Placeringen afstemmes med funktionskrav til infrastrukturen. Diagrammet illustrere principiel forskydningen af jordmængder.

Transkript

1 HOVEDGREB Arkitektur og landskab 11 Da terrænets naturlige plateau er mindre end anlæggets areal er der behov for en tilpasning til terrænet. Placeringen afstemmes med funktionskrav til infrastrukturen. Diagrammet illustrere principiel forskydningen af jordmængder. Det arkitektoniske greb består overordnet i at samle, forenklet og formulere sig i relation til stedets terræn. Vest er den dominerende vindretning. Hovedbygningens arkitektoniske greb giver læ til en bagvedliggende beplantning. I forhold til anlæggets veje og ankomstarealer er bygninger og siloer delvist nedsænket i terrænet i et omfang svarende til at overskydende jord kan benyttes til at skabe nødvendigt plateau til bygningsanlæg samt overgange til øvrigt terræn. Den, i forhold til siloerne, hævede infrastruktur indrammer siloer og skaber et integreret opsamlingsbasin. Modtagerhal, administration og den øvrige hal blev samlet under et tag / en volumen. Taget tager sit formmæssige afsæt i det kuperede terræn. Det eksisterende læhegn udvides i højde og brede i bestræbelserne på at skabe bedre samspil med bygningsvoluminer og afskærmning af siloer og infrastruktur. Dispositionsforslaget tilpasse stedets overordnede retninger, som defineres af et nord syd gående læbælte og Engkærbro som ligger sig i landskabet mellem koterne. En lav beplantning af buske omkring siloerne formidler overgangen fra beplantning til bebyggelse og binder beplantning sammen med bebyggelsen. Udgangspunktet for hovedgrebet er ingeniørplanen (side 9). En æstetisk såvel som teknisk tilgang er at gøre anlægget mere liniært og retningsorienteret. Garageanlæg, plansiloer og øvrige siloer er samlet på rækker. 12

2 Landskab, Biogasanlæg og Arkitektur N N PLAN ARKITEKTUR Plantagning af de overortnede funktioner i biogasanlægget. Modtagehal Eftermodning og biofilter Bioboxe Kompost lager SITUATIONSPLAN ARKITEKTUR Situationsplan 1:1000 Kompost lager Kontor/ administration Plan 1:

3 FUNKTIONSDISPONERING ARKITEKTUR LOGISTIK & FUNKTIONer ARKITEKTUR Modtagehal overdækket Modning Afgasningstank På illustrationen ses hvordan de forskellige funktioner er disponeret i forhold til hinanden. Kontor Biogasreaktor Gas Væske Luft Eftermodning Biogas lager Ekstern infrastruktur Intern infrastruktur Rørføringsprincipper 15 16

4 Perspektiv ARKITEKTUR SNIT ARKITEKTUR Administration Plansilo Aflæsningshal Modtagerhal Garagereaktor Vej Ingeniørgang Siloer / Opsamlingsbasin Vej Snit 1:

5 FACADE SYD ARKITEKTUR FACADE NORD ARKITEKTUR Facade syd 1:500 Facade nord 1:

6 FACADE ØST & vest ARKITEKTUR MATERIALER ARKITEKTUR Facade øst 1:500 Translucente plader Beton Trapezplader Facade vest 1:500 På bygningensfacader anvendes gennemskinelige facader, som bidrager med dagslyst og får skulturelle virkinginger når det er mørkt. Der anvendes beton på alle siloernes sider og vægge. Materialet er hårdfør overfor såvel anvendelsen af maskiner såvel som klimapåvirkninger. Envidere bidrager materialet med en stenet og naturlig struktur. På taget anvendes trapezplader. Farven er mørkebrun, en farve som tynger bygningen til jorden og knytter den til terrænet

7 PERSPEKTIV ARKITEKTUR BEPLANTNING ARKITEKTUR Thy Øko Energi Biogasanlæg Der anvendes egnstypiske arter i plantninger i læhegnet, omkring siloer og langs Engkærbro. Udvidelsen af det ekisterende læhegn i bredden giver bedre vækstbetingelser for en højere beplantning der spiller bedre sammen med anlæggets voluminer. Hertil anvendes træer og buske herunder hvidtjørn, hyld, tørst, skovabild, skovfyr, eg. Læhegnet skal også fremover være et markant lineært element. Beplantning langs Engkærbro udføres som ensidig allebeplantning parallelt med vejforløbet. Her anvendes eg og evt. alm røn. Engkærbro og læhegn sætter anlægget i en klar struktur og forankrer den i omgivelserne. Hovedbygningen giver læ til den bagvedliggende beplantning. Ved modtagehallen plantes en eg som et solitært træ for at markere funktionen. Omkring siloerne plantes klitroser som danner en lav og tæt buskbeplantning. Øvrige friarealer fremstår som græseng. Det kan overvejes om energipil og energipoppel kunne finde anvendelse, selvom disse arter ikke umiddelbart anses for egnstypisk. De primære kørselsarealer der skal tåle stor belastning udføres i asfalt, på øvrige befærdede arealer skal anvendes permeable belægninger som for eksempel græsarmeringssten eller grus

8 Aftenvisualisering set fra Engkærbro