Dreng og pige, hvad vil det sige? -undervisning om kroppens udvikling, målrettet børn i 2 3 klasse.

Transkript

1 Dreng og pige, hvad vil det sige? -undervisning om kroppens udvikling, målrettet børn i 2 3 klasse. Manual udarbejdet i 2010 af Hanne Ryberg og Hanne Andreassen Sundhedsplejersker i Randers Kommune Folder/plakat Dreng og pige, ti 1

2 Manualen er tænkt som inspiration for alle, der ønsker at bruge vores undervisningsmodel Metoden er læring gennem leg, og dialog i et sprog, som er tilpasset børnenes niveau. To sundhedsplejersker samarbejder om undervisningen, og det tilstræbes at klasselæreren er til stede i alle lektioner Undervisningen er sammensat af 5 øvelser, hvor børnene arbejder med: 1. Identitetsbevidsthed og positivt samspil med andre 2. Erkendelse af forskellighed 3. Kendskab til kroppens funktion 4. Den kønsbestemte udvikling og forskelle på piger og drenge 5 Evnen til at mærke sine følelser, anerkende og respektere dem Tidsforbrug 4 undervisningslektioner i forlængelse af hinanden 1.lektion: 10 min. - Præsentation og introduktion til dagens forløb 35 min. 1 øvelse, Glad for sig selv og hinanden Pause 5 min. 2.lektion: 20 min. - 2 øvelse, Hvordan kender vi forskel på hinanden - udenpå? 20 min. - 3 øvelse, Hvordan ser vi ud indeni det der er ens for alle Pause 20 min. 3 lektion: 45 min. - 4øvelse, Forskellen på drenge og piger udenpå og indeni 4 lektion: 30 min. 5øvelse, Hvordan oplever jeg en følelse? Min følelse er altid rigtig 15 min. afslutning og evaluering med eleverne Et par uger efter undervisningen arrangeres åbent hus for børn og forældre Undervisningen tilrettelægges og planlægges i samarbejde med klasselærer og pædagoger. Forældrene får et brev med orientering om vores undervisning, vores ønske om samarbejdet med dem, og invitation til åbent hus. Undervisningsmodellen er i sin helhed beskrevet i kapitel 7 i bogen I hjertet af skolesundhedsplejen - et sundhedspædagogisk udviklingsprojekt i Randers Kommune. Udgivet af Aarhus Universitetsforlag Redigeret af Helle Merete Nordentoft og Karen Wistoft, som begge har bidraget til bogen. 2

3 Forberedelser inden undervisningen Kontakt til klasselærer, - sammen vurdere elevernes udviklingstrin -aftale en dag hvor undervisning kan foregå i 4 fortløbende lektioner, helst hvor klasselærer kan deltage i hele forløbet - drøfte undervisningens indhold, og hvordan den kan indgå i den øvrige undervisning -aftale rollefordeling - udnytte lærerens særlige kendskab til eleverne. Fordel at læreren er opmærksom på elevernes reaktioner, tage hånd om elever med særlige behov, hjælpe med fornuftig gruppeinddeling, være medspiller ved at støtte eleverne i dialogen og stille afklarende spørgsmål, give tilbagemelding til os, hvis der er noget specielt, som vi skal være opmærksomme på. Kontakt til pædagoger - drøfte undervisningens indhold, og pædagogernes mulighed for at følge op på undervisningen. -aftale tidspunkt og evt. lån af lokale til åbent hus Kontakt til forældre - downloade forældrebrev,(se side 4) og ret dato, tid, sted, navn og tlf.nr. - kopieres, og sendes med eleverne hjem, 1-2 uger før undervisningen Kontakt til kollega find en kollega, der vil være med i undervisningen - gennemgå undervisning sammen, og aftal arbejdsfordeling Øvrige opgaver - Labels udfyldes med elevernes navne - Find materiale/rekvisitter til undervisningen, og se vejledning til hver enkelt øvelse: -1. øvelse, der bruges ingen materiale/rekvisitter -2. øvelse, ca. 30 forskellige laminerede billeder af drenge/piger, mænd/kvinder. -3. øvelse (tavle og farvekridt i klassen) -4. øvelse, det antal drengefoldere/pigefoldere der passer til klassen 2 pigeplakater, 2 drengeplakater Foldere og plakater kan efter aftale bestilles hos: BUCHS AS tlf øvelse, seks små historier(se side 12,13,14) 3

