Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Transkript

1 Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem. Markér og kopiér det afsnit, du skal bruge, og sæt det ind i mailen. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Kapitel 1-4 Forskellighed, følelser og kropssprog Klassen er kommet godt i gang med undervisningen i Perspekt - undervisningsprogrammet, som sigter på at træne elevernes sociale og personlige færdigheder med henblik på at skabe et godt læringsmiljø. I starten arbejdede klassen med forskellighed. Mennesker er forskellige på rigtig mange områder, og eleverne har set og oplevet eksempler på forskelle i udseende, følelser, tanker, erfaringer, hvad vi kan lide eller ikke lide, er bange for eller griner af, er gode til eller bliver kede af osv. Vi har også lavet en sjov øvelse, som viste, at selv om vi er forskellige, så har vi altid noget til fælles med nogen måske også nogen, vi slet ikke troede, vi havde noget til fælles med! Efter disse introducerende øvelser arbejdede klassen mere med følelser. Her har klassen oplevet, at følelser ofte har en lyd, og at de næsten altid - kan mærkes et sted i kroppen. Desuden har eleverne også lært om kropssprog: Her kiggede eleverne både på deres eget og andres kropssprog, og vi talte en del om, hvilke signaler vi sender med den måde, vi står, sidder og taler på. LØBENDE INFORMATION OM PERSPEKT 1 1

2 Kapitel 5-7 At forstå og hjælpe andre og selv bede om hjælp Klassen modtager fortsat undervisning i Perspekt undervisningsprogrammet, som sigter på at træne elevernes sociale og personlige færdigheder med henblik på at skabe et godt læringsmiljø. Vi startede denne del af forløbet med at bruge alt det, vi havde lært i starten om forskellighed, følelser og kropssprog. Det er bestemt ikke altid nemt at forstå andre menneskers følelser, men eleverne er blevet mere bevidste om, hvordan og hvorfor man skal forsøge at lægge mærke til, hvordan andre har det. Dernæst gik vi i gang med at øve os i at hjælpe og at bede om hjælp. Det er nemlig ikke nødvendigvis noget, børn kan finde ud af sig selv. Her har eleverne lært nogle nye trin. Trinene er lidt ligesom en brugsanvisning: De beskriver, hvad man helt konkret kan sige, hvis man ser nogen, der kunne have brug for hjælp eller hvis man selv står i en situation, hvor man har brug for hjælp fra andre. Trinene beskriver også hvilken rækkefølge, man skal sige det i. Du kan se trinene nedenfor. At hjælpe andre At bede om hjælp 1. Kan jeg hjælpe dig? 1. Jeg skal. 2. Hvordan kan jeg hjælpe dig? 2. Men jeg kan ikke 3. Jeg hjælper 3. Vil du hjælpe mig? Eleverne har øvet sig på disse trin blandt andet via rollespil og set dem brugt på filmklip. Det bliver spændende at se, om trinnene kommer i brug for eksempel i frikvartererne eller derhjemme! LØBENDE INFORMATION OM PERSPEKT 1 2

3 Kapitel 8-10 Fakta, ikke-fakta og masser af ros Klassen bliver fortsat undervist i Perspekt undervisningsprogrammet, som sigter på at træne elevernes sociale og personlige færdigheder med henblik på at skabe et godt læringsmiljø. Siden sidst har eleverne lært, at fakta ikke kun er navnet på en butik! Fakta er også noget, som det ikke giver mening at diskutere, og som næsten alle vil være enige om. For eksempel er det fakta, at København er hovedstaden i Danmark, og at ananas er en frugt og at man skal møde til tiden i skolen! Men det er ikke alt i verden, der er fakta. Der er også en masse, som man kan diskutere og måske være uenige om for eksempel meninger, som var det næste klassen lærte om. For eksempel kan man mene, at København er en stor by men andre mener måske, at den er lille. Eller man kan synes, at ananas smager godt men andre synes måske noget andet. Så det er ikke fakta. Endelig har vi lavet en masse øvelser, der alle sammen handlede om, at vi hver især er gode til noget, og at man skal huske at rose, når man ser nogen, der gør noget godt. LØBENDE INFORMATION OM PERSPEKT 1 3

4 Kapitel Konsekvenser Vi er stadig i gang med Perspektundervisningen og vi er nået vidt omkring siden sidst. Klassen har lært og talt om ordet konsekvenser, og vi har lavet en masse sjove øvelser, tegninger og tankeeksperimenter, hvor vi har forestillet os, hvad der ville ske, hvis man gjorde noget bestemt. Hvad sker der hvis...? er et godt spørgsmål at stille sig selv, inden man gør noget, for så når man måske at tænke sig om - og det kan vi voksne også lære noget af! Det har også konsekvenser, hvordan vi taler med hinanden. Klassen har i den forbindelse gennemgået 3 nye ord, der var nye for de fleste nemlig passiv, aggressiv og assertiv. Når man er assertiv, siger man det, man mener på en god måde. Man hverken råber eller hvisker, man har øjenkontakt med den, man taler med, og man har hverken for meget eller for lidt kropssprog. Man kan øve sig på at være assertiv ved at huske at svare på disse tre spørgsmål, mens man siger det, man gerne vil sige: 1. Hvad er der sket? (beskriv med fakta, hvad der er sket) 2. Hvad føler jeg?(beskriv hvad du føler) 3. Hvad vil jeg gerne have, at der skal ske nu? (beskriv hvad den anden skal gøre nu) LØBENDE INFORMATION OM PERSPEKT 1 4

5 Kapitel Ideer, spørgsmål og svar, regler og legedag Så er klassen næsten færdige med undervisningen i Perspekt undervisningsprogrammet, som sigter på at træne elevernes sociale og personlige færdigheder med henblik på at skabe et godt læringsmiljø. Næste gang har vi legedag, hvor klassen skal igennem en masse sjove lege, som hjælper os med at repetere meget af det, de og jeg har lært i Perspekttimerne. Vi har fortsat arbejdet med konsekvenser. Det har vi gjort ved at øve os i at se, hvordan en idé ofte kan have både fordele og ulemper. Når man får en idé, at det godt at tænke over, hvad der kunne være godt, og hvad der kunne være mindre godt ved den. I forlængelse heraf har vi talt om, at det i hele taget er det godt at tænke over tingene og stille spørgsmål. Men for at kunne stille et spørgsmål, må man vide, hvad et spørgsmål er. Derfor har eleverne også lært om spørgsmål og svar. De lærte, at spørgsmål er, når man gerne vil vide noget, og svar er det, vi ved. Klassen lærte også, at det er vigtigt at spørge, hvis der er noget, man er i tvivl om for eksempel skal man altid spørge, inden man klapper en fremmed hund, også selvom den ser rigtig sød ud. Det sidste emne handlede om regler hvad er regler? Og hvorfor har vi dem? Elevernes bevidsthed om og opmærksomhed på regler i skolen, derhjemme og i samfundet er derfor blevet skærpet. Måske er det også noget, I lægger mærke til?! LØBENDE INFORMATION OM PERSPEKT 1 5