund og formål Børn og unge møder i deres første leveår mange forskellige fagprofessionelle

Læs mere

Forældre-barn relationen Temarapport og årsrapport Skoleåret

Forældre-barn relationen Temarapport og årsrapport Skoleåret Forældre-barn relationen Temarapport og årsrapport Skoleåret 2016-2017 Anette Johansen 11.01.2018 National Institute of Public Health Introduktion Rapporten handler om forældre-barn samspillets betydning

Læs mere

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer: 2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner

Frokostordninger i daginstitutioner Frokostordninger i daginstitutioner - Hvordan spiller de ind i kommunernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse Konference. Børnehaven som læringsrum for sundhed & maddannelse - fra evidens til forandring.

Læs mere

UDSATTE BØRN I DAGPLEJEN

UDSATTE BØRN I DAGPLEJEN Bente Jensen UDSATTE BØRN I DAGPLEJEN EN UNDERSØGELSE AF VIDEN, HVERDAGSLIV OG UDVIKLINGSMULIGHEDER Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Udsatte børn i dagplejen en undersøgelse af viden, hverdagsliv

Læs mere

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en forstærket social- og integrationsmæssig indsats på skole-, dagtilbudsog boligområdet

Forslag til folketingsbeslutning om en forstærket social- og integrationsmæssig indsats på skole-, dagtilbudsog boligområdet 2008/1 BSF 171 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 3. april 2009 af Mette Frederiksen (S), Yildiz Akdogan (S), René Skau Björnsson (S), Pernille

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Børne og Uddannelsesudvalg

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Børne og Uddannelsesudvalg Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Børne og Uddannelsesudvalg Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne Indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Drøftelse af chanceulighed

Drøftelse af chanceulighed Punkt 5. Drøftelse af chanceulighed 2016-020372 Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Skoleudvalget og Familie- og Socialudvalget, temadrøftelse om chanceulighed.

Læs mere

Dagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Dagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet Dagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 2 1 FORORD I Dragør Kommune bliver der

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

Sundhed og Forebyggelse. Den kommunale sundhedstjeneste. (Godkendt i efteråret 2006 i forbindelse med budget 2007)

Sundhed og Forebyggelse. Den kommunale sundhedstjeneste. (Godkendt i efteråret 2006 i forbindelse med budget 2007) Den kommunale sundhedstjeneste (Godkendt i efteråret 2006 i forbindelse med budget 2007) 1 Generelt om området: Sundhedstjenesten arbejder efter sundhedsloven Lov nr. 546 af 24. juni 2005.09.22: Kapitel

Læs mere

Sagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet

Sagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Sagsnr. 27.24.00-A00-2-17 Dato: 28.09.2018 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Horsens Kommune 2018 1. Indledning Som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik har Horsens

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Orientering om projekt vedr. mental sundhed "Mod på livet"

Orientering om projekt vedr. mental sundhed Mod på livet Punkt 8. Orientering om projekt vedr. mental sundhed "Mod på livet" 2019-003751 Skoleforvaltningen fremsender til s orientering, information om projekt Mod på livet. Beslutning: Til orientering. Møde den

Læs mere

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Notat Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Krav til sprogvurdering og sprogunderstøttende indsats Sprogvurderinger af 3-årige

Læs mere

Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard

Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard De tre mål for folkeskolereformen og fritidsinstitutionerne At alle børn blive så dygtige som muligt. At reducere

Læs mere

Hvad er vigtig pædagogisk viden om socialt udsatte børn i daginstitutionen?

Hvad er vigtig pædagogisk viden om socialt udsatte børn i daginstitutionen? Hvad er vigtig pædagogisk viden om socialt udsatte børn i daginstitutionen? Pædagogstuderendes faglige viden, rettet mod udsatte børn i daginstitutionens pædagogiske arbejde Klaus Kasper Kofod Kirsten

Læs mere

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Tværprofessionelt samarbejde om sundhedsfremme på skolen. Marika Ouchicha Jensen Leder af Sundhedsplejen Glostrup Kommune

Tværprofessionelt samarbejde om sundhedsfremme på skolen. Marika Ouchicha Jensen Leder af Sundhedsplejen Glostrup Kommune Tværprofessionelt samarbejde om sundhedsfremme på skolen Marika Ouchicha Jensen Leder af Sundhedsplejen Glostrup Kommune Sundhed og Sundhedsfremme en utopi og/eller en udfordring? Forebyggelsens utopi

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

Den pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017

Den pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017 Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017 1 Tidlige indsatser er vigtige 21-06-2017 2 Den pædagogisk læreplan Successer - Mere systematisk

Læs mere

Kommissorium Helhedsorienteret indsats, der skal mindske betydningen af social baggrund

Kommissorium Helhedsorienteret indsats, der skal mindske betydningen af social baggrund #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Kommissorium Helhedsorienteret indsats, der skal mindske betydningen af social baggrund 1. Baggrund og mål Kvalitetsrapporten for 2014 har dokumenteret,

Læs mere

Ny dagtilbudslov 2018 Vedtaget den 24. maj 2018

Ny dagtilbudslov 2018 Vedtaget den 24. maj 2018 Ny dagtilbudslov 2018 Vedtaget den 24. maj 2018 Kort om lovens to hovedelementer og gennemgang af de politiske beslutninger der skal træffes 1. Styrket kvalitet i dagtilbud 2. Øget fleksibilitet for forældre

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

LÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E

LÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E LÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E OMDREJNINGSPUNKTET FOR OPLÆGGET Hvordan skaber vi gode læringsmiljøer (også) for børn i udsatte

