Beboerfortællinger om de uvisse mål for forandringer. Konference, Sydhavn Lektor Anne Breumlund

Transkript

1 Beboerfortællinger om de uvisse mål for forandringer Konference, Sydhavn Lektor Anne Breumlund

2 Forskningsprojekt: En fremtid uden dom

3 Formål med undersøgelsen Undersøge om og hvordan den socialpædagogiske indsats medfører forandringer af beboernes vaner og rutiner i hverdagslivet

4 Domsanbragte udviklingshæmmede Et kombineret botilbud jf. SEL dagtilbud 103 aktivitetstilbud Seks beboere i botilbud + ti eksterne i dagtilbud 2013/2014 Pædagogisk tilgang: Omstilling til systemisk, anerkendende tilgang (organisatorisk) Undersøgelsens fokus seks beboere - Udviklingshæmmede med dom, som jf. straffelovens 16 er fritaget for straf dvs. tidsubestemt

5 Hvorfor er beboerfortællinger relevante? Socialpolitisk mål om forandring / udvikling af udsatte og borgere med handicap Socialpædagogisk indsats udviklingsorienteret perspektiv Udvikling / forandring fordrer motiverede brugere Lovmæssigt krav om brugerinddragelse SEL 16

6 Beboerforandringer dokumenteres ofte via medarbejdernes perspektiv Giver udsatte borgere en stemme Beboerperspektiv på egne forandringer Forskningsmetodisk afprøvning Narrativ analyse hidtil begrænset i forskning i socialt arbejde (Riessman & Quienney 2005)

7 Fortællinger hukommelse - erkendelse To måder at tænke og lagre erfaringer på hhv. Den logisk videnskabelige og den narrative Vores hukommelse og erkendelse i hverdagen er mest præget af den narrative erkendelsesmåde (jf. Bruner 1986) Kulturelt indlejrede scripts for fortællinger, f.eks. drama, eventyr osv.

8 Fortællinger skaber sammenhæng og identitet forsøg på at skabe mening (Bruner 1990; Horsdal 2012) giver indsigt i hvordan det enkelte menneske opfatter sig selv og sit liv i går, i dag og i fremtiden

9 Biografisk narrative interview 3 beboerinterview af ca. en times varighed ud fra seks spørgsmål Hverdag før botilbud + vanskelige områder Hverdag i dag + botilbuddets hjælp Hverdag om fem år + hvordan opfyldes det I praksis mange støttende spørgsmål

10 Karakteristik af de tre beboere 25 år Mentalt retarderede af lettere grad + tillægsdiagnoser ADHD / hyperkinetisk forstyrrelse To har (haft) misbrug En beboer opvækst præget af anbringelser To beboere opvækst i socialt belastede familier Kriminel handling medfører aktuel anbringelse, som har varet 3-4½ år To anbringelse uden tidsbegrænsning En mulighed for overflytning til Kofoedsminde

11 Biografisk narrative analysetilgange Dobbeltblik: (Gabrielle Rosenthal i: Kupferberg 2012) Det levede liv faktuelle / realistiske Det fortalte liv narrative / konstruktivistiske Sammenhæng mellem fortid, nutid og fremtid Vendepunkter Kombination af analysetilgange: Aktør-, institutionel og narrativ tilgang

12 Sammenhængen mellem fortid, nutid og fremtid I alle tre knyttes sammenhæng mellem fortid, nutid og fremtid Anders og Bo ser nutiden som en parentes i deres liv, før de kan genoptage positive aktiviteter fra deres liv før dommen Claus ser størst mening med nutiden beboere er venner fra opvækst; hans to brødre har domme og er i arrest og på Kofoedsminde

13 Anders fortælling Fortid Opvokset i større provinsby. Mellemste bror af tre. Knyttet til især moren. Genert og tilbageholdende i barndommen. Medicineret pga. ADHD. Almen folkeskole med skoleskift måske pga. funktionsnedsættelse. Ældste klasser på produktionsskole. Som 18-årig i botræningstilbud og STU-forløb Kæreste i anden landsdel:

14 Anders fortælling Mit største skridt i mit voksenliv kom af, at jeg rejste til [X-købing i anden landsdel]. Hvor jeg altid har været den, der har skullet spørge min mor om lov, hvor jeg så begyndte at kunne sige til mig selv: Ok, nu tager jeg til X-købing og besøger min kæreste. Det er der ikke nogen, der skal forhindre mig i. For det er én, jeg elsker, og der er sådan, det skal være. Min mor har jeg altid lyttet til, og dengang jeg så sagde fra over for det, så

15 Vendepunkt For dengang jeg gjorde det, jeg gjorde, så jeg endte her, da var jeg ikke medicineret, hvilket også gjorde, at jeg fik rigtig meget rod i hovedet. Mine forældre blev skilt, det kunne jeg ikke håndtere, og jeg kunne ikke lide at være det sted, jeg kom i botræning [ ] Jeg havde et rigtigt stærkt bånd til mine forældre, som var ved at gå fra hinanden. Hvor en ung en attenårig på lidt højere niveau end mig måske ikke ville have taget det så tungt, men i og med jeg er følelsesmæssigt letpåvirkelig, så ramte det mig faktisk mere, end de lige går og tror.

16 Narrative greb Fortælleteknisk fremstiller Anders sig selv som offer for begivenhederne både i fortid og nutid Modstandere: Hjælpere: forældre + tidligere bo- og jobtræningstilbud Kæreste og kærestens forældre Legitimerer herved den kriminelle handling Fremstiller sig kun som helt i egen fortælling, da han rejser til kæresten:

17 Til gengæld mødte jeg en kæreste fra X-købing, som jeg stadigvæk har, og så jeg blev jeg væk fra skolen. Jeg ville helst være et sted, hvor jeg følte mig tryg. Men så blev ringet op, at jeg skulle komme hjem. Men så gik det galt, og så endte jeg i varetægtsfængsel, og så kom jeg til X-kollegiet [botilbud for udviklingshæmmede] og så kom jeg herud.

18 Institutionel påvirkning Anders og Bo har forandret identitet og selvforståelse, som følge af indsatsen fx ADHD-medicin, ingen misbrug, struktur, døgnrytme, egen økonomi, færdigheder Claus har mindre synlige forandringer dog ophør af misbrug + indsigt i eget temperament

19 Fremtid Uvisheden om, hvad der skal til for at dommen ophæves, er stor for Bo og især for Anders: Jeg ved desværre ikke, hvornår min dom bliver ophævet. Hvis jeg vidste det, så havde jeg også det at glæde mig til. Det ville være rart. Jeg ville sætte rigtig stor pris på, hvis jeg vidste, hvornår jeg var færdig med det her sted

20 Så kunne jeg starte mit liv på en frisk. Jeg har brugt rigtig lang tid på det. Jeg ventede et helt år, før jeg fik min dom, men jeg flyttede ind i Den 15. april har jeg boet her i fem år. Efter al denne her snak, så ønsker jeg mig væk. Det er det, jeg ser allermest frem til. Jeg vil gerne bo sammen med min kæreste, og jeg vil gerne bevise, at jeg kan og gerne med bostøtte. Og hvis jeg stadig bliver medicineret og tager min medicin, skal det nok gå.

21 Pålidelighed i fortællinger Er fortællinger for subjektive? Har beboernes selvindsigt nok? Narrativer er ikke objektiv viden, men viden der udtrykker sandsynlighed Indblik i fortællerens egen forståelse af eget liv her og nu Tro på egne muligheder for forandringer er væsentlig

22 Forskningsresultaternes betydning for praksis Beboernes forandringer kan påvises i beboernes fortællinger Uklarhed om samfundets mål med indsats, gør det vanskeligt for botilbud at opstille mål og for den enkelte beboer at forstå hvornår forandringer er tilstrækkelige for at opfylde mål ---hvordan fastholde motivation for forandringer? Organisatoriske rammer har stor betydning for den socialpædagogiske indsats

23 Forskningsresultaternes betydning for praksis Inddrage beboernes egne ønsker og mål for fremtiden Ved indskrivning tænke udskrivning Ved tilrettelæggelse af den socialpædagogiske indsats have afsæt i forandringer i forhold til at mestre et hverdagsliv efter botilbuddet

24 Referencer Breumlund, Anne og Hansen, Inger Bruun (2014): Domsanbragte udviklingshæmmede. Hvorfra Hvorhen? II. Beboerperspektiver. Aalborg Universitet. Bruner, Jerome (1986): Actual Minds. Possible Worlds. Cambridge, MA: Harvard University Press. Bruner, Jerome (1990): Acts of Meaning. Cambridge, MA: Harvard University Press. Horsdal, Marianne (2012): Telling Lives. Exploring dimensions of narratives. Abingdon, U.K: Routledge. Kupferberg, Feiwel (2012): Conclusion: theorising turning points and decoding narratives i: Hackstaff, Karla B., Feivel Kupferberg and Cathrine Négroni: (red.): Biography and Turning Points in Europe and America. Bristol: The Policy Press. Riessman, C. K. & Quienney, L. (2005): Narrative in Social Work: A critical Review. Qualitative Social Work, 4, Sage.