NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
|
|
- Simone Lorentzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til at foretage løbende analyser af eget korn. Bestemmelse af gennemsnitligt indhold på repræsentative prøver anbefales. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING ELSE VILS UDGIVET: 04. SEPTEMBER 2013 Dyregruppe: Fagområde: Søer, Smågrise og Slagtesvin Ernæring Sammendrag Prøver af hvede og rug, som blev udtaget løbende i forbindelse med opfodring fra enten gastæt silo eller amerikanersilo, varierede kun lidt med hensyn til indhold af vand, råprotein og fosfor. Hvede fra den ene af 4 siloer varierede dog noget mere med hensyn til indhold af vand og råprotein, svarende til variationen på landsgennemsnits-korn. Hveden med størst variation kom fra marker med forskellige jordtyper og var lagret i gastæt silo, hvor kornet ikke blandes op. Hvede og rug fra de tre øvrige siloer, der enten kom fra mere ens jordtyper eller fra amerikanersilo, hvor kornet var grundigt omrørt, varierede kun meget lidt (variationskoefficient på under 3 %). Variationen i fosfor var på lavt niveau i alle fire siloer. Konsekvensberegninger på variationen i siloen med størst variation viste, at variationen i vandprocent alene kan forårsage udsving i DB på +/- 0,7 % fra gennemsnittet. Samtidigt udsving i hvedens indhold af vand, råprotein og fosfor, svarende til udsvingene i silo1, kan forårsage udsving i DB på +/- 2-3 % fra gennemsnittet, hvilket vurderes at være af marginal betydning i praksis. 1
2 Det konkluderes på baggrund af variationen i de 4 undersøgte siloer, at der ikke er grund til at foretage analyser af eget korn løbende igennem fodringssæsonen. Det anbefales fortsat at udtage repræsentative prøver i høst og få disse analyseret efter den valgte analysestrategi [1]. TILSKUD Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har aktivitetsnr.: samt journalnr.: 3663-D Baggrund Til analyse af eget korn er den generelle anbefaling, at der løbende i høst udtages små prøver til en samleprøve af kornpartiet og lade et nærmere antal delprøver heraf, afhængigt af analysestrategi, analysere for vand, råprotein og fosfor [1,2]. Deltagere i projektet Udvidet kvalitetsstyring af hjemmeblanding ønskede imidlertid svar på, om variationen i korn fra egen bedrift kan være så stor, at løbende analyse af næringsindhold er relevant. Variationen i eget korn forventes størst i korn lagret i gastæt silo, hvor kornet ikke opblandes, men tømmer sig fra toppen, idet det danner en kegle ned gennem siloen. Ligeledes kan det forventes, at variationen øges, hvis der er flere forskellige jordtyper tilhørende bedriften. Det er imidlertid ikke undersøgt, hvor meget korn fra egen bedrift varierer med hensyn til næringsstofkoncentration. Formålet med undersøgelsen var derfor, at undersøge variationen i indhold af vand, råprotein og fosfor i korn fra egen bedrift med henblik på at vurdere, om anbefalingerne for egne analyser af korn er tilstrækkelige eller om kornet bør analyseres løbende under udtagning. Materiale og metode I perioden oktober 2012 til april 2013 blev der løbende, hver uge, udtaget prøver af korn fra enten gastæt silo eller amerikanersilo hos svineproducenter, der opfodrer eget korn, se planen i tabel 1. Silo nr. 1 indeholdt hvede fra en ejendom med ret forskellige jordtyper, mens silo nr. 3 indeholdt hvede fra marker med næsten samme jordbonitet. Rugen i silo 2 var dyrket på let jord (bonitet 1-3). Amerikanersiloen med omrører indeholdt ca. 90 % hvede dyrket på meget forskellige jordtyper (bonitet 2-8) og ca. 10 % rug. Kornet var i følge landmanden grundigt omrørt i siloen. 2
