Fordele ved biogas for landmanden og for samfundet

Transkript

1 Temadag: Landbrug og biogas en god kombination! Fordele ved biogas for landmanden og for samfundet Udbredelse af biogasanlæg og perspektiverne for øget biogasproduktion Biogas møder Åbenrå 29/4 og Ålborg 30/4 Jens Bo Holm-Nielsen, AAUE + Branchef. for Biogas

2 Fremtidige samfundsudfordringer Mindske afhængigheden af fossil energi Gøre fødevareproduktionen mere bæredygtig Forbedre næringsstofhusholdningen Mindske lugtgener Fastholde beskæftigelse Bedre ressourceudnyttelse Energi, næringsstoffer, jord, penge Udvikle nye vidensbaserede industrier Mindske udslippet af drivhusgasser Hidtil fokus på energisektoren Nu fokus på de tre B er Bønder, Biler og Boliger

3 Fremtidige samfundsudfordringer Mindske afhængigheden af fossil energi Gøre fødevareproduktionen mere bæredygtig Forbedre næringsstofhusholdningen Mindske lugtgener Fastholde beskæftigelse Bedre ressourceudnyttelse Energi, næringsstoffer, jord, penge Udvikle nye vidensbaserede industrier Mindske udslippet af drivhusgasser Hidtil fokus på energisektoren Nu fokus på de tre B er Bønder, Biler og Boliger

4 Perspektiver ved biogasudbygning Miljøbeskyttelse Billigt klimainstrument Drikkevand og vandmiljø Lugtgener i lokalmiljø Forsyningssikkerhed Stabil indenlandsk VE Beskæftigelse og eksport Eksport af biogasteknologi m.v. Husdyr- og fødevareproduktion

5 Fællesanlæg og gårdanlæg Fælles- og gårdanlæg Husdyrgødning Organisk affald Ialt Status for biogas 21 biogasfællesanlæg 60 gårdbiogasanlæg

6 Stor landmandsinteresse Nye miljøkrav næringsstoffer og drivhusgasser Vandramme-, Habitat- og nitratdirektiv Vandmiljøplan 4 ff. Behandling før udspredning? Metan, lattergas, kulstofpulje Behov Reduktion i lugtgener Omfordeling af gylle Fjernelse af overskud (N/P) Genanvendelse af P (ressource) Nyttiggørelse af N (miljø, økonomi) Holde hus med kulstofpulje Fællesanlæg Gårdanlæg Projekter 99-08

7 Stor landmandsinteresse Nye miljøkrav næringsstoffer og drivhusgasser Vandramme-, Habitat- og nitratdirektiv Vandmiljøplan 4 ff. Behandling før udspredning? Metan, lattergas, kulstofpulje Behov Reduktion i lugtgener Omfordeling af gylle Fjernelse af overskud (N/P) Genanvendelse af P (ressource) Nyttiggørelse af N (miljø, økonomi) Holde hus med kulstofpulje Regeringen 19. januar 2007: Biogasproduktion skal tredobles før 2025 (50 anlæg) Fællesanlæg Gårdanlæg Projekter 99-08

8 Stor landmandsinteresse Nye miljøkrav næringsstoffer og drivhusgasser Vandramme-, Habitat- og nitratdirektiv Vandmiljøplan 4 ff. Behandling før udspredning? Metan, lattergas, kulstofpulje Behov Reduktion i lugtgener Omfordeling af gylle Fjernelse af overskud (N/P) Genanvendelse af P (ressource) Nyttiggørelse af N (miljø, økonomi) Holde hus med kulstofpulje Regeringen 19. januar 2007: Biogasproduktion skal tredobles før 2025 (50 anlæg) Forlig om elafregning 21. februar 2008 Fællesanlæg Gårdanlæg Projekter 99-08

9 Biogas og biogas med separation Husdyrgødning fra landbrugets problem til en samfundsressource

10 kg CO2 ækv. pr ton biomasse Samfundsmæssige fordele ved biogas Fællesanlæg og gårdanlæg Billigt Kyotoredskab El og varme Drivhusgasreduktion 220 pct. reduktion 40 kr. pr. tons CO 2 -reduktion Transport 167 pct. reduktion kr. pr. tons N2O metan Fossil subst CO2 ækv Kilder: FOI og Wells to wheels

11 Samfundsmæssige fordele ved biogas Fællesanlæg og gårdanlæg Billigt Kyotoredskab 40 kr/ton Genanvendelse af affald billigt alternativ for industri højere gasproduktion nye typer animalske biprodukter energiafgrøder fiberfraktion af gylle slet fra naturområder økologisk jordbrug Affald fællesanlæg 2003 tons Mavetarmindh. m.m., slagteri Fedt/flotationsslam, industri Foderfabrikker Fiskeindustri Frugt og grønt Bryggerier 505 Bagerier Mejerier Pektinindustrislam Blegejord Garverier Medicinalindustri Konc. fedtaffald (>60%) Okkerslam vandværker Andet industriaffald Spildevandsslam Husholdnings/madaffald I alt

12 PJ Samfundsmæssige fordele ved biogas Fællesanlæg og gårdanlæg Billigt Kyotoredskab 40 kr/ton Genanvendelse af affald billigt alternativ for industri højere gasproduktion nye typer animalske biprodukter energiafgrøder fiberfraktion af gylle slet fra naturområder økologisk jordbrug Affald fællesanlæg 2003 tons Potentiale Forbrug Mavetarmindh. m.m., slagteri Fedt/flotationsslam, industri Foderfabrikker Fiskeindustri Frugt og grønt Bryggerier Bagerier Mejerier Pektinindustrislam Blegejord Garverier Medicinalindustri Konc. fedtaffald (>60%) Okkerslam vandværker Andet 5 industriaffald Spildevandsslam Husholdnings/madaffald I alt biogas

13 Samfundsmæssige fordele ved biogas Fællesanlæg og gårdanlæg Billigt Kyotoredskab 40 kr/ton Genanvendelse af affald Effektiv omfordeling af gylle fra husdyrbedrifter til planteavlere fra stald til gylletank i mark i lastbiler jævnt over året tilbyder miljøteknologi til alle bedrifter uanset størrelse

14 Samfundsmæssige fordele ved biogas Fællesanlæg og gårdanlæg Billigt Kyotoredskab 40 kr/ton Kg/ton Genanvendelse af affald Effektiv omfordeling af gylle Deklareret gødningsindhold Fri for ukrudt og patogener Total N: 5,0 NH4-N: 4,0 P: 0,9 K: 2,8

15 Samfundsmæssige fordele ved biogas Fællesanlæg og gårdanlæg Billigt Kyotoredskab 40 kr/ton Genanvendelse af affald Effektiv omfordeling af gylle Deklareret gødningsindhold Fri for ukrudt og patogener Mindre lugt ved udbringning Lettere at få afsat gyllen

16 Samfundsmæssige fordele ved biogas Fællesanlæg og gårdanlæg Billigt Kyotoredskab 40 kr/ton Genanvendelse af affald Effektiv omfordeling af gylle Deklareret gødningsindhold Fri for ukrudt og patogener Mindre lugt ved udbringning Lettere at få afsat gyllen Højere kvælstofudnyttelse Lavere udvaskningsrisiko Mulighed for separation kvæggylle N-udnyttelse i vinterhvede svinegylle afgasset gylle væskefraktion

17 Økologisk biogas Udfordringer i økologien Uafhængighed af konventionel husdyrgødning Uafhængighed af fossil energi Mulighed Afgasning af grøngødning, naturslet m.v. Flytter næringsstoffer i sædskiftet Øger gødningsværdien af næringsstofferne

18 Biogas og gylleseparation Afgasset gylle Fiberfraktion Dekanter Væskefraktion Alle miljøproblemer. God gødning - miljømæssigt og socialt 70 pct. af fosforen 15 pct. af volumen Biobrændsel/gødning? 80 pct. af kvælstoffet Næsten kun ammonium Næsten handelsgødning

19 Biogas Omfordelings- og behandlings-central for husdyrgødning Gylle, fiberfraktion, andre biomasser Omfordeling og fjernelse af overskud El, varme og transportbrændstof Vandmiljø, klima, lugt Tilbyde sig til at aftage fibre Afgiftsfri fiberforbrænding (afgassede) Handlingsplan for biogas og fiberforbrænding Biogas langsigtet løsning Tidsbegrænset forbrænding af rå fibre Udvidet anvendelse af biogas Lokalt og fjernere fra biogasanlæg Kraftvarme og transport Biogasfællesanlæg Anlægsbehov (eks)

20 Hvor skal biogassen anvendes? Decentral kraftvarme Direkte transmission Billigst og mest simpel Lokal indpasning? Via naturgasnet? Mulighed for lagring Bedre varmeudnyttelse? Opgradering dyr Nedgradering af naturgas Transportbrændstof Mest effektive biobrændstof

21 Konklusion Biogas er en effektiv konverteringsteknologi, der omdanner biomasse til højværdi energi til el, varme og transport samt miljøvenlig gødning Omdanner lavværdige råvarer med høj effektivitet Fleksibel og stabil forsyning el, varme, transport Brobygger i energisektorens behov fra nutid til fremtid Kraftvarme og transport Forbrændingsmotorer og brændselsceller Stationære og mobile anlæg Samtidig med de løser en række andre vigtige opgaver Klima, vandmiljø, erhvervsudvikling

22 Scenarium for mere bioenergi fra landbruget (i dag ca. 24 PJ) 80% af kornhalm 27 PJ 80% af rapshalm 4 PJ 75% af husdyrgødn. biogas 20 PJ Areal 1000 ha Fiberfraktion afbrændes 3 PJ 100% rapsolie til energi 5 PJ 50% af brak energiafgrøder 9 PJ 15% af kornareal energiafg. 43 PJ 75% af græsareal på lavbund 5 PJ 40% af 3 arealer 5 PJ Total 121 PJ Kilde: Århus Universitet og Fødevareministeriet, jan. 2008

23

24 The Green Biorefinery From ideas, brainstorms, lab scale, scale up tests to full scale reality takes more than 10 years! Source: P. Kiel & J.B. Holm-Nielsen University of Southern Denmark Project for the Danish Board of Technology,

25 Konklusionen i dette projekt er at Syddanmark uden problemer kan levere 50% af energibehovet til 1.2 mill. indbyggere via VE fra Vind on- & off-shore og Bioenergi; eksisterende og fra 10% landbrugsareal hvilket er helt realistisk at gå efter år !

26 Scenario for the energy future in Denmark Energy unit: PJ Biomass Windpower Solarpower ~0 -photovoltaic ~0 -passive ~ Hydropower ~0 -Wave ~0 Geothermal ~0 Fossil fuels Total consumption Source; JBHN Centre for Bioenergy, AAUE/SDU, Esbjerg 2007

27 Biogas and biogas + separation, upgrading facilities Animal manure from farming problems to society resources!