NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT"

Transkript

1 NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til at foretage løbende analyser af eget korn. Bestemmelse af gennemsnitligt indhold på repræsentative prøver anbefales. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING ELSE VILS UDGIVET: 04. SEPTEMBER 2013 Dyregruppe: Fagområde: Søer, Smågrise og Slagtesvin Ernæring Sammendrag Prøver af hvede og rug, som blev udtaget løbende i forbindelse med opfodring fra enten gastæt silo eller amerikanersilo, varierede kun lidt med hensyn til indhold af vand, råprotein og fosfor. Hvede fra den ene af 4 siloer varierede dog noget mere med hensyn til indhold af vand og råprotein, svarende til variationen på landsgennemsnits-korn. Hveden med størst variation kom fra marker med forskellige jordtyper og var lagret i gastæt silo, hvor kornet ikke blandes op. Hvede og rug fra de tre øvrige siloer, der enten kom fra mere ens jordtyper eller fra amerikanersilo, hvor kornet var grundigt omrørt, varierede kun meget lidt (variationskoefficient på under 3 %). Variationen i fosfor var på lavt niveau i alle fire siloer. Konsekvensberegninger på variationen i siloen med størst variation viste, at variationen i vandprocent alene kan forårsage udsving i DB på +/- 0,7 % fra gennemsnittet. Samtidigt udsving i hvedens indhold af vand, råprotein og fosfor, svarende til udsvingene i silo1, kan forårsage udsving i DB på +/- 2-3 % fra gennemsnittet, hvilket vurderes at være af marginal betydning i praksis. 1

2 Det konkluderes på baggrund af variationen i de 4 undersøgte siloer, at der ikke er grund til at foretage analyser af eget korn løbende igennem fodringssæsonen. Det anbefales fortsat at udtage repræsentative prøver i høst og få disse analyseret efter den valgte analysestrategi [1]. TILSKUD Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har aktivitetsnr.: samt journalnr.: 3663-D Baggrund Til analyse af eget korn er den generelle anbefaling, at der løbende i høst udtages små prøver til en samleprøve af kornpartiet og lade et nærmere antal delprøver heraf, afhængigt af analysestrategi, analysere for vand, råprotein og fosfor [1,2]. Deltagere i projektet Udvidet kvalitetsstyring af hjemmeblanding ønskede imidlertid svar på, om variationen i korn fra egen bedrift kan være så stor, at løbende analyse af næringsindhold er relevant. Variationen i eget korn forventes størst i korn lagret i gastæt silo, hvor kornet ikke opblandes, men tømmer sig fra toppen, idet det danner en kegle ned gennem siloen. Ligeledes kan det forventes, at variationen øges, hvis der er flere forskellige jordtyper tilhørende bedriften. Det er imidlertid ikke undersøgt, hvor meget korn fra egen bedrift varierer med hensyn til næringsstofkoncentration. Formålet med undersøgelsen var derfor, at undersøge variationen i indhold af vand, råprotein og fosfor i korn fra egen bedrift med henblik på at vurdere, om anbefalingerne for egne analyser af korn er tilstrækkelige eller om kornet bør analyseres løbende under udtagning. Materiale og metode I perioden oktober 2012 til april 2013 blev der løbende, hver uge, udtaget prøver af korn fra enten gastæt silo eller amerikanersilo hos svineproducenter, der opfodrer eget korn, se planen i tabel 1. Silo nr. 1 indeholdt hvede fra en ejendom med ret forskellige jordtyper, mens silo nr. 3 indeholdt hvede fra marker med næsten samme jordbonitet. Rugen i silo 2 var dyrket på let jord (bonitet 1-3). Amerikanersiloen med omrører indeholdt ca. 90 % hvede dyrket på meget forskellige jordtyper (bonitet 2-8) og ca. 10 % rug. Kornet var i følge landmanden grundigt omrørt i siloen. 2

3 Tabel 1. Oversigt over kornprøver udtaget løbende fra gårdsilo. Silo nr Amerikaner med omrører Kornart Hvede Rug Hvede Hvede/rug (90/10) Antal prøver Jordbonitet Prøverne blev neddelt med spalteprøveneddeler af VSP s teknikere og 4 delprøver (a, b, c og d) blev analyseret for vand, råprotein og fosfor på Eurofins Laboratorium A/S. Prøverne blev analyseret, således at alle a-prøver fra en silo blev analyseret i samme batch med henblik på at minimere analyseusikkerheden (analysedagseffekt). Det samme for b-, c- og d-prøver. Variation mellem kornprøver er typisk en kombination af reelle forskelle, usikkerhed i prøveudtagning og analyseusikkerhed. Ved at neddele prøverne og analysere dem i batch minimeres usikkerheder i prøveudtagning og analyseusikkerhed, således at variationen mellem prøverne i højere grad bliver et udtryk for reelle forskelle. Resultater og diskussion Vandindhold samt koncentration af råprotein og fosfor er vist for enkeltprøver i tabel 2, 3 og 4. Nederst er vist gennemsnit (middelværdien), standardafvigelsen og variationskoefficienten (standardafvigelsen i procent af middelværdien) for hver silo. I appendiks 1 er vist tilsvarende tabeller med konfidensinterval på enkeltprøver. Tabel 2. Vandindhold i kornprøver løbende udtaget fra 4 forskellige siloer. Nederst er vist gennemsnit for de 8 prøveudtagninger, samt standardafvigelse og variationskoefficient for prøverne. Vand, pct. Silo nr Amerikaner med omrører Kornart Hvede Rug Hvede Hvede/rug (90/10) Prøveudtagning nr. 1 ) Vand, pct. Vand, pct. Vand, pct. Vand, pct. 1 18,6 15,2 15,1 15,6 2 18,3 15,3 16,6 15,7 3 18,7 15,5 16,8 15,0 4 18,9 15,4 16,4 14,5 5 17,5 16,2 16,5 15,3 6 16,1 15,8 16,4 15,4 7 15,5 16,0 16,7 15,3 8 15,3 15,6 16,9 15,2 Gennemsnit 17,3 15,6 16,4 15,2 Standardafvigelse 1,5 0,4 0,6 0,4 Variationskoefficient, C.V., pct. 8,6 2,2 3,4 2,5 1 ) De viste tal for hver af de otte prøveudtagninger i ovennævnte tabel er baseret på gennemsnit af 4 delprøver. 3

4 Variationen i vandprocent er markant større i silo 1 end i de øvrige. Årsagen til den større variation i vandindhold i silo 1 må forventes, at være forskelle i vandprocent ved høst og at kornet har været lagret i gastæt silo, hvor det ikke bliver opblandet. Tabel 3. Råproteinkoncentration i kornprøver løbende udtaget fra 4 forskellige siloer. Nederst er vist gennemsnit for de 8 prøveudtagninger, samt standardafvigelse og variationskoefficient for prøverne. Råprotein, pct. i varen. Silo nr Amerikaner med omrører Kornart Hvede Rug Hvede Hvede/rug (90/10) Prøveudtagning nr. 1 ) Råprotein, pct. Råprotein, pct. Råprotein, pct. Råprotein, pct. 1 8,9 6,6 7,6 7,7 2 8,6 6,6 7,8 7,7 3 8,6 6,5 7,5 7,9 4 8,5 6,5 7,5 7,9 5 8,1 6,6 7,5 7,8 6 7,5 7,1 7,3 7,8 7 7,3 6,7 7,5 7,7 8 7,4 6,8 7,5 7,8 Gennemsnit 8,1 6,7 7,5 7,8 Standardafvigelse 0,6 0,2 0,1 0,1 Variationskoefficient; C.V., pct. 7,7 3,1 1,6 1,0 1 ) De viste tal for hver af de otte prøveudtagninger i ovennævnte tabel er baseret på gennemsnit af 4 delprøver. Variationen i råprotein er markant større i silo 1 end i de øvrige. Medvirkende årsag kan være, at hveden fra silo 1 var høstet på flere marker med forskellig jordtype, hvor hveden i silo 3 var fra marker med ensartet jordtype. Kornet i silo 4 var fra marker med forskellige jordtyper, men grundigt omrørt i amerikanersiloen. 4

5 Tabel 4. Fosforkoncentration i kornprøver løbende udtaget fra 4 forskellige siloer. Nederst er vist gennemsnit for de 8 prøveudtagninger, samt standardafvigelse og variationskoefficient for prøverne. Fosfor, g pr. pr. kg vare. Silo nr. (Varenr.) Amerikaner med omrører Kornart Hvede Rug Hvede Hvede/rug (90/10) Prøveudtagning nr. 1 ) Fosfor, g/kg Fosfor, g/kg Fosfor, g/kg Fosfor, g/kg 1 2,7 2,6 2,7 2,7 2 2,6 2,8 2,5 2,8 3 2,5 2,7 2,6 2,8 4 2,6 2,6 2,6 2,7 5 2,7 2,7 2,5 2,8 6 2,7 2,8 2,6 2,8 7 2,6 2,8 2,5 2,8 8 2,6 2,8 2,6 2,8 Gennemsnit 2,6 2,7 2,6 2,8 Standardafvigelse 0,1 0,1 0,1 0,1 Variationskoefficient, C.V., pct. 2,2 2,8 2,7 1,7 1 ) De viste tal for hver af de otte prøveudtagninger i ovennævnte tabel er baseret på gennemsnit af 4 delprøver. Variationen i fosforindhold er på samme lave niveau i silo 1-3 og endnu lavere i silo 4, hvor kornet er opblandet. Til sammenligning er nedenfor vist variationskoefficienterne for de samme egenskaber målt på årets korn i 2011 og 2012 samt på hvedereferencen 2012 [3,4], se tabel 5. Tabel 5. Variationskoefficienter (C.V., pct.) på årets korn 2012 og 2011 samt på referenceprøver af hvede analyseret i 2012 Hvede 2012 Hvede 2011 Rug 2011 Hvedereference Antal prøver, n Vand 7,4 8,9 15,5 1,7 Råprotein 6,0 7,8 9,9 1,4 Fosfor 6,2 9,4 11,7 5,8 Variationskoefficienterne for vand var på 8,6; 2,2; 3,4 og 2,5 for de 4 siloer, hvor de for landsanalyserne for hvede har ligget på 7,4 i 2012 og 8,9 i 2011 og for rug på 15,5 i den våde høst i Hvedereferencen, der er et udtryk for analyseusikkerheden, lå på 1,7. Variationen i vandprocenten lå altså i silo 1 på niveau med landsgennemsnit, mens den lå langt under landsgennemsnit i silo 2, 3 og 4. For koncentration af råprotein lå variationskoefficienterne på 7,7; 2,1; 1,6 og 1,0 for de 4 siloer, hvor de for landsanalyserne for hvede har ligget på 6,0 i 2012 og 7,8 i 2011 og for rug på 9,9 i Variationen i råprotein-koncentrationen lå altså i silo 1 på niveau med landsgennemsnit, mens den i 5

6 silo 2, 3 og 4 lå langt under, nærmest på niveau med kornreferencen, som havde en variationskoefficient på 1,4. For fosforkoncentration var variationskoefficienterne på 2,2; 2,8; 2,7 og 1,7 for de 4 siloer, hvor de for landsanalyserne for hvede har ligget på 6,2 i 2012 og 9,4 i 2011 og for rug på 11,7 i Variationen i fosfor-koncentrationen lå dermed langt under landsgennemsnit i alle fire siloer og også langt under hvedereferencens variationskoefficient på 5,8. Generelt var variationskoefficienten i næringsindhold i eget korn væsentligt lavere end i årets kornanalyser, bortset fra vand og råprotein i hveden fra silo 1. Betydning af variation som i silo 1 For siloen med den største variationskoefficient på vand og råprotein-koncentration, silo 1, er der lavet konsekvensberegning på foder. Beregningen er lavet på en simpel slagtesvineblanding med 57 % hvede, 20 % byg, 20 % afskallet sojaskrå og 3 % mineral-vitaminblanding. Blandingen er først beregnet med gennemsnitsværdier for siloen og derefter med vand-, råprotein- og fosforværdier for højeste og laveste prøve, se tabel 6. 6

7 Tabel 6. Konsekvens af at anvende prøverne med højeste og laveste koncentration af råprotein og fosfor i forhold til optimering med gennemsnitsværdier for silo 1. Hvedeprøve med laveste råprotein- eller fosforkoncentration Hvede fra silo 1 Hvede med råprotein og fosfor som gennemsnit for silo Hvedeprøve med højeste råprotein- eller fosforkoncentration Vand, % 15,3 17,3 18,9 Råprotein, % 7,3 8,1 8,9 Fosfor, g pr. kg 2,51 2,61 2,68 Slagtesvineblanding Vand, % 14,1 15,2 16,1 FEsv pr. 100 kg 105,3 103,6 102,3 Råprotein, % 15,5 15,86 16,2 St.ford. råprotein, g pr. FEsv St.ford. lysin, g pr. FEsv 7,23 7,40 7,54 Fosfor, g pr. kg 4,44 4,46 4,47 Ford. fosfor, g pr. FEsv 2,45 2,5 2,54 v. 100 % fytase Konsekvens for produktivitet beregnet på baggrund af produktionsfunktioner [5] Daglig tilvækst, g -3,91 2,24 FEsv pr. kg tilvækst 0,01 0,00 Kødprocent -0,13 0,11 Konsekvens for DB Forskel i DB pr. slagtesvin i forhold til gennemsnitskorn, 5 års gennemsnitspriser, kr. 1 ) Forskel i DB pr. slagtesvin i forhold til gennemsnitskorn, aktuelle priser, kr. *) -3,5 + 2,6-3,8 + 2,7 1 )ved notering inkl. efterbetaling på 10 kr. pr. kg og foderpris på 1,64 kr. pr. FEsv, beregnet DB på 109 kr. pr. slagtesvin ved gennemsnitskorn. *)ved notering inkl. efterbetaling på 12 kr. pr. kg og foderpris på 2 kr. pr. FEsv, beregnet DB på 144 kr. pr. slagtesvin ved gennemsnitskorn. Konsekvensberegningerne for silo 1 viser, at i perioder, hvor der fodres med den del af hveden med laveste indhold af vand, fosfor og råprotein, vil produktiviteten falde en smule, svarende til at DB pr. slagtesvin falder med 3,5 kr. (beregnet med 5 års-priser) til 3,8 kr. (beregnet med aktuelle priser, juni 2013). Tilsvarende vil produktiviteten stige i perioder, hvor der fodres med den del af hveden med højeste indhold af vand, fosfor og råprotein, svarende til at DB vil stige med 2,6 2,7 kr. pr. slagtesvin. Det vil sige, at variationen i hvedens indhold af fosfor og råprotein i silo 1, siloen med størst variation, kan forårsage udsving i DB på +/- 2-3 %. Variation i vandprocent alene, svarende til den i silo 1, kan påvirke DB pr. slagtesvin med fra -0,9 kr. til 0,7 kr., svarende til +/- 0,7 %. 7

8 Konklusion Prøver af hvede og rug, som blev udtaget løbende i forbindelse med opfodring fra enten gastæt silo eller amerikanersilo varierede kun lidt med hensyn til indhold af vand, råprotein og fosfor. Dette var gældende for 3 ud af 4 siloer. Hvede fra den ene af 4 siloer varierede dog noget mere med hensyn til indhold af vand og råprotein, svarende til variationen på landsgennemsnits-korn. Hveden i denne silo var høstet på marker med ret forskellige jordtyper. Konsekvensberegninger på variationen i siloen med størst variation viste, at variationen i vandprocent alene kan forårsage udsving i DB på +/- 0,7 % fra gennemsnittet. Samtidigt udsving i hvedens indhold af vand, råprotein og fosfor, svarende til udsvingene i silo1, kan forårsage udsving i DB på +/- 2-3 % fra gennemsnittet, hvilket vurderes at være af marginal betydning i praksis. Det konkluderes på baggrund af variationen i de 4 undersøgte siloer, at der ikke er grund til at foretage analyser af eget korn løbende igennem fodringssæsonen. Det anbefales fortsat at udtage repræsentative prøver i høst og få disse analyseret efter den valgte analysestrategi [1] Referencer 1. Vils E. et al: Manual om Hjemmeblanding, håndbogsblad H16 Kend kornet analysestrategi. VSP Sloth, N.M. og Tybirk, P. (2007): Analysestrategi for eget korn til hjemmeblanding anbefalinger. Notat nr Videncenter for Svineproduktion 3. Møller, S.; Christensen, T.B. og Sloth, N.M. (2012): Næringsindhold i korn fra høsten Notat nr Videncenter for Svineproduktion 4. Christensen T.B.; Sloth, N.M.; Svarrer, R.I. og Vils, E. (2011): Næringsindhold i korn fra høsten Erfaring nr Videncenter for Svineproduktion 5. Jessen O. og Sloth, N.M.. Regneark til optimal foderforsyning, konsekvensberegninger. Videncenter for Svineproduktion 2013 Deltagere: Teknikere: Peter Nøddebo, Hanne Nissen Statistiker: Jens Vinter Afprøvning nr //ANH// 8

9 Appendiks Tabel 1.1: Vandindhold i kornprøver løbende udtaget fra 4 forskellige siloer. Gns. af 4 delprøver. Vand, pct. Silo nr. 1 Kornart Hvede Konfidensinterval, 95 pct. Prøve Vand, pct. fra til 1 18,6 15,4 21,7 2 18,3 15,2 21,3 3 18,7 17,4 20,0 4 18,9 18,6 19,1 5 17,5 17,4 17,5 6 16,1 16,0 16,3 7 15,5 15,3 15,7 8 15,3 15,1 15,5 Gennemsnit 17,3 16,1 18,6 Standardafvigelse 1,5 Variationskoefficient 8,6 Tabel 1.2: Vandindhold i kornprøver løbende udtaget fra 4 forskellige siloer. Gns. af 4 delprøver. Vand, pct. Silo nr. 2 Kornart Rug Konfidensinterval, 95 pct. Prøve Vand, pct. fra til 1 15,2 15,1 15,3 2 15,3 15,0 15,5 3 15,5 15,2 15,7 4 15,4 15,3 15,5 5 16,2 16,1 16,3 6 15,8 15,5 16,0 7 16,0 15,8 16,1 8 15,6 15,5 15,6 Gennemsnit 15,6 15,3 15,9 Standardafvigelse 0,4 Variationskoefficient 2,2 9

10 Tabel 1.3: Vandindhold i kornprøver løbende udtaget fra 4 forskellige siloer. Gns. af 4 delprøver. Vand, pct. Silo nr. 3 Kornart Hvede Konfidensinterval, 95 pct. Prøve Vand, pct. fra til 1 15,1 15,1 15,0 2 16,6 16,5 16,6 3 16,8 16,6 16,9 4 16,4 16,3 16,4 5 16,5 16,4 16,6 6 16,4 16,2 16,5 7 16,7 16,6 16,8 8 16,9 Gennemsnit 16,4 15,9 16,9 Standardafvigelse 0,6 Variationskoefficient 3,4 Tabel 1.4: Vandindhold i kornprøver løbende udtaget fra 4 forskellige siloer. Gns. af 4 delprøver. Vand, pct. Silo nr. 4 Amerikaner med omrører Kornart Hvede/rug (90/10) Konfidensinterval, 95 pct. Prøve Vand, pct. fra til 1 15,6 15,5 15,8 2 15,7 15,5 15,8 3 15,0 14,8 15,1 4 14,5 14,3 14,7 5 15,3 15,1 15,5 6 15,4 15,1 15,6 7 15,3 15,1 15,5 8 15,2 15,2 15,3 Gennemsnit 15,2 14,9 15,6 Standardafvigelse 0,4 Variationskoefficient 2,5 10

11 Tabel 2.1: Råproteinkoncentration i kornprøver løbende udtaget fra 4 forskellige siloer. Gns. af 4 delprøver. Råprotein, pct. i varen Silo nr. 1 Kornart Hvede Konfidensinterval, 95 pct. 1 8,9 8,2 9,5 2 8,6 8,1 9,2 3 8,6 8,1 9,2 4 8,5 7,9 9,2 5 8,1 7,3 8,8 6 7,5 7,0 8,1 7 7,3 6,8 7,8 8 7,4 6,9 7,9 Gennemsnit 8,1 7,6 8,6 Standardafvigelse 0,6 Variationskoefficient 7,7 Tabel 2.2: Råproteinkoncentration i kornprøver løbende udtaget fra 4 forskellige siloer. Gns. af 4 delprøver. Råprotein, pct. i varen Silo nr. 2 Kornart Rug Konfidensinterval, 95 pct. 1 6,6 6,5 6,8 2 6,6 6,0 7,2 3 6,5 6,2 6,8 4 6,5 6,0 6,9 5 6,6 6,3 6,9 6 7,1 6,5 7,7 7 6,7 6,2 7,3 8 6,8 6,5 7,0 Gennemsnit 6,7 6,5 6,8 Standardafvigelse 0,2 Variationskoefficient 3,1 11

12 Tabel 2.3: Råproteinkoncentration i kornprøver løbende udtaget fra 4 forskellige siloer. Gns. af 4 delprøver. Råprotein, pct. i varen Silo nr. 3 Kornart Hvede Konfidensinterval, 95 pct. 1 7,6 7,5 7,7 2 7,8 7,5 8,0 3 7,5 7,4 7,6 4 7,5 7,2 7,8 5 7,5 7,4 7,7 6 7,3 7,3 7,4 7 7,5 7,4 7,5 8 7,5 7,3 7,6 Gennemsnit 7,5 7,4 7,6 Standardafvigelse 0,1 Variationskoefficient 1,6 Tabel 2.4: Råproteinkoncentration i kornprøver løbende udtaget fra 4 forskellige siloer. Gns. af 4 delprøver. Råprotein, pct. i varen Silo nr. 4 Amerikaner med omrører Kornart Hvede/rug (90/10) Konfidensinterval, 95 pct. 1 7,7 7,4 8,0 2 7,7 7,6 7,9 3 7,9 7,8 8,0 4 7,9 7,7 8,0 5 7,8 7,7 7,9 6 7,8 7,7 8,0 7 7,7 7,5 7,9 8 7,8 7,4 8,1 Gennemsnit 7,8 7,7 7,8 Standardafvigelse 0,1 Variationskoefficient 1,0 12