3 Tabel 1. Oversigt over kornprøver udtaget løbende fra gårdsilo. Silo nr Amerikaner med omrører Kornart Hvede Rug Hvede Hvede/rug (90/10) Antal prøver Jordbonitet Prøverne blev neddelt med spalteprøveneddeler af VSP s teknikere og 4 delprøver (a, b, c og d) blev analyseret for vand, råprotein og fosfor på Eurofins Laboratorium A/S. Prøverne blev analyseret, således at alle a-prøver fra en silo blev analyseret i samme batch med henblik på at minimere analyseusikkerheden (analysedagseffekt). Det samme for b-, c- og d-prøver. Variation mellem kornprøver er typisk en kombination af reelle forskelle, usikkerhed i prøveudtagning og analyseusikkerhed. Ved at neddele prøverne og analysere dem i batch minimeres usikkerheder i prøveudtagning og analyseusikkerhed, således at variationen mellem prøverne i højere grad bliver et udtryk for reelle forskelle. Resultater og diskussion Vandindhold samt koncentration af råprotein og fosfor er vist for enkeltprøver i tabel 2, 3 og 4. Nederst er vist gennemsnit (middelværdien), standardafvigelsen og variationskoefficienten (standardafvigelsen i procent af middelværdien) for hver silo. I appendiks 1 er vist tilsvarende tabeller med konfidensinterval på enkeltprøver. Tabel 2. Vandindhold i kornprøver løbende udtaget fra 4 forskellige siloer. Nederst er vist gennemsnit for de 8 prøveudtagninger, samt standardafvigelse og variationskoefficient for prøverne. Vand, pct. Silo nr Amerikaner med omrører Kornart Hvede Rug Hvede Hvede/rug (90/10) Prøveudtagning nr. 1 ) Vand, pct. Vand, pct. Vand, pct. Vand, pct. 1 18,6 15,2 15,1 15,6 2 18,3 15,3 16,6 15,7 3 18,7 15,5 16,8 15,0 4 18,9 15,4 16,4 14,5 5 17,5 16,2 16,5 15,3 6 16,1 15,8 16,4 15,4 7 15,5 16,0 16,7 15,3 8 15,3 15,6 16,9 15,2 Gennemsnit 17,3 15,6 16,4 15,2 Standardafvigelse 1,5 0,4 0,6 0,4 Variationskoefficient, C.V., pct. 8,6 2,2 3,4 2,5 1 ) De viste tal for hver af de otte prøveudtagninger i ovennævnte tabel er baseret på gennemsnit af 4 delprøver. 3
4 Variationen i vandprocent er markant større i silo 1 end i de øvrige. Årsagen til den større variation i vandindhold i silo 1 må forventes, at være forskelle i vandprocent ved høst og at kornet har været lagret i gastæt silo, hvor det ikke bliver opblandet. Tabel 3. Råproteinkoncentration i kornprøver løbende udtaget fra 4 forskellige siloer. Nederst er vist gennemsnit for de 8 prøveudtagninger, samt standardafvigelse og variationskoefficient for prøverne. Råprotein, pct. i varen. Silo nr Amerikaner med omrører Kornart Hvede Rug Hvede Hvede/rug (90/10) Prøveudtagning nr. 1 ) Råprotein, pct. Råprotein, pct. Råprotein, pct. Råprotein, pct. 1 8,9 6,6 7,6 7,7 2 8,6 6,6 7,8 7,7 3 8,6 6,5 7,5 7,9 4 8,5 6,5 7,5 7,9 5 8,1 6,6 7,5 7,8 6 7,5 7,1 7,3 7,8 7 7,3 6,7 7,5 7,7 8 7,4 6,8 7,5 7,8 Gennemsnit 8,1 6,7 7,5 7,8 Standardafvigelse 0,6 0,2 0,1 0,1 Variationskoefficient; C.V., pct. 7,7 3,1 1,6 1,0 1 ) De viste tal for hver af de otte prøveudtagninger i ovennævnte tabel er baseret på gennemsnit af 4 delprøver. Variationen i råprotein er markant større i silo 1 end i de øvrige. Medvirkende årsag kan være, at hveden fra silo 1 var høstet på flere marker med forskellig jordtype, hvor hveden i silo 3 var fra marker med ensartet jordtype. Kornet i silo 4 var fra marker med forskellige jordtyper, men grundigt omrørt i amerikanersiloen. 4
