Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt pr.

Transkript

1 Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i biokemi. Bacheloruddannelsen i biokemi (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, herunder 12, stk. 3. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 9. februar 2012 akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet har den 10. februar 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (herefter UI) har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 23. februar 2012 fra UI til ACE Denmark med kopi til universitetet. Akkrediteringsrådet 1. marts 2012 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen)- 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 UI har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Bachelor (BSc) i biokemi Bachelor of Science (BSc) in Biochemistry Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det naturvidenskabelige hovedområde, og dermed er uddannelsen kategoriseret som en naturvidenskabelig bacheloruddannelse i adgangsbekendtgørelsens bilag 1 4. Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene Dansk A Engelsk B Matematik A Uddannelsesspecifikke adgangskrav: Fysik B og Kemi B eller Fysik B og Bioteknologi A ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er der fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 8050 AUDD 8050 KOT: Evt. fastsættelse af maksimumrammer UI ønsker ikke at fastsætte en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. adgangsbekendtgørelsen 14. UI har noteret sig, at universitetet ikke har fastsat en maksimumramme for tilgangen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for biologi. 4 Bekendtgørelse nr. 233 af 24. marts 2011 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen).

3 Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og UI s afgørelse vedrørende de fem ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk Akkrediteringen er gældende til og med 31. marts 2018, svarende til en periode på 6 år, som er den af rådet vedtagne standardperiode, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Udbudssted Uddannelsen udbydes i København. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen er dansksproget og udbydes ikke på andre universiteter. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: acedenmark@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Side 3/3 Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 5 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven).

4 Bachelor- og kandidatuddannelse i biokemi Københavns Universitet Turnusakkreditering

5 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 7 Indstilling for kandidatuddannelsen... 7 Resumé af kriterievurderingerne... 8 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen... 8 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil... 9 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet.. 17 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering for bacheloruddannelsen Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering for kandidatuddannelsen

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for biokemi Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for biokemi Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i biokemi består af: Kernefaglig ekspert Professor Jan Øivind Moskaug, Institutt for medisinske basalfag, Universitetet i Oslo, Norge. Jan Øivind Moskaug er uddannet cand.scient. fra Afdeling for cellebiologi, Universitetet i Oslo og Det Norske Radium Hospital samt ph.d. fra Matematisk-Naturvitenskaplig Fakultet, Universitetet i Oslo. Han er ansat som professor og afdelingsleder på Afdeling for biokemi på Institutt for medisinske basalfag, Medisinsk Fakultet på Universitetet i Oslo. Han er desuden ekstern lektor på Atlantis Medical Highschool i Oslo og ekstern censor for medicinsk uddannelse ved Universitetet i Tromsø. Han underviser på uddannelserne i medicin, ernæring og odontologi og hans hovedforskningsområde er karakterisering og funktion af mesenchymale stamceller fra adipost væv. Aftagerrepræsentant Funktionschef, Nanna Kristensen Soni, Novozymes A/S, Danmark. Nanna Kristensen Soni er uddannet cand.scient. i eksperimentel biologi fra Syddansk Universitet og har en ph.d. i biologi fra Imperial College of Science, Technology and Medicine, London, begge dele med fokus på T celle immunologi. Efter en post doc på Panum Instituttet har hun været ansat i forskningen i ALK-Abello og derefter Novozymes, dels som forsker og dels som leder. Som Funktionschef for Organisations Udvikling arbejder hun med at udvikle og uddanne organisationen og medarbejderne så de er rustede til at løse opgaverne i dag og fremover. Studerende Stud.polyt., Anna Sandersen, bioteknologi, Danmarks Tekniske Universitet. Anna Sandersen er bachelor i sundhed og produktion fra Danmarks Tekniske Universitet. Hun har i løbet af sit studie været på et halvt års udvekslingsophold i Zaragoza i Spanien og har arbejdet som studentermedhjælp i laboratoriet på Institut for Kemiteknik på Danmarks Tekniske Universitet. Desuden er hun studievejleder i den centrale studievejledning på Danmarks Tekniske Universitet. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 1. juli 2011 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 31. august 2011 supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark: Ledighedstal, (per oktober 2011 har UBST ændret navn til UI) 22. september 2011 modtaget supplerende dokumentation om VIP/stud-ratioer, publikationstal fra Kemisk Institut og sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil. 6. oktober 2011 modtaget kursusevalueringsskema for kurset Biokemi 1 på bacheloruddannelsen (som eksempel på undervisernes individuelle tilføjelser til den fælles del af evalueringsskemaet). 5

9 11. november 2011 modtaget supplerende dokumentation om VIP/stud-ratioer og VIP/DVIP-ratioer. 22. november 2011 modtaget supplerende dokumentation om opgørelsen af antal ressourceudløsende studerende. 24. november 2011 modtaget supplerende dokumentation om censorkorps og kandidatuddannelser, som bacheloruddannelsen giver direkte adgang til. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 5. oktober 2011 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 15. december 2011 Høringssvar modtaget 10. januar 2012 Sagsbehandling afsluttet 26. januar 2012 Dato for Akkrediteringsrådets møde 9. februar

10 Indstilling for bacheloruddannelsen ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Bacheloruddannelsen i biokemi på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), fordi dialogen med aftagerpaneler og aftagere ikke vurderes at være tilstrækkelig og ikke anvendes til sikring af uddannelsens kvalitet og relevans, og fordi der kun i nogen grad er dialog med uddannelsens dimittender og anvendelse heraf til sikring af uddannelsens kvalitet og relevans. Indstilling for kandidatuddannelsen ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i biokemi på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), fordi dialogen med aftagerpaneler og aftagere ikke vurderes at være tilstrækkelig og ikke anvendes til sikring af uddannelsens kvalitet og relevans, og fordi der kun i nogen grad er dialog med uddannelsens dimittender og anvendelse heraf til sikring af uddannelsens kvalitet og relevans. - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), fordi der ikke vurderes at være tilstrækkelig sammenhæng mellem uddannelsens læringsmål og kompetenceprofil. 7

11 Resumé af kriterievurderingerne Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted København Sprog Bacheloruddannelsen i biokemi udbydes på dansk, kandidatuddannelsen i biokemi udbydes på engelsk Hovedområde Det naturvidenskabelige hovedområde Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Kandidatuddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Opgørelsen af antallet af grader er udarbejdet på grundlag af de data, som ligger i Fønix pr april året efter. Graderne er optalt ud fra deres bedømmelsesdato uden hensyn til, hvornår de er registreret i systemet og indberettet i UBST [UI]. Da der forekommer efterregistreringer af grader og rettelser til registreringer, efter at indberetninger og officielle nøgletal er opgjort, giver denne metode et mere korrekt billede af, hvor mange grader der reelt er produceret i perioden. Men det betyder, at der kan og vil være mindre forskelle mellem de officielle tal og opgørelserne her (Grundoplysninger). 8