13 Tabel 3.1: Fosforkoncentration i kornprøver løbende udtaget fra 4 forskellige siloer. Gns. af 4 delprøver. Fosfor, g pr. kg vare Silo nr. 1 Kornart Hvede Konfidensinterval, 95 pct. 1 2,7 2,4 3,0 2 2,6 2,3 2,9 3 2,5 2,2 2,9 4 2,6 2,2 2,9 5 2,7 2,2 3,1 6 2,7 2,3 3,1 7 2,6 2,5 2,8 8 2,6 2,4 2,8 Gennemsnit 2,6 2,6 2,7 Standardafvigelse 0,1 Variationskoefficient 2,2 Tabel 3.2: Fosforkoncentration i kornprøver løbende udtaget fra 4 forskellige siloer. Gns. af 4 delprøver. Fosfor, g pr. kg vare Silo nr. 2 Kornart Rug Konfidensinterval, 95 pct. 1 2,6 2,2 3,1 2 2,8 2,5 3,1 3 2,7 2,1 3,3 4 2,6 2,2 3,0 5 2,7 2,2 3,3 6 2,8 2,3 3,3 7 2,8 2,3 3,2 8 2,8 2,4 3,1 Gennemsnit 2,7 2,7 2,8 Standardafvigelse 0,1 Variationskoefficient 2,8 13

14 Tabel 3.3: Fosforkoncentration i kornprøver løbende udtaget fra 4 forskellige siloer. Gns. af 4 delprøver. Fosfor, g pr. kg vare Silo nr. 3 Kornart Hvede Konfidensinterval, 95 pct. 1 2,7 2,3 3,0 2 2,5 2,3 2,7 3 2,6 2,4 2,9 4 2,6 2,4 2,7 5 2,5 2,3 2,7 6 2,6 2,5 2,7 7 2,5 2,3 2,7 8 2,6 2,3 2,9 Gennemsnit 2,6 2,5 2,6 Standardafvigelse 0,1 Variationskoefficient 2,7 Tabel 3.4: Fosforkoncentration i kornprøver løbende udtaget fra 4 forskellige siloer. Gns. af 4 delprøver. Fosfor, g pr. kg vare Silo nr. 4 Amerikaner med omrører Kornart Hvede/rug (90/10) Konfidensinterval, 95 pct. 1 2,7 2,4 3,0 2 2,8 2,4 3,2 3 2,8 2,5 3,1 4 2,7 2,5 2,9 5 2,8 2,6 3,0 6 2,8 2,4 3,1 7 2,8 2,6 3,0 8 2,8 2,3 3,4 Gennemsnit 2,8 2,7 2,8 Standardafvigelse 0,1 Variationskoefficient 1,7 14

15 Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 15

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 18XX Resultater fra vinterbyg, hvede, rug og triticale kan nu betragtes som endelige. I forhold til høsten 2017 er der fundet: 1,2 til

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 17XX Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen.

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013 NOTAT NR. 1334 Væsentlige ændringer i forhold til 2012 er: Mere råprotein i vinterbyg, vårbyg og hvede

Læs mere

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2018

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2018 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2018 NOTAT NR. 1824 Resultaterne fra byg, hvede, rug, triticale og havre viser i forhold til høsten : 1,2 til 2,2 procentenheder mere råprotein; 2 til 6 flere foderenheder

Læs mere

Næringsindhold i korn fra høsten 2012

Næringsindhold i korn fra høsten 2012 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development Næringsindhold i korn fra høsten 2012 NOTAT NR. 1226 De væsentligste ændringer i årets kornhøst i forhold til 2011 er, at råproteinkoncentrationen

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016 NOTAT NR. 1626 Råproteinkoncentrationen er steget i byg, hvede, rug, triticale og havre. Fosforkoncentration er steget i vårbyg, hvede og havre, men faldet i vinterbyg.