5 Tabel 4. Fosforkoncentration i kornprøver løbende udtaget fra 4 forskellige siloer. Nederst er vist gennemsnit for de 8 prøveudtagninger, samt standardafvigelse og variationskoefficient for prøverne. Fosfor, g pr. pr. kg vare. Silo nr. (Varenr.) Amerikaner med omrører Kornart Hvede Rug Hvede Hvede/rug (90/10) Prøveudtagning nr. 1 ) Fosfor, g/kg Fosfor, g/kg Fosfor, g/kg Fosfor, g/kg 1 2,7 2,6 2,7 2,7 2 2,6 2,8 2,5 2,8 3 2,5 2,7 2,6 2,8 4 2,6 2,6 2,6 2,7 5 2,7 2,7 2,5 2,8 6 2,7 2,8 2,6 2,8 7 2,6 2,8 2,5 2,8 8 2,6 2,8 2,6 2,8 Gennemsnit 2,6 2,7 2,6 2,8 Standardafvigelse 0,1 0,1 0,1 0,1 Variationskoefficient, C.V., pct. 2,2 2,8 2,7 1,7 1 ) De viste tal for hver af de otte prøveudtagninger i ovennævnte tabel er baseret på gennemsnit af 4 delprøver. Variationen i fosforindhold er på samme lave niveau i silo 1-3 og endnu lavere i silo 4, hvor kornet er opblandet. Til sammenligning er nedenfor vist variationskoefficienterne for de samme egenskaber målt på årets korn i 2011 og 2012 samt på hvedereferencen 2012 [3,4], se tabel 5. Tabel 5. Variationskoefficienter (C.V., pct.) på årets korn 2012 og 2011 samt på referenceprøver af hvede analyseret i 2012 Hvede 2012 Hvede 2011 Rug 2011 Hvedereference Antal prøver, n Vand 7,4 8,9 15,5 1,7 Råprotein 6,0 7,8 9,9 1,4 Fosfor 6,2 9,4 11,7 5,8 Variationskoefficienterne for vand var på 8,6; 2,2; 3,4 og 2,5 for de 4 siloer, hvor de for landsanalyserne for hvede har ligget på 7,4 i 2012 og 8,9 i 2011 og for rug på 15,5 i den våde høst i Hvedereferencen, der er et udtryk for analyseusikkerheden, lå på 1,7. Variationen i vandprocenten lå altså i silo 1 på niveau med landsgennemsnit, mens den lå langt under landsgennemsnit i silo 2, 3 og 4. For koncentration af råprotein lå variationskoefficienterne på 7,7; 2,1; 1,6 og 1,0 for de 4 siloer, hvor de for landsanalyserne for hvede har ligget på 6,0 i 2012 og 7,8 i 2011 og for rug på 9,9 i Variationen i råprotein-koncentrationen lå altså i silo 1 på niveau med landsgennemsnit, mens den i 5
6 silo 2, 3 og 4 lå langt under, nærmest på niveau med kornreferencen, som havde en variationskoefficient på 1,4. For fosforkoncentration var variationskoefficienterne på 2,2; 2,8; 2,7 og 1,7 for de 4 siloer, hvor de for landsanalyserne for hvede har ligget på 6,2 i 2012 og 9,4 i 2011 og for rug på 11,7 i Variationen i fosfor-koncentrationen lå dermed langt under landsgennemsnit i alle fire siloer og også langt under hvedereferencens variationskoefficient på 5,8. Generelt var variationskoefficienten i næringsindhold i eget korn væsentligt lavere end i årets kornanalyser, bortset fra vand og råprotein i hveden fra silo 1. Betydning af variation som i silo 1 For siloen med den største variationskoefficient på vand og råprotein-koncentration, silo 1, er der lavet konsekvensberegning på foder. Beregningen er lavet på en simpel slagtesvineblanding med 57 % hvede, 20 % byg, 20 % afskallet sojaskrå og 3 % mineral-vitaminblanding. Blandingen er først beregnet med gennemsnitsværdier for siloen og derefter med vand-, råprotein- og fosforværdier for højeste og laveste prøve, se tabel 6. 6
7 Tabel 6. Konsekvens af at anvende prøverne med højeste og laveste koncentration af råprotein og fosfor i forhold til optimering med gennemsnitsværdier for silo 1. Hvedeprøve med laveste råprotein- eller fosforkoncentration Hvede fra silo 1 Hvede med råprotein og fosfor som gennemsnit for silo Hvedeprøve med højeste råprotein- eller fosforkoncentration Vand, % 15,3 17,3 18,9 Råprotein, % 7,3 8,1 8,9 Fosfor, g pr. kg 2,51 2,61 2,68 Slagtesvineblanding Vand, % 14,1 15,2 16,1 FEsv pr. 100 kg 105,3 103,6 102,3 Råprotein, % 15,5 15,86 16,2 St.ford. råprotein, g pr. FEsv St.ford. lysin, g pr. FEsv 7,23 7,40 7,54 Fosfor, g pr. kg 4,44 4,46 4,47 Ford. fosfor, g pr. FEsv 2,45 2,5 2,54 v. 100 % fytase Konsekvens for produktivitet beregnet på baggrund af produktionsfunktioner [5] Daglig tilvækst, g -3,91 2,24 FEsv pr. kg