Referat Netværksarrangement Inddragelse af pårørende og lokalsamfund i samarbejde med mennesker med sindslidelser.

Transkript

1 Referat Netværksarrangement Inddragelse af pårørende og lokalsamfund i samarbejde med mennesker med sindslidelser. Tidspunkt: Torsdag, 28. november, :30 til 16:00 Sted: CFK Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling. Deltagere til arrangementet: Anna Glavind Dorte Foged Helle Høgh Henriette Qvist Inge Wittrup Jeppe Oute Hansen Jimmy Caspersen Line H. Pedersen Lisbeth Ørtenblad Liv Brandstrup Lucette Meillier Marianne S. Balleby Maya Nyborg Ole Mygind Pia Vedel Ankersen Trine Damgaard Møller Ulla Væggemos Viola Bureau Patienthotellerne ved Aarhus Institut for sundhedstjenesteforsknings, Syddansk Universitet Psykiatrisk Afdeling Odense/Psykiatrien i Region Syddanmark ViBIS Diabetesforeningen ViBIS Marselisborg Centret, CFK, Region Midtjylland Program for arrangementet 1. Velkomst v. ViBIS. 2. Henriette Qvist fortæller om CFK. 3. Helle Høgh beskriver sit projekt fra 2008, der har fokus på pårørende i psykiatrien. 4. Kaffepause og netværk. 5. Oplæg om Netværksfamilieprojektet ved Ulla Væggemose og Viola Bureau. 6. Pia Vedel Ankersen fortæller om det at være professionel og gæst i brugerens hjem. 7. Dialog og afrunding. 1

2 Se alle oplægsholdernes slides her. Ad.1 - Velkomst Maya Nyborg byder velkommen på vegne af ViBIS og takker CFK for muligheden for dette interessante og aktuelle arrangement. Ad.2 Kort introduktion til CFK Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Kontorchef Henriette Qvist, der arbejder i afdelingen for kvalitetsudvikling på det sociale område, fortæller her lidt om CFK s organisering og visioner. Ad.3 - Pårørende i psykiatrien Helle Høgh er antropolog og specialkonsulent i CFK. Hun fortæller her om, hvordan man kan samarbejde med pårørende på baggrund af et kvalitetsprojekt omkring pårørende til psykiatriske patienter. Baggrund for projektet På baggrund af nogle dårlige resultater fra den landsdækkende pårørendetilfredshedsundersøgelse fra 2005, blev det besluttet, at der skulle gennemføres et nationalt kvalitetsprojekt. Undersøgelsen Forløb fra 2007 til 2009 og varede i alt 15 måneder. Et casebaseret, nationalt projekt med formål at forbedre pårørendes oplevelse af information, kontakt og samarbejde samt forbedre den faglige og organisatoriske kvalitet af pårørendearbejdet. Deltagerne Alle regioner blev inviteret til at deltage. Vi endte med 6 ambulatorier og 15 sengeafsnit fordelt på 18 projektteam. Teamet skulle være tværfagligt sammensat. Kravet for at deltage var, at pårørende aktivt skulle inddrages som samarbejdspartnere. Hvordan grupperne skulle inddrage pårørende var ikke forudbestemt, og hvordan de fik pårørende med i gruppen var også forskelligt. Fælles for grupperne var, at de var bygget på dialog, refleksion og gensidig respekt. Andre tiltag 2

3 Derudover blev der afholdt tre læringsseminarer, hvor grupperne kunne erfaringsudveksle. Der blev ligeledes udarbejdet et idékatalog med gode eksempler på vellykkede pårørendetiltag og indsatser. Konklusion Det er afgørende for de pårørende, at de føler sig set, hørt og inddraget. Se slides for at få et overblik over, hvordan man kan inddrage pårørende i kvalitetsudvikling. Førend man kan inddrage de pårørende kræver det en form for re-design af den organisatoriske praksis. Resultater 64 % forbedring på sengeafsnittene og en forbedring på 34 % på de ambulante enheder. Både de pårørende og medarbejderne havde en meget positiv oplevelse med projektet og outcome. Projektet retrospektivt - Vi har nu en model for samarbejde mellem brugere og professionelle i sundhedsvæsenet. - Modellen kan bruges som dokumentation på, at brugerinddragelse har en positiv effekt. - Modellen har skabt motivation og gensidig forståelse i og med, at den tavse viden bliver italesat. - Projektet er nævnt i den nye satspuljeaftale Ad.4 - Pause Kort pause med kaffe og kage. Ad.5 - Netværksfamilier Ulla Væggemose og Viola Bureau ønsker med denne undersøgelse at udvide pårørendebegrebet. De har valgt at se på netværksfamilier, da familierne i høj grad er med til at udvide begrebet pårørende. I netværksfamilierne prøver man at etablere en relation til nogle andre, der ligger udenfor den familie, man måske har. Dette oplæg fokuserer på organisationen i projektet, da det er interessant at afdække de mekanismer, der ligger i interaktion mellem velfærdssamfundet og det civilsamfundet. Projektet Projektet blev startet i 2006 ved hjælp at SATS-puljemidler og blev udvidet til at forsætte til Tilbuddet om netværksfamilier er for personer med alvorlige sindslidelser som tilbydes jævnlig kontakt med familierne. 3

4 7 kommuner deltog i dette projekt og skulle her forsøge at etablere et netværk for udvalgte sindslidende og koble dem til udvalgte familier. Det organisatoriske Studiet fokuserer på den organisatoriske dimension og de specifikke faktorer som fremmer og hæmmer implementering af netværksfamilier. Man kan se det som en trekant med velfærdssamfundet (medarbejdere) patienten civilsamfundet (frivillige/pårørende). For at implementering skal lykkes, kræver det et godt gensidigt samspil i trekanten. Resultater Der blev identificeret forskellige logikker i systemet og i civilsamfundet, hvilke kan være sværere at kombinere se slides for flere detaljer. Det der ofte var afgørende i matchningen af de sindslidende og netværksfamilierne var om der var kemi og fælles interesser. Så selvom der lå mange organisatoriske strategier bag, blev de udvandet i praksis, da der her var andre ting i fokus. Det er interessant at se på frivillighed vs. professionalisme. Ad. 6 Velfærd vs. civilsamfund med udgangspunkt i døgndækkende hjemmebehandling Pia Vedel Ankersen fortæller her om hende og Trine Damgaard Møllers undersøgelse omkring Døgndækkende hjemmebehandling (DDHB) i Psykiatriens hus i Silkeborg. Arbejdet er ikke afsluttet, så der er derfor tale om foreløbige resultater. Oplægget her tager udgangspunkt i litteratursøgninger, undersøgelsen omkring DDHB, psykiatriplanen samt en rapport fra CBS, der er lavet på baggrund af en cochraneundersøgelse blandt skizofrene. Historisk kontekst Danmark har ikke været vant til at benytte sig af civilsamfundet på samme måder som andre lande fx USA, der i høj grad er funderet i civilsamfundet. Danmark har derfor formået at mindske (ansvaret i) civilsamfundet. Problemet opstår nu med en voksende ældrebyrde, flere kroniske syge og et stigende antal af mennesker med psykiske lidelser. Der er derfor kommet pres på velfærdsstaten og specielt i samfund med modeller som vores, hvor der ikke er tradition for at betale ekstra for ydelser eller benytte frivillige kræfter i civilsamfundet. Det økonomiske aspekt 4

5 Cochrane-undersøgelsen viser, at der faktisk findes en økonomisk gevinst ved at inddrage de pårørende estimeret til over 15 millioner kroner. Andre gevinster er, at behandlingskvaliteten forbedres og livskvaliteten øges. Den normative tankegang Der er opstået et øget fokus på empowerment og ansvar for eget liv. Dette har skabt nogle meget normative strømninger i samfundet, hvilket lægger mere ansvar over på civilsamfundet. Projektet og dets grundlag Undersøgelsen tager udgangspunkt i, at det i 2005 blev besluttet at lukke det psykiatriske sengeafsnit i Silkeborg, således at der kun var åbent på Risskovs psykiatriske modtagelse for akutte problemer. De resterende brugere blev henvist til den døgndækkende hjemmebehandling, hvor en social- og sundhedsassistent kommer ud på hjemmebesøg. Man besluttede at de pårørende også skulle inddrages eftersom, at behandlingen foregik i hjemmet. Silkeborg havde en ansat; Hedvig, der efter at være påbegyndt på DDHB gjorder opmærksom på, at de pårørende skulle inddrages. Hedvig havde mange gode ideer som kommunen har taget til sig læs dem i Pias slides. Det blev til sidst diskuteret, om det er fordelagtigt at flytte behandlingen ud i eget hjem eller om interventionen bliver for stor. Ad.7 Dialog og afrunding På grund af tidsnød blev det desværre ikke til meget dialog, men vi runder af og takker for en meget spændende eftermiddag med tre rigtig gode oplæg. På gensyn i 2014 til flere interessante arrangementer. 5