Sølvgades Skole. Referat af SKOLEBESTYRELSESMØDE. Tirsdag d kl

Transkript

1 Referat af SKOLEBESTYRELSESMØDE Tirsdag d kl Til stede: Nina Alleslev, Signe Christensen, Thomas Pinndal, Jonas Alstrøm, Barabara Budtz Haller, Kim Paulsen, Pia Sandager, Lone Sewerin, Jens Paaske, Gustav, Trine Larsen Afbud fra: Miki Kalfner, Bettina Thorndal Sørensen. Ad. 1 Valg af ordstyrer og referent Ordstyrer: Signe Christensen Referent: Nina Alleslev Ad. 2 Godkendelse af referat Referatet blev godkendt og underskrevet. Ad 3. Besøg af styringsgruppen for skole-hjem samarbejdet (se bilag til inspiration) Skolebestyrelsen havde besøg af styringsgruppen for skolehjemsamarbejdet. Gruppen består af Trine Fisker, Merete Christensen og Vibeke Schieck. Gruppen har mødtes en gang og diskuteret, om der skal være ensretning af brug af eks. Ugeplaner på Sølvgades Skole.. Gruppen diskuterede også forældrerepræsentanter og deres funktion. Gruppen så gerne, at forældrerepræsentanternes funktion blev tydeligere. Gruppen vil gerne udarbejde en forventningsfolder til indskoling, mellemtrin og udskoling, så forældre og elever kan læse, hvad der forventes af dem, og hvad de kan forvente af skolen. Kravene er forskellige til klassetrinnene. Jens og Signe fra skolebestyrelsen (SB) har meldt sig til gruppen, der skal se på skole-hjemsamarbejdet. Signe arbejder på et oplæg til kontaktforældrene, så det bliver opdelt i trivselsforældre og kontaktforældre. På SB mødet fortsatte vi diskussionen om skole/hjemsamarbejdet og kom med input og ideer til det videre arbejde.

2 Skolehjemsamarbejdet har barnet i fokus. De gamle principper for skole/hjemsamarbejdet på Sølvgades skole er gode nok, men de skal opdateres. Der skal stå noget om brug af Intra, og hvornår forældrene kan komme i kontakt med lærerne? Der skal være en fælles form, så det er lettere for forældrene. Vi diskuterede udarbejdelsen af forventningsfolderne og deres indhold. SB vil gerne have forskellige afsnit i forventningsfolderne om læringsparathed, og hvordan vi arbejder vi med motivation og trivsel. I folderne skal der være links, så den ikke bliver for stor. De skal være links til andre dokumenter på skoleporten, eksempelvis principper for resursecenteret og kommunikation mellem skole og hjem. Vi har de overordnede principper og lægger link til de tre forventningsfoldere, som vi udarbejder. Det er et dynamisk dokument Joanas savner bud på hvilke forventninger, vi har til forældrene i forhold til de principper, som vi har nu. SB har bud på lektier, som skal med i folderen. Der må gerne stå helt banale ting som at vi forventer, at tasken er pakket etc.. Der skal også være et afsnit om læring og læringsparathed. Det overordnede mål er, at eleverne får den bedste mulige læring og hverdag. Vi arbejder med fem afsnit i folderen: Kommunikation Læring og Læringsparathed Motivation og trivsel Traditioner Links til eksisterende dokumenter Der kunne godt være et par ord om skolehjemsamarbejdet Årsmødet er også en del af skolehjemsamarbejdet Lærerne er afskåret fra SB. Der kom forslag om, at forældrene fra de større klasser deltog i forældremøderne i de mindre klasser, så de kan videregive deres erfaringer og videndele. Det, der står i folderne skal stemme overens med virkeligheden.

3 Vi diskuterede karakterer og læringsmål. Vi skal finde en snitflade, så læringsmål er lærernes arbejdsredskab. Det er vigtigt at vi som SB laver principper for, hvor snitfladen skal være. Skolen er i en implementeringsfase hvad angår læringsmål vi diskuterede om læringsmålene skal sendes med ud til forældrene. Når man som klasse går i gang med et nyt forløb ligger der link til læringsmålene til fagene. På længere sigt skal det måske være sådan? Pia savner kommunikation om, hvad der sker i de andre fag end dansk og matematik. Når man laver læringsmål til eleverne, skal de også være tilgængelige for forældrene, så man ved, hvad ens barn arbejder med. Trine F sagde, at man bliver mindre sårbar som lærer, hvis det er tydeligt, hvad man arbejder med. Det skal være tydeligt for forældrene, hvad der arbejdes med. Læringsmålene ligger som et redskab, så forældrene kan tage en samtale med deres barn om, hvad de arbejder med i skolen. Merete siger, at det skal give mening. Trine L fortalte, at hun kommer fra en kommune, hvor der blev udarbejdet årsplaner med læringsmål og det var et arbejdsredskab, der hjalp lærerne. Det blev tydeligt for alle, hvad der skulle arbejdes med. Vi talte om, at når der ligger en årsplan, så ved forældrene, hvad deres barn skal arbejde med. Det handler om at forstå, at forældrene ikke kan være velforberedte til eksempelsiv forældremøderne, hvis der ikke foreligger en årsplan. Det handler ikke om kontrol, men om information. Forældrene vil gerne vide, hvad der foregår. Mange af de misforståelser, der opstår i skolehjemsamarbejdet er fejlkommunikation. Vi diskuterede om Skole/hjem- samtalerne måske skal tænkes anderledes end de bliver i dag. Hvad angår læringsmål, skal vi præcisere hvