Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Transkript

1 Swiss Alpine Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år. Vi blev enige om, at nu skulle det være, og vi meldte os til løbet via Marahton Travel Club. Jeg blev dog tidligt klar over, at 78 km nok var for langt for mig, så jeg meldte mig kun til K42 som skulle være et af de hårdeste maraton løb i verden. Inden løbet så vi på startlisten, at der var en pige mere fra Lejre, der også skulle løbe de 78 km. Vi tog kontakt til hende, og fik arrangeret et besøg hos Julia i Lejre. Julia har tidligere løbet K42 (2007) og hendes mand Brian har løbet K78 (2003). Så Julia kunne fortælle en del om løbet, men det skræmte os nu ikke. Julia havde løbet K42 på 6:47, og det mente vi at det jo nok lidt langsomt. Men vi skulle blive klogere. Brian havde løbet de 78 km på 10:20. Mandag den 26. juli havde vi pakket og var klar til afgang. Det havde været dejligt vejr i Danmark, med sol de sidste mange uger. Vejrudsigten for Davos var glimrende, mellem 16 og 20 gr, så det passede os alle 3 fint. 6:30 stod vi i Københavns lufthavn med ca. 40 andre, der skulle ned og løbe i Davos. 2 af dem skulle løbe den lange tur for 10. gang i træk. Der var god stemning mellem deltagerne, som var meget hyggelige og nemme at tale med. Vi fløj til Zürich, hvor vi skulle videre med toget mod Davos. Der var et par tog skift undervejs før vi ankom til Davos lige over middag. Det var et fantastiks syn hele turen til Davos meget flot natur/bjerge.

2 Vi fandt frem til vores lejlighed midt i Davos meget hyggelig, og der var alt det, vi havde brug for. Vores eneste problem med lejligheden var vores nabo: Vi har ikke noget mod kirker, men denne her ringede med klokkerne hvert kvarter hele døgnet rundt. Og når man bor på 5. sal lige ud til kirkeklokkerne (50 meter i luftafstand), er det mindre heldigt, at de skulle ringe 4 gange i timen. Og om natten var det ikke nok, at klokken slå 4 slag, når klokken var 4 næ denne her skulle ringe 3 gange 4 slag Tirsdag skulle vi på en vandretur på 17 km over de 2 bjergtoppe, der er med på både K42 og K78. Men da vi stod op tirsdag morgen, var det blevet et rigtig dårligt vejr med sne og blæst. Der var sne på bjergene, og i Davos regnede det hele formiddagen.

3 Vandreturen blev aflyst af vores guide Claus. Claus er en meget behagelig fyr, som altid var i godt humør. Også selv, da han blev nød til at sende sin søn retur til Danmark, da han var blevet syg.) Men nu fandt vi alle 3 ud af, at vi var rene amatører på sådan en tur. Ingen af os havde vores vinterløbe tøj med. Altså ikke nogen lange bukser og varme jakker. Vi havde bestemt ikke gjort vores hjemmearbejde godt nok. I stedet for vandreturen flyttede Claus en løbetur på 14 km., som er den sidste del af K78 og K42. Brian og Lise ville spare benene til den lange tur lørdag, men René tog med på turen. Vi skulle med bus til Durrboden. Herfra gik det nedad mod Davos, dog med 2 grimme bakker, lige inde mål. Onsdag var vejret blevet bedre, og vandreturen over de 2 bjergtoppe kunne gennemføres. Vi tog et tog til Filisur, hvor vi skiftede tog til Berguin. Her holdt der 2 taxaer og ventede på os. De kørte os så langt op på bjerget, som det var muligt.

4 Så var vi klar til afgang her fra var der ca. 5 km op til første bjergtop (Keschhütte). Det var bestemt ikke stigninger, vi er vandt til hjemmefra og stierne var bestemt ikke gode hele vejen.

5 Sådan ser ruten ud det meste af vejen op og ned af bjergene: Her er vi kommet op på Keschhütte kan du kende manden? Det er gode gamle Preben Heide fra DR med hans kone Ann. Deres søn Rasmus, var én af de 2 der skulle løbe den lange tur for 10. gang i træk.

6 Udsigt fra toppen: Restauranten på toppen af Keschhütte: Her fik vi vores medbragte madpakke, men der kunne købes varmt mad og drikkevarer i restauranten. Efter en pause gik turen videre over til næste bjergtop (Scalettapass). Her gik vi ca. 8 km, hvor en del af turen var på en panoramasti, hvor det gik lidt ned på den ene side.

7 Som det kan ses, var turen ikke lige løbe venlig hele tiden:

8

9 Vi kom også op på det andet og sidste bjerg: Her slog vejret igen over nu til regn så nu skulle vi bare hurtigt ned de sidste 4 km.

10 Udsigt ned til byen, hvor vi skulle med bussen hjem. Turen på de 17 km tog 4 timer for de hurtigste og lidt over 5 timer for de lidt langsommere. Vi kom med bussen hjem til Davos, og kunne slappe af resten af dagen. Torsdag var det tid til at hente vores startnummer. Brian kunne ikke vente, og ville gerne ned med det samme. Lise var blevet lidt bange for panoramastien mellem de 2 bjergtoppe, og vidste ikke hvad hun skulle. Jeg selv havde besluttet mig til at skifte fra K42 til C42, som er et lidt nemmere maratonløb. På den måde ville jeg få hele de 78 km at se, da C42 var starten af K78. Og jeg havde jo gået over bjergene og løbet de sidste 14 km af turen om tirsdagen. Så Brian og jeg gik ned for at hente vores startnummer. Brian lavede sin starttid om til kl. 6 om morgenen i stedet for kl Han var lidt bange for ikke at kunne komme i mål inden der blev lukket kl. 20:00, hvis han startede kl. 8:00.

11 Torsdag eftermiddag besøgte vi Julia og Brian på deres hotel oppe på bjerget sikken en udsigt de havde. Den lille dame er Julia fra Lejre.

12 Deres skønne hotel (Schatzalp), som er et gammelt sanatorium: Der er kun adgang til hotellet via denne bane, hvis man ikke vil gå op/ned: Da vi kom retur til vores lejlighed, gik snakken stadig om vores løb lørdag. Der blev diskuteret kurver, ruter, stigninger og meget andet. Vi kom frem til at Lise og René ville løbe K42 sammen. Så fredag måtte René ned og skifte løb igen, og Lise skiftede fra K78 til K42. Fredag lavede vi ikke meget jo vi fejrede Lise fødselsdag. Ellers stod på total afslapning i vores lille lejlighed.

13 Lørdag var løbsdag Brian skulle starte kl. 06:00 så hans ur ringede allerede kl. 03:45. Vi andre 2 kunne sove længe helt til kl. 7:00. Vi har desværre ikke nogen billeder fra selve løbet, da vi mente, at der var nok at bruge kræfter på i bjergene. Så vi ville ikke bære rundt på et kamera. Lise og jeg skulle med toget til Berguin, hvor vi skulle starte kl. 11:30. Vejret var bare godt sol og ca. 20 grader selv på bjergtoppen var der den dag 13 grader. Vi havde ellers frygtet, at det var koldt der oppe, vi havde jo set minus grader på bjerget i dagene op til løbet. Vi startede omkring løbere på K42, og det gik op ad med det samme. De første 8 km løb vi langsomt ca. 7 min pr. kilometer. Derefter kom vi til den del af ruten, vi havde gået på om onsdagen. Her kunne der ikke løbes, dels var der mange mennesker og dels var det meget stejlt. Så da vi ramte den første top var vores gennemsnit pr. kilometer helt oppe på 10 min. Fra den første top skulle vi ned i dalen igen. Her troede vi at stien ville være bedre end oppe på bjerget, men det var ikke sandt. Men bliver nød til at se ned på stien hele tiden, eller snubler man. Vi kunne dog løbe ned i dalen, og pludselig var der én dame, der spurgte mig, hvor min syngende makker var henne. Jeg var ikke lige klar over, hvad hun mente. Hun sagde, at hun kunne kende klubtrøjen, og havde set vores syngende formand Jan i Vejle tidligere på året. Lige pludselig skulle vi op igen til den anden bjergtop. Her gik vi op i gåsegang, og den langsomste satte desværre tempoet og det var ikke højt. Vi kom dog op og havde nu løbet/gået 24 km. Nu skulle vi 4 km ned af bjerget til Durrboden. Ned ad bjerget mødte vi Julia, da der manglede 17 km af ruten. Hun så frisk nok ud, men det gik ikke så hurtigt. Julia var da også 1 time og 30 min mere end os, om de sidste 17 km. Nedad bjerget havde René gode ben, og måtte vente på Lise flere gange men det vendte på de sidste 2-3 kilometer. Her var det Lise, der måtte vente på René på bakkerne. Vi kom i mål samlet, som vi havde aftalt i 6:26. Vi var godt tilfredse, men ved begge, at det kan vi bestemt godt gøre bedre næste gang hvis der nogensinde bliver en næste gang. Mit ur sagde, at jeg havde stået stille 1 time og 39 min undervejs, og det er nok ca. 1 time for meget.

14 Lørdag aften havde Marathon Travel lavet en sejrsmiddag kl. 21:00, men vi havde ikke meldt os til, da vi inden løbet ikke troede, at der var nogen energi tilbage i kroppen efter hhv. 42 og 78 km. Det viste sig dog, at det kunne vi godt have deltaget i vi var alle rimelige friske. I stedet for var vi sammen med en anden 78 km løber, Allan. Vi hentede et par pizzaer, og hyggede os i vores lejlighed. Søndag var en dejlig dag, vores hoveder skulle ikke mere tænke på løb og bjerge det var dejligt Brian og jeg tog op på et bjerg lige ved Davos by: Jacobshorn. Lise blev hjemme, da hun havde lidt problemer med hovedpine i højderne.

15 Udsigt fra svævebanen mod Jacobshorn:

16 Efter endnu en svævebane op, fik vi denne udsigt fra toppen:

17 Søndag eftermiddag tog vi alle 3 ud til Davos See:

18 Vandet var meget koldt, der var ikke mange, der skulle ud og bade.

19 Søndag aften var vi ude og spise med 3 andre af vores løbe/rejse kammerater. Maden er ikke speciel god i Schweiz. Man får ikke meget, og det er dyrt. Så flere af os måtte bestille 2 hovedretter. Her ses Dan i midten, som løb 78 km på lidt over 10 timer. Godt gået, når man tænker på at han allerede blev dårlig efter 10 km., og var ved at blive taget ud ved 36 km pga tidsgrænsen. Steffen til højre, løb K42 på lige under 6 timer. Sejre Allan løb K78 på 10:36 løber normalt maraton på 4 timer.

20 Søndag var det nationaldag i Schweiz, så der var gang i fyrværkeriet: Og så blev det mandag igen, og vi skulle hjem til Danmark. Det er vores guide Claus i midten (sort jakke), og herren helt ude til venstre gennemførte også K78. Dejlig tur. Hilsen René

21