Kliniske retningslinjer for diabetisk øjensygdom retningslinier for screening, forebyggelse og behandling
|
|
- Vibeke Bak
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kliniske retningslinjer for diabetisk øjensygdom retningslinier for screening, forebyggelse og behandling
2 Rapportgruppe Dansk Oftalmologisk Selskab Sven Sparholt, Caroline Schmidt Laugesen, Michael Larsen (sekretær for øjenrapportgruppen), Dansk Endokrinologisk Selskab Steen Andersen, Søren Tang Knudsen, Peter Rossing (formand for de samlede arbejdsgrupper), Dansk Almenmedicinsk Selskab Jette Kolding Kristensen, Thomas Bo Drivsholm, Diabetesforeningen Malene Bagger,
3 Formål Disse retningslinjer er udarbejdet som praktisk vejledning for håndteringen af diabetespatienters særlige behov for forebyggelse og behandling af øjensygdom i Danmark. Retningslinjerne dækker ikke almene behov, som diabetespatienter deler med andre personer, såsom screening for glaukom. Retningslinjerne beskriver kun i begrænset omfang de afvigelser, som kan begrundes under hensyntagen til nedsat komplians, anden samtidig sygdom, m.m., hvor individuelle skøn må anlægges. Definition Diabetisk retinopati er betegnelsen for visse nethindeforandringer, som optræder i relation til diabetes. Nethindesygdommen er operationelt defineret som en retinal mikroangiopati. De lette grader af retinal småkarsygdom er ikke ledsaget af subjektive synsforstyrrelser, men kan påvises ved inspektion af øjenbaggrunden. Regelret undersøgelse efter dagens standard kræver in vivo mikroskopi med håndholdt linse (såkaldt spaltelampeundersøgelse) eller fundusfotografering. Begge dele foretages bedst i medikamentel pupildilatation. Synsnedsættelse som følge af diabetisk retinopati er langt overvejende forårsaget af to tilstande, som kan optræde alene eller sammen, nemlig proliferativ diabetisk retinopati og diabetisk maculaødem. Den proliferative retinopati har navn efter en nydannelse af blodkar udgående fra nethindens inderside eller på iris, som i sig selv er asymptomatisk, men som i løbet af kort tid kan føre til blindhed pga. blødning eller fibrotisk skrumpning med deraf følgende afløsning af nethinden. Diabetisk makulaødem er også initialt asymptomatisk. Begge tilstande skal, for at et rimeligt resultat kan opnås, behandles i den asymptomatiske fase, når visse veldefinerede morfologiske tærskler er overskredet. Det følger heraf, at der er behov for at screene diabetespatienter for behandlingskrævende retinopati. Screening for behandlingskrævende retinopati: Hvor tit? Som tommelfingerregel bør enhver diabetespatient have foretaget øjenundersøgelse en gang hvert år. Før puberteten foretages screening med 1-5 års intervaller, idet behandlingskrævende retinopati sjældent eller aldrig optræder før puberteten. Kortere eller længere intervaller kan dog anvendes i særligt kyndigt regi. Kendte risikofaktorer, som kan danne baggrund for en mere individuel fastsættelse af intervallet for øjenundersøgelserne er høj retinopatigrad, lang diabetesvarighed (principielt er varigheden ukendt ved type 2 diabetes), højt blodglukoseniveau, højt blodtryk, graviditet, hastigt progredierende retinopati, og nyligt intensiveret blodglukosekontrol. Sådanne oplysninger bør derfor ideelt set være tilgængelige for øjenlægen. Gravide diabetespatienter undersøges hyppigere, så tidligt som muligt efter konstatering af graviditeten, igen omkring graviditetsuger og omkring 3 6 måneder efter fødslen. Hyppigere kontroller, specielt et 3. besøg omkring graviditetsuger bør overvejes hos kvinder med svære øjenforandringer og ved progression af den diabetiske retinopati under graviditeten (se Retningslinjer for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten). Screening for behandlingskrævende diabetisk retinopati: Metode Regelmæssig øjenundersøgelse kan udføres af øjenlæge eller af øjenlægesuperviseret personale, som foretager fundusfotografering. Billederne analyseres for tilstedeværelse af abnorme tilstande og der henvises til øjenlægeundersøgelse efter veldefinerede kriterier. Det gælder i denne forbindelse, at screening for behandlingskrævende diabetisk retinopati er rationel og omkostningseffektiv. Der er derimod ikke rationale for at screene for andre øjenrelaterede tilstande, fx refraktionsanomali, hvorfor man ikke behøver at indrette screeningen således, at den erstatter en øjenlægeundersøgelse. Det anses dog her i landet for indiceret at undersøge den korrigerede synsstyrke i forbindelse med
4 retinopatiscreeningen, som ofte tilbydes på endokrinologiske klinikker som del af et samlet diabetestilbud. I andre sammenhænge, fx når diabetesbehandlingen udbydes af alment praktiserende læger, er det typisk praktiserende øjenlæger, der står for retinopatiscreeningen. Tilfælde, som har overskredet eller nærmer sig en tærskel for intervention henvises til øjenlæge. Tilfælde, som ikke har nået et sådant stadie tildeles en ny tid til screening. Tilfælde, som afsluttes efter endt fotokoagulation eller glaslegemeoperation kan i visse tilfælde genoptage fundusfotografisk screening. Klassifikation Udover at tage stilling til om et eller begge øjne har nået en tærskel for behandlingskrævende retinopati foretager man i almindelighed en klassifikation af retinopatigraden i begge øjne, blandt andet for med baggrund i den at fastsætte intervallet til næste screeningbesøg. Et