12 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil En bachelor i biokemi har viden om: uorganisk kemi, organisk kemi, analytisk kemi, spektroskopi, fysisk kemi, molekylærbiologi, proteinkemi, biokemi, cellebiologi, genetik og fysiologi, teori og metode (både eksperimentelt og teoretisk) inden for biokemi og kemi samt et eller flere selvvalgte fagområder (molekylær biologi, proteinkemi, cellebiologi, genetik og fysiologi). En bachelor i biokemi har færdigheder til at læse og forstå biokemisk faglitteratur på engelsk og dansk, bearbejde og analysere data, anvende metoder relevante for eksperimentel biokemi og biologi med en betydelig laboratorieerfaring, håndtere genetisk modificerede organismer på videnskabelig og sikker vis, arbejde både selvstændigt og i gruppesammenhæng med biokemiske problemstillinger, beskrive og formulere biokemiske problemstillinger i videnskabelig sammenhæng, benytte almindeligt og specialiseret software samt moderne informationsteknologi til biokemisk arbejde En bachelor i Biokemi har kompetencer til at planlægge, udføre, afrapportere og præsentere et mindre, forskningspræget projekt, udvælge og vurdere relevante teoretiske og eksperimentelle metoder til løsning af biokemiske problemstillinger, udvælge og anvende et bredt udsnit af forskelligartet apparatur til løsning af kemiske, biokemiske og biologiske problemstillinger, formidle faglige problemstillinger under anvendelse af faglig korrekt terminologi, vurdere fagområdernes muligheder og begrænsninger for anvendelse af forskellige teorier, metoder og apparatur, vurdere sikkerhedsmæssige og miljømæssige aspekter i forbindelse med biokemisk, biologisk og kemisk arbejde, identificere og strukturere egne læringsbehov inden for de relevante og tilstødende fagområder (bilag 9, studieordning) 9

13 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Generel kompetencebeskrivelse for kandidatuddannelsen i Biokemi Viden En kandidat i biokemi: har opnået forskningsbaseret viden på højt internationalt niveau og med overblik over den nyeste forskning inden for sit specialeområde og det relevante omgrænsende hovedfagsområde vil være bekendt med den industrielle og medicinske anvendelse af fagets resultater Færdigheder En kandidat i biokemi har opnået færdigheder til at kunne: mestre de relevante teoretiske og eksperimentelle videnskabelige metoder inden for sit fagområde læse og forstå original faglitteratur inden for biokemien dokumentere forsøgsresultater benytte fagets vigtigste databaser og relevant IT teknologi Kompetencer En kandidat i biokemi har opnået kompetencer til at kunne formulere, strukturere og udføre et forskningsprojekt udvikle og anvende biokemiske metoder med det formål at skabe ny viden vurdere og analysere data herunder vurdere usikkerhed, fejlkilder og metodernes relevans og validitet tilrettelægge eget arbejde både som enkeltperson og som en del af en forskergruppe varetage projektledelse, laboratorieledelse og administrative funktioner ved offentlige og private institutioner og virksomheder kritisk læse og vurdere biokemisk originallitteratur inden for sit fagområde og identificere videnskabelige problemstillinger og reflektere over de anvendte løsningsmodeller samt opstille alternative løsningsmodeller diskutere anvendelsen af fagets resultater i samfunds- og miljømæssig samt etisk sammenhæng med udgangspunkt i faglige argumenter formidle egne og andres forsøgsresultater og komplicerede problemstillinger under anvendelse af faglig korrekt terminologi både mundtligt og skriftligt selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling Kompetenceprofil: Molekylær cellebiologi, molekylær mikrobiologi, proteinkemi, immunologi eller molekylær genetik Specifikke kompetencer, færdigheder og viden om: den nyeste forskning og relevante teoretiske og eksperimentelle metoder inden for molekylær cellebiologi, molekylær mikrobiologi, proteinkemi, immunologi eller molekylær genetik (bilag 10, studieordning) 10

14 Bacheloruddannelsens struktur En bacheloruddannelse i biokemi består af Bachelorfagpakken i biokemi på 142,5 ECTS-point samt en valgfri del på 37,5 ECTS-point. (dokumentationsrapport, s. 22) 11

15 Kandidatuddannelsens struktur Uddannelsens fem kompetenceprofiler består af konstituerende fagelementer på 105 ECTS-point inklusive specialet og 15 ECTS-point valgfri fagelementer. (dokumentationsrapport, s. 23) Den studerende vælger mellem 5 forskellige kompetenceprofiler: Molekylær cellebiologi Molekylær genetik Molekylær mikrobiologi Proteinkemi Immunologi Hver kompetenceprofil består af: Obligatoriske kurser: - Hovedfagsprojekt, 7,5 ECTS-point (angivet ovenfor som Major Subject Project) - Hovedfagsmodul 1, 2 og 3, 7,5 ECTS-point per modul Valgfri kurser inden for kompetenceprofilens fagområde (begrænset valgfrie kurser), 15 ECTS-point Valgfri kurser 15 ECTS-point Speciale, 60 ECTS-point (bilag 10, studieordning) 12

16 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder kun for bacheloruddannelsen Mere end 75 % af bachelordimittenderne fortsætter på kandidatuddannelsen i biokemi, og dialogen med aftagerpanel, aftagere og dimittender omfatter derfor både bachelor- og kandidatuddannelsen. Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen ikke er i løbende dialog med aftagerpanel(er), og ikke anvender dialogen i sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. I forhold til aftagere generelt vurderes der at være en uformel og usystematiseret dialog, der i et vist omfang inddrages af den enkelte underviser i udviklingen af uddannelsernes enkeltdele, men ikke tilgår ledelsen til anvendelse i forbindelse med sikring og udvikling af de samlede uddannelsers relevans og kvalitet. Universitetet oplyser, at der blev nedsat 5 brancheorienterede aftagerpaneler for Det Naturvidenskabelige Fakultet i løbet af 2008, og at aftagerpanelernes medlemmer udpeges af prodekanen for uddannelse i samråd med prodekanen for forskning og den til enhver tid siddende formand for panelerne (dokumentationsrapport, s. 3). Det oplyses endvidere, at medlemmerne skal dække både offentlige og private virksomheder, institutioner og organisationer samt gerne både små og store virksomheder, og at det enkelte panel rådgiver inden for sin branche på tværs af fakultetets uddannelser (dokumentationsrapport, s. 3). De 5 paneler dækker følgende brancher: Miljø og energi (8 medlemmer per maj 2011) Sundhed og medicin (4 medlemmer per maj 2011) dækker uddannelserne i biokemi IT og finans (7 medlemmer per maj 2011) Uddannelse og formidling (8 medlemmer per maj 2011) Forarbejdning og fremstilling (4 medlemmer per maj 2011) dækker uddannelserne i biokemi (dokumentationsrapport, s. 3-4 og bilag 1). Det oplyses, at der er afholdt 2 fælles møder i henholdsvis 2009 og 2010, og at de enkelte paneler har holdt individuelle møder i 2009 og 2010 (dokumentationsrapport, s. 3). Det fremgår ikke, hvor ofte der er holdt møde i de enkelte paneler, og der er ikke angivet afholdte eller planlagte møder i Det oplyses desuden, at panelerne endnu ikke er fuldtallige samt at formen for dialogen mellem panel og fakultetet fortsat er under udvikling (dokumentationsrapport, s. 3). Af de vedlagte mødereferater ses, at panelerne i fællesskab har afholdt et kick off-møde i 2009, hvor der blev forventningsafstemt, og en workshop i 2010, hvor de forholdt sig til fakultetets dimittendundersøgelse og kom med overordnede ønsker og gode ideer til fakultetets uddannelser generelt, samt at panelet for Sundhed og medicin i 2010 blev præsenteret for nogle af fakultetets uddannelser, dog ikke uddannelserne i biokemi (bilag 2, 3 og 4). Panelet for Forarbejdning og fremstilling har endnu ikke beskæftiget sig med uddannelserne (dokumentationsrapport, s. 4). Der er ikke dokumenteret en anvendelse af kick off-mødet i