4 Kære forældre til elever i (2-3). klasse Tirsdag d xx maj 09 kommer jeg og min kollega XX i klassen for at undervise jeres børn. Emnet er: Dreng og pige hvad vil det sige? Vi vil gerne give børnene en viden om kroppen og hvordan den fungerer. Undervisningen handler om de forskellige organer, hvor de ligger og hvad de bruges til. Desuden fortæller vi om forskellen på drenge og piger og lidt om hvad der kommer til at ske når man bliver større. Derudover vil vi gerne at børnene oplever, at det er godt at være den, de nu er. Vi leger en mimeleg hvor børnene øves i at tænke positivt om hinanden.børnene ser udklip fra reklameblade og vi taler om, hvad der er karakteristisk for kønnene. Ud fra små historier, snakker vi om, hvordan vi reagerer og at vores følelser altid er rigtige. På den måde ønsker vi at styrke børnenes selvaccept og kønsidentitet. Til undervisningen udleverer vi en lille klap-ud tegning af henholdsvis pige og dreng, som vi gennemgår. Det vil være fint, hvis I også snakker om den derhjemme og tager den med når vi holder: Åbent hus mandag d xx. maj 09 kl i SFOèn på skolen, som vi hermed inviterer jer til. XX og jeg vil være til rådighed for jeres spørgsmål om børns generelle udvikling og følelser nu og senere. Vi vil også gerne have en tilbagemelding om børnenes og jeres oplevelser med undervisningen. Ring gerne til os Telefon 123 Venlig hilsen XX og YY Sundhedsplejersker 4

5 Første øvelse, Glad for sig selv og hinanden Tid: 35 min., ingen materiale/rekvisitter Formålet er at styrke børns identitet HVEM ER JEG? Vi vil gerne have at hver enkelt elev får følelsen: Jeg er glad for at være mig, jeg er værdifuld, og mine kammerater er ligeså værdifulde, på deres egen måde. Altså en god selvaccept. Denne øvelse giver en god følelse for alle og derfor en god stemning i klassen. Eleverne introduceres fælles : Vi skal lege en leg, hvor vi skal mime/vise (ingen ord) noget godt om hinanden. Altså kun noget godt! Demonstreres af sundhedsplejerske. Viser/mimer noget positivt om en af de tilstedeværende. Vælg gerne noget nemt f.eks smukke øjne, flot hår. Fortæl, at eleverne kender hinanden godt, og derfor ved, hvilke positive ting, de tænker om hinanden At vise/mime noget positivt kan både være om et pænt udseende, en egenskab (fx god kammerat, hjælpsom etc.) eller være god til noget (fx fodbold, holde orden etc.) Klassen deles i 2 hold, blandet køn. (få evt. en lærer til at hjælpe) holdene sætter sig i 2 rundkredse, i hver sin ende af klassen. En shpl til hver gruppe. Eleverne skal efter tur vise/mime noget godt om en anden elev,( ikke tale). Alle de andre skal gætte sig frem til, hvad der tænkes på. Den elev, der har været fokus på, fortsætter nu med at finde på noget godt om sin sidemand. Således fortsættes hele raden rundt Resten af tiden, fortsætter de positive tilkendegivelser på kryds og tværs i rundkredsen. Når en elev har svært ved at finde på noget, kan man få hjælp af en anden, som må hviske et forslag, og evt. også give en ide til, hvordan det kan vises. Hvis der kommer en negativ omtale af en elev, må den afvises eller fortolkes til noget positivt. 5

6 Anden øvelse: Hvordan kender vi forskel på hinanden uden på? Tid: 20 min. Materiale/rekvisitter: laminerede billeder, som er klippet ud af reklameblade. Disse billeder er enten hankøn eller hunkøn. Der er nemme billeder, hvor det er tydeligt, hvilket køn det er, og der er svære billeder, hvor man skal tænke lidt mere over, hvilket køn det er. Formålet er, at børnene får tid til at fordybe sig i, at der er to køn, samt at den enkelte bliver bevidst om sit eget køn. Hvad er mine særlige kendetegn? - styrke oplevelsen jeg er mig Det er vigtigt, at de bliver opmærksomme på de ting, der er karakteristiske for de to køn, og hvad det er, vi ser på, når vi bestemmer kønnet? (Når vi ikke umiddelbart kan bestemme kønnet, gør det os usikre. Dette gælder både børn og voksne) Vi arbejder i de samme grupper som i første øvelse. Hvert barn får på skift et billede og fortæller de andre om billedet, Hvilket køn er det, - og hvilke kendetegn bestemmer kønnet? Giv god tid til fordybelse og begrundelse Den, der beskriver billedet, skal anerkendes for sin vurdering, også selv om andre har en anden mening. Billederne lægges i 3 bunker med hankøn, hunkøn eller begge dele Når øvelsen afsluttes, sætter børnene sig på deres pladser, og skal gøre sig klar til at lytte og være aktive i dialog i tredje øvelse. 6

7 Tredje øvelse: Hvordan ser vi ud indeni? - Det der er ens for alle Tid: 20 min. Materiale/rekvisitter: (tavle farvekridt i klassen) Formålet er at give en konkret viden om de forskellige organer, hvor de er placeret, og hvad deres funktion er. Vi vil også vise, at selv om vi er forskellige, så er der flere områder, der er ens for drenge og piger, mænd og kvinder. Vigtigt er det især, at bevidstgøre børnene om, hvilke områder, som vi taler frit om, og hvilke områder der er mere tabubelagte (private) Øvelsen foregår i samtale med børnene, hvad ved de selv, og hvad kan vi fortælle mere Den ene sundhedsplejerske fortæller, den anden tegner samtidig krop og organer, på tavlen Det er en relativ kortfattet samtale om. fx hjerne, hjerte, lunger, kredsløbet, spiserør, mavesæk lever, nyrer Brug mere tid i snak om tarmsystemets og blærens funktion, som er forbundet med mere blufærdighed. Disse områder er vores private områder, - det vi har for os selv. Vi har mange forskellige ord, der bruges, når vi omtaler afføring og det at gå på toilettet. Hvad kalder man det hjemme hos barnet? Hvilke ord bruges om afføring, og hvordan siger man, at man går på toilettet? Lad børnene få tid til at tænke Denne øvelse er også en forberedelse til den næste øvelse, idet vi beskæftiger os med overgangen til de tabubelagte områder. Hvad deler jeg med andre? Hvad har jeg for mig selv? Netop denne skelnen, er det vigtigt at lade børnene fornemme.. 8

8 Fjerde øvelse: Forskellen på drenge og piger, udenpå og indeni Tid:45 min. Materiale: 2 drengeplakater, 2 pigeplakater, Antal drengefoldere og pigefoldere svarende til antal af elever. Folderne udleveres efter øvelsen Formålet er at børnene får viden om den kønsspecifikke anatomi hos henholdsvis drenge og piger, og hvilke naturlige forandringer, der sker med krop og følelser, når man bliver større. Vi indleder ca.5min, sammen med hele klassen, at undre os over spørgsmålene: Gad vide, hvorfor der egentlig er to køn, hankøn hunkøn, drenge piger? Hvad nu, hvis der kun var piger? Eller kun drenge? Hvordan forandrer man sig når man bliver større? Hvad er forskellen på en pige/kvinde, dreng/mand Herefter dannes 2 grupper, piger sammen, drenge sammen og en sundhedsplejerske i hver gruppe Det giver børnene mulighed for at opleve fællesskabet med sit eget køn, og samtidig en forståelse af, at man trods alt er forskellig. Den mindre gruppe, giver også os mere nærhed i undervisningen. Vi bruger dreng og pigeplakaterne, mens vi fortæller om drenges og pigers særlige kendetegn, og begge grupper lærer om begge køn.(folderen udleveres først efter øvelsen) Igen lader vi børnene fortælle, hvad de selv ved, og vi supplerer med ny viden I denne del af øvelsen snakker vi også om de følelsesmæssige forandringer, der sker i forbindelse med kønsudviklingen, og hvad det kan betyde i samspillet med kammerater og forældre. Derved bliver det en overgang til 5. øvelse 9

9 Folder/plakat Dreng og pige, til fjerde øvelse 10

10 Femte øvelse: Hvordan oplever jeg en følelse? Min følelse er altid rigtig. Tid: 30 min. Materiale/rekvisitter: Ark med seks små historier og bagsiden af folderen. Formålet med øvelsen er, at få børnene til at anerkende og respektere oplevelsen af en følelse, og blive bevidst om, hvilken reaktion en følelse kan udløse. Jo bedre barnet kender sine følelser og reaktioner, jo bedre, vil barnet kunne sætte grænser for sig selv. Hvad vil jeg være med til?, Hvad vil jeg ikke være med til.? Man kan ikke selv bestemme, hvad man føler, og følelsen er altid rigtig. Måske kan man ønske sig, at ens reaktion på en følelse skulle være anderledes. Børnene introduceres til øvelsen: De skal lytte opmærksomt til historien, der bliver læst op, tænke sig godt om, hvilken følelse de mærker og hvilken reaktion, de tror passer bedst på dem. Derefter sættes kryds i et af de farvede felter på bagsiden af folderen, når de har hørt de forskellige svarmuligheder. Der er intet svar, der er mere rigtigt end et andet, og man skal ikke kigge efter, hvad andre gør. En sundhedsplejerske læser en af historierne for børnene. Derefter svarmulighederne, og giver tid til, at de kan sætte kryds. Måske skal både historie og svarmulighed læses to gange. Efter oplæsning af alle seks historier og de mulige svar, oplæses de anerkendende beskrivelser. Efter afslutning af femte øvelse, evalueres dagen med børnene. Har de lært noget nyt? Hvad var godt og skidt, har de forslag til ændringer? Til slut bliver de bedt om hjemme, at vise folderen til forældrene, og fortælle, hvad vi har snakket om. Der inviteres til Åbent hus et par uger efter, hvor de sammen med forældrene, kan se på de materialer, vi har brugt, og snakke med os. Vi opfordrer børnene til at tage deres egen folder med til mødet. 11

11 Seks små historier til femte øvelse I er en flok der sjipper. Det er sjovt og I lærer mange nye måder at hoppe på. Pludselig siger den ene, der svinger sjippetovet at hun ikke gider mere og smider sjippetovet og går sin vej. Alle er ærgerlige, også dig selv. En af de andre siger til dig, at du skal tage tovet og svinge videre. Det gør du så. Hvordan tror du, du har det indeni? Grøn: Er vred og smider tovet igen. Gul: Tænker ØV, men gør det alligevel. Blå: Tænker, det kan jeg da godt. Du skal have spidset en blyant og I har en god blyantspidser oppe foran i klassen. Lige når klokken har ringet ind, går du derop. Samtidig går en anden fra klassen hen til blyantspidseren. Han skubber dig væk og siger: Jeg kom først. Hvordan tror du, du har det indeni? Grøn: Du bliver vred og skubber tilbage. Gul: Du ærgrer dig, men finder dig i det. Blå: Tænker, lad da bare ham komme først. I sidder i et frikvarter og snakker. I næste time skal I have gymnastik. En af de andre er meget dygtig til gymnastik. Vedkommende begynder at sige noget om en anden, der er syg i dag: Godt at xx ikke er med i dag, for han er da bare for dårlig til gymnastik og så er det ikke ligeså sjovt for os andre. Hvordan tror du, du har det indeni? Grøn: Du bliver vred og siger at man ikke skal sige noget grimt om en anden. Gul: Du bliver ked af det, men siger ikke noget. Blå: Tænker, ja han kan da mene som han vil. 12

12 Det er dit faste arbejde at tømme opvasker derhjemme. En dag har du en kammerat med hjem fra skole. Din mor kommer hjem fra arbejde og er lidt træt. Hun ser at opvaskeren skal tømmes og går ind på dit værelse og siger: Du ved godt, at det er dit arbejde at tømme opvasker, så det skal du altså gøre nu! Hvordan tror du, du har det indeni? Grøn: Du bliver vred og siger at det skal du nok gøre når du har tid. Gul: Du bliver flov og skynder dig at gøre det. Blå: Kan godt se at mor er træt og får det overstået i en fart. Du kommer hjem fra fritter og glæder dig til at spille dit nye playstation-spil i fred og ro. Din far kommer hjem samtidig og fortæller at hele familien straks skal på besøg hos en af hans tanter, som du ikke kender, for at overraske på hendes fødselsdag. Hvordan tror du, du har det indeni? Grøn: Du gider ikke og siger du ikke vil med. Gul: Du har ikke lyst, men tager alligevel med. Blå: Tænker: Det kan også være godt nok. I er en flok gode venner i skolegården, der er i gang med en leg I selv har opfundet: I tager huerne af hinanden, kaster dem rundt, trækker dem ned over øjnene på hinanden, siger bøh griner og pjatter og er lidt vilde og larmende. Det er rigtig sjovt. En lærer kommer hen og siger skrapt: Hør her, sådan må I altså ikke lege! En pige bliver forskrækket og siger bange: Undskyld! Så griner læreren og siger: Nej, det var bare for sjov! Hvordan tror du, du har det indeni? Grøn: Bliver vred og siger noget til læreren. Gul: Bliver usikker og kan ikke sige noget. Blå: Tænker: Nåh men lad os så lege videre. 13

13 Anerkendelse på grøn, (Hvis du har sat nogle krydser i grøn) Du er rigtig god til at passe på dig selv og kæmpe for det, du synes er vigtigt. Du er rigtig god til at mærke efter hvordan du har det og til at være ærlig overfor dig selv og andre. Anerkendelse på gul, (Hvis du har sat nogle krydser i gul): Du er rigtig god til at tænke på at alle skal have det godt og det hele skal fungere og du er god til at sætte dig selv lidt til side og give plads til andre. Anerkendelse på blå, (Hvis du har sat nogle krydser i blå): Du er rigtig god til at finde ud af, hvad du vil være med i eller ej. Du er god til at forstå at mennesker er forskellige og klarer dig fint med alle. Slutbemærkninger: Vi er alle så forskellige og føler noget forskelligt i løbet af dagen.. Men uanset hvad vi føler, og hvordan vi reagerer, så er det vigtigt for os selv. Det er godt hvis vi kan snakke med hinanden om hvordan vi føler og hvordan vi har det. Det vigtigste er: At vi er gode mod os selv og de andre. Bagsiden af folderen 14