Skolens fællesskab er for alle - inklusion i grundskolen. Afrapportering vedrørende interviewundersøgelse. Baggrund
|
|
- Karla Lange
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skolens fællesskab er for alle - inklusion i grundskolen Afrapportering vedrørende interviewundersøgelse Baggrund I projekt Skolens fællesskaber er for alle inklusion i grundskolen er det ønsket at høre elevernes stemme i inklusionsdebatten. Det gælder såvel deres egne erfaringer som deres tanker og ideer til, hvordan inklusion på bedst mulig måde vil kunne fremmes. Mål med denne del af projektet Projektets fokus er primært elever i indskolingsalderen. Det er imidlertid vanskeligt for elever i den alder at forestille sig en skolegang, der er anderledes end den, de aktuelt er i. Det er derfor besluttet at opsøge input fra ældre elever såvel med som uden handicap og særlige behov. Målgruppe I den tidlige projektfase, blev det planlagt at afholde gruppeinterview med to-tre elever i et antal 9. klasser / afgangsklasser i såvel almindelige klasser som specialklasser. Dette blev iværksat, men på grund af den indtrufne lock-out af lærerne i april måned, blev det umuligt at gennemføre mere end et enkelt af disse interview. Da lockouten blev afsluttet, skulle eleverne i 9. klasse i gang med eksamen, og det derfor valgt at foretage interview med elever på lavere klassetrin (så vidt muligt 8. klasses niveau). Interview har fundet sted i 6 forskellige klasser. Der er i perioden april til juni 2013 foretaget interview med i alt 16 elever fra: 1 almindelig klasse på tvillingeskole (Grundskole, specialskole og centerafdeling) 1 specialklasse på tvillingeskole (Grundskole, specialskole og centerafdeling) 2 almindelige klasser på almene grundskoler (Grundskoler uden specialklasser) 1 specialklasse på almen grundskole (Grundskole med og uden specialklasser) A f r a p p o r t e r i n g i n t e r v i e w u n d e r s ø g e l s e Side 1
2 1 almindelig klasse på almen grundskole (Grundskole med og uden specialklasser) Metode Der benyttes semistruktureret interviewguide med 47 spørgsmål. Heraf er ca. 2/3 af spørgsmålene enslydende til alle elever, mens de resterende er målrettet elever i henholdsvis almindelig klasse og elever i specialklasse. Interviewguiden er afprøvet med henholdsvis en elev i en almindelig klasse og en elev i en specialklasse, som tidligere har gået i en almindelig klasse. Spørgsmålene i interviewguiden er inddelt i to hovedkategorier - Nuværende og Fremtid, og der er fire underkategorier - a) generelt, b) fagligt, c) socialt og d) omgivelser. Nuværende: a) Generelt: Hvordan er elevsammensætning, kendskab til andre elever med og uden handicap eller særlige behov og elevernes generelle indtryk af skolen? b) Fagligt: Hvilke erfaringer har eleverne, og hvordan agerer de i forhold til anderledeshed i faglige sammenhænge? c) Socialt: Hvilke erfaringer har eleverne, og hvordan agerer de i forhold til anderledeshed i sociale sammenhænge? d) Omgivelser: Hvilke indtryk har eleverne af skolens egnethed i forhold til elever med handicap eller særlige behov? Fremtid: a) Generelt: Hvordan er elevernes holdning til inklusion? b) Fagligt: Hvordan forestiller elever sig, at undervisningen kan tilrettelægges, så de oplever den inkluderende? c) Socialt: Hvordan forestiller eleverne sig, at der kan opnås en social kontekst, der opleves inkluderende af eleverne? d) Omgivelser: Hvilke omgivelsesmæssige forhold, mener eleverne, skal være til stede for at give mulighed for inkluderende skolegang for alle elever? Alle interview foretages i elevernes skoletid på deres respektive skoler. Der tages noter under interviewet og interviewet lyd-optages. Eleverne tilskyndes til at uddybe de stillede spørgsmål og til, at alle deltager i drøftelsen. Eleverne er gjort opmærksomme på, at deres svar vil blive behandlet anonymt, og de er såvel skriftligt som mundtligt orienteret om formålet med interviewene. De er bekendt med, at drøftelsen vil tage udgangspunkt i, at der frem over skal være flere elever med handicap og/eller særlige behov, der skal gå i de almindelige klasser, end det har hidtil været tilfældet. Efter hvert interviewet foretages en gennemlytning af lydmaterialet, og der foretages en kondensering. Meningsbærende tekst systematiseres ud fra overskrifterne i interviewguiden. Endvidere suppleres med eventuelle kategorier udsprunget ved analyse af samtalen. A f r a p p o r t e r i n g i n t e r v i e w u n d e r s ø g e l s e Side 2
3 Undervejs i gennemlytning af materialet er der søgt efter citater til brug i den afsluttende afrapportering. Resultater Resultaterne baserer sig på centrale temaer, som har vist sig gennem analyse af de udførte interviews. Der er på ingen måde tale om en beskrivelse af en sandhed om, hvordan elever med og uden handicap eller særlige behov ser på inklusion. Der er der imod tale om en beskrivelse af, hvordan de elever, der har deltaget i interviewene, beskriver deres dagligdag og deres overvejelser om inklusion. Venskaber og anderledeshed Elever, der skal beskrive, hvad der er godt ved at gå i deres klasse, nævner ofte venskaber og det sociale liv i klassen som det første. De oplever sammenhold og giver udtryk for, at alle har mindst én ven - muligvis ikke i klassen, men i hvert fald på skolen. Venskaber har derfor også stor betydning, når eleverne skal forestille sig en klasse, der inkluderer flere elever. Det betyder meget at have venner og at have nogen at føle sig på lige fod med. Hvis inklusion skal være vellykket, er det vigtigt at være opmærksom på, at: Man skal have noget at være fælles om fagligt eller socialt, og man skal..sørge for, at man hele tiden er sammen med nogen. At være sammen med elever, der er anderledes end én selv, er tilsyneladende ikke noget eleverne i de almindelige klasser forestiller sig vil give vanskeligheder så længe alle elever..kan opføre sig ordentligt. De giver dog udtryk for, at det kan være vanskeligt for elever med særlige behov at være i en almindelig klasse: Hvis man skal begynde i en almindelig klasse, skal man være meget social og have stor selvtillid. Det er vigtigt, at personen ikke har ondt af sig selv. Andre skal ikke føle, at det er synd for vedkommende. En elev i en almindelig klasse siger: Jeg kan egentlig ikke rigtigt se nogen fordele for dem. Jeg tror, de vil komme til at føle sig mere anderledes, når de går sammen med nogen, som der ikke har nogen sygdomme. Det ville blive svært for dem, tror jeg. En klassekammerat supplerer: Hvis man har vanskelige problemer, så tror jeg, det vil være svært. Elever fra specialklasserne er generelt mest skeptiske: Hvis jeg nu var et specialbarn og jeg så gik i en almindelig klasse så ville det ikke være særlig rart man føler sig jo ikke hjemme. En anden elev fra en specialklasse giver udtryk for bekymring for at blive mere ensom, hvis hun skulle være i en almindelig klasse: Jeg ville have det dårligt, jeg ville græde mere. En elev i en specialklasse giver udtryk for en bekymring i forhold til forståelse af anderledeshed på følgende måde: Hvis man har det dårligt psykisk, ville man have det dårligt i en almindelig klasse....det er meget dårligt, hvis de råber meget ikke fordi de vil råbe, det er bare fordi, der er noget, der er galt det er bare noget, de kommer til. En anden siger i forhold til personer, der er meget udadreagerende: Det kan godt virke sådan lidt voldsomt. Elever i specialklasserne er blevet spurgt om, hvad de tror, de andre elever kunne gøre, for at gøre det lettere at være i en almindelig klasse. En elev svarer: De skal være sammen med én og snakke med én og sørge for, at man er sammen med nogen og ikke holdes udenfor. De fleste elever beskriver, at det vil være lettest at etablere inkluderende undervisning ved skolestart. En elev siger: I de helt små klasser, der tror jeg ikke, de siger ikke noget til det. En anden elev fra en A f r a p p o r t e r i n g i n t e r v i e w u n d e r s ø g e l s e Side 3
4 specialklasse er lidt skeptisk i forhold til at starte i de helt små klasser: Jeg tror ikke, han er helt klar til det. Anderledes forholder det sig med forestillinger om inklusion i mellemskoleklasserne. Her er eleverne enige om, at der skal gøres noget særligt. En elev i en almindelig klasse omtaler inklusion i de mellemste skoleår således: Det ville være særlig svært i klasse. De ville være lette mobbeofre. En anden elev i en almindelig klasse siger om det, at være sammen med personer, der har et handicap eller særlige behov: Det kan være flovt i den alder, hvor man gerne skal være lidt sej og populær. En anden elev supplere med: De elever, der slet ikke er vandt til det når de kommer ind i en ny klasse. Hvis der pludselig er specialklasseelever, så er der nogen af dem, der skal spille smarte og være seje, som godt kunne finde på at gå efter de handicappede, fordi de er anderledes, og fordi de ikke er vandt til det. I den alder, skal man helst være som de andre. En elev beskriver klassens holdning på det tidspunkt således: En person, der klædte sig meget specielt og farvede sit hår og var lidt overvægtig og sad hele tiden og hørte musik Det blev sådan lidt: Hvorfor kan hun ikke bare være normal. Forestillingen om, hvordan det ville være at skifte fra en specialklasse til en almindelig klasse får en elev fra en specialklasse til at sige: Nogen gange så mister man sin ven altså hvis ens ven bliver i den anden klasse, man går fra. Flere elever giver udtryk for, at det er lettere nu, hvor de er blevet ældre. De er blevet mere modne og er ikke så fokuserede på, at alle skal være ens. Eleverne er meget delte i deres holdning til, hvorvidt der skal være flere elever med specielle behov i samme klasse. En elev i en specialklasse siger: Hvis der kun er én person, så er det jo, at den person er bare helt udenfor Hvis der kun er ét specialbarn, kan de bare mobbe