eksempel på en sådan klassifikation ses herunder: Definition Ingen eller kun beskeden ikkeproliferativ retinopati Moderat ikkeproliferativ retinopati Præproliferativ retinopati Lettere makulaødem* Behandlingskrævende maculaødem Aktion eller tid til næste screening (mdr.) Henvises til øjenklinik, hvor behandling bør ske indenfor ventetidsgarantien på 1 md. 6 Fotokoaguleret makulaødem og/eller proliferativ retinopati Fotokoaguleret makulaødem med resterende ødem 3 Proliferativ diabetisk retinopati med Henvises til øjenklinik, hvor højrisikotegn eller med fornyet aktivitet efter tidligere fotokoagulation ventetidsgarantien på 1 md. behandling bør ske indenfor Tidligere fotokoaguleret proliferativ 6 retinopati med fibrose Gravide diabetikere Først i graviditeten, i graviditetsuge ( + evt. i graviditetsuge) samt 3-6 mdr. efter fødslen * ved ødem eller lipidudfældning tæt på centrum suppleres evt. med optisk kohærenstomografi. I andre sammenhænge anvendes mere detaljerede klassifikationssystemer, hvor retinopatiklassen (også kaldet retinopatigraden eller retinopathy level) bestemmes efter forudgående semikvantitativ opgørelse (gradering) af mængden af hver enkelt læsionstype samt læsionernes beliggende og størrelse. Der er ikke behov for sådan klassifikation i klinisk operationel sammenhæng. Overgangstilfælde Nydiagnosticerede patienter og nyhenviste patienter med ukendt øjenstatus undersøges uden unødigt opsættelse. Blodglukosekontrol
5 HbA1c >10 % (86 mmol/mol) kan begrunde halvering af screeningintervallet. Planlagt forbedring af den metaboliske kontrol bør føre til særlig agtpågivenhed, idet der kan indtræde tidlig forværring, en acceleration af retinopatiprogressionen, som skønt den er forbigående, kan medføre varig synsnedsættelse. Problemstillingen er særligt påtrængende for nyopdagede type 2-diabetespatienter, som kan have en meget lang diabetesvarighed. Det skønnes, at HbA1c ikke bør falde mere end 0,5 % pr. måned (6 mmol/mol) når man intensiverer den metaboliske kontrol hos sådanne patienter. Det svarer til en sænkning af blodglukose niveauet på % pr måned. Den begrænsede erfaring, som ligger bag denne retningslinje, er baseret på observation af patienter, som havde diabetisk retinopati da reguleringen blev påbegyndt. Der bør således gøres øjenstatus før nedregulering af blodglukose hos type 2-diabetespatienter. Det vides ikke, om hurtig blodglukose sænkning kan have synstruende bivirkninger når der ikke forinden optræder retinopati. Gravide diabetikere har af ikke-oftalmologiske årsager behov for hurtig optimering af blodsukkerkontrollen, idet højt blodsukkerniveau øger neonatal morbiditet og mortalitet. Nedregulering af blodglukose bør foretages i tæt samarbejde mellem endokrinolog, obstetriker og øjenlæge. Se iøvrigt Retningslinjer for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten. Blodtrykskontrol Behandling af forhøjet blodtryk hos diabetespatienter forebygger progression af diabetisk retinopati. Der tilstræbes blodtryk <130/80 mmhg uanset diabetestype. Den antihypertensive behandling følger gængse diabetologiske retningslinier. Anden medicinsk behandling Diabetisk retinopati er hverken indikation eller kontraindikation for acetylsalicylsyrebehandling. Fysisk aktivitet Ved aktiv proliferativ diabetisk retinopati med blødning frarådes fysisk aktivitet, som kræver brug af bugpressen. Aktiviteter som tunge løft og at stå på hovedet frarådes af nogle, også ved lettere grader af retinopati, fordi det anses for at fremme udviklingen af nethindeblødninger. Forebyggelse af diabetisk retinopati samt forebyggelse af progression af diabetisk retinopati Metabolisk kontrol og blodtrykskontrol af høj kvalitet er afgørende midler til forebyggelse af diabetisk retinopati og synstab som følge af diabetisk retinopati. Dertil kommer rettidig diagnostik, hvad angår type 2 diabetes, idet tilstedeværelse af retinopati ved tidspunktet for diagnostik og behandlingsstart er forbundet med en dårligere synsprognose. I forbindelse med udtalt, hastigt indsættende og vedvarende nedsættelse af blodglukose niveauet kan det dog komme til opblussen af diabetisk retinopati, hvorfor særlig tæt kontrol af øjenstatus anbefales i denne situation. Henvisning og visitation af patienter med behandlingskrævende diabetisk retinopati Eftersom den diagnostiske referencemetode for diagnostik af proliferativ diabetisk retinopati og diabetisk maculaødem er stereoskopisk spaltelampemikroskopi kan diagnostik i princippet udføres af enhver øjenlæge. For at se tilstrækkelig mange patienter til at opnå erfaring med findiagnostik og behandling kræves dog et selekteret henvisningsmønster, som i Danmark sjældent opnås udenfor hospitalssektoren. Derfor henvises de fleste tilfælde til sygehusenes øjenafdelinger. Behandling af diabetisk retinopati: Fotokoagulationsbehandling Fotokoagulationsbehandling af øjenbaggrunden med grønt laserlys er den eneste solidt validerede behandling af diabetisk retinopati. I kontrollerede studier har behandlingen halveret synstab betinget
6 af diabetisk maculaødem og elimineret godt og vel tre fjerdedele af synstab betinget af proliferativ diabetisk retinopati. Fotokoagulationsbehandling foretages som udgangspunkt efter entydige morfologiske kriterier, som blev udviklet på baggrund af Early Treatment of Diabetic Retinopathy Study (ETDRS). Kriterierne for fotokoagulationsbehandling følger almindeligvis kriterierne i Tabel 1. ETDRS viste, at fotokoagulation halverer risikoen for synstab over en observationsperiode på 3 år og øger chancen for synsfremgang fra 5% til 17%. Tabel 1. Vejledende kriterier for fotokoagulationsbehandling af diabetisk retinopati Proliferativ diabetisk retinopati Alle diabetespatienter:: Papilproliferation >½ papilareal, med eller uden blødning. Papilproliferation uanset størrelse, hvis blødning i eller bag glaslegemet. Proliferation andetsteds >½ papilareal, hvis blødning i eller bag glaslegemet. Ældre patienter med type 2-diabetes: Proliferationer, uanset størrelse og beliggenhed Tilstedeværelse af mindst 2 af følgende egenskaber: - Blødninger og mikroaneurismer i alle 4 nethindekvadranter. - Venøs kaliberveksling i 2 nethindekvadranter. - Intraretinale mikrovaskulære abnormiteter i 1 nethindekvadrant. Gravide diabetespatienter: Retningslinjer som ovenfor, eventuelt med udvidet tilpasning til den enkelte patients karakteristik Maculaødem Nethindefortykkelse omfattende centrum af fovea. Hårdt eksudat indenfor 500 µm fra centrum af fovea med tilhørende nethindefortykkelse. Nethindefortykkelse > 1 papilareal, hvis nogen del heraf er < 1 papildiameter fra centrum af fovea. Ved proliferative retinopati er målet at eliminere eller inaktivere alle karnydannelser ved multifokal destruktion af pigmentepitel og fotoreceptorer i den perifere del af nethinden, dog således at der efterlades et sammenhængende urørt område mellem de afsatte spor, som kan sikre et perifert syn, som for praktiske formål ikke er ringere end før fotokoagulationsbehandlingen. En standardbehandling omfatter, afhængig af sporenes diameter, fra spor, afsat med en indbyrdes afstand svarende til disses diameter og dækkende området fra de temporale karbuer til et område foran øjets ækvator. I særligt aggressive tilfælde kan der behandles så langt frem som muligt og bagtil indtil en afstand af 1 papildiameter fra fovea. Ved maculaødem er behandlingsmålet at reducere fortykkelsen af det behandlede område og, ved fjernvirkning, at reducere en eventuel fortykkelse af fovea. Et godt resultat af fotokoagulationsbehandling for diabetisk maculaødem er betinget af en præcis differentialdiagnose, en nøjagtig kortlægning af ødemets udbredelse og sværhedsgrad, samt identifikation af kilden eller kilderne til lækagebetinget fortykkelse af nethinden. De nyeste studier (DRCR.net) viser, at den gennemsnitlige patient kan forvente en vis bedring af synet efter fotokoagulationsbehandling. Der er imidlertid risiko for såvel underdosering med ringe eller ingen effekt på nethindefortykkelse og synsprognose som overdosering med deraf følgende unødvendig synsfeltindskrænkning samt eksponering for risiko for sekundære komplikationer i form af krybende randatrofi i fovea og sekundær subretinal karnydannelse. Mange detaljer er fortsat genstand for kontrollerede undersøgelser. Det er fx ikke længere almindeligt, at man behandler områder med manglende kapillær perfusion, hvad der ellers var en valgmulighed i ETDRS. Fotokoagulationsbehandling af diabetisk macu-
7 laødem skal derfor foretages af øjenlæger, som vedvarende opretholder høj kompetence og volumen på området. Ved diabetisk maculaødem placeres fotokoagulationssporene inden for karbuerne i områder med mikrovaskulær lækage ledsaget af intraretinal væskeansamling (fokal makulær fotokoagulationsbehandling). Ved udbredt lækage fra store områder omkring fovea anvender nogle behandlere at lægge et ensartet mønster af jævnt fordelte, men ikkekonfluerende fotokoagulationsspor ud over et større circumfovealt område (makulær gitter- eller grid-behandling). Det er almindeligt at anvende både optisk kohærenstomografi og fluoresceinangiografi til at kortlægge og dokumentere udbredelsen af hhv. tykkelse og lækage, men i udvalgte tilfælde kan behandlingen udføres foruden. Behandling af maculaødem med foveafortykkelse fører under gunstige forhold til mindsket foveatykkelse og forbedret synsstyrke i løbet af 1-3 måneder. Behandling af fortykkelse, som i den aktuelle sammenhæng er synonymt med ødem, som ikke involverer fovea udføres for at forebygge synstab og påvirker ikke synsstyrken, men også her bør man kunne iagttage en mindsket nethindetykkelse efter behandling. For begge typer af fotokoagulationsbehandling gælder, at der ikke behandles indenfor den foveale avaskulære zone eller i dennes umiddelbare nærhed. Fotokoagulationssporen er atrofiske ar, som hos nogle patienter kan vokse i omfang flere år efter at de er afsat, og som kan fremprovokere subretinal karnydannelse med sekundær invasion af fovea. Sporadiske observationer giver indtryk af, at store laserspor med høj energi giver mere atrofi end små spor afsat ved lavere intensitet og varighed, men emnet er ikke systematisk undersøgt og patientens individuelle disposition kan også spille en rolle. De potentielle komplikationer taler for tilbageholdenhed med fotokoagulationsbehandling, men det gælder på den anden side, at fotokoagulationsbehandling, som ikke omfatter foveanære kilder til synstruende lækage, har ringe ødemreducerende virkning. Fotokoagulationsbehandling af diabetisk makulaødem er derfor en opgave, som bør prioriteres på niveau med avancerede kirurgiske indgreb med skarpe instrumenter. Fotokoagulationsbehandling udføres sædvanligvis ambulant og i lokal øjendråbebedøvelse over flere seancer per øje. Retrobulbær injektionsanæstesi eller universel anæstesi kan anvendes i udvalgte tilfælde. Behandling af diabetisk retinopati: Vitrektomi Kirurgisk fjernelse af glaslegemet med ledsagende fjernelse af præretinale fibrovaskulære proliferationer er en værdifuld metode til behandling af svært fremskreden proliferativ diabetisk retinopati med træk på nethinden, som har ført til eller truer med at føre til afløsning af macula. Derudover kan behandlingen overvejes i udvalgte tilfælde af tilbagevendende glaslegemeblødninger trods veludført fotokoagulations behandling for proliferativ diabetisk retinopati. Frekvensen af vitrektomi er meget lav i populationer med adgang til rettidigt indsættende moderne diabetesomsorg, inklusive retinopatiscreening. Ekstern transskleral fotokoagulation med infrarød stråling eller ekstern frysebehandling af den perifere nethinde anvendes nu kun sjældent, men kan være indiceret ved svær proliferativ diabetisk retinopati i øjne med uklare brydende medier, specielt hvis der er neovaskulært glaukom. Behandling af diabetisk retinopati: Eksperimentelle lægemidler Vaskulær endotelial vækstfaktor (VEGF) er markant forhøjet ved proliferativ diabetisk retinopati og tilførsel af VEGF alene kan fremkalde de fleste morfologiske træk ved diabetisk retinopati. Der findes hæmmere af VEGF til intravitreal injektion, som har været forsøgt som middel til behandling af diabetisk makulaødem. Præliminære meddelelser om gunstig effekt giver, som det er tilfældet med intravitreal injektion af depotglukokortikoidet triamcinolon, ikke grundlag for rutinemæssig
8 anvendelse af disse lægemidler. Kontrollerede kliniske studier af relevant størrelse og design er undervejs, hvad angår fenofibrat, ruboxistaurin, angiotensinreceptorhæmmer og ranibizumab. Rapportering og tværsektorielt samarbejde Resultater af undersøgelse for diabetisk retinopati bør løbende meddeles til den læge, der er ansvarlig for patientens diabetesbehandling, det være sig patientens almenpraktiserende læge og/eller patientens endokrinolog. Ved tætte forløb, fx fotokoagulation i flere seancer, kan man nøjes med at sende en orienterende skrivelse (evt. epikrise) ved forløbets afslutning. Ved lange hospitalsbaserede forløb bør der mindst en gang om året sendes en statusrapport. På same måde bør øjenklinikker og øjenlæger have adgang til information om status ved henvisning og i forbindelse med væsentlige ændringer i den systemiske status og behandling. Registerbaseret overvågning af retinopatiscreening og retinopatibehandling Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) indsamler oplysninger om aktivitet og klinisk status for patienter med diabetes fra forskellige dele af sundhedsvæsenet. Indberetning af oplysninger om retinopati sker vidtgående fra regionernes databaser, som opsamler retinopatidata fra lokale databaser, hvor sådanne er etableret og i stand til at eksportere data. Som eksempel på en regionsbaseret funktion kan nævnes Diabetes-Rask, som dækker institutionerne i Region Sjælland, Region Syddanmark undtagen Fyn og dele af Region Hovedstaden. De dertil hørende øjenklinikker indtaster kliniske øjenoplysninger i Diabetes Rask-databasen i forbindelse med patienternes øjenkontrolbesøg. Data overføres centralt til siden NIP. Øjenlæger deltager i forskellige fora i udvikling og udbygning af lokale eller landsdækkende løsninger, fx den af Sundhedsstyrelsen støttede Diabase. Der er endnu ikke etableret en fuld landsdækkende indberetning af retinopatidata til NIP. Dansk Oftalmologisk Selskab søger at fremme opnåelsen af dette mål. Patientgrupper, som kræver særlig opmærksomhed Øjenkomplikationer til diabetes rammer i særlig grad patienter, for hvem det er vanskeligt at overholde de anbefalede behandlingsregimer. Det gælder patienter med psykiske lidelser, konkurrerende sygdom, sociale problemer, nedsat evne til egenomsorg m.m. Det må anses for en moralsk forpligtelse at man yder disse patienter en ekstra hjælp og tilskyndelse til at følge øjenkontrollerne. Har man erfaring med at patienternes fremmøde er ustabilt kan det også motivere, at man fx udfører fotokoagulationsbehandling på let modificerede kriterier og i accelererede forløb.
9 Appendiks 1. Retinopatiklassifikation i henhold til Diabase Retinopati (udover maculaødem): 0 = Ingen retinopati 1= Minimal baggrundsretinopati (<= 4 småblødninger/mikroaneurismer) 2 = Let baggrundsretinopati 3 = Moderat baggrundsretinopati 4 = Svær baggrundsretinopati (IRMA, CWS, veneudposning, mange pletblødninger, klynger af blødninger temporalt for centrum) 5 = Proliferativ diabetisk retinopati Maculaødem: A = Ingen makulopati (ødem og/eller eksudat) B = Makulopati, som ikke opfylder C C = Behandlingskrævende maculaødem (såkaldt klinisk signifikant maculaødem, dvs. ødem indenfor ½ papildiameter fra foveas centrum eller ødem større end 1 papilareal, såfremt en del af dette eller dets tilhørende eksudater ligger indenfor 1 papildiameter fra foveas centrum. Diabase er en standard udarbejdet med henblik på indberetning af retinopatioplysninger til den danske diabetesdatabase. Standarden er indført, helt eller delvist, i visse regioner mens man andre steder arbejder på at oversætte information fra systemer, som er etableret før Diabase, således at de automatisk kan overføres til Diabase.
10 Referencer 1) Fong DS, Aiello LP, Ferris FL 3rd, Klein R: Diabetic retinopathy. Diabetes Care. 2004; 10: ) Harding S, Greenwood R, Aldington S, Gibson J, Owens D, Taylor R, Kohner E, Scanlon P, Leese G; Diabetic Retinopathy Grading and Disease Management Working Party: Grading and disease management in national screening for diabetic retinopathy in England and Wales. Diabet Med Dec;20(12): ) McCarty CA, McKay R, Keeffe JE: Management of diabetic retinopathy by Australian ophthalmologists. Working Group on Evaluation of the NHMRC Retinopathy Guideline Distribution. National Health and Medical Research Council. Clin Experiment Ophthalmol Apr;28(2): ) American Academy of Ophthalmology: Diabetic Retinopathy (et udvalg bind af akademiets lærebogsserie). 5) Soliman W, Larsen M: Photocoagulation of proliferative diabetic retinopathy. In Joussen and Gardner (red.): Retinal Vascular Diseases, Springer, ) Soliman W, Larsen M: Grading of diabetic retinopathy. In Joussen and Gardner (red.): Retinal Vascular Diseases, Springer, ) 8) 9) Stefánsson E, Bek T, Porta M, Larsen N, Kristinsson JK, Agardh E. Screening and prevention of diabetic blindness. Acta Ophthalmol Scand Aug;78(4): ) Early treatment diabetic retinopathy study research group (1991) Early photocoagulation for diabetic retinopathy. Ophthalmology 98 (5):
Kliniske retningslinier for diabetisk øjensygdom retningslinier for screening, forebyggelse og behandling
Kliniske retningslinier for diabetisk øjensygdom retningslinier for screening, forebyggelse og behandling Rapportgruppe Dansk Oftalmologisk Selskab Sven Sparholt, sven@sparholt.dk Caroline Schmidt Laugesen,
Læs mereDen Landsdækkende kliniske kvalitetsdatabase for screening af diabetisk retinopati og maculopati (DiaBase) Datadefinitioner
Den Landsdækkende kliniske kvalitetsdatabase for screening af diabetisk retinopati og maculopati (DiaBase) Datadefinitioner Version 1.0 November 2013 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING...3 2. DIAGNOSE-
Læs mereRapport nr. 6 Fotoscreening for diabetisk retinopati
Rapport nr. 6 Fotoscreening for diabetisk retinopati s. 2: Forside s. 3: Gruppe af eksperter (kilder) s. 4: Problemstilling s. 5: Undersøgelse s. 6: Kvalitetssikring s. 8: Økonomi Fotoscreening for diabetisk
Læs mereDen Landsdækkende kliniske kvalitetsdatabase for screening af diabetisk retinopati og maculopati (DiaBase) Datadefinitioner
Den Landsdækkende kliniske kvalitetsdatabase for screening af diabetisk retinopati og maculopati (DiaBase) Datadefinitioner Version 1.1 November 2016 Gældende per 1. marts 2017 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.
Læs mereNethindens gule plet (macula)
Nethindens gule plet (macula) Øjets opbygning C De små blodårer (kapillærer) FIGUR Nethinden Type diabetes (ungdomsdiabetes) en alvorlig risiko for synet f Jakob Grauslund Læge, ph.d.-studerende Odense
Læs mereType 2-diabetes og diabetisk retinopati
623 Type 2-diabetes og diabetisk retinopati Jette Kolding Kristensen & Toke Bek Blindhed og synshandikap som følge af diabetes kan oftest forebygges ved god regulering og screening for retinopati. I artiklen
Læs mereEn præliminær analyse af diabetisk retinopati i Region Midtjylland
- 1 - En præliminær analyse af diabetisk retinopati i Region Midtjylland 2011-2013 Projektgruppe: Nære Sundhedstilbud, Region Midtjylland Specialkonsulent Lone Kærsvang ITmedico ApS April 2014 - 2-1. Baggrund
Læs mereMålepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 1. Undersøgelser af børn (0-12 år) 1.1. Det blev undersøgt, om børn (0-12 år) med skelen eller brillekorrigeret
Læs mereEn præliminær analyse af diabetisk retinopati i Region Midtjylland
- 1 - En præliminær analyse af diabetisk retinopati i Region Midtjylland 2011-2013 Projektgruppe: Nære Sundhedstilbud, Region Midtjylland Specialkonsulent Lone Kærsvang ITmedico ApS April 2014 - 2-1. Baggrund
Læs mereHvordan ser en normal nethinde ud?
DIABETES OG ØJNE Hvordan ser en normal nethinde ud? Den blinde plet, hvor blodkar og nervetråde kommer ind i øjet Den gule plet (macula) hvor de vigtigste synsceller befinder sig Blodkar Hvad er diabetiske
Læs mereIndhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:
Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 6 6 7 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Før operatioen
Læs mereDiaBase. Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase for screening af diabetisk retinopati og maculopati. National årsrapport 2011
DiaBase Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase for screening af diabetisk retinopati og maculopati National årsrapport 2011 1. januar 2011 31. december 2011 Version 1.1 19. december 2012 Henvendelse vedr.
Læs mereDiabetes i Danmark. Diabetes i Danmark. Milepæle DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE
DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE Formandskab: Peter Rossing, forskningsleder, overlæge dr.med. Steno Diabetes Center Helle Adolfsen, sygeplejefaglig direktør, cand.cur., E-MBA
Læs mereskuffer forventningerne
Nyt fra forskningsfronten Storstilet forsøg på at nedbringe risikoen hos AMDpatienter for at få Erik Lohmann Sekretariatschef cand.merc. Våd AMD skuffer forventningerne 16 AMD-patienter med Tør AMD har
Læs mereUdfyldningsaftale for Diabetes type 2
Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse
Læs mereIndhold. Øjenforeningens mission:
Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 6 6 7 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Før operationen
Læs merePLO-aftale Diabetes2Syd projekt
PLO-aftale 2018 Praksis skal gradvist (2018-20) varetage behandlingen af en større andel af KOL og type 2 diabetespatienterne De mest komplicerede skal forblive i eller uændret visiteres til hospitalssektoren
Læs mereNethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten
1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital
Læs mereasr.se DIABETES OG ØJNE Bolujem od dijabetesa tip 2 Pitanja i odgovori Bayer 2006 April
asr.se DIABETES OG ØJNE Bolujem od dijabetesa tip 2 Bayer 2006 April Pitanja i odgovori Hvordan ser en normal nethinde ud? Den blinde plet, hvor blodkar og nervetråde kommer ind i øjet Den gule plet (macula)
Læs mereIndhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:
Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Operation for
Læs mereDiaBase. Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase for screening af diabetisk retinopati og maculopati
DiaBase Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase for screening af diabetisk retinopati og maculopati Opdaterede resultater til national årsrapport 2013/2014 1. marts 2013 28. februar 2014 Kommenteret version
Læs mereResultater fra behandling med Avastin. Alderspletter på nethinden (Aldersrelateret Macula Degeneration) Hornhinde. Linse. Gule plet (macula)
NYT FRA FORSKNINGSFRONTEN Hornhinde Linse Gule plet (macula) Figur 1 Lysstrålerne brydes af hornhinden og linsen, så de, ligesom med et brændeglas, samles i et brændpunkt på nethinden, som kaldes den gule
Læs mereType 2-diabetes. Tværsektorielle visitationskriterier og specialistrådgivning
Type 2-diabetes. Tværsektorielle visitationskriterier og specialistrådgivning Udgiver Region Hovedstaden > Center for Sundhed & Sundhedsfaglig råd - Endokrinologi Dokumenttype Vejledning Version 1 Forfattere
Læs mereDiskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier
Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier Baggrund I Sundhedsstyrelsens redegørelse om den fremtidige diabetesbehandling i Danmark, 1994, fremhæves ønsket
Læs mereNy behandling af diabetisk øjensygdom
Nethinden b A Øjets opbygning Arterie c De små blodårer (kapillærer) Vene Figur 1 Ny behandling af diabetisk øjensygdom Carsten Edmund Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Region Hovedstaden Større undersøgelse
Læs mereØjenmigræne giver en ordentlig forskrækkelse!
Øjenmigræne giver en ordentlig forskrækkelse! Ellen C. Linnet Fhv. maler af Flora Danica Patienthistorie et hele startede D i juni 2006, hvor jeg vågnede med en tåge for det ene øje. Jeg kom snart på skadestuen
Læs mereIndhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:
Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er? Hvem får? Symptomer på Hvad skyldes? Hvornår skal man opereres? Operation for Efter operationen Efterstær Hvem opererer?
Læs mereLaserbehandling af AMD
ULTRMRINFOTO / GETTY IMGES f arsten Faber Øjenlæge, ph.d., FEO Manglende bevis for, at det virker: Laserbehandling af MD og Michael Larsen Øjenlæge, professor, dr.med. Illustrationer: Mediafarm SMÅ GULE
Læs mereFælles databaseret, national konsensus på diabetesområdet
Fælles databaseret, national konsensus på diabetesområdet Professor Peter Rossing, formand for Dansk Voksen Diabetes Database Peter Rossing 1 Historie Optur 2004-2005 Opstart af NIP-diabetes, formandskab
Læs mereKliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten.
Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten. Medlemmer af arbejdsgruppen: Repræsentanter for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi
Læs mereGennembrud i behandlingen af Aldersrelateret Macula Degeneration
F I G U R 1 HenriK lundandersen professor, dr.med., ledende overlæge, Øjenafdelingen, amtssygehuset i glostrup morten la Cour overlæge, dr.med., ebod, lektor Øjenafdelingen, amtssygehuset i glostrup En
Læs mereIndhold. Tekst: Overlæge, dr.med. Carsten Edmund. 6. udgave september 2006
Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Operation for
Læs mereKliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen.
Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Aktuelle retningslinier er udarbejdet i perioden maj-december
Læs mereIntravitreal angiostatisk behandling af neovaskulær (våd) aldersrelateret maculadegeneration (anti-vegf-behandling)
TIL MODTAGERNE PÅ VEDLAGTE LISTE Intravitreal angiostatisk behandling af neovaskulær (våd) aldersrelateret maculadegeneration (anti-vegf-behandling) Neovaskulær (våd) aldersrelateret maculadegeneration
Læs mereKendskabet til symptomerne på nethindeløsning kan redde synet
f i g u r 1 Glaslegeme Linse Hornhinde Nethinde Gule plet (macula) Årehinde (bagerste del af uvea) Kendskabet til symptomerne på nethindeløsning kan redde synet af overlæge, dr.med. JØrGen e. VillUMsen
Læs mereRetningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter
17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet
Læs mereDet oftalmologiske speciale
76 Ø JENSYGDOMME Det oftalmologiske speciale Lars Loumann Knudsen Dette er den afsluttende artikel i serien om øjensygdomme. Den omhandler kontakt- og sygdomsmønstret i speciallægepraksis og på sygehus.
Læs mereVi har medvirket til at. Rygning under graviditeten svækker barnets øjne
Rygning under graviditeten svækker barnets øjne Håkan Ashina Ny forskning viser, at børn af gravide rygere har et tyndere nervetrådslag i øjet end børn af ikke-rygere. Stud.med., Københavns Universitet
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereNethinden, glaslegemesammenfald. Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation ved nethindeløsning forbedres?
Årehinde Retinalt pigmentepitel (RPE) Sanseceller (Neuroretina) Glaslegeme Nethinden består af neuroretina og det retinale pigmentepitel (RPE) 1 Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation
Læs mereretinoblastom Børnecancerfonden informerer
retinoblastom i retinoblastom 3 Sygdomstegn Retinoblastom opdages ofte tilfældigt ved, at man ser, at pupillen skinner hvidt i stedet for sort. Det skyldes svulstvæv i øjenbaggrunden. Det bliver tydeligt,
Læs mereNy metode til behandling af AMD alderspletter på nethinden F I G U R 2 F I G U R 1
F I G U R 1 F I G U R 2 Normal nethinde betragtet gennem pupillen, hvor nethindens ses som en indvendig kuglevæg med macula (mørkerødt område) omtrent i centrum og med synsnervens tilslutning (den blinde
Læs mereBehandling for våd aldersrelateret makuladegeneration.
Område: Udarbejdet af: Acadrebruger Afdeling: E-mail: Journal nr.: Acadresagsnr Telefon: Dato: nov. 2007 Behandling for våd aldersrelateret makuladegeneration. Neovaskulær (våd) aldersrelateret makuladegeneration
Læs mereDansk Voksen Diabetes Database hvordan kan data bruges?
Dansk Voksen Diabetes Database hvordan kan data bruges? Oplæg på Diabetes Update 2012 d. 14. november 2012 v. Helle Adolfsen, Sygeplejefaglig direktør, Cand. Cur., E-MBA medlem af formandskabet for DVDD
Læs mereIndhold 2 VOS GRÅ STÆR. Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed undgås
Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Operation for
Læs mereVEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM
Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere
Læs mereDiaBase Årsrapport 2010
DiaBase Årsrapport Indholdsfortegnelse Forord... Konklusioner...4 Anbefalinger...4 Databasens organisation...6 Indledning...7 Formål med databasen...7 Indikatorer...8 Baggrund for databasen...8 Datagrundlag...
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereKjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom
Kjers Nyt fra forskningsfronten sygdom Gitte Juul Almind Reservelæge, ph.d.-stud. Kennedy Centret Illustrationer: Mediafarm arvelig synsnerveskrumpning (ADOA - Autosomal Dominant Opticus Atrofi) Et studie
Læs mereForskning har medført, at operation for makulahul i mange tilfælde kan genskabe det tabte syn
Forskning har medført, at operation for makulahul i mange tilfælde kan genskabe det tabte syn FOTO: EDLER VON RABENSTEIN/SHUTTERSTOCK.COM Ulrik Correll Christensen Overlæge, lektor, ph.d., FEBO Rigshospitalet
Læs mereHvorfor dør de mindst syge?
Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko
Læs mereProjektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.
Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive
Læs mereDet gode patientforløb for patienter med diabetisk nefropati
Det gode patientforløb for patienter med diabetisk nefropati Oktober 2005 Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) og Dansk Nefrologisk Selskab (DNS) har nedsat en arbejdsgruppe med henblik på det fremtidige
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund
Læs mereNethindeløsning. fører til markant synstab, hvis den gule plet er berørt FIGUR 1. Øjets opbygning. Glaslegeme. Lys. Gule plet (macula)
FIGUR 1 C Øjets opbygning A Lys Glaslegeme Affaldsstoffer Sanseceller Pigmentceller Næringsstoffer Membran Årehinde (fotoreceptorer) (RPE-celler) Gule plet (macula) B Øjets nethinde set gennem pupillen
Læs mereDaglig motion og god kost. kan modvirke udvikling af AMD alderspletter på nethinden. Nyt fra forskningsfronten
Nyt fra forskningsfronten Daglig motion og god kost kan modvirke udvikling af AMD alderspletter på nethinden Inger Christine Munch Afdelingslæge Øjenafdelingen Roskilde Sygehus Ilustrationer: Mediafarm
Læs mere" # Der vil være to afdelinger i Region Midtjylland, som varetager hovedfunktionsniveau:
! " # " $%&# Hospitaler med fælles akutmodtagelse varetager behandlingen på hovedfunktionsniveau. Det gælder akut kirurgisk og medicinsk behandling og planlagt behandling. I forlængelse heraf er de nødvendige
Læs mere3.1.1 APOPLEKSI Standard
3.1.1 APOPLEKSI Udredning, behandling, pleje og rehabilitering af patienter med akut apopleksi foregår i henhold til klinisk, evidensbaseret praksis formuleret på baggrund af Referenceprogram for behandling
Læs mereDen Tværsektorielle Grundaftale
Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Diabetes Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik sundhedsaftale for type 2 diabetes
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereØjne og diabetes. En vejledning om øjenkomplikationer DIABETESFORENINGEN
Øjne og diabetes En vejledning om øjenkomplikationer DIABETESFORENINGEN Øjne og diabetes Diabetesforeningen, 2004 1. oplag, april 2004 :: 8.000 stk. Udgivet af Diabetesforeningen Rytterkasernen 1, 5000
Læs mereUklarheder i glaslegemet. Normalt et harmløst fænomen, men ofte meget generende.
FOTO: COLOURBOX.DK Uklarheder i glaslegemet Normalt et harmløst fænomen, men ofte meget generende. Jørgen E. Villumsen Overlæge, dr.med. Øjenklinikken Rigshospitalet Glostrup Medicinske illustrationer:
Læs mereIndsprøjtning af medicin i øjet
Indsprøjtning af medicin i øjet Inger Christine Munch Overlæge, lektor, ph.d. Øjenafdelingen, Roskilde Sygehus Københavns Universitet er en skånsom behandling, som redder syn hos patienter med nethindesygdom
Læs mereDanish Quality Unit of General Practice Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis
Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis Dansk Almen Medicinsk Kvalitetsenhed, DAK-E Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis -Organisation -Udbredelse -Automatisk indrapportering af data
Læs mereREGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Rammeydelser for kontrol af anti VEGF behandlede patienter
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK Nyt Praksis nr. 038 2017 Rammeydelser for kontrol af anti VEGF behandlede
Læs mereJørn Lynglev, Lyngby Hovedgade 27, 2800 Kongens Lyngby
Jørn Lynglev, Lyngby Hovedgade 27, 2800 Kongens Lyngby Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Gyldig fra 19-03-2018 Akkrediteringsstatus Akkrediteret Gyldig til 13-05-2021
Læs mereTorsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen
Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:
Læs mereOverlæge Maria Christiansen Kyhn, faglig ekspert SP Hospitalspraksiskonsulent Thomas Saxild (almen praksis)
UDK SFR Oftalmologi Blegdamsvej 9 2100 København Ø REFERAT Møde i: Sundhedsfagligt råd for Oftalmologi Dato: 7. marts 2018 Kl.: 7.45-8.30 Sted: Øjenklinikkens store mødelokale på Rigshospitalet, Glostrup
Læs mereDIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES
DIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES ET SAMARBEJDE MELLEM REGION NORDJYLLAND & STENO DIABETES CENTER NORDJYLLAND, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Niels Ejskjær, Professor, Overlæge
Læs mereDen ambulante Diabetes konsultation
EBJ-observatoriets årskonference 11. Oktober 2007 Den ambulante Diabetes konsultation Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Jørgen Hangaard medicinsk afdeling, SHF Den ambulante Diabetes konsultation FDDB,
Læs mere01.05.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.
N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for behandling af dysreguleret diabetes under specialet intern medicin: endokrinologi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til
Læs mereRammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter
18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår
Læs mereMålepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder
Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,
Læs mereBilag IV. Videnskabelige konklusioner
Bilag IV Videnskabelige konklusioner 1 Videnskabelige konklusioner Den 7. juni 2017 blev Europa-Kommissionen (herefter "Kommissionen") underrettet om et tilfælde af fulminant leversvigt med dødelig udgang
Læs merePludseligt synstab. en højst ubehagelig oplevelse, som gør øjensygdom til en meget alvorlig realitet for de ramte
Pludseligt synstab Carsten Edmund overlæge, dr.med. lektor Rigshospitalet, Øjenklinikken illustrationer: mediafarm en højst ubehagelig oplevelse, som gør øjensygdom til en meget alvorlig realitet for de
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereNational retningslinje for screening for diabetisk retinopati
National retningslinje for screening for diabetisk retinopati Afsnit: 1. Arbejdsgruppe 2. Interessekonflikter 3. Anvendte forkortelser 4. Indledning 5. Klassifikation af diabetisk retinopati 5.1. Skala
Læs mereGlaslegeme. og Nethindeløsning
Glaslegeme og Nethindeløsning Indhold 3 4 6 7 8 10 10 12 Hvad er glaslegemet? Hvad er nethinden? Glaslegemet forandrer sig med alderen Glaslegemet kan pludseligt falde sammen Nethindeløsning Hvem får nethindeløsning?
Læs mereHermed selskabets besvarelse af de stillede spørgsmål jvf. Sundhedstyrelsens brev af 3. maj 2011 (j.nr. 7-702-03-206/1/AAH)
Uddannelse og Autorisation Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Bestyrelse/Board: Århus, den 24. september 2011 Svar fra: Dansk Oftalmologisk Selskab Vedr.: Dimensionering af speciallægeuddannelsen
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:
Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Jørn Lynglev Behandlingssted:
Læs merePrioriteringskoncept version 1.0, April 2014
Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014 Konceptets formål Som udgangspunkt for prioritering af databasen skal foreligge en beskrivelse, som nuancerer volumen og alvorlighed og betydning af databasen.
Læs mereØrelægerne Spannow & Rickers I/S. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser
Ørelægerne Spannow & Rickers I/S Ekstern survey Start dato: 12-02-2016 Slut dato: 12-02-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion:
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs mereForskningsprojekt giver gode forhåbninger til Behandling af Tør AMD. Nyt fra forskningsfronten
Nyt fra forskningsfronten Forskningsprojekt giver gode forhåbninger til Behandling af Tør AMD Inger Christine Munch Afdelingslæge Øjenafdelingen Roskilde Sygehus Illustrationer: Mediafarm Og dermed sikkert
Læs mereAnbefalinger af bedste praksis for afasi
Anbefalinger af bedste praksis for afasi Afasi er en erhvervet kommunikationsforstyrrelse forårsaget af en skade i de sprogdominante områder i hjernen. Apopleksi (blodprop eller blødning i hjernen) er
Læs mereØjenklinikken i Kalundborg, Skibbrogade 29, 4440 Mørkøv. 01 Ledelse, kvalitet og drift
Øjenklinikken i Kalundborg, Skibbrogade 29, 4440 Mørkøv Ekstern survey Start dato: 11-06-2018 Slut dato: 11-06-2018 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets
Læs mereGenerisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere
Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal
Læs mereDen fynske model for diabetesbehandling
Den fynske model for diabetesbehandling Jan Erik Henriksen Overlæge, Klinisk lektor, PhD Formand for Fyns Diabetes Udvalg Endokrinologisk Afdeling M Odense Universitetshospital Den fynske model - Idégrundlag
Læs mereSygdomsmestrings forløb Diabetes type 2
Sygdomsmestrings forløb Diabetes type 2 Dagens program Siden sidst? Opsummering Brainstorm på senkomplikationer/senfølger Seksualitet Mine senfølger (tegn) Sidemandsdrøftelse Pas dine kontrolbesøg! Hvem
Læs mereHvilken effekt kan man forvente af forløbsprogrammerne?
Hvilken effekt kan man forvente af forløbsprogrammerne? v/ Jens Bejer Damgaard, Kontorchef, Nære Sundhedstilbud, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Forløbsprogrammer Formålet er at rammesætte
Læs mereDiabetisk øjensygdom
Diabetisk øjensygdom Indhold 3 4 5 6 6 6 7 7 8 8 9 11 12 Hvad er diabetes? Symptomer Undersøgelse hos øjenlægen Forebyggelse og behandling Hvad kan patienten selv gøre? Er der hjælp at hente? Hvis du vil
Læs mereKliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme
Læs mereGlaslegemesammenfald. og nethindeløsning
Glaslegemesammenfald og nethindeløsning Indhold 3 4 6 7 8 10 10 12 Hvad er glaslegemet? Hvad er nethinden? Glaslegemet forandrer sig med alderen Glaslegemet kan pludseligt falde sammen Nethindeløsning
Læs mereDiabetisk øjensygdom
Diabetisk øjensygdom Indhold 3 4 5 6 6 6 Hvad er diabetes? Symptomer Undersøgelse hos øjenlægen Forebyggelse og behandling Hvad kan patienten selv gøre? Er der hjælp at hente? 7 7 8 8 9 11 12 Hvis du vil
Læs mereHvordan håndterer vi patienter med psykisk sygdom i almen praksis?
Hvordan håndterer vi patienter med psykisk sygdom i almen praksis? 1 Patienter med svær psykisk lidelse har en overdødelighed i forhold til resten af befolkningen. Almen praksis kontakt til patienter med
Læs mereBarrierer i Diabetesbehandlingen i Danmark. Lise Tarnow Nordsjællands Hospital Aarhus Universitet
Barrierer i Diabetesbehandlingen i Danmark Lise Tarnow Nordsjællands Hospital Aarhus Universitet Er diabetes og kørsel et reelt problem? Hyppig sygdom Behandles med medicin, der kan inducere hypoglykæmi,
Læs mereAstrid Petersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling
Astrid Petersen Ekstern survey Start dato: 04-01-2017 Slut dato: 04-01-2017 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion Klinikken
Læs mere