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens ekstra tilrettelagte indsatser for små børn og deres forældre. Kirsten Elisa Petersen Kornelia Kraglund

Betydningen af sundhedsplejens ekstra tilrettelagte indsatser for små børn og deres forældre. Kirsten Elisa Petersen Kornelia Kraglund Kirsten Elisa Petersen Kornelia Kraglund Lars Ladefoged Betydningen af sundhedsplejens ekstra tilrettelagte indsatser for små børn og deres forældre AU AARHUS UNIVERSITET DPU Kirsten Elisa Petersen, Kornelia

Læs mere

Ingen andre har forstået os, har forstået, hvor vigtige vi er en undersøgelse af sundhedsplejerskers faglige selvforståelser

Ingen andre har forstået os, har forstået, hvor vigtige vi er en undersøgelse af sundhedsplejerskers faglige selvforståelser Ingen andre har forstået os, har forstået, hvor vigtige vi er en undersøgelse af sundhedsplejerskers faglige selvforståelser Temadag for sundhedsplejen i Kreds Midtjylland, 13.6 2017 Gitte K. Jørgensen

Læs mere

Kapacitetsopbygningen kommer alle børn til gavn og er særlig god for de tosprogede.

Kapacitetsopbygningen kommer alle børn til gavn og er særlig god for de tosprogede. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 6 veje til bedre integration Udvalget har på baggrund af temadrøftelsen ønsket en handleplan for,

Læs mere

5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering

5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering 5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering Linjefag i sammenhæng med praktikuddannelsen er beskrevet i Bekendtgørelsen 9, stk. 2: Det valgte linjefag tilrettelægges således, at det har sammenhæng

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Vinding Børnehus Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Vinding Børnehus Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BØRNENES PROFIL 3 1.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne) 3 1.2 Børnenes trivsel 5 1.3 Børnenes sundhed 6 2 SPROGVURDERING

Læs mere

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud 2013/ 14 Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud Liselotte Birkholm. Afdelingsleder Vesthimmerlands Kommune 01-04-2013 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Samfundsvidenskaben og dens metoder

Samfundsvidenskaben og dens metoder AARHUS UNIVERSITET Samfundsvidenskaben og dens metoder Maria Skov Jensen Ph.d.-studerende INSTITUT FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE School of business and social sciences Agenda 1. Introduktion 2. Formål og teoretisk

Læs mere

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Ballerupmodellen Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Indhold Ballerupmodellen 03 Risikobørn/unge hvem er de? 04 Ballerupmodellens proces 06 Systematiseret observation 07 De tværfaglige

Læs mere

1) Hvilke særlige indsatser eksisterer der i tilknytning til tidlig

1) Hvilke særlige indsatser eksisterer der i tilknytning til tidlig KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til BUU Særlige indsatser i forbindelse med tidlig indsats Som udløber af temadrøftelsen om tidlig indsats på Børne- og Ungdomsudvalgets

Læs mere

Det pædagogiske tilsyn med den kommunale dagpleje

Det pædagogiske tilsyn med den kommunale dagpleje Det pædagogiske tilsyn med den kommunale dagpleje Redigeret efterår 2016 Pædagogisk tilsyn i dagplejen I dette hæfte kan du læse om; Kommunens tilsynsforpligtelse, hvilken pædagogisk tilgang vi lægger

Læs mere

Antimobbestrategi. Målsætninger. Begreber

Antimobbestrategi. Målsætninger. Begreber Antimobbestrategi Formål Hvad er formålet med jeres antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er, at skolen forebygger og reducerer mobning (digitalt og på skolen) i videst mulige omfang og

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Kvalitetsrapport Dagplejen Delrapport

Kvalitetsrapport Dagplejen Delrapport Kvalitetsrapport Dagplejen 2017-2018 Delrapport 1 Indhold 1. Forord... 3 1.1 Kvalitetsmåling på dagtilbudsområdet... 3 1.2 Målsætninger og opfølgning... 3 1.3 Opfølgning på kvalitetsrapporten... 5 2. Resultater

Læs mere

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud FORSLAG til Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud Allerød Kommunes dagtilbud skal give børnene omsorg og støtte, sådan at det enkelte barn kan tilegne sig sociale og almene færdigheder. I samarbejde med forældrene

Læs mere

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Børnehuset Petra

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Børnehuset Petra Tilsynsnotat 2016 Institution: Børnehuset Petra Emne Kortlægningen T2 På tilsynsbesøget vil vi gerne drøfte resultatet af T2 og progressionen fra T1 samt jeres arbejde med de nye data Beskriv hvilke overvejelser

Læs mere

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Høringssvar til Længe leve København DSR Kreds Hovedstaden takker for muligheden til at kommentere Københavns Kommunes nye sundhedspolitik. En politik

Læs mere

Notat. Forslag til studietur for Børn og Unge-udvalget Børn og Unge-udvalget. Den 10. juni 2014

Notat. Forslag til studietur for Børn og Unge-udvalget Børn og Unge-udvalget. Den 10. juni 2014 Notat Emne Til Forslag til studietur for Børn og Unge-udvalget Børn og Unge-udvalget Den 10. juni 2014 Der er tidligere aftalt tid til en studietur for Børn og Unge-udvalget i perioden 27. 31. oktober

Læs mere

Side 1 af marts 2009 / Ringsted Kommune Børne- og Kulturforvaltningen

Side 1 af marts 2009 / Ringsted Kommune Børne- og Kulturforvaltningen 12. marts 2009 / Side 1 af 9 Fokus på børns Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering i sproglige udvikling i dagtilbud Formålet med Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering

Læs mere

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder NOTAT Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder Af Mathilde Sederberg Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...

Læs mere