17 Udover aftagerpanelerne nævner universitetet censorformandskabet, som høres i forbindelse med revisioner af studieordningerne og derudover kan kommentere og foreslå ændringer i sin årsrapport (dokumentationsrapport, s. 4). Det fremgår ikke, om censorformandskabet har indsendt høringssvar eller anvendt årsrapporten til kommentarer og forslag eller i så tilfælde, hvordan universitetet har forholdt sig til informationen. På besøget oplyste underviserne, at der i forbindelse med eksaminationer foregår en uformel dialog mellem den enkelte underviser og censor, som kan anvendes i udviklingen af kurser og fagelementer. Dialogen er ikke systematisk eller formaliseret, og det er ikke oplyst om information fra dialogen tilgår uddannelsernes ledelse, således at det kan indgå i arbejdet med udvikling og kvalitetssikring af de samlede uddannelser. Der er desuden ikke angivet konkrete eksempler på udviklinger foranlediget af dialogen med censorerne. Hertil kommer den dialog de individuelle undervisere har med aftagere i forbindelse med fælles vejledning af studerende, der udarbejder deres bachelorprojekt eller speciale i en virksomhed eller på et hospital. Af besøget fremgik, at dialogen kan omhandle den studerendes kompetencer og kvalifikationer samt arbejdsmarkedets behov, og at den på den baggrund inddrages som en del af den enkelte undervisers arbejde med udvikling af kurser og fagelementer. Dialogen og anvendelsen er ikke systematisk eller formaliseret, og det er ikke oplyst om information fra dialogen tilgår uddannelsernes ledelse, således at det kan indgå i arbejdet med udvikling og kvalitetssikring af de samlede uddannelser. Dialog med dimittender Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det fremgår af dokumentationsmaterialet, at fakultetet i 2010 gennemførte en dimittendundersøgelse for kandidater, der dimitterede i perioden oktober 2004 til oktober 2009, og at 149 dimittender fra biokemi deltog (55 % af det mulige antal deltagere) (dokumentationsrapport, s. 4-5). Dimittendundersøgelsen viste blandt andet, at en stor andel af dimittenderne fra kandidatuddannelsen fortsætter i en ph.d.-uddannelse på universitetet, hvilket giver mulighed for kontakt til denne del af dimittenderne (dokumentationsrapport, s. 5). Det nævnes i dokumentationen, at der er gennemført dimittendundersøgelser tidligere, og at det er hensigten at gennemføre en ny undersøgelse minimum hvert 4. år (dokumentationsrapport, s. 5). Det fremgik af mødet med ledelsen, at der ikke er taget formel beslutning om den fremtidige frekvens for dimittendundersøgelser. I dokumentationsmaterialet nævnes universitetets alumneforening Kubulus desuden som en platform, der kan anvendes til inddragelse af alumner i udviklingen af uddannelserne (dokumentationsrapport, s. 4). Det fremgår ikke, om Kubulus er blevet anvendt til dette formål, eller i hvilket omfang uddannelsernes dimittender er medlemmer af foreningen. Det oplyses desuden, at der i 2010 blev startet en facebookgruppe for studerende og dimittender på uddannelserne biokemi og molekylær biomedicin (dokumentationsrapport, s. 4). Der er ikke angivet eksempler på anvendelse af dialogen med dimittender. Det fremgik dog af mødet med ledelsen, at den seneste dimittendundersøgelse vil indgå i arbejdet i det faglige forum, der er i færd med at gennemgå alle obligatoriske kurser på bacheloruddannelsen (jf. kriterium 2). Akkrediteringspanelet vurderede før høringen, at institutionen i nogen grad er i løbende dialog med uddannelsernes dimittender, og at dialogen i nogen grad anvendes til sikring og udvikling af uddannelsernes relevans og kvalitet. I høringssvaret oplyser universitetet, at der tidligere er gennemført tre forskellige dimittendundersøgelser, to for dimittender fra kandidatuddannelser og en for dimittender fra bacheloruddannelser (universitetets høringssvar s. 1). En læsning af de enkelte rapporter viser dog, at dimittender fra biokemi kun er omfattet af den ene af undersøgelserne for kandidatdimittender, som blev afrapporteret i 2002 ( d. 15. januar 2012). Universitetet oplyser derudover, at det siden akkrediteringspanelets besøg på universitetet er besluttet formelt, at der fremover vil blive gennemført dimittendundersøgelser minimum hvert 4. år (universitetets høringssvar s. 1). 14

18 I høringssvaret gør universitetet desuden opmærksom på en lokal alumneforening for dimittender fra biokemi og molekylær biomedicin, som blev oprettet i 2010 (universitetets høringssvar s. 1). På alumneforeningens hjemmeside ses det, at foreningen afholder faglige arrangementer om fagligt relevante emner ( d. 15. januar 2012). Høringssvaret indeholder ikke oplysninger om hvorvidt alumneforeningen har været eller vil blive anvendt til at inddrage alumner i arbejdet med at udvikle og kvalitetssikre uddannelserne. Det er på baggrund af universitetets høringssvar Akkrediteringspanelets vurdering, at der er en løbende dialog med uddannelsernes dimittender, idet der er gennemført flere dimittendundersøgelser, og de fremover vil blive gennemført regelmæssigt. Det er fortsat Akkrediteringspanelets vurdering, at dialogen kun i nogen grad anvendes til sikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet. Beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Det fremgår, at uddannelsens dimittender i stort omfang fortsætter på en kandidatuddannelse (dokumentationsrapport, s. 5). Således fortsatte gennemsnitligt 84 % på en kandidatuddannelse på Københavns Universitet i perioden , mens tallet når op på 92,5 % når dimittender der fortsatte på en kandidatuddannelse på det forhenværende farmaceutiske universitet medregnes (dokumentationsrapport, s. 5). Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på samme niveau som øvrige dimittender fra samme hovedområde. Universitetet oplyser, at der ikke udarbejdes beskæftigelses- og ledighedstal isoleret for biokemi, men at relevante beskæftigelsestal fra UI er tallene for grupperne bio/geo og mat/fys/kemi (dokumentationsrapport, s. 6). Det fremgår ikke, hvilken af de to ovennævnte grupper, som uddannelserne i biokemi opgøres under. Ledighedstallene for bio/geo, mat/fys/kemi og naturvidenskab på landsplan ser således ud (supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark, august 2011): År Naturvidensk ab på landsplan Bio/geo på landsplan Bio/geo på KU Mat/fys/kemi på landsplan Mat/fys/kemi på KU % 10 % 10 % 3 % 2 % % 6 % 7 % 3 % 2 % % 5 % 5 % 2 % 1 % Oversigten viser, at ledigheden for dimittender i gruppen bio/geo på Københavns Universitet ikke er mere end dobbelt så høj som på hovedområdet på landsplan. Det samme gælder ledigheden for mat/fys/kemi. Ledigheden er på niveau med ledigheden for gruppen på landsplan. Det bemærkes dog, at ledighedstallene for bio/geo ligger noget over ledighedstallene på landsplan og tallene for mat/fys/kemi. Relevant beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Se ovenfor under Beskæftigelse. Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Universitetet anvender fakultetets seneste dimittendundersøgelse (fra 2010) som dokumentation for beskæftigelsestypen. Det fremgår af undersøgelsen, at knap 90 % af respondenterne fra biokemi er i beskæftigelse i form af job eller ph.d.-uddannelse, at ¼ af respondenterne i job svarer, at jobbet ligger i direkte forlængelse af deres speciale 15

19 samt at 1/3 af respondenterne i job svarer, at jobbet ligger inden for fagområdet (dokumentationsrapport, s. 7). Det oplyses desuden, at ansættelserne fordeler sig således på brancher: a) Liberale, videnskabelige og tekniske ydelser (30,8 %), og b) fremstillingsvirksomhed (38,5 %), resten er fordelt på offentlig forvaltning (12,3 %), sundhedsvæsen (10,8 %) og undervisning uden forskningsopgaver (4,6 %). 58,7 % angiver, at de har projektansvar. Typiske stillinger er post.doc., (bio)kemiker, forskningsassistent, underviser og fuldmægtig (dokumentationsrapport, s. 7 og bilag 5). Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, fordi dialogen med aftagerpaneler og aftagere ikke vurderes at være tilstrækkelig og ikke anvendes til sikring af uddannelsens kvalitet og relevans, og fordi der kun i nogen grad er dialog med uddannelsens dimittender og anvendelse heraf til sikring af uddannelsens kvalitet og relevans. Det vurderes at dimittenderne finder relevant beskæftigelse i form af videreuddannelse. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, fordi dialogen med aftagerpaneler og aftagere ikke vurderes at være tilstrækkelig og ikke anvendes til sikring af uddannelsens kvalitet og relevans, og fordi dialogen med uddannelsens dimittender kun i nogen grad anvendes til sikring af uddannelsens kvalitet og relevans. Det vurderes, at dimittenderne finder relevant beskæftigelse. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 3-7 Bilag 1: Medlemsliste, aftagerpaneler Bilag 2: Opsummering fra kick-off-møde med aftagerpanelerne, april 2009 Bilag 3: Opsamling på fælles møde i aftagerpanelerne, maj 2010 Bilag 4: Dagsorden for møde med aftagerpanelet for Sundhed og produktion, marts 2010 Bilag 5: Dimittendundersøgelse 2010 Supplerende dokumentation om ledighedstal indhentet fra af ACE Denmark den 31. august 2011 Universitetets høringssvar modtaget d. 10. januar 2012, side 1 samt og 16

20 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelserne og uddannelsernes fagelementer. Det fremgår af dokumentationen, at uddannelserne er placeret på Biologisk Institut, hvor forskningen foregår i 11 sektioner med hvert sit fokusområde (dokumentationsrapport, s. 8): 1. Akvatiske organismer 2. Bioinformatik 3. Biomolekylære videnskaber 4. Celle- og udviklingsbiologi 5. Celle- og neurobiologi 6. Ferskvandsbiologi 7. Funktionel genomics 8. Mikrobiologi 9. Molekylær integrativ fysiologi 10. Terrestrisk økologi 11. Økologi og evolution Det oplyses, at sektion 1, 3, 4, 5 og 7 varetager en stor andel af den obligatoriske undervisning på bacheloruddannelsen (dokumentationsrapport, s. 8). En række grundlæggende kurser i kemi på bacheloruddannelsen varetages af forskere fra Kemisk Institut. Det drejer sig om i alt 45 ECTS-POINT inden for områderne almen og uorganisk kemi, analytisk kemi, organisk kemi, spektroskopi, fysisk kemi, biologisk kemi og biouorganisk kemi (dokumentationsrapport, s. 8). Forskningen på Kemisk Institut er inddelt i følgende specialiseringer (dokumentationsrapport, s. 8): a. Organisk kemi b. Uorganisk kemi c. Molecular engineering group d. Bioorganic chemistry e. Quanta, spectra og dynamics f. Scientific computing i kemi g. Biofysisk kemi h. Atmosfærisk og fysisk organisk kemi Derudover er to obligatoriske fag på bacheloruddannelsen koordineret af VIP fra andre institutter (dokumentationsrapport, s. 9): MatIntro koordineres af Søren Eilers og Niels Grønbæk fra Matematisk Institut Videnskabsteori og etik koordineres af Christian Baron fra Niels Bohr Instituttet Universitetet giver følgende oversigt over VIP fra Biologisk og Kemisk Institut, der underviser på uddannelsernes enkelte fagelementer (dokumentationsrapport, s. 8-9): 17

21 18

22 Forskningens samvirke med praksis Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningen ikke er særligt professions- eller praksisrettet. Universitetet oplyser, at uddannelserne i biokemi ikke er en professionsuddannelse, men en stor del af dimittenderne videreuddanner sig til forskere gennem en ph.d. uddannelse, hvor de 5 specialiseringer på kandidatuddannelsen udgør klassiske specialiseringer (dokumentationsrapport, s. 11). Uddannelsens tilrettelæggere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. Der redegøres i dokumentationen for, at uddannelserne hører under fakultetets fælles studienævn for henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelser, mens studielederen for biokemi har det ledende ansvar for, at studieordninger og regler overholdes og viceinstitutlederne for Biologisk Institut og Kemisk Institut har det ledende ansvar for kvaliteten i de enkelte fagelementer (dokumentationsrapport, s. 11). Det oplyses desuden, at studielederen har nedsat et fagligt forum med VIP er fra Biologisk og Kemisk Institut, der bredt repræsenterer uddannelsernes undervisning, samt studerende fra forskellige årgange (dokumentationsrapport, s. 11). Det faglige forum påbegyndte i 2010 arbejdet med at gennemgå samtlige obligatoriske kurser på bacheloruddannelsen med henblik på at identificere områder med behov for revision (dokumentationsrapport, s. 11). Det fremgår ikke, hvor langt gruppen er nået i dette arbejde, eller hvilke forandringer arbejdet har foranlediget. Hertil kommer undervisningsudvalgene på Biologisk og Kemisk Institut, der koordinerer kursusudbuddet hvert undervisningsår, bidrager til studienævnets arbejde med undervisningsevalueringerne og rådgiver institutlederen om instituttets undervisningsstrategi (dokumentationsrapport, s. 11). Desuden har hvert kursus på Biologisk og Kemisk Institut en VIP som kursusansvarlig (dokumentationsrapport, s. 11). Dokumentation for tilrettelæggernes forskningsaktivitet er vedlagt som bilag i form af CV er og publikationslister for de seneste 3 år (bilag 6). Bilaget viser, at tilrettelæggerne er aktive forskere inden for fagligt relevante områder. VIP/DVIP-ratio Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på såvel bachelor- som kandidatuddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP er. Dokumentationen gør rede for, at der ikke anvendes DVIP som undervisere på de af uddannelsernes kurser, der varetages af Biologisk og Kemisk Institut, men der anvendes studenterinstruktorer som medhjælp ved laboratorieøvelsesundervisningen og af og til ved regneøvelser (dokumentationsrapport, s. 12). VIP-dækning ved valgfag taget ved andre institutter kan ikke garanteres, men i forbindelse med 19

23 specialeforløb, hvor det eksperimentelle arbejde udføres eksternt, tildeles den studerende altid en intern VIP som vejleder, som hovedregel fra Biologisk Institut (dokumentationsrapport, s. 12). Det oplyses desuden, at de studerende i specialeperioden tilknyttes en forskningsgruppe på instituttet (dokumentationsrapport, s. 12). Antallet af VIP-årsværk fordeler sig således mellem Biologisk og Kemisk Institut (dokumentationsrapport s. 12 og supplerende dokumentation af 11. november 2011): Art Biologisk Institut, timer Kemisk Institut, timer Undervisning inkl. forberedelse og eksamen Specialevejledning Vejledning på bachelorprojekter I alt VIP-årsværk, der anvendes på uddannelserne i biokemi på Biologisk Institut: / 1640 = 12,6 VIP-årsværk VIP-årsværk, der anvendes på uddannelserne i biokemi på Kemisk Institut: / 1640 = 5, 3 VIP-årsværk VIP-årsværk i alt: 12,6 + 5,3 = 17,9 Antal studerende pr. VIP Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Panelet bemærker dog kritisk, at institutionen ikke opgør forholdet mellem VIP og studerende for hver uddannelse, og derudover for bacheloruddannelsens vedkommende opgør særskilte tal for uddannelsesdele på henholdsvis Kemisk og Biologisk Institut. Panelet vurderer, at denne opgørelsesmåde vanskeliggør indblikket i VIP/studerende-ratioen. Dokumentationen oplyser, at antallet af ressourceudløsende studerende opgøres som antallet af studerende, der har bestået en STÅ-udløsende eksamen på uddannelsen (dokumentationsrapport, s. 13). Antallet dækker såvel over studerende, der er indskrevet på uddannelserne som studerende fra andre uddannelser, der tager et eller flere af uddannelsernes kurser (supplerende dokumentation af 22. november 2011). Ratioen mellem VIP og studerende i studieåret målt i antal ressourceudløsende studerende og antal VIP på biokemi på Biologisk Institut var (dokumentationsrapport, s. 13): Ressourceudløsende studerende: 454 Antal VIP: 40 VIP / stud ratio: 11,4 Ratioen mellem VIP og studerende i studieåret målt i STÅ-årsværk og VIP-årsværk på biokemi på Biologisk Institut var (dokumentationsrapport, s. 13). STÅ-årsværk: 169,4 VIP-årsværk: 12,6 VIP / stud ratio: 13,4 Ratioen mellem VIP og studerende i studieåret målt i antal ressourceudløsende studerende og antal VIP for den del af bacheloruddannelsen, der foregår på Kemisk Institut var (dokumentationsrapport, s. 13): Ressourceudløsende studerende: 233 Antal VIP: 15 VIP / stud ratio: 15,3 20

24 Ratioen mellem VIP og studerende i studieåret målt i STÅ-årsværk og VIP-årsværk for den del af bacheloruddannelsen, der foregår på Kemisk Institut var (dokumentationsrapport, s. 13). STÅ-årsværk: 76,6 VIP-årsværk: 5,3 VIP / stud ratio: 14,5 Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det oplyses, at der siden 2009 har været en mentorordning, hvor studerende på andet år kan få en mentor blandt uddannelsens VIP til brug ved sparring omkring valg af videre specialisering (dokumentationsrapport, s. 13). På besøget gav de studerende udtryk for, at de oplever en god kontakt til og har nem adgang til underviserne, samt at de anvender mentorordningen. Underviserne oplyste i forlængelse heraf, at der er to årlige arrangementer, hvor VIP udbyder emner til bachelorprojekter og specialer, blandt andet med det formål at tilgodese studerende, der måtte være tilbageholdende med selv at henvende sig til en VIP. Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskermiljø Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen udbydes i nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. Universitetet oplyser, at al undervisning foregår på fakultetet, og at de studerende på såvel bachelor- som kandidatuddannelsen, der vælger at udføre det eksperimentelle arbejde i forbindelse med specialet i et eksternt forskningsmiljø, enten på et andet institut på universitetet eller i en forskningsvirksomhed, altid er tilknyttet en intern vejleder (dokumentationsrapport, s ). På besøget gav de studerende udtryk for, at de kender til deres underviseres forskning og forskningsområder. Forskningsmiljøets kvalitet Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen, er af høj kvalitet. Forskningsmiljøets kvalitet er dokumenteret ved oversigter over publikationsvirksomheden i ved de sektioner på Biologisk Institut, der leverer undervisere til uddannelserne samt forskningsmiljøerne på Kemisk Institut. Opgørelserne for Biologisk Institut er opdelt efter forskningssektion, og antallet af publikationer dækker de VIP fra sektionen, der underviser på uddannelserne (dokumentationsrapport, s. 15 og 16): Opgørelsen dækker 2 VIP Opgørelsen dækker 2 VIP 21

25 Opgørelsen dækker 12 VIP Opgørelsen dækker 6 VIP Opgørelsen dækker 3 VIP Opgørelsen dækker 9 VIP Opgørelsen dækker 3 VIP Opgørelsen dækker 3 VIP Publikationerne for Kemisk Institut (se næste side) er opgjort som et samlet tal for instituttet og dækker 37 VIP (supplerende dokumentation af 22. september 2011). Akkrediteringspanelet bemærker positivt den høje publikationsfrekvens på instituttet. 22

26 (dokumentationsrapport, s. 17) Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 6a og 6b: CV er for VIP der tilrettelægger uddannelserne Supplerende dokumentation modtaget d. 22. september 2011 om VIP/stud-ratioen og publikationstal for Kemisk Institut Supplerende dokumentation modtaget d. 11. november 2011 om VIP/stud-ratioer og VIP/DVIP-ratioer Supplerende dokumentation modtaget d. 22. november 2011 om opgørelsen af antal ressourceudløsende studerende 23

27 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Det fremgår af studieordningens fælles del (fælles for alle bacheloruddannelser på fakultetet), at uddannelsen er godkendt i henhold til Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved Universiteterne, 12, stk. 3 (bilag 8). I forhold til sammenhængen mellem uddannelsens titel og dens kompetenceprofil, anfører universitetet: er bacheloruddannelsen i biokemi en forskningsbaseret, tværfaglig uddannelse, hvis mål er at give den studerende kompetencer, færdigheder og viden inden for uddannelsens centrale fag, som er kemi, biokemi, proteinkemi, cellebiologi, molekylærbiologi og genetik (dokumentationsrapport, s. 18). Sammenholdes indholdet af kompetenceprofilen med uddannelsens titel er det akkrediteringspanelets vurdering, at der er overensstemmelse mellem viden, færdigheder og kompetencer og titlen bachelor i biokemi. Et eksempel er kompetenceprofilens færdighedsmål om, at dimittenden har færdigheder til at anvende metoder relevante for eksperimentel biokemi og biologi med en betydelig laboratorieerfaring (dokumentationsrapport, s. 18 og bilag 9). Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Det fremgår af studieordningen, at uddannelsen er godkendt i henhold til Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved Universiteterne, 18 og bilag 1, 4.8 (bilag 10). I forhold til sammenhængen mellem uddannelsens titel og dens kompetenceprofil, anfører universitetet: er kandidatuddannelsen i biokemi en forskningsbaseret hvis mål er at give den studerende kompetencer, færdigheder og viden inden for et af biokemiens fagområder med en selvvalgt specialisering (dokumentationsrapport, s. 18). Sammenholdes indholdet af kompetenceprofilen med uddannelsens titel er det vurderingen, at der er overensstemmelse mellem viden, færdigheder og kompetencer og titlen kandidat i biokemi. Et eksempel er kompetencemålet kritisk læse og vurdere biokemisk originallitteratur inden for sit fagområde og identificere videnskabelige problemstillinger og reflektere over de anvendte løsningsmodeller samt opstille alternative løsningsmodeller (dokumentationsrapport, s. 19 og bilag 10). 24

28 Niveau Gælder kun for bacheloruddannelsen Dokumentationen gengiver uddannelsens kompetenceprofil, men det bemærkes kritisk, at universitetet ikke redegør for hvordan der er overensstemmelse mellem uddannelsens kompetenceprofil og kvalifikationsrammen. En sammenligning viser overensstemmelse. Et eksempel er: Vidensmål Kompetencemål Kompetenceprofilen En bachelor i biokemi har viden om teori og metode (eksperimentelt og teoretisk) inden for biokemi og kemi samt et eller flere selvvalgte fagområder (molekylærbiologi, proteinkemi, cellebiologi, genetik og fysiologi) En bachelor i biokemi har kompetencer til at udvælge og vurdere relevante teoretiske og eksperimentelle metoder til løsning af biokemiske problemstillinger Kvalifikationsrammen Skal have forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for et eller flere fagområder Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller (færdighedsmål) Akkrediteringspanelet bemærker, at kompetenceprofilens vidensmål ikke angiver, hvilket niveau dimittenderne har den oplistede viden på. Akkrediteringspanelet bemærkede før høringen kritisk, at kvalifikationsrammens mål om, at dimittenderne har færdigheder inden for formidling til ikke-specialister ikke afspejles i uddannelsens kompetenceprofil. Akkrediteringspanelet vurderer, at denne færdighed er relevant for dimittender fra en uddannelse, hvis fagområde er genstand for offentlig bevågenhed og interesse. Det fremgik af besøget, at uddannelsens ledelse og VIP har valgt udviklingen af denne færdighed fra i opbygningen af uddannelsen og dens kompetenceprofil. I høringssvaret kommenterer universitetet den kritiske bemærkning, og anfører at færdigheder til formidling til ikke-specialister trænes i flere kurser (universitetets høringssvar s. 1-2): Ved at opbygge et dansksproget begrebsapparat, ved at den studerende skal skrive et essay om et fagligt emne og holde et foredrag for de medstuderende om emnet, samt gennem opfyldelse af følgende mål for bachelorprojektet: - kan perspektivere egne analyser fx i en erhvervsmæssig, samfundsmæssig, historisk, didaktisk eller etisk sammenhæng - Kan skrive en fyldestgørende rapport med entydig beskrivelse af målgruppen, demonstration af indsigt i målgruppens faglige niveau og effektiv formidling på et niveau som er tilpasset målgruppen (universitetets understregninger) Akkrediteringspanelet fastholder den kritiske bemærkning, idet panelet fortsat vurderer, at der er tale om faglig formidling, der henvender sig til fagfæller. Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil samlet set lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Gælder kun for kandidatuddannelsen Dokumentationen gengiver uddannelsens kompetenceprofil, men det bemærkes kritisk, at universitetet ikke redegør for hvordan der er overensstemmelse mellem uddannelsens kompetenceprofil og kvalifikationsrammen. En sammenligning viser overensstemmelse. Et eksempel er: Kompetenceprofilen Kvalifikationsrammen 25

29 Vidensmål Færdighedsmål Har opnået forskningsbaseret viden på højt internationalt niveau og med overblik over den nyeste forskning inden for sit specialeområde og det relevante omgrænsende hovedfagsområde Mestre de relevante teoretiske og eksperimentelle videnskabelige metoder inden for sit fagområde Skal inden for et eller flere fagområder have viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for et fagområde Skal mestre fagområdets/ernes videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne Akkrediteringspanelet bemærkede før høringen kritisk, at kvalifikationsrammens mål om at dimittenderne har færdigheder inden for formidling til ikke-specialister ikke afspejles i uddannelsens kompetenceprofil. Akkrediteringspanelet vurderer, at denne færdighed er relevant for dimittender fra en uddannelse, hvis fagområde er genstand for offentlig bevågenhed og interesse. Det fremgik af besøget, at uddannelsens ledelse og VIP har valgt udviklingen af denne færdighed fra i opbygningen af uddannelsen og dens kompetenceprofil. I høringssvaret kommenterer universitetet den kritiske bemærkning, og anfører at færdigheder til formidling til ikke-specialister trænes via følgende kompetencemål (universitetets høringssvar s. 2): - Diskutere anvendelsen af fagets resultater i samfunds- og miljømæssig samt etisk sammenhæng med udgangspunkt i faglige argumenter Akkrediteringspanelet fastholder den kritiske bemærkning, idet panelet fortsat vurderer, at der er tale om faglig formidling, der henvender sig til fagfæller. Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil samlet set lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 8: Den fælles del af Studieordningen for bacheloruddannelserne ved det Naturvidenskabelige Fakultet Bilag 9: Den fagspecifikke del af bacheloruddannelsen i biokemi ved det Naturvidenskabelige Fakultet Bilag 10: Studieordning for kandidatuddannelsen i biokemi Universitetets høringssvar modtaget d. 10. januar 2012, side

30 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Det fremgår af dokumentationen, at adgangskravene til uddannelsen er (dokumentationsrapport, s. 20): Områdespecifikke adgangskrav: Dansk A Engelsk B Matematik A Uddannelsesspecifikke adgangskrav: Fysik B og Kemi B eller Fysik B og Bioteknologi A Redegørelsen for sammenhængen mellem adgangskravene og uddannelsens faglige niveau er (dokumentationsrapport, s. 20): Kravene om dansk og engelsk er essentielle, da undervisningen på de obligatoriske kurser på bacheloruddannelsen foregår på dansk, men med udgangspunkt i engelsksprogede lærebøger, da der generelt kun forefindes velegnede lærebøger på engelsk. Kravet om kemi på B-niveau er også helt essentielt, da indgangsniveauet på kurserne KemiAU og kemio1 på uddannelsens 1. år er tilrettelagt efter, at de studerende besidder kompetencer i uorganisk og organisk kemi svarende til kemi på B-niveau fra deres gymnasiale uddannelse. Kravet om matematik på A-niveau er en fordel allerede på uddannelsens første blok i forbindelse med kurset MatIntro, hvor der blandt andet undervises i matematisk analyse. Kravet om fysik på B-niveau giver visse forudsætninger og fordele i forbindelse med kemif (fysisk kemi). Der stilles ikke særskilt krav om biologi i forbindelse med den adgangsgivende gymnasiale uddannelse, og BiologiA1 og A2 er tilrettelagt derefter. Af mødet med de studerende fremgik, at de finder den niveaumæssige sammenhæng mellem adgangskravene og uddannelsen passende. Faglig progression fra første til sidste semester Akkrediteringspanelet vurderer, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Det fremgår, at uddannelsens første 2 år er opbygget af obligatoriske kurser, hvor første studieår opbygger de studerendes kemiske og biologiske kompetencer, således at de har den nødvendige baggrund til at starte på biokemien på andet studieår (dokumentationsrapport, s. 22). Uddannelsens tredje studieår indeholder valgfrie kurser, hvor den studerende kan specialisere sig, og det afsluttende bachelorprojekt, der som oftest er eksperimentelt (dokumentationsrapport, s. 22). Det anføres, at første år generelt set giver viden og opøvelse af laboratorieerfaring, der bringes i anvendelse på andet år og udbygges endeligt på tredje år (dokumentationsrapport, s. 22). Uddannelsens 45 ECTS-point kemi varetages af VIP fra Kemisk Institut og foregår i udstrakt grad som samlæsning med studerende fra uddannelserne i kemi og nanoscience. På mødet med underviserne oplyste de, at der løbende er fokus på at målrette kurserne, således at alle tre uddannelser tilgodeses. Blandt andet foregår 27

31 øvelsestimerne (de såkaldt eksaminatorier) i uddannelsesspecifikke hold, og det forsøges at uddannelsesmålrette eksemplerne. Det blev også oplyst, at et kursus med en høj dumpeprocent for de biokemistuderende ikke længere samlæses med de andre uddannelser. De studerende gav udtryk for, at relevansen af den megen kemi i uddannelsens start for nogles vedkommende først viser sig senere i uddannelsen. De gav også udtryk for, at de oplever, at underviserne arbejder med kursernes indhold, og at de oplever progression i uddannelsen. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Dokumentationsmaterialet indeholder en detaljeret sammenstilling af kompetenceprofilens mål for viden, færdigheder og kompetencer og læringsmålene for uddannelsens enkelte kurser inklusive bachelorprojektet (supplerende dokumentation af 22. september 2011). Det er således for hvert mål i kompetenceprofilen angivet, hvilke læringsmål fra hvilke af udannelsens enkeltdele, der medvirker til opfyldelse af målet. Et eksempel er færdighedsmål 2: En bachelor i biokemi har færdigheder til at anvende metoder relevante for eksperimentel biokemi og biologi med en betydelig laboratorieerfaring, hvor det angives at færdigheden opnås via laboratorieøvelserne i kurserne KemiAU, Kemi02, Kemi F1 og F2, via kurserne biokemi 1, 2 og 3 samt via bachelorprojektet (supplerende dokumentation af 22. september 2011). For kurserne i biokemi og bachelorprojektet er de relevante læringsmål angivet, her biokemi 1 som eksempel (supplerende dokumentation af 22. september 2011): identificere og velbegrundet relatere de forskellige processers indbyrdes sammenhæng og på overbevisende måde demonstrere en kvantitativ forståelse af metabolitters omsætning (koncentrationer, enzymkinetik, thermodynamik, beregninger i forbindelse med laboratorieøvelser) redegøre for enzymreaktioners kinetik (hastighed som funktion af substratkoncentration), steadystate approksimationen, Michalis-Menten ligningen, betydningen af de kinetiske parametre (kcat, KM og kcat/km), enzymhæmning, hæmningstyper, og hæmmerkonstanter (Ki værdier), såvel som regulering af enzymaktivitet ved allosteri Frafald Akkrediteringspanelet vurderer, at frafaldet på uddannelsens første år generelt ikke overstiger frafaldet på hovedområdet på landsplan. Det oplyses, at frafaldet på uddannelsens første år ser således ud for de tre senest opgjorte år (dokumentationsrapport, s. 24): Tallet for hovedområdet på landsplan for de opgjorte år var (dokumentationsrapport, s. 24): 2010: 15 % 2009: 15 % 2008: 16 % Det ses, at uddannelsens frafald i 2008 (årgang 2007) er næsten dobbelt så højt som på hovedområdet på landsplan. Universitetets redegørelse peger på, at den præcise årsag ikke kendes, men at der er flere mulige forklaringer (dokumentationsrapport, s. 24): Mangel på studiefaciliteter i det pågældende år grundet instituttets flytning (der er efterfølgende rettet op på dette) 28

32 Mange ansøgere med biokemi som 2. eller 3. prioritet, hvoraf flere søger over på deres 1. eller 2. prioritet det efterfølgende år via kvote 2 Dokumentationen nævner desuden, at det lille optag i 2009 kan skyldes ændrede adgangskrav, der kom fra ministerielt hold på et tidspunkt, hvor gymnasieeleverne have valgt højniveaufag, hvorfor mange ikke havde mulighed for at opfylde kravene (adgangskravene blev ændret tilbage igen i 2009) (dokumentationsrapport, s. 24). Det fremgik af besøget, at det høje frafald i var et engangsfænomen, og at frafaldet generelt er blevet lavere de senere år. Det bemærkes positivt, at uddannelsens ledelse har fokus på frafaldet og i 2012 vil implementere en ny studieintroduktion med øget fokus på at informere potentielle ansøgere om uddannelsens indhold og faglige krav. Ligeledes vil studerende, der dumper en eksamen i løbet af uddannelsens allerførste del, fremover blive tilbudt en vejledningssamtale. Studielederen oplyste desuden, at det er forsøgt at få rusvejlederne til at melde tilbage om frafaldstruede nye studerende, samt at det påtænkes at lave om på kursusrækkefølgen, således at de studerende afslutter uddannelsens første år med et fag i biokemi. Prøveformer Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. De studerende gav på besøget udtryk for, at der er sammenhæng mellem prøveformerne og undervisningens emne samt de læringsmål, der er opstillet for fagene. En gennemgang af uddannelsens prøveformer på de obligatoriske fagelementer/kurser viser, at følgende prøveformer anvendes på uddannelsen (bilag 21): Skriftlig eksamen (herunder traditionel skriftlig eksamen med eller uden hjælpemidler, essayopgaver og/eller multiple choice-prøver) Mundtlig eksamen (foredrag) Indstilling til flere af prøverne kræver at opgaver, øvelser og/eller rapporter er bestået i løbet af kurset Der redegøres for, at prøverne på uddannelsens første halvdel i høj grad tester de studerendes evne til at tilegne sig viden (traditionel skriftlig eksamen) og deres eksperimentelle færdigheder i laboratoriet (mødepligt og skriftlige rapporter), mens senere prøver i højere grad tester de studerendes opnåede kompetencer, for eksempel prøven i biokemi 3 på 4. semester, hvor de studerende skal planlægge og udføre forsøg baseret på originallitteratur, føre laboratoriejournal og præsentere og evaluere deres resultater i en rapport, der har format som en videnskabelig artikel (dokumentationsrapport, s. 25). På besøget gav de studerende udtryk for, at uddannelsernes prøveformer giver dem de færdigheder og kompetencer, de er stillet i udsigt og at de oplever en god overensstemmelse mellem kursets emne og indhold og den prøve, der afslutter kurset. Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? Akkrediteringspanelet vurderer, at tilrettelæggelsen af uddannelsen herunder adgangskrav, faglig progression, sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil samt uddannelsens prøveformer samlet set understøtter, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Gælder kun for kandidatuddannelsen Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Der redegøres i dokumentationen for, at ansøgere med følgende bacheloruddannelser kan optages direkte på uddannelsen (dokumentationsrapport, s. 20): en bachelorgrad i biokemi, molekylær biomedicin eller nanoscience fra Københavns Universitet en bachelorgrad i biokemi og molekylær biologi fra Syddansk Universitet, Odense 29

33 en bachelorgrad i bioteknologi, Århus Derudover kan følgende uddannelser give adgang (dokumentationsrapport, s. 20): en naturvidenskabelig bachelorgrad fra Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet med minimum 60 ECTS-point kemi biokemi/molekylærbiologi, fordelt med minimum 22,5 ECTSpoint på hvert fagområde, og minimum 30 ECTS-point eksperimentelle laboratorieøvelser Hvad angår sammenhængen mellem adgangskravene og uddannelsens faglige niveau redegøres der således (dokumentationsrapport, s. 20): Biokemi forener biologiske og kemiske kompetencer, som giver en dyb indsigt i biologiske processer og molekyler og deres indbyrdes interaktion ud fra en kemisk betragtning. Dette er sikret ved, at ansøgere skal have mindst et årsværk kemi og biokemi/molekylærbiologi. Uddannelsen fokuserer på udvikling af eksperimentelle kompetencer og derfor er det et krav, at ansøgere skal dokumentere, at deres adgangsgivende uddannelse har indeholdt kurser med eksperimentelle laboratorieøvelser. Kandidatuddannelsen har et markant højere fagligt niveau end bacheloruddannelsen Mens målbeskrivelsen for bachelorkurser typisk stiller krav om at kunne beskrive, forklare, give eksempler på, gøre rede for, anvende og definere, stiller kandidatkurserne typisk krav om at kunne analysere, perspektivere, dokumentere og kritisk vurdere en relevant biokemisk problemstilling. Forskellen i kravene afspejles også i målbeskrivelsen for bachelorprojekt og specialeprojekt Derudover udgør originale videnskabelige artikler størstedelen af pensum på hovedparten af kandidatuddannelsens kurser, mens lærebøger udgør hjørnestenen i pensum på de fleste bachelorkurser. Faglig progression fra første til sidste semester Akkrediteringspanelet vurderer, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Der redegøres for, at den studerende vælger en af 5 specialiseringer (molekylær cellebiologi, molekylær mikrobiologi, proteinkemi, immunologi eller molekylær genetik) og følger 3 x 7,5 ECTS-point obligatoriske hovedfagsmoduler inden for det valgte område, placeret på henholdsvis 1., 2. og 3. semester (dokumentationsrapport, s. 23). I forbindelse med det sidste hovedfagsmodul skriver de studerende en opgave om et udleveret emne inden for specialiseringen (dokumentationsrapport, s ). Hertil kommer 7,5 ECTS-point obligatorisk hovedfagsprojekt, placeret på 1. semester, som skal træne de studerende i at formulere og beskrive et større eksperimentelt forskningsprojekt før de påbegynder specialet (dokumentationsrapport, s ). Hovedfagsprojektet ligger inden for specialiseringen, men adskilt fra de 3 hovedfagsmoduler. Udover de obligatoriske elementer indeholder uddannelsen 30 ECTS-point valgfrie kurser, hvoraf de 15 ECTS-point skal lige inden for den valgte specialisering (dokumentationsrapport, s. 24). Det fremgår, at de valgfrie kurser ofte er redskabskurser, den studerende har brug for i forbindelse med specialet (dokumentationsrapport, s. 24). Det eksperimentelle speciale på 60 ECTS-point anbefales fordelt med 15 ECTS-point på 2. semester, 15 ECTS-point på 3. semester og 30 ECTS-point på 4. semester (dokumentationsrapport, s. 24). På besøget gav de studerende udtryk for, at de oplever faglig progression på uddannelsen, også i forhold til bacheloruddannelsen. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Dokumentationsmaterialet indeholder en detaljeret sammenstilling af kompetenceprofilens mål for viden, færdigheder og kompetencer og læringsmålene for uddannelsens enkelte kurser inklusive bachelorprojektet (supplerende dokumentation af 22. september 2011). Det er således for hvert mål i kompetenceprofilen angivet, hvilke læringsmål fra hvilke af udannelsens enkeltdele, der medvirker til opfyldelse af målet. Et eksempel er kompetencemål 2: En kandidat i biokemi har opnået kompetencer til at kunne udvikle og anvende biokemiske metoder med det formål at skabe ny viden, hvor det angives at kompetencen opnås via uddannelsesdelene hovedfagsprojektet, hovedfagsmodul 3 samt specialet (supplerende dokumentation af

34 september 2011). De relevante læringsmål er angivet, her hovedfagsprojektet som eksempel (supplerende dokumentation af 22. september 2011): can independently formulate and analyse a biochemical problem can think, argue and plan a major scientific project that is possible to carry out in practice and that will result in new knowledge in the research area can convincingly interpret scientific data and evaluate the strengths and limitations of the proposed methods and use similar or revised methods and demonstrate an extensive overview of the research area Det anføres herudover, at de studerende på uddannelsens hovedfagsmoduler trænes i en kritisk gennemgang (forståelse, analyse, refleksion og præsentation) af kompetenceprofilens vigtigste metoder og at de skal skrive en opgave inden for kompetenceprofilen i forbindelse med hovedfagsmodul 3 (dokumentationsrapport, s. 23). Hertil kommer hovedfagsprojektet, der har som mål at træne de studerende i at formulere og beskrive et kommende eksperimentelt forskningsprojekt i et format, der ligner ansøgning til en forskningsbevilling (dokumentationsrapport, s. 24). Akkrediteringspanelet vurderede dog før høringen, at kompetencemål 5 (kompetence til at kunne varetage projektledelse, laboratorieledelse og administrative funktioner ved offentlige og private institutioner og virksomheder) signalerer kompetencer på et niveau og i et omfang, der ikke indfries af uddannelsens struktur, indhold eller prøveformer. Indfrielsen af målet er i dokumentationen beskrevet via læringsmål for hovedfagsprojektet, hovedfagsmodulerne og specialet (supplerende dokumentation af 22. september 2011). Ud af de oplistede mål vurderer akkrediteringspanelet, at to har relevans for kompetencemål 5: Læringsmålene for hovedfagsprojektet indeholder blandt andet følgende mål: can think, argue and plan a major scientific project that is possible to carry out in practice and that will result in new knowledge in the research area (supplerende dokumentation af 22. september 2011). Hovedfagsprojektet er et kursus, hvor de studerende trænes i at formulere og beskrive et større eksperimentelt forskningsprojekt (se ovenfor), men de udfører ikke projektet, hvorfor akkrediteringspanelet før høringen vurderede, at kurset ikke bidrager til opøvelse af kompetencer inden for kompetencemål 5. Hvad angår specialet anfører universitetet, at Den specialestuderende arbejder som en del af en forskningsgruppe med interaktion til de øvrige aktører. Oftest har den specialestuderende også samarbejde med laborant(er) hvorved de trænes i at lede andre [universitetets egen fremhævning] (supplerende dokumentation af 22. september 2011). Akkrediteringspanelet vurderede før høringen, at den specialestuderendes arbejde og ansvar ikke kan være af en karakter og på et niveau, der sikrer en indfrielse af kompetencemål 5, hverken i forhold til ledelse eller administration. Kompetencemål 5 blev desuden diskuteret på mødet med underviserne, hvor de argumenterede for, at de studerendes arbejde i laboratorierne generelt medvirkede til indfrielsen af kompetencemålet. Akkrediteringspanelet vurderede før høringen, at de studerendes opøvelse af faglige laboratoriekompetencer ikke sætter dem i stand til at lede et projekt, lede et laboratorium eller varetage administrative funktioner. På den baggrund vurderede Akkrediteringspanelet før høringen, at der ikke i tilstrækkelig grad er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Universitetet medgiver i sit høringssvar, at akkrediteringspanelets kritik af indfrielsen af kompetencemål 5 er relevant, og oplyser at det kan imødekommes ved at revidere kompetencemålets ordlyd i studieordningen (universitetets høringssvar). Akkrediteringspanelet er enigt med universitetet i, at en revidering af kompetencemålets ordlyd i studieordningen er en mulig løsning. Idet det ikke fremgår af høringssvaret, hvad den fremtidige ordlyd vil være eller hvornår en ændring vil træde i kraft, fastholder Akkrediteringspanelet dog sin kritiske bemærkning. 31

35 Det er efter høringen fortsat Akkrediteringspanelets vurdering, at der ikke i tilstrækkelig grad er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Frafald Akkrediteringspanelet vurderer, at frafaldet på uddannelsens første år ligger under frafaldet på hovedområdet på landsplan. Dokumentationen oplyser følgende om frafaldet på uddannelsen (dokumentationsrapport, s. 25): Tallet for hovedområdet på landsplan for de opgjorte år var (dokumentationsrapport, s. 25): 2010: 10 % 2009: 15 % 2008: 7 % Universitetet oplyser desuden, at Det Naturvidenskabelige Fakultet tilbyder de studerende vejledningsaktiviteter, der har til hensigt at understøtte gennemførelsen af uddannelserne ved fakultetet, for eksempel en workshop om studieaktivitet og oplæg om valgfrihed (dokumentationsrapport, s. 25 og Prøveformer Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. De studerende gav på besøget udtryk for, at der er sammenhæng mellem prøveformerne og undervisningens emne samt de læringsmål, der er opstillet for fagene. En gennemgang af uddannelsens prøveformer på de obligatoriske fagelementer/kurser viser, at følgende prøveformer anvendes på uddannelsen (bilag 22): Mødepligt og aktiv deltagelse (i form af foredrag og opponering samt deltagelse i diskussioner) Skriftlig 3 ugers opgave med foredrag og forsvar Skriftligt projekt med form som en ansøgning om forskningsbevilling, med foredrag og forsvar Specialerapport med mundtlig eksamen og mindst et foredrag i løbet af specialeperioden Hvad angår prøveformerne på de valgfrie kurser kan de variere, for eksempel kan traditionelle skriftlige eksaminer eller mundtlig eksamen anvendes (dokumentationsrapport, s. 25). Det oplyses, at prøveformerne lægger vægt på at bedømme den studerendes evne til at udfærdige og præsentere projekter både skriftligt og mundtligt med en kritisk stillingtagen til metoder og resultaters validitet, troværdighed og betydning (dokumentationsrapport, s. 25). På besøget gav de studerende udtryk for, at uddannelsernes prøveformer giver dem de færdigheder og kompetencer, de er stillet i udsigt og at de oplever en god overensstemmelse mellem kursets emne og indhold og den prøve, der afslutter kurset. Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? Akkrediteringspanelet vurderer, at tilrettelæggelsen af uddannelsen herunder adgangskrav, faglig progression, sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil samt prøveformer samlet set ikke understøtter, 32