tilvækst 0,01 0,00 Kødprocent -0,13 0,11 Konsekvens for DB Forskel i DB pr. slagtesvin i forhold til gennemsnitskorn, 5 års gennemsnitspriser, kr. 1 ) Forskel i DB pr. slagtesvin i forhold til gennemsnitskorn, aktuelle priser, kr. *) -3,5 + 2,6-3,8 + 2,7 1 )ved notering inkl. efterbetaling på 10 kr. pr. kg og foderpris på 1,64 kr. pr. FEsv, beregnet DB på 109 kr. pr. slagtesvin ved gennemsnitskorn. *)ved notering inkl. efterbetaling på 12 kr. pr. kg og foderpris på 2 kr. pr. FEsv, beregnet DB på 144 kr. pr. slagtesvin ved gennemsnitskorn. Konsekvensberegningerne for silo 1 viser, at i perioder, hvor der fodres med den del af hveden med laveste indhold af vand, fosfor og råprotein, vil produktiviteten falde en smule, svarende til at DB pr. slagtesvin falder med 3,5 kr. (beregnet med 5 års-priser) til 3,8 kr. (beregnet med aktuelle priser, juni 2013). Tilsvarende vil produktiviteten stige i perioder, hvor der fodres med den del af hveden med højeste indhold af vand, fosfor og råprotein, svarende til at DB vil stige med 2,6 2,7 kr. pr. slagtesvin. Det vil sige, at variationen i hvedens indhold af fosfor og råprotein i silo 1, siloen med størst variation, kan forårsage udsving i DB på +/- 2-3 %. Variation i vandprocent alene, svarende til den i silo 1, kan påvirke DB pr. slagtesvin med fra -0,9 kr. til 0,7 kr., svarende til +/- 0,7 %. 7
8 Konklusion Prøver af hvede og rug, som blev udtaget løbende i forbindelse med opfodring fra enten gastæt silo eller amerikanersilo varierede kun lidt med hensyn til indhold af vand, råprotein og fosfor. Dette var gældende for 3 ud af 4 siloer. Hvede fra den ene af 4 siloer varierede dog noget mere med hensyn til indhold af vand og råprotein, svarende til variationen på landsgennemsnits-korn. Hveden i denne silo var høstet på marker med ret forskellige jordtyper. Konsekvensberegninger på variationen i siloen med størst variation viste, at variationen i vandprocent alene kan forårsage udsving i DB på +/- 0,7 % fra gennemsnittet. Samtidigt udsving i hvedens indhold af vand, råprotein og fosfor, svarende til udsvingene i silo1, kan forårsage udsving i DB på +/- 2-3 % fra gennemsnittet, hvilket vurderes at være af marginal betydning i praksis. Det konkluderes på baggrund af variationen i de 4 undersøgte siloer, at der ikke er grund til at foretage analyser af eget korn løbende igennem fodringssæsonen. Det anbefales fortsat at udtage repræsentative prøver i høst og få disse analyseret efter den valgte analysestrategi [1] Referencer 1. Vils E. et al: Manual om Hjemmeblanding, håndbogsblad H16 Kend kornet analysestrategi. VSP Sloth, N.M. og Tybirk, P. (2007): Analysestrategi for eget korn til hjemmeblanding anbefalinger. Notat nr Videncenter for Svineproduktion 3. Møller, S.; Christensen, T.B. og Sloth, N.M. (2012): Næringsindhold i korn fra høsten Notat nr Videncenter for Svineproduktion 4. Christensen T.B.; Sloth, N.M.; Svarrer, R.I. og Vils, E. (2011): Næringsindhold i korn fra høsten Erfaring nr Videncenter for Svineproduktion 5. Jessen O. og Sloth, N.M.. Regneark til optimal foderforsyning, konsekvensberegninger. Videncenter for Svineproduktion 2013 Deltagere: Teknikere: Peter Nøddebo, Hanne Nissen Statistiker: Jens Vinter Afprøvning nr //ANH// 8
