jeg sad i toget den anden dag overfor på den anden side af midtergangen

Transkript

1 1 Da Jesus kom nærmere og så Jerusalem, græd han over den og sagde:»vidste blot også du på denne dag, hvad der tjener til din fred. Men nu er det skjult for dine øjne. For der skal komme dage over dig, da dine fjender skal kaste en vold op omkring dig, belejre dig og trænge ind på dig fra alle sider. De skal jævne dig med jorden og dine børn sammen med dig, og de skal ikke lade sten på sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din besøgelsestid.«så kom han ind på tempelpladsen, og han gav sig til at jage dem ud, som drev handel dér, og han sagde til dem:»der står skrevet: Mit hus skal være et bedehus. Men I har gjort det til en røverkule.«han underviste hver dag på tempelpladsen. Ypperstepræsterne og de skriftkloge, ja, alle folkets ledere søgte at få ham ryddet af vejen; men de kunne ikke finde ud af, hvad de skulle gøre, for hele folket hang ved ham for at høre ham. Luk 19,4148 jeg sad i toget den anden dag overfor på den anden side af midtergangen

2 2 sad en ung fyr i korte ærme på armen på indersiden af underarmen havde en tatovering der hverken var stor eller lille bare sådan midt i mellem der stod to ord carpe diem grib dagen det stod med gotisk skrift tænk sig at gamle skrifttyper som de fleste har mere end svært ved at læse er blevet morderne ja tænk at latin er blevet moderne og så endda i tatoveringer som man hænger på der var nu ikke meget carpe diem

3 3 over ham som han sad der kiggede tomt udover eksotiske destinationer som Svanemøllen Hellerup og Holte og jeg tænkte at det må da egentlig også være svært sådan at skulle gribe dagen og få noget ud af den hver dag og aldrig holde fri fra en kommando skrevet i huden på armen så det er det første man ser hver morgen når man åbner øjnene Gud bedre det jeg kunne selvfølgelig have spurgt ham men man skal måske være lidt forsigtig

4 4 med at spørge ind til folks tatoveringer tænk sig om de skulle komme til at fortryde dem og som han sad der og så lidt mat ud så var der også så lidt carpe diem over ham at jeg slet ikke kunne få mig til det og det er da heller ikke sikkert at han nogensinde har tænkt over indholdet sådan lidt kritisk hvorfor skulle man også det carpe diem grib dagen få noget ud af den det lyder da meget fornuftigt jeg kan nu bedre lide

5 5 et andet udtryk i samme genre som vi hører i dag når Jesus taler om at folk i Jerusalem ikke kender deres besøgelsestid nu skal jeg være den første til at indrømme at den sikkert ikke egner sig til at få tatoveret på inderarmen kend din besøgelsestid men nu skulle det her jo ikke handle om tatoveringer men noget om hvordan vi lever vores liv det med at kende sin besøgelsestid kender vi fra sportsjournalistikken fra fodbold når en angriber en rigtig angriber ikke har sat en fod rigtig i 89 minutter og 10 mand bag ham har slidt og slæbt mens han har dovnet den i front og han så alligevel

6 6 afgør kampen med et mål i sidste minut hvor han står det rette sted på det rette tidspunkt han kender sin besøgelsestid men jeg vil også gerne sige at man ikke behøver at være en doven egoist for at kende sin besøgelsestid det handler noget om at vente til chancen opstår at turde vente til muligheden opstår vente, orientere sig inden man går målrettet mod mål vide, hvad man går efter mens de andre spillere har løbet efter bolden med hovedet under armen hele kampen eventuelt med et carpe diem tatoveret på armen uden at komme i nærheden af noget

7 7 at kende besøgelsestid handler altså noget om at vente og være afklaret og målrettet altså at have fokus og jeg ved ikke om I har tænkt over det men skal man fokusere og se noget tydeligt og i detaljer så er der meget nemmere hvis man står stille og forholder sig i ro og så er der lige en sidste ting inden vi går videre besøgelsestid er vist nok på vej til at blive besøgstid at kende sin besøgstid og det er sådan set fint nok man skal bare ikke forveksle det med det man har på hospitaler altså åbningstider for pårørende til indlagte det er noget helt andet selvom ordet er det samme

8 8 et af de steder vi øver os i at fokusere er i kirken her sker der ikke alt for meget der er ikke meget carpe diem actionræs over det vi venter lidt går ned i gear og i samme åndedrag kommer til at sammenligne mennesket med en maskine lader tankerne falde til ro ser på os selv lidt udefra og gennem evangeliet og det gamle testamente og genkender måske noget i os selv i dag hørte vi først Moses tale til sit folk han har været væk oppe på bjerget i 40 dage hos Gud

9 9 han har hentet to stentavler pagtens ark og kommer nu ned til sit folk der har ventet på ham i ørkenen men de havde nu haft svært ved at vente og når man tænker over det så synes jeg da også at lige præcis en ørken må være et rigtig svært sted at vente der er mange andre steder jeg hellere vil vente og nu skulle de jo får tiden til at gå med noget og få noget ud af dagen foretagsomme og dygtige folk er de så de bygger sig en guldkalv som de nu kan danse om drikke, spise og feste og så lader de som om at guldkalven er deres nye Gud dansen om guldkalven

10 10 handler om hvordan vi sætter farten op når vi ikke ved hvor vi skal gå hen for stilstand, ventetid og uvished er noget af det som er allersværest at rumme det var det for Moses folk i ørkenen og jeg tror ikke at vi er meget anderledes tænk over hvor mange undskyldninger vi gør for at sætte farten op i det daglige i samfundet og overfor os selv så kalder vi det effektivisering rationalisering nødvendig vækst og meget af det kan sikkert være meget godt men noget af det kunne godt være drevet af en frygt for stilstand uvished

11 11 men stilstand kunne jo godt være en åbning for at kunne fokusere orientere sig og uvished kunne jo godt være begyndelse til en ny vished noget kunne vise sig man ser bedre og klarere så længe man selv forholder sig i ro Moses bliver vred på sine egne sin bror, sit eget folk smadrer stentavlerne og går op på bjerget igen og beder til Gud lidt senere hører vi fra det nye testamente om hvordan Jesus kommer til Jerusalem og uantastet går ind på tempelpladsen og nu er det ikke fordi

12 12 de handler at han bliver vred men det er det at de handler med dyr som man kan tage med ind i templet og ofre til Gud som om at man kan købe sig til en goodwill hos Gud det er altså ikke det at de handler på pladsen det er heller ikke det at folk ofrer til Gud det er det at de vil slå en handel af med Gud det er måske ikke ligefrem en guldkalv men det minder om det og det kan jeg godt forstå at e skaber det er nemlig en meget fristende forestilling som dukker op i alverdens afskygninger gennem tiden afladshandel

13 13 i den katolske kirke tilbage i middelalderen er nok det mest slidte eksempel på det i al fald i den protestantiske kirke hos os blev vi godt og grundigt vaccineret for den slags gennem Luther og protestantismen guldkalve offerdyr aflad og enhver form for udvendig gudsdyrkelse som kan vises frem er fremmed for os ja, vi er måske kommet i den helt anden grøft hvor det hele er blevet et formløst mellemværende mellem mig og min Gud helt privat min helt egen Gud som måske

14 14 ikke har alverden med ham vi kender fra Bibelen længere når nu nogen holdt fast ved Jesus i Jerusalem og hang ved ham for at høre ham og når nu vi hænger ved og her holder fast på en form mellem menneske og Gud og fokuserer så er det næppe fordi vi altid får lov at høre det vi gerne vil høre men fordi vi af og til kan genkende noget af os selve i det gamle og ser det i et nyt lys jeg genkender noget og ikke nok med det der er også noget

15 15 jeg gerne vil lave om på ikke bare ved verden men også mig selv jeg vil hellere fokusere kende min besøgelsestid end at have et carpe diem tatoveret ikke bare på min arm men også i mit sind og bevidstløst løbe rundt om en guldkalv eller hvad nu måtte løbe efter af falske og foreløbige guder men jeg vil også gerne have hjælp til gennemskue når jeg følger guder jeg vil gerne høre mere om den Gud vi møder i Jesus der græder over Jerusalem dens folk og måske også lidt over mig fordi han ser mere og andet i os end vi ser i os selv

16 16 og opmuntrer os til at stå imod blive ved og tage kampen op og sådan var der flere der havde det den dag da Jesus græd over Jerusalem og det har der været lige siden og hvis ikke den Gud der græder som vi møder i Jesus kan rokke os ud af vores eget vække os og vende os ja, så ved jeg snart ikke hvad