den. En elev i en almindelig klasse er enig i dette: Hvis det var, at man skulle have en handicappet ud i en normal klasse, så skulle man have flere i samme klasse altså to for eksempel, så man har én, som sådan har oplevet det samme som én selv Ellers vil man føle sig anderledes og udenfor. En elev i en almindelig klasse har en anderledes holdning: Hvis der kom to ind fra en specialklasse, så ville folk nok bare tænke, at så kan de bare være sammen, så behøver vi ikke være sammen med dem. En anden elev er enig i dette synspunkt: Hvis der bare kommer to, vil de to jo være sammen. Én ville nemmere kunne optages i klassen. Lærerkapacitet Gode lærere bliver nævnt som en meget hyppig grund til, at det er godt at være i klassen. Elever i de almindelige klasser er imidlertid bekymrede for, om det går ud over deres undervisning, hvis der skal være flere elever med handicap eller særlige behov i klassen. Dette er også en overvejelse elever i specialklasserne har, da de er bevidste om, at de har behov for mere lærerstøtte end de elever, der normalt går i de almindelige klasser. I fire af de interviewede klasser er noget af det første, eleverne nævner, at inklusion medfører behov for mere end én lærer i klassen. En elev i en almindelig klasse siger: Jeg tror også, der skal være to lærere i klassen. Det er ikke fair for os, hvis lærerne skal til at bruge ekstra meget tid på de andre elever, så vi ikke får ordentlig undervisning. En anden elev supplerer med: I forvejen, synes jeg, så har man meget med at se på det midterste niveau og så glemme både dem, der er i den ene og den anden ende. Det fordrer altså en endnu større grad af undervisningsdifferentiering, end tilfældet er i dag. Også opmærksomheden på tiden til den enkelte elev får kommentarer med på vejen. En elev fra en almindelig klasse siger: Der er brug for meget omsorg, så der ikke er så meget for de andre elever. A f r a p p o r t e r i n g i n t e r v i e w u n d e r s ø g e l s e Side 4
5 De ekstra personer i en klasse kan imidlertid blive et problem. En elev i en almindelig klasse siger: Jeg tror også, det ville være lidt kaotisk måske, hvis der render to lærere rundt og der er én, der sidder i kørestol eller én, der hele tiden render rundt, og så sidder der tyve andre elever, som måske nogen af dem... måske nogen også ind i mellem har lidt svært ved tingene. Det bliver sådan lidt voldsomt, måske. Ikke kun antallet af lærere er vigtigt; eleverne giver også udtryk for, at det er..vigtigt med gode lærere og at:..lærerne skal være uddannet til det. og de skal have noget tålmodighed. En elev forklarer det således: Pædagogikken i at være lærer, den bruger man egentlig ikke så meget i at undervise, som man burde gøre Når man ikke har en sygdom, kan man godt bare koncentrere sig om det, læreren siger, uden det behøver at være særlig pædagogisk. Det skulle være mere pædagogisk den måde, lærerne siger tingene på. En elev i en specialklasse siger til, hvad lærerne skal være særligt opmærksomme på: De skal give dem ordentlige redskaber, som de kan bruge. De skal ikke give dem noget fra den klasse af, de går i. De skal give dem noget, som er lidt nemmere sådan det er, de kan lære noget. Og så skal de også være lidt mere for den person og så give dem lidt mere hjælp. En anden elev supplerer: Det kan de jo ikke, når de har tyve andre elever. Flere elever fremhæver, at det også er meget vigtigt, at lærerne føler ansvar for, at det sociale fællesskab fungerer godt i klassen, hvis inklusion skal være vellykket. Faglighed og læring Mange af eleverne går op i vigtigheden af at lære noget. En elev i en specialklasse, som tidligere har gået i en almindelig klasse, fremhæver om sin nuværende klasse, at: Der er dejligt, at lærerne kan hjælpe en hvis man er i en normal klasse, kan man ikke få så meget hjælp, for så skal de lige hjælpe alle de andre elever. Flere elever i såvel almindelige som specialklasser nævner, at elever med handicap eller specielle behov sandsynligvis vil lære mere, hvis de går i de almindelige klasser. En elev i en specialklasse siger: De får lov at have de timer, som almindelig elever får lov til..altså.. de lærer mere. Nogle elever i specialklasserne er imidlertid bekymrede for, om de har tilstrækkelig faglig viden til at kunne gå i en almindelig klasse. En bekymring kan være: At man ikke staver så godt... At man ikke er så god til at udtale ordene. En anden elev i en specialklasse siger: Det tror jeg ikke, jeg kunne klare. En elev i en almindelig klasse siger: De skal være kloge nok... altså sværhedsgraden Det skal ikke være alt for svært, men det modsatte det skal heller ikke være alt for let, så man ikke lærer noget. Nogle elever mener, at det vil være dårligt med højere grad af inklusion for såvel elever med som uden handicap eller særlige behov. Elever i de almindelige klasser er som tidligere nævnt bekymrede for, om eleverne med særlige behov kommer til at kræve for meget af lærernes opmærksomhed, og at der derfor bliver mindre tid til at undervise resten af klassens elever. En elev siger: Der skal også være plads til dem, der ikke har særlige behov. Uro i klassen er også et tema, der fylder for flere af eleverne. De giver udtryk for, at de ville blive irriterede og have svært ved at koncentrere sig, hvis der var elever i klassen, der larmede meget. En elev i en specialklasse fremhæver det som en fordel, at den nuværende klasse er lille og at der dermed er mindre larm i klassen. Flere elever påpeger, at det er væsentligt, at en elev med særlige behov er motiveret for at lære noget, ellers vil det ikke kunne fungere i en almindelig klasse. En elev i en almindelig klasse er ikke fortaler for mere inklusion, men fremhæver, at specialklasser på de almindelige skoler er..en super ide, så elever kan skifte mellem at være i en almindelig klasse og en specialklasse alt efter behov og faglig kunnen. A f r a p p o r t e r i n g i n t e r v i e w u n d e r s ø g e l s e Side 5
6 De fleste elever opfatter det som uproblematisk, hvis en elev i klassen har brug for at få hjælp til noget fagligt. Det er de vandt til, og der bliver ikke set skævt til de elever, der har behov for hjælp, så længe det ikke påvirker dem selv. Der er mest fokus på, hvad det betyder for eleven, der modtager ekstra støtte. En elev i en almindelig klasse fremhæver, at det kan føles ubehageligt at modtage ekstra hjælp: Man føler sig sådan lidt Helt ærligt, kan jeg ikke finde ud af noget, og en elev i en specialklasse siger: Det er træls. Man bliver selv sur. Der er forskel på, hvilke elever interviewpersonerne opfatter nemmest vil kunne fungere i en almindelig klasse. Flere nævner, at det vil være vanskeligt for en elev med autisme, fordi der foregår så mange spontane ting i en klasse. Nogle nævner at det vil være sværest, hvis man har et synligt handicap, mens andre mener, at det vil være sværest for personer med et mentalt handicap i klasseværelset og for personer med et fysisk handicap i frikvartererne. Viden og forventninger Inklusion kan give mere viden om forskellighed. Flere elever fremhæver, at det kan medvirke til at lære andre personers behov at kende, og at det kan være med til at modne såvel elever uden som med handicap eller særlige behov. En elev siger: Dem, der har et handicap, de udvikler sig mere socialt. En anden siger: Jeg tror, det kunne være sundt for børn at se, at der også er anderledes mennesker i denne her verden - at alle ikke bare gå rundt på to ben og kan tænke selv. En siger: Når man går i klasse med nogen, så vokser man ligesom op med dem i en tidlig alder. Og så lærer man dem også sådan på forhånd at kende. Det er ikke et tabu, for eksempel. For at sikre den bedst mulige inklusion fremhæver flere elever, at der er behov for viden. Det gælder for såvel lærere som elever. Lærerne skal sætte sig ind i, hvilke specielle behov eleverne har, og de skal give den viden videre til eleverne: De skal fortælle dem, der går der, at man skal være ordentlige overfor dem, der er anderledes. En elev siger om, hvad lærerne skal gøre: man skal behandle dem lige selvfølgelig hvis der er nogen, der har nogen særligt store behov sådan at der ikke er særbehandling, det er heller ikke i orden og videre: det vil være lidt pinligt måske, at de andre så, at jeg fik særbehandling. En elev i en almindelig klasse siger: Måske er der mange i vores alder, der ikke vil have forståelse for situationen, fordi man ikke ved så meget om handicappet eller det, der gjorde personen anderledes. Flere elever giver udtryk for, at det er vigtigt at have forståelse for, hvordan eleverne med særlige behov har det, så man forstår hvorfor de gør, som de gør. En elev siger: Jeg tror, det er rigtig vigtigt at vide, hvad de fejler, fordi, hvis det er autister, der kommer ind, så kan man ikke bare sige lige pludselig, at nu gør vi lige noget helt andet det ved jeg, det går ikke. Det kræver stor åbenhed fra de elever, der har et handicap eller særlige behov. En elev siger om elever med særlige behov: De kunne måske fortælle lidt om deres handicap, sådan at vi kunne forstå det. En klassekammerat supplerer med: måske ikke bare sige, Jeg var anderledes jeg kan ikke gøre noget for jer. Det er mig, der skal have hjælp her... måske også sige: Jeg kan sgu godt så man også kan give noget. Ved at få større viden, giver eleverne udtryk for, at de bedre vil kunne forstå, hvorfor nogle elever agerer anderledes end forventet, og at det vil give mulighed for at finde ud af, hvordan de selv skal håndtere anderledeshed. A f r a p p o r t e r i n g i n t e r v i e w u n d e r s ø g e l s e Side 6
7 Opsamling Inkluderende undervisning kan i de interviewede elevers optik både være positivt og negativt. De negative forestillinger fylder mest; til en vis grad hos eleverne i de almindelige klasser og i lidt højere grad hos eleverne i specialklasserne. Eleverne giver udtryk for, at der generelt kan blive en større forståelse i samfundet for anderledeshed, og elever med specielle behov kan få mulighed for bedre faglighed udvikling og en større social accept. Eleverne er imidlertid også skeptiske og påpeger, at der er stor risiko for, at elever med handicap eller særlige behov vil føle sig mere anderledes eller blive holdt udenfor fællesskabet. Der er endvidere stor bekymring for, at det vil være for vanskeligt fagligt for elever med handicap eller særlige behov at gå i en almindelig klasse. Der er en lang række udfordringer, hvis inklusion ifølge eleverne skal kunne fungere, hvilket kræver bedre samfundsmæssige muligheder og en aktiv indsats fra såvel lærere som elever. Der skal være mere end én lærer i klassen for at give mulighed for, at elever med særlige behov kan få den ekstra støtte, de har brug for uden at det betyder mindre undervisningstid eller undervisningskvalitet til de øvrige elever. Lærerne skal være bedre uddannet, da det kræver en anderledes indsigt og bevidsthed at undervise elever med så forskellige behov. De skal sikre relevant undervisning til alle elever, og behovet for yderligere undervisningsdifferentiering vil være til stede. Lærerne skal være meget bevidste om ikke at lave negativ forskelsbehandling. De skal have opmærksomhed på klassens sociale trivsel, så eksklusion eller mobning af elever, der har et handicap eller særlige behov undgås. Særligt i de mellemste skoleår, vil der være risiko for dette. Både elever med og uden handicap eller særlige behov skal være åbne overfor anderledeshed og nysgerrige på at lære hinanden at kende. De skal have meget opmærksomhed på fællesskaber og venskaber og på, at alle elever skal have nogen, at have fælles berøringsflader med. De fleste elever påpeger, at inkluderende undervisning bør begynde ved indskolingen, og at det vil være vanskeligst i de mellemste skoleår. For såvel lærere som elever kræver inklusion åbenhed og viden om særlige behov hos alle elever. Dette er nødvendigt for at give forståelse for anderledeshed og for at kunne agere i forhold til dette. Ann-Lisbeth Højberg Ergoterapeut / Master i Social Integration A f r a p p o r t e r i n g i n t e r v i e w u n d e r s ø g e l s e Side 7
BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN
BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereBilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger
December 2012 Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger Baggrund En skolekonsulent fra Pædagogisk Udvikling har i foråret 2012 foretaget ni fokusgruppe interviews af en times varighed
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereKonstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereBØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG
BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive
Læs mereBørn med AUTISME i skolen
Inklusionsundersøgelse 2017 Børn med AUTISME i skolen Siden inklusionsloven i 2012 har Landsforeningen Autisme hvert år taget temperaturen på børn med autismes trivsel i skolen. Undersøgelsen i år, April
Læs mereBørneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi
Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskende til børn med epilepsi 1 Emner Information Samtale Følelser Opmærksomhed Aflastning 2 At håndtere sygdom Stille Talende Usynlig Hjælper Flygter Nedtoner osv. 3
Læs mereVelkommen til trivselsmøde i 0.B
Velkommen til trivselsmøde i 0.B Samarbejde fordi sammenhold omkring børn giver sammenhold mellem børn fordi jeres samarbejde kan forebygge ensomhed, isolation og mobning blandt børnene fordi det skaber
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården
Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evalueringen er udarbejdet af Matematiklærerne i 9.klasse Evalueringen af layoutet og redigeret
Læs mereKejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse
Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 1 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mereOM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer
OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12
Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Denne undersøgelse er lavet med alle skolens elever. Eleverne har siddet i deres kontaktgrupper og diskuteret
Læs mereForældresamarbejde. Den 23. januar 2014
Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb
Læs mereInklusion og Eksklusion
Inklusion og Eksklusion Inklusion og Eksklusion via billeder! Vælg et billede der får dig til at tænke inklusion og et der får dig til at tænke eksklusion. Fortæl dit hold hvorfor! Giver god debat. Billederne
Læs mereNGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre
NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole
Læs mereForældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle
Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den
Læs mere1. Er du glad for din skole? (0.-3. kl.)
Resultater fra den nationale trivselsundersøgelse Spørgsmål til 0.-3. trin 10 9 8 7 6 1. Er du glad for din skole? 5 1 landet 0-3 0-3 3% 3% 2% 3% 2% 15% Ja, lidt 26% 32% 34% 36% 28% 38% Ja, meget 71% 65%
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereNyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd
Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd Målet er. At skabe gode vilkår i et godt netværk Med masser af Trivsel, tryghed, læring og socialt fællesskab Jeres børn mener: 1. ALLE synes det
Læs mereBØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER
BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,
Læs mereBILAGSRAPPORT. Vester Mariendal Skole og Undervisningscenter Aalborg Kommune. Termometeret
BILAGSRAPPORT Vester Mariendal Skole og Undervisscenter Termometeret Læsevejled Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereFolkeskoleelevernes trivselsmåling 2015
Folkeskoleelevernes trivselsmåling 2015 Den 28. april 2015 Med folkeskolereformen fulgte et nationalt mål om, at elevernes trivsel skal styrkes. Elevernes trivsel skal måles årligt på alle skoler ved trivselsmålingen,
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undervisningsmiljøvurdering Engelsborgskolen 2008 Hold: 6.c Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 8 Er du glad for din skole? 18 / 69.23% Ikke så tit, slet
Læs mereEvaluering 2012-2013, Hardsyssel Efterskole.
Evaluering 2012-2013, Hardsyssel Efterskole. 1. Del omhandler efterskoleopholdet generelt. 2. Del omhandler undervisningen på Hardsyssel efterskole. 3. Del omhandler skolens værdigrundlag. 1. del 1. Hvor
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereDemenssygeplejerske, Tinna Klingberg.
Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet
Læs mereBILAG 10: Citater fra interview med virksomheder
BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereInklusion i foreningslivet
Inklusion i foreningslivet Oplæggets struktur Hvorfor er der vigtigt Hvad er problemet? I hvor høj grad deltager mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv Hvilke barrierer er der? Kan vi flytte
Læs mereBILAGSRAPPORT. 10 Salling Efterskole Skive Kommune. Termometeret
BILAGSRAPPORT 1 Salling Efterskole Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige
Læs mereTrivsel i folkeskolen, 2015
Trivsel i folkeskolen, 2015 Den første nationale trivselsmåling i folkeskolen er gennemført i perioden 26. januar til 24. marts 2015. Trivselsmålingen er indført som led i folkeskolereformen og skal give
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereRapport oprettet af Klassetrivsel.dk 29 marts Hanne Jul Yde UMV. Indhold
Indhold 1 Information Besvarelser medtaget i denne rapport Filtrer på køn Drenge Piger 2 Fysiske: Sikkerhed Er du kommet alvorligt til skade på skolen? Indskoling Valgmuligheder Indskoling Ja 13 13 2 Nej
Læs mereDET HAR GJORT INDTRYK
STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV
Læs mereBILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret
BILAGSRAPPORT Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen.
Læs mereAfstemning #DCHår CH smød år e2015
Afstemning Så længe afstemningen er åben, kan du skifte mening. blinker ved afstemning bruges ikke Hvem er vi? Vælg køn 58,4% 1) Mand 2) Kvinde 41,6% Mand 1 2 Kvinde Hvem er vi? Hvor kommer du fra i landet?
Læs mereBekendtgørelse om måling af elevernes trivsel i folkeskolen
Bekendtgørelse om måling af elevernes trivsel i folkeskolen I medfør af 56, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014 [som ændret ved...], fastsættes: 1. Kommunalbestyrelsen
Læs mereBILAGSRAPPORT. U Team 1- Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune. Termometeret
BILAGSRAPPORT U Team 1- Hvinningdalskolen Termometeret Læsevejledning en viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige fordeling
Læs mereSkolen er alt for dårlig til at motivere de unge
DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en
Læs mereElevers syn på undervisningsmiljøet i grundskolen
2013 2014 Elevers syn på undervisningsmiljøet i grundskolen Termometertal fra skoleåret 2013-2014 Termometeret 1 INDHOLD Termometertal fra skoleåret 2013-2014 0. 3. klasse n Trivsel 5 n Fagligt læringsmiljø
Læs mereGymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?
Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereUMV-RAPPORT (Undervisningsmiljøvurdering)
UMV-RAPPORT (Undervisningsmiljøvurdering) Marts 2019 Skolen har udarbejdet en UMV der primært basere sig på spørgerskemaer, der vurdere det æstetiske miljø, det psykiske og det fysiske miljø. Med udgangspunkt
Læs mereEvaluering af virtuel undervisning den 30. januar 2008
Virtuel undervisning 1 Side 1 af 7 1v Helsingør Gymnasium Evaluering af virtuel undervisning den 30. januar 2008 Oversigt over spørgsmål 1. Var opgaven i engelsk af passende længde? 2. Var opgaven i engelsk
Læs mereVELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE
Side 2 VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE Børn er forskellige og de skal udfordres på forskellig måde. Det gør vi i s indskoling. Her er plads til alle, både når det gælder læring, og når det handler om at have
Læs mereSvarfordeling på trivselsspørgsmål, klassetrin, Aalborg, 2014/2015
Svarfordeling på trivselsspørgsmål, 0.-3. klassetrin, Aalborg, 2014/2015 Svarfordeling på trivselsspørgsmål pr. køn, 0.-3. klassetrin, Aalborg, 2014/2015 Svarfordeling, Aalborg Kommune og hele
Læs mereEn stor del af eleverne svarer, at de er glade for at gå i skole og, at de er glade for deres klasse
Undervisningsmiljøundersøgelse Indskolingen 0.-3. årgang Positive Udsagn. En stor del af eleverne svarer, at de er glade for at gå i skole og, at de er glade for deres klasse En stor del af eleverne svarer,
Læs mereSelvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.
Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor
Læs mereAfd. 3 uvm-undersøgelse
Indhold Indhold... 1 Information... 3 Besvarelser medtaget i denne rapport... 3 Fysiske: Inventar... 4 Bordet du sidder ved i klassen, passer det godt til dig?... 4 Får du ondt i ryggen, når du sidder
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...
Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES
Læs mereElev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen
Data er sidst opdateret 03.02.2011 16:50:38 Antal besvarelser: 2433 af 2720 for udvalg: 2010 - T1 - Nationalt - 9.klassetrin Antal besvarelser: 71 af 71 for udvalg: 2010 - T1 - Hjemly Idrætsefterskole
Læs mereDet Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Læs mereBILAGSRAPPORT. Sædding Efterskole Ringkøbing-Skjern Kommune (Privatskoler) Termometeret
BILAGSRAPPORT Sædding Efterskole Ringkøbing-Skjern Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen.
Læs mere2. Kommunikation og information
2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger
Læs mere"Det var ikke mig " Om mobning Til børn og voksne på Maglegård
"Det var ikke mig " Om mobning Til børn og voksne på Maglegård Mobning opstår først og fremmest, når der er dårlige mønstre i en klasse, hvor nogle børn systematisk lukkes ude af fællesskabet. Mobning
Læs mereEr du glad for at gå i skole?
1 UNDERVISNINGSMILJØVURDERING April 2 Lyne Friskole har foretaget ny undervisningsmiljøvurdering og denne gang har vi valgt at foretage den blandt skolens yngste elever, fra Børnehaveklassen til og med
Læs mereSelvevaluering 2009 10
Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold
Læs mereIndeklima og medbestemmelse
Børnepanelrapport nr. 2 / 2011 Indeklima og medbestemmelse BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser I Børnerådet har vi valgt at have ekstra fokus på skolemiljø, og her er indeklimaet en vigtig del.
Læs mere3. og 4. årgang evaluering af praktik
3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4
Læs mereKvantitativ trivselsmåling/undervisningsmiljøvurdering HLS oktober 2017
Kvantitativ trivselsmåling/undervisningsmiljøvurdering HLS oktober 2017 Det sociale liv på skolen, og ikke mindst i klassen, er vigtigt. Elevernes trivsel på HLS er af stor betydning (jf. skolens trivselspolitik
Læs mereInklusion. hvad er det????
1 Inklusion. hvad er det???? Inklusion starter derhjemme ved spisebordet med sproget, et inkluderende sprog, når vi taler om de andre børn i institutionen. I som forældre har en betydelig rolle i inklusionsarbejdet.
Læs mereGlamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:
Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare
Læs mereDIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE?
DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering for Lundebakkeskolen
Undervisningsmiljøvurdering for Lundebakkeskolen Udarbejdet Juni 2013 og gyldig frem til juni 2016 Lundebakkeskolens UMV er udarbejdet ved hjælp af UMV-spørgeskema-skabelonen på klassetrivsel.dk Undersøgelsen
Læs mereEvaluering af 10. kl. undervisning skoleåret 2014-15
Som et led i undervisningen skal skolen mindst en gang årligt evaluere elevernes udbytte af undervisningen, ligesom resultatet af evalueringen og opfølgningsplan skal offentliggøres på skolens hjemmeside.
Læs mereFORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ
16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.
Læs mereCenter for Børn & Undervisning. Den nationale trivselsundersøgelse 2015. Bilag til Uddannelsesmødet den 24. juni 2015
Center for Børn & Undervisning Bilag til Uddannelsesmødet den 24. juni 2015 Dato 17. juni 2015 Notat udarbejdet af: Finn Sonne Holm Den nationale trivselsundersøgelse 2015 Den samlede spørgerammer for
Læs mereBILAGSRAPPORT. Hillerød Vest Skolen Hillerød Kommune. Termometeret
BILAGSRAPPORT Hillerød Vest Skolen Termometeret Læsevejledning en viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige fordeling
Læs mereDIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?
DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereUVM Sparkær skole. Fysiske: Inventar. Side 1 af 19. Bordet du sidder ved i klassen, passer det godt til dig?
UVM Sparkær skole Fysiske: Inventar Bordet du sidder ved i klassen, passer det godt til dig? Får du ondt i ryggen, når du sidder ned ved dit bord i timerne? Side 1 af 19 Sidder du godt på din stol i klasseværelset?
Læs mereInterviewguide. - af tidligere kriminelle
Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 2 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE HVERDAGENS HELTE Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 4 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mereNotat. Strategi og Organisation. Til: Projektgruppen. Sagsnr.: 2008/06628 Dato: Vinderødundersøgelsen. Direktionskonsulent.
Strategi og Organisation Notat Til: Projektgruppen Sagsnr.: 2008/06628 Dato: 02-03-2010 Sag: Sagsbehandler: Vinderødundersøgelsen Signe Friis Direktionskonsulent Indledning: Der blev i 2008 nedsat en styregruppe
Læs mereUddrag fra HE rapport
Uddrag fra HE rapport Tabel A viser elevernes vurdering af, om de føler de har oplevet et anderledes skoleår i forhold til deres tidligere skoleår i folkeskolen. Tabel A Føler du at du har oplevet et anderledes
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereIndledning. Der er udarbejdet fire indikatorer for trivslen. Det videre arbejde. Vinderød Privatskole
Indledning. På en fri skole er der ingen lovkrav om deltagelse i nationale trivselsmålinger eller trivselsundersøgelser. Der er dog lovkrav om at lave undervisningsmiljøvurdering. På har vi besluttet at
Læs mereHvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo
Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Artiklen tager afsæt i et forskningsprojekt, der har til formål at undersøge, hvordan børn og de fagprofessionelle omkring dem oplever mulighed
Læs mereBilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs mereDe unges egne perspektiver på trivsel og mistrivsel i en uddannelseskontekst
De unges egne perspektiver på trivsel og mistrivsel i en uddannelseskontekst - vigtige input når man arbejder med trivselspolitikker og beredskab til støtte af sårbare unge Projektets relevans Adam: I
Læs mereSe filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.
Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker
Læs mereHvorfor lærer eleverne meget på Parkskolen?
Parkskolen, 4. kvartal 2017 Udsagn fra eleverne, opsamlet af elevrådet Hvorfor lærer eleverne meget på Parkskolen? 5. klassetrin Eleverne er flittige. Lærerne er gode. Vi har "De gyldne 8" at forholde
Læs mereo I høj grad o I nogen grad o I mindre grad o Slet ikke
UMV 2014 Undervisningsmiljøvurdering med tilhørende elevtrivselsundersøgelse er udarbejdet af elevrådet i samarbejde med ledelsen. Undersøgelsespunkterne tager dels afsæt i de tidligere undersøgelser,
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for
Læs mereSTANDBY UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE.
UNDERVISNINGSMATERIALE Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL 7.-9. KLASSE LÆRERVEJLEDNING Hvordan er det at leve et almindeligt ungdomsliv med skoleopgaver, venner, fritidsjob og gymnasiefester, når
Læs mereUndersøgelsen har været delt op i to undersøgelser én for 4-9. klasse og én for 3. klasse.
Resultatet af den første nationale trivselsundersøgelse for eleverne Undersøgelsen har været delt op i to undersøgelser én for 4-9. klasse og én for 3. klasse. Overordnet set går det rigtig godt på skolen.
Læs mereRAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL. Trivsel og UMV 2017 SKOLERAPPORT. Til offentliggørelse - Trivsel og UMV. Sejs Skole Silkeborg Kommune.
RAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL Trivsel og UMV 2017 SKOLERAPPORT Til offentliggørelse - Trivsel og UMV Sejs Skole Silkeborg Kommune Hjernen&Hjertet TRIVSEL Resultater for 0.-3. klassetrin Social trivsel Er du
Læs mereAfholdelse af statusmøder
Afholdelse af statusmøder dialog samhørighed forventningsafstemning kommunikation fælles mål forståelse evaluering samarbejde - skab sammenhold og undgå konflikter Værktøjet er udarbejdet af Institut for
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' sep 2008 Hold: 5. A, 5. B, 6. A, 6. B, 7. A, 7. B, 8. A, 8. B, 9. A, 9. B, 9. E Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side
Læs mereresultaterne og sammenholde dem med hinanden.
! "#$%!& ' ( ( ' Hvordan har du fattet interesse for at undervise dine kollegaer i dansk som 2. sprog? Det er meget tilfældighedernes spil. Det startede med, at Lise Thorn bad mig om at tage på et kursus,
Læs mere