9 Appendiks Tabel 1.1: Vandindhold i kornprøver løbende udtaget fra 4 forskellige siloer. Gns. af 4 delprøver. Vand, pct. Silo nr. 1 Kornart Hvede Konfidensinterval, 95 pct. Prøve Vand, pct. fra til 1 18,6 15,4 21,7 2 18,3 15,2 21,3 3 18,7 17,4 20,0 4 18,9 18,6 19,1 5 17,5 17,4 17,5 6 16,1 16,0 16,3 7 15,5 15,3 15,7 8 15,3 15,1 15,5 Gennemsnit 17,3 16,1 18,6 Standardafvigelse 1,5 Variationskoefficient 8,6 Tabel 1.2: Vandindhold i kornprøver løbende udtaget fra 4 forskellige siloer. Gns. af 4 delprøver. Vand, pct. Silo nr. 2 Kornart Rug Konfidensinterval, 95 pct. Prøve Vand, pct. fra til 1 15,2 15,1 15,3 2 15,3 15,0 15,5 3 15,5 15,2 15,7 4 15,4 15,3 15,5 5 16,2 16,1 16,3 6 15,8 15,5 16,0 7 16,0 15,8 16,1 8 15,6 15,5 15,6 Gennemsnit 15,6 15,3 15,9 Standardafvigelse 0,4 Variationskoefficient 2,2 9
10 Tabel 1.3: Vandindhold i kornprøver løbende udtaget fra 4 forskellige siloer. Gns. af 4 delprøver. Vand, pct. Silo nr. 3 Kornart Hvede Konfidensinterval, 95 pct. Prøve Vand, pct. fra til 1 15,1 15,1 15,0 2 16,6 16,5 16,6 3 16,8 16,6 16,9 4 16,4 16,3 16,4 5 16,5 16,4 16,6 6 16,4 16,2 16,5 7 16,7 16,6 16,8 8 16,9 Gennemsnit 16,4 15,9 16,9 Standardafvigelse 0,6 Variationskoefficient 3,4 Tabel 1.4: Vandindhold i kornprøver løbende udtaget fra 4 forskellige siloer. Gns. af 4 delprøver. Vand, pct. Silo nr. 4 Amerikaner med omrører Kornart Hvede/rug (90/10) Konfidensinterval, 95 pct. Prøve Vand, pct. fra til 1 15,6 15,5 15,8 2 15,7 15,5 15,8 3 15,0 14,8 15,1 4 14,5 14,3 14,7 5 15,3 15,1 15,5 6 15,4 15,1 15,6 7 15,3 15,1 15,5 8 15,2 15,2 15,3 Gennemsnit 15,2 14,9 15,6 Standardafvigelse 0,4 Variationskoefficient 2,5 10
11 Tabel 2.1: Råproteinkoncentration i kornprøver løbende udtaget fra 4 forskellige siloer. Gns. af 4 delprøver. Råprotein, pct. i varen Silo nr. 1 Kornart Hvede Konfidensinterval, 95 pct. 1 8,9 8,2 9,5 2 8,6 8,1 9,2 3 8,6 8,1 9,2 4 8,5 7,9 9,2 5 8,1 7,3 8,8 6 7,5 7,0 8,1 7 7,3 6,8 7,8 8 7,4 6,9 7,9 Gennemsnit 8,1 7,6 8,6 Standardafvigelse 0,6 Variationskoefficient 7,7 Tabel 2.2: Råproteinkoncentration i kornprøver løbende udtaget fra 4 forskellige siloer. Gns. af 4 delprøver. Råprotein, pct. i varen Silo nr. 2 Kornart Rug Konfidensinterval, 95 pct. 1 6,6 6,5 6,8 2 6,6 6,0 7,2 3 6,5 6,2 6,8 4 6,5 6,0 6,9 5 6,6 6,3 6,9 6 7,1 6,5 7,7 7 6,7 6,2 7,3 8 6,8 6,5 7,0 Gennemsnit 6,7 6,5 6,8 Standardafvigelse 0,2 Variationskoefficient 3,1 11
12 Tabel 2.3: Råproteinkoncentration i kornprøver løbende udtaget fra 4 forskellige siloer. Gns. af 4 delprøver. Råprotein, pct. i varen Silo nr. 3 Kornart Hvede Konfidensinterval, 95 pct. 1 7,6 7,5 7,7 2 7,8 7,5 8,0 3 7,5 7,4 7,6 4 7,5 7,2 7,8 5 7,5 7,4 7,7 6 7,3 7,3 7,4 7 7,5 7,4 7,5 8 7,5 7,3 7,6 Gennemsnit 7,5 7,4 7,6 Standardafvigelse 0,1 Variationskoefficient 1,6 Tabel 2.4: Råproteinkoncentration i kornprøver løbende udtaget fra 4 forskellige siloer. Gns. af 4 delprøver. Råprotein, pct. i varen Silo nr. 4 Amerikaner med omrører Kornart Hvede/rug (90/10) Konfidensinterval, 95 pct. 1 7,7 7,4 8,0 2 7,7 7,6 7,9 3 7,9 7,8 8,0 4 7,9 7,7 8,0 5 7,8 7,7 7,9 6 7,8 7,7 8,0 7 7,7 7,5 7,9 8 7,8 7,4 8,1 Gennemsnit 7,8 7,7 7,8 Standardafvigelse 0,1 Variationskoefficient 1,0 12
13 Tabel 3.1: Fosforkoncentration i kornprøver løbende udtaget fra 4 forskellige siloer. Gns. af 4 delprøver. Fosfor, g pr. kg vare Silo nr. 1 Kornart Hvede Konfidensinterval, 95 pct. 1 2,7 2,4 3,0 2 2,6 2,3 2,9 3 2,5 2,2 2,9 4 2,6 2,2 2,9 5 2,7 2,2 3,1 6 2,7 2,3 3,1 7 2,6 2,5 2,8 8 2,6 2,4 2,8 Gennemsnit 2,6 2,6 2,7 Standardafvigelse 0,1 Variationskoefficient 2,2 Tabel 3.2: Fosforkoncentration i kornprøver løbende udtaget fra 4 forskellige siloer. Gns. af 4 delprøver. Fosfor, g pr. kg vare Silo nr. 2 Kornart Rug Konfidensinterval, 95 pct. 1 2,6 2,2 3,1 2 2,8 2,5 3,1 3 2,7 2,1 3,3 4 2,6 2,2 3,0 5 2,7 2,2 3,3 6 2,8 2,3 3,3 7 2,8 2,3 3,2 8 2,8 2,4 3,1 Gennemsnit 2,7 2,7 2,8 Standardafvigelse 0,1 Variationskoefficient 2,8 13
14 Tabel 3.3: Fosforkoncentration i kornprøver løbende udtaget fra 4 forskellige siloer. Gns. af 4 delprøver. Fosfor, g pr. kg vare Silo nr. 3 Kornart Hvede Konfidensinterval, 95 pct. 1 2,7 2,3 3,0 2 2,5 2,3 2,7 3 2,6 2,4 2,9 4 2,6 2,4 2,7 5 2,5 2,3 2,7 6 2,6 2,5 2,7 7 2,5 2,3 2,7 8 2,6 2,3 2,9 Gennemsnit 2,6 2,5 2,6 Standardafvigelse 0,1 Variationskoefficient 2,7 Tabel 3.4: Fosforkoncentration i kornprøver løbende udtaget fra 4 forskellige siloer. Gns. af 4 delprøver. Fosfor, g pr. kg vare Silo nr. 4 Amerikaner med omrører Kornart Hvede/rug (90/10) Konfidensinterval, 95 pct. 1 2,7 2,4 3,0 2 2,8 2,4 3,2 3 2,8 2,5 3,1 4 2,7 2,5 2,9 5 2,8 2,6 3,0 6 2,8 2,4 3,1 7 2,8 2,6 3,0 8 2,8 2,3 3,4 Gennemsnit 2,8 2,7 2,8 Standardafvigelse 0,1 Variationskoefficient 1,7 14
15 Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 15
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 18XX Resultater fra vinterbyg, hvede, rug og triticale kan nu betragtes som endelige. I forhold til høsten 2017 er der fundet: 1,2 til
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 17XX Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen.
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013 NOTAT NR. 1334 Væsentlige ændringer i forhold til 2012 er: Mere råprotein i vinterbyg, vårbyg og hvede
Læs mereRINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL
RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2018
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2018 NOTAT NR. 1824 Resultaterne fra byg, hvede, rug, triticale og havre viser i forhold til høsten : 1,2 til 2,2 procentenheder mere råprotein; 2 til 6 flere foderenheder
Læs mereNæringsindhold i korn fra høsten 2012
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development Næringsindhold i korn fra høsten 2012 NOTAT NR. 1226 De væsentligste ændringer i årets kornhøst i forhold til 2011 er, at råproteinkoncentrationen
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016 NOTAT NR. 1626 Råproteinkoncentrationen er steget i byg, hvede, rug, triticale og havre. Fosforkoncentration er steget i vårbyg, hvede og havre, men faldet i vinterbyg.
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017 NOTAT NR. 1732 Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten 2016 et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen. Energikoncentrationen
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014 NOTAT NR. 1432 I forhold til 2013 er der 6-12 procent lavere råprotein - men højere energikoncentration i vinterbyg, hvede, rug og triticale og lavere fosforkoncentration
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs mereMINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE
MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 976. & European Agricultural Fund for Rural Development Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der
Læs mereSTOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING
Støttet af: STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING ERFARING NR. 1417 Kontante kapacitetsomkostninger til energi, arbejde og vedligehold af hjemmeblandingsanlæg er målt på 11 bedrifter. De målte
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015 NOTAT NR. 1535 Råproteinkoncentrationen er faldet i vårbyg og havre og er steget lidt i hvede, rug, triticale og vinterbyg i forhold til sidste år. Energikoncentrationen
Læs mereSEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning
HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Nye sorter, bedre udbytter Fodringsmæssig værdi Sædskiftefordele Bekæmpelse af græsukrudt Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014
Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN
Læs mereOPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.
Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden
Læs mereSÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER
SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER NOTAT NR. 1906 I foderoptimeringen håndteres fermenteringstab af tilsat lysin og treonin i vådfoder af fordøjelighedskoefficienter, der er fastsat
Læs mereSEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning
HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion Studiegruppe fra Kbh.s Universitet Seges d. 02-03-2016 Nye sorter, bedre udbytter
Læs mereTEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016
TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.
Læs mereDB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Læs mereMINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE
MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 1108 Kontrol af i alt 60 mineralske foderblandinger fra Nutrimin, Vestjyllands Andel, Vilomix og Vitfoss viste ingen statistisk
Læs mereINDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER
INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER ERFARING NR. 1202 Kontrol af 59 færdigfoderblandinger har vist, at indholdet af energi ved den officielt anvendte metode i gennemsnit lå tæt på det deklarerede indhold.
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 131 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereErfaringer fra hjemmeblandermanagement
Emner Hjemmeblandermanagement - kort Hjemmeblanderens udbytte Erfaringer fra hjemmeblandermanagement (38) Delresultater fra demoprojektet, eksempler Forbedret bygholmsigte Demonstration af funktionen silokontrol
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development RENSNING AF KORN ERFARING NR. 1317 Der var ikke forskel på de tre testede kornrenseres renseevne. Kornrenserne rensede i gennemsnit 61 pct.
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Læs mereKONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)
Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:
Læs mereSammendrag. Dyregruppe:
NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereHYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET
Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 207 NOTAT NR. 77 Højere afregningspriser samt lavere foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES
Læs mereENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN
ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR.1530 Slagtesvineproducenterne havde et merforbrug i forhold til normforbrug på 26 % for årene 2013-2014. Det samme merforbrug ses ikke hos smågriseproducenterne,
Læs mereHØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER
HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER MEDDELELSE NR. 905 Frit lysin, methionin og treonin genfindes 100 % ved analyse af mineralske foderblandinger, hvorimod tryptofan og valin
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018 NOTAT NR. 1802 Faldende afregningspriser medfører forværret rentabilitet i svineproduktionen i 2018. Tendensen ser ud til at forsætte ind i 2019. INSTITUTION:
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2018
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 208 NOTAT NR. 84 Forventning om lave afregningspriser for svinekød for 208 og 209 samt forventning om stigende foderpriser forringer rentabiliteten i svineproduktionen.
Læs mereKend dine råvarer og reducer toksinindholdet Kongres for svineproducenter, 2014 d. 21. september 2014, Herning kongrescenter
Kend dine råvarer og reducer toksinindholdet Kongres for svineproducenter, 2014 d. 21. september 2014, Herning kongrescenter v. Projektchef Else Vils, Videncenter for Svineproduktion og Landskonsulent
Læs mereFodermøde 2012. Program
Fodermøde 2012 V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen Program Nye normer 2012 Firmaafprøvning 2012 Indhold af energi i færdigfoder Stil krav til firmaerne Raps og solsikke i blandinger Nyt om mavesår 1 Ny
Læs mereSvins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi
Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Seniorkonsulent Else Vils, Videncenter for Svineproduktion, L&F
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste
Læs mereANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN
ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 OG 2013 (SEPTEMBER 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1223 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på -41 kr. pr. slagtesvin, en forbedring på 41 kr. i forhold til. Der forventes
Læs mereSENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET
SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET Afdelingsleder Lisbeth Shooter, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 DET VIL JEG FORTÆLLE OM Fosfor til smågrise (9-30 kg) Benzoesyre til smågrise
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER NOTAT NR. 1319 Anvendelse af fasefodring til søer reducerer både foderpris, ammoniakfordampning og fosforoverskud og effekten er størst ved 3-fasefodring. INSTITUTION:
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015
Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens
Læs mereSTRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S
STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S ERFARING NR. 1605 Strømforbruget til ventilation kan reduceres med henholdsvis 51 og 26 pct. ved at udskifte triak- og frekvensmotorer
Læs mereVÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER
VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER Per Tybirk, SEGES, VSP, Innovation,Team Fodereffektivitet Plantekongres 20. jan. 2016 EMNER N og protein Udvikling i proteinindhold over tid Afledte effekter og værdi
Læs mereKORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart
KORT NYT OM FODER Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DET VIL JEG KOMME IND PÅ Tryptofannorm til smågrise Aminosyrenormer til smågrise og slagtesvin
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes
Læs mereØkonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)
Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for
Læs mereegen jord - fosforforsøg med slagtesvin
Mest mulig slagtesvinegylle på egen jord - fosforforsøg med slagtesvin Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation, SEGES Emner 2.. Fosforlofter regler Effekt af fosfor i foder
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger
Læs mereTILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER
Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder
Læs mereBAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER
Støttet af: BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER NOTAT NR. 1833 Normudvalget har på baggrund af en afsluttet afprøvning og vurdering af tidligere gennemført afprøvning
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014
& European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereNYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER
& NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER NOTAT De nyetablerede svineproducenter i perioden 2009-2013 har en økonomi der ikke adskiller sig væsentligt fra gennemsnittet. De familiehandlede bedrifter har en højere
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af
Læs mereFodring af smågrise og slagtesvin
Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,
Læs merePRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN
PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:
Læs mereSammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter
NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.
Læs mereSammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK
I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933
Læs mereDansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller
C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?
Læs mereINDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER
INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER NOTAT NR. 1531 I 20 indsamlede hollandske slagtesvinefoderblandinger var der i gennemsnit 2,5 FEsv mindre i foderet end deklareret. INSTITUTION:
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 205 NOTAT NR. 57 Rentabiliteten er forsat meget lavere i 205 sammenlignet med sidste år. Den primære årsag til den dårlige rentabilitet er en lav notering på slagtesvin.
Læs mereFOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET
FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,
Læs mereREGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.
Læs mere3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE
3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods
Læs mereCASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER
Støttet af: CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder.
Læs mereCASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER
CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder. Beregningerne
Læs mereHESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN
HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN Else Vils, SEGES Videncenter for Svineproduktion Jon Birger Pedersen, SEGES Planter & Miljø Kongres for Svineproducenter Herning d. 21-10-2015 Støttet af Svineafgiftsfonden
Læs mereAfprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise
F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00
Læs mere5. SLAGTESVINEFODRING
Herning 25. oktober 2016 Svinerådgiver Birgitte Bendixen, Ny Endrupholm Chefforskere Hanne Maribo & Niels Morten Sloth, SEGES Videncenter for Svineproduktion 5. SLAGTESVINEFODRING Præsentation Ny Endrupholm
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019 NOTAT NR. 1840 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereBAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1317 Råproteinnormen er sænket 10 gram og aminosyrenormerne er hævet
Læs merePELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN
PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN MEDDELELSE NR. 1043 Pelleteret tørfoder giver bedre produktivitet end melfoder, også når foderet er fint formalet og udfodres i nutidige rørfodringsautomater.
Læs mereSLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges
Læs mereSTRATEGI VED HANDEL MED KORN, SOJA OG FODER
STRATEGI VED HANDEL MED KORN, SOJA OG FODER NOTAT NR. 1303 Det anbefales at svineproducenter handler foder og råvarer mindst to gange om året for at mindske prisudsving i forhold til årets gennemsnitspris,
Læs mereINSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT
RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres
Læs mereSEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark
Præsentation Ny Endrupholm Nye normer til slagtesvin Nye normer på Ny Endrupholm Brug af råvareanalyser Nye normer til slagtesvin Økonomi SLAGTESVINEFODRING Svinerådgiver Birgitte Bendixen, Ny Endrupholm
Læs mereHESTEBØNNER I STALD OG MARK
HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun
Læs mereETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER
ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING
Læs mereNyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer
Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug
Læs mereUDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013
UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:
Læs mereNYE AMINOSYRENORMER TIL SØER OG SLAGTESVIN
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development NYE AMINOSYRENORMER TIL SØER OG SLAGTESVIN NOTAT NR. 1308 Normerne for lysin, methionin, treonin og tryptofan i diegivningsfoder er hævet
Læs mereØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE
ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold
Læs mereRug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion
Rug fra mark til mave Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Grisen Hvad ved vi om rug til foder?
Læs mereFodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen
Fodernormer, der giver den bedste bundlinje Per Tybirk og Ole Jessen Emner Hvor er der penge i foderoptimering Hvad er idealprotein Forudsætninger Princippet i regneark til bedste bundlinje Økonomi omkring
Læs mereKONTROLRUNDE AF FÆRDIGFODER 2016
KONTROLRUNDE AF FÆRDIGFODER 2016 Annette Lykke Voergaard, Innovation, Fodereffektivitet Fagligt Nyt 21. september 2016 INTRODUKTION Hvorfor udføres kontrolrunde af færdigfoder? En stor andel af de danske
Læs mereDen gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011
NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med
Læs mere