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017 NOTAT NR. 1732 Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten 2016 et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen. Energikoncentrationen

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014 NOTAT NR. 1432 I forhold til 2013 er der 6-12 procent lavere råprotein - men højere energikoncentration i vinterbyg, hvede, rug og triticale og lavere fosforkoncentration

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 976. & European Agricultural Fund for Rural Development Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der

Læs mere

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING Støttet af: STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING ERFARING NR. 1417 Kontante kapacitetsomkostninger til energi, arbejde og vedligehold af hjemmeblandingsanlæg er målt på 11 bedrifter. De målte

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015 NOTAT NR. 1535 Råproteinkoncentrationen er faldet i vårbyg og havre og er steget lidt i hvede, rug, triticale og vinterbyg i forhold til sidste år. Energikoncentrationen

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Nye sorter, bedre udbytter Fodringsmæssig værdi Sædskiftefordele Bekæmpelse af græsukrudt Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER

SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER NOTAT NR. 1906 I foderoptimeringen håndteres fermenteringstab af tilsat lysin og treonin i vådfoder af fordøjelighedskoefficienter, der er fastsat

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion Studiegruppe fra Kbh.s Universitet Seges d. 02-03-2016 Nye sorter, bedre udbytter

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 1108 Kontrol af i alt 60 mineralske foderblandinger fra Nutrimin, Vestjyllands Andel, Vilomix og Vitfoss viste ingen statistisk

Læs mere

INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER

INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER ERFARING NR. 1202 Kontrol af 59 færdigfoderblandinger har vist, at indholdet af energi ved den officielt anvendte metode i gennemsnit lå tæt på det deklarerede indhold.

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 131 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Erfaringer fra hjemmeblandermanagement

Erfaringer fra hjemmeblandermanagement Emner Hjemmeblandermanagement - kort Hjemmeblanderens udbytte Erfaringer fra hjemmeblandermanagement (38) Delresultater fra demoprojektet, eksempler Forbedret bygholmsigte Demonstration af funktionen silokontrol

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development RENSNING AF KORN ERFARING NR. 1317 Der var ikke forskel på de tre testede kornrenseres renseevne. Kornrenserne rensede i gennemsnit 61 pct.

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 207 NOTAT NR. 77 Højere afregningspriser samt lavere foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES

Læs mere

ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN

ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR.1530 Slagtesvineproducenterne havde et merforbrug i forhold til normforbrug på 26 % for årene 2013-2014. Det samme merforbrug ses ikke hos smågriseproducenterne,

Læs mere

HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER

HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER MEDDELELSE NR. 905 Frit lysin, methionin og treonin genfindes 100 % ved analyse af mineralske foderblandinger, hvorimod tryptofan og valin

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018 NOTAT NR. 1802 Faldende afregningspriser medfører forværret rentabilitet i svineproduktionen i 2018. Tendensen ser ud til at forsætte ind i 2019. INSTITUTION:

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2018

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2018 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 208 NOTAT NR. 84 Forventning om lave afregningspriser for svinekød for 208 og 209 samt forventning om stigende foderpriser forringer rentabiliteten i svineproduktionen.

Læs mere

Kend dine råvarer og reducer toksinindholdet Kongres for svineproducenter, 2014 d. 21. september 2014, Herning kongrescenter

Kend dine råvarer og reducer toksinindholdet Kongres for svineproducenter, 2014 d. 21. september 2014, Herning kongrescenter Kend dine råvarer og reducer toksinindholdet Kongres for svineproducenter, 2014 d. 21. september 2014, Herning kongrescenter v. Projektchef Else Vils, Videncenter for Svineproduktion og Landskonsulent

Læs mere

Fodermøde 2012. Program

Fodermøde 2012. Program Fodermøde 2012 V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen Program Nye normer 2012 Firmaafprøvning 2012 Indhold af energi i færdigfoder Stil krav til firmaerne Raps og solsikke i blandinger Nyt om mavesår 1 Ny

Læs mere

Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi

Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Seniorkonsulent Else Vils, Videncenter for Svineproduktion, L&F

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 OG 2013 (SEPTEMBER 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 OG 2013 (SEPTEMBER 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1223 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på -41 kr. pr. slagtesvin, en forbedring på 41 kr. i forhold til. Der forventes

Læs mere

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET Afdelingsleder Lisbeth Shooter, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 DET VIL JEG FORTÆLLE OM Fosfor til smågrise (9-30 kg) Benzoesyre til smågrise

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER NOTAT NR. 1319 Anvendelse af fasefodring til søer reducerer både foderpris, ammoniakfordampning og fosforoverskud og effekten er størst ved 3-fasefodring. INSTITUTION:

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S

STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S ERFARING NR. 1605 Strømforbruget til ventilation kan reduceres med henholdsvis 51 og 26 pct. ved at udskifte triak- og frekvensmotorer

Læs mere

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER Per Tybirk, SEGES, VSP, Innovation,Team Fodereffektivitet Plantekongres 20. jan. 2016 EMNER N og protein Udvikling i proteinindhold over tid Afledte effekter og værdi

Læs mere

KORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart

KORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart KORT NYT OM FODER Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DET VIL JEG KOMME IND PÅ Tryptofannorm til smågrise Aminosyrenormer til smågrise og slagtesvin

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

egen jord - fosforforsøg med slagtesvin

egen jord - fosforforsøg med slagtesvin Mest mulig slagtesvinegylle på egen jord - fosforforsøg med slagtesvin Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation, SEGES Emner 2.. Fosforlofter regler Effekt af fosfor i foder

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER

BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER Støttet af: BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER NOTAT NR. 1833 Normudvalget har på baggrund af en afsluttet afprøvning og vurdering af tidligere gennemført afprøvning

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER & NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER NOTAT De nyetablerede svineproducenter i perioden 2009-2013 har en økonomi der ikke adskiller sig væsentligt fra gennemsnittet. De familiehandlede bedrifter har en højere

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

Fodring af smågrise og slagtesvin

Fodring af smågrise og slagtesvin Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?

Læs mere

INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER

INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER NOTAT NR. 1531 I 20 indsamlede hollandske slagtesvinefoderblandinger var der i gennemsnit 2,5 FEsv mindre i foderet end deklareret. INSTITUTION:

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 205 NOTAT NR. 57 Rentabiliteten er forsat meget lavere i 205 sammenlignet med sidste år. Den primære årsag til den dårlige rentabilitet er en lav notering på slagtesvin.

Læs mere

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER Støttet af: CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder.

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder. Beregningerne

Læs mere

HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN

HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN Else Vils, SEGES Videncenter for Svineproduktion Jon Birger Pedersen, SEGES Planter & Miljø Kongres for Svineproducenter Herning d. 21-10-2015 Støttet af Svineafgiftsfonden

Læs mere

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00

Læs mere

5. SLAGTESVINEFODRING

5. SLAGTESVINEFODRING Herning 25. oktober 2016 Svinerådgiver Birgitte Bendixen, Ny Endrupholm Chefforskere Hanne Maribo & Niels Morten Sloth, SEGES Videncenter for Svineproduktion 5. SLAGTESVINEFODRING Præsentation Ny Endrupholm

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019 NOTAT NR. 1840 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN

BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1317 Råproteinnormen er sænket 10 gram og aminosyrenormerne er hævet

Læs mere

PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN

PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN MEDDELELSE NR. 1043 Pelleteret tørfoder giver bedre produktivitet end melfoder, også når foderet er fint formalet og udfodres i nutidige rørfodringsautomater.

Læs mere

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges

Læs mere

STRATEGI VED HANDEL MED KORN, SOJA OG FODER

STRATEGI VED HANDEL MED KORN, SOJA OG FODER STRATEGI VED HANDEL MED KORN, SOJA OG FODER NOTAT NR. 1303 Det anbefales at svineproducenter handler foder og råvarer mindst to gange om året for at mindske prisudsving i forhold til årets gennemsnitspris,

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

SEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark

SEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark Præsentation Ny Endrupholm Nye normer til slagtesvin Nye normer på Ny Endrupholm Brug af råvareanalyser Nye normer til slagtesvin Økonomi SLAGTESVINEFODRING Svinerådgiver Birgitte Bendixen, Ny Endrupholm

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

NYE AMINOSYRENORMER TIL SØER OG SLAGTESVIN

NYE AMINOSYRENORMER TIL SØER OG SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development NYE AMINOSYRENORMER TIL SØER OG SLAGTESVIN NOTAT NR. 1308 Normerne for lysin, methionin, treonin og tryptofan i diegivningsfoder er hævet

Læs mere

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold

Læs mere

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Grisen Hvad ved vi om rug til foder?

Læs mere

Fodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen

Fodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen Fodernormer, der giver den bedste bundlinje Per Tybirk og Ole Jessen Emner Hvor er der penge i foderoptimering Hvad er idealprotein Forudsætninger Princippet i regneark til bedste bundlinje Økonomi omkring

Læs mere

KONTROLRUNDE AF FÆRDIGFODER 2016

KONTROLRUNDE AF FÆRDIGFODER 2016 KONTROLRUNDE AF FÆRDIGFODER 2016 Annette Lykke Voergaard, Innovation, Fodereffektivitet Fagligt Nyt 21. september 2016 INTRODUKTION Hvorfor udføres kontrolrunde af færdigfoder? En stor andel af de danske

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere