Fælles Skoleudvikling

Transkript

1 Fælles Skoleudvikling 2007

2 2 Fælles Skoleudvikling Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Illustrationer: Henning Aardestrup Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Trykt på svanemærket papir Redaktion: Funktions- og områdechefer Bent Bengtson, Carsten Friis, Ejner Jensen, Carlo Møller og Hans Jørgen Nielsen-Kudsk Skolechef Henrik Mortensen Udviklingskonsulent Helle Truesen Porsdal

3 3 Fælles Skoleudvikling Fælles Skoleudvikling er den overordnede titel for pædagogisk udviklingsarbejde i Aalborg Kommune. Det er afløseren for Aalborg Skolevæsen i Bevægelse. Fælles Skolebeskrivelse fra 2005 viser, hvad vi vil med folkeskolen i Aalborg. Med den har Aalborg Skolevæsen et tydeligt fundament for at holde skole. Fælles Skolebeskrivelse er et udtryk for fælles ambitioner på folkeskolens vegne, og det er en måde at kvalitetssikre på. Et godt udgangspunkt kan imidlertid altid blive bedre. Folkeskolen i Aalborg er en dynamisk størrelse, der skal udvikle sig i takt med politiske tiltag og pædagogisk nytænkning. Derfor prioriterer Aalborg Skolevæsen skoleudvikling højt. Ambitionen for Fælles Skoleudvikling er at forbedre kvaliteten af børnenes læring og dannelse. Fælles Skoleudvikling skal være med til at finde pejlemærker for fremtidens skole i Aalborg Kommune. Med Fælles Skoleudvikling er det ønsket at opdage nye veje i måden at holde skole på. Samtidig er det ambitionen at gøre det, vi gør, endnu bedre. For tiden beskriver vi vores skolevæsen ud fra 14 temaer. Fælles Skoleudvikling inviterer til at videreudvikle og også gerne sprænge disse rammer. Organiseringen af Fælles Skoleudvikling passer til et skolevæsen, hvor dialogen om skoleudvikling er i centrum. Organiseringen lægger op til at udvikle den enkelte skole, samtidig med at resten af skolevæsenet inspireres og udvikles. Det er ønsket, at praksis i skolevæsenet vil blive påvirket af de erfaringer, der indhøstes. Således bidrager skoleudviklingsprojekterne med væsentlige erfaringer, når der formuleres fælles ambitioner og politikker for skolevæsenet. Ligeledes er det en organisering, der fordrer et tæt samarbejde mellem skolerne og Skoleforvaltningen. Det er Skoleforvaltningens ønske, at mange skoler vil bidrage til Fælles Skoleudvikling. Skolechef Henrik Mortensen

4 4 Projektforudsætninger Formål Fælles Skoleudvikling skal udvikle og understøtte visioner og løsningsmuligheder, som kvalificerer folkeskolens pædagogiske praksis i Aalborg Kommune. Folkeskoleloven, den kommunale målsætning og de kommunale beslutninger udgør rammerne. Et skoleudviklingsprojekt skal være bæredygtigt og have formidlingsværdi. Involvering Skoleudvikling skal involvere så mange relevante medarbejdere og øvrige aktører, som det er muligt, så et bredt ejerskab er til stede. Synlighed Skoleudvikling skal være så synlig, at den tilfører skoledebatten argumenter og kvalitet. Skolelederen har det overordnede ansvar for skoleudviklingsprocessen, og skoleledelsen deltager aktivt i udviklingsarbejdet. Initiativ Initiativet til skoleudviklingsprojekter kan tages af den enkelte skole, af skoler i fællesskab og af Skoleforvaltningen. Metode Dialogen på skolen og mellem skolen og forvaltningen er det grundlæggende udviklingsredskab. Mål og evaluering Målene skal være konkrete, og der skal evalueres. Ressourcer Skoleudvikling udløser projektrelevante ressourcer. Skoleudvikling forudsætter, at overførsel til hverdagssituationen ikke udløser ekstra ressourcer. Formidling Der er knyttet en formidlingsforpligtelse til skoleudviklingsprojekter.

5 5 Organisering Skolerne Forretningsudvalg (Funktions- og områdecheferne) Koordinator Konsulentgruppe Styregruppe (Forvaltningsledelsen) Styregruppe Styregruppen godkender efter indstilling fra forretningsudvalget. Forretningsudvalg Forretningsudvalget behandler, indstiller og iværksætter. Koordinator Koordinatoren, der er sekretær i forretningsudvalget, formidler og fastholder kontakten til skoler og konsulenter.

6 6 Idéen opstår Et skoleudviklingsforløb tager udgangspunkt i den enkelte skoles interesse og initiativ. Det er i dialogen, den lokale skoleudvikling skal begrundes og besluttes. Alle skoler eller flere skoler i fællesskab kan rette henvendelse til forretningsudvalget med en idé. Skoleforvaltningen kan også være initiativtager til et skoleudviklingsforløb. Idéer og ansøgninger kan indsendes løbende til koordinatoren. Henvendelse Et idéoplæg formuleres kort med baggrunden for udviklingsprojektet og de første skitser til mål og indhold. Idéen opstår Henvendelse til forvaltningen Konsulenter tilknyttes Ansøgning Skole Dialoggruppe Blåstempling Gennemførelse Evaluering Ændringer i: Skoleplaner Skoleforvaltningsplanen Fælles Skolebeskrivelse Ændret praksis Slutredegørelse Formidling

7 7 Dialoggruppen Dialogen er det grundlæggende udviklingsredskab. Dialoggruppen nedsættes, når Skoleforvaltningen har skønnet, at idéerne vil være bæredygtige. Skolen bestemmer, hvilke medarbejdere der skal deltage i dialoggruppearbejdet. Dialoggruppen er omdrejningspunktet i udviklingsprojektet. Den sikrer deltagerstyring, koordinerer, informerer og samler trådene. Det er vigtigt, at så mange som muligt af skolens medarbejdere, elever og forældre inddrages i dialogen, gennemførelsen og formidlingen. Et medlem af skoleledelsen er mødeleder i dialoggruppen og ansvarlig for, at der udarbejdes dagsordener og referater, opfølgning m.m. Konsulenter Medarbejdere fra Skoleforvaltningen og PPR s afdelinger deltager i dialoggruppen. Deres roller afklares på et af dialoggruppens første møder. I rollen som proceskonsulenter er de blandt andet katalysatorer og kritiske venner. De har derfor først og fremmest en lyttende og spørgende rolle. En konsulent kan også være tilknyttet som ressource- eller fagperson med særlige opgaver. Forventningsaftalen mellem skolens medarbejdere og konsulenterne skal fremgå af ansøgningen om blåstempling. Ansøgning Ansøgning om blåstempling skrives på et særligt skema, som findes på daks.dk. En ansøgning om blåstempling eller økonomiske midler skal altid behandles i dialoggruppen, inden den sendes til Skoleforvaltningen. Blåstempling Skoleforvaltningen godkender og bevilger projektrelevante ressourcer. Godkendelse af et projekt kræver, at der er stor sandsynlighed for, at erfaringerne fra udviklingsarbejdet også vil kunne komme andre skoler til gode. Evaluering Den løbende og endelige evaluering foretages i henhold til de opstillede mål og de valgte metoder, som beskrives i ansøgningen om blåstempling. Slutredegørelse Slutredegørelse udfærdiges på et særligt skema, som findes på daks.dk. Formidling På daks.dk informeres om Fælles Skoleudvikling. Skoleforvaltningen udgiver Sådan gør vi og andre publikationer, der formidler erfaringer fra skoleudviklingsprojekter. Skolen er forpligtet på at informere om sine udviklingsprojekter på skolens hjemmeside. Informationerne er af stor betydning for, at det øvrige skolevæsen kan få inspiration og drage nytte af erfaringerne. På temadage om centrale emner, på skoleledelsernes møder og møder i skoleområderne formidles og udveksles erfaringer. Medarbejdere fra en skole kan give inspiration eller være konsultative på andre skoler. Ændringer i praksis Det er den, der arbejder, der lærer og udvikler sig. Men glæden ved godt arbejde kan smitte, og erfaringer såvel brugbare som ikke brugbare kan være til god inspiration og hjælp for andre i deres udviklingsbestræbelser. De brugbare erfaringer, der høstes i udviklingsprojekterne, vil ændre den enkelte skoles fremtidige praksis og fremgå af skoleplanen. Hvis mange skoler gør lignende erfaringer, vil praksis efterhånden ændres i hele skolevæsenet. Gennemførelse Et skoleudviklingsprojekt strækker sig typisk over et til to skoleår. I gennemførelsesfasen følger dialoggruppen arbejdet og bidrager til, at den interne formidling og involvering er størst mulig.

8 Aalborg Kommunale Skolevæsen Godthåbsgade Nørresundby Tlf Fax Skole-kultur@aalborg.dk Henvendelser vedrørende "Fælles Skoleudvikling" rettes til koordinator Helle Truesen Porsdal på htp-kultur@aalborg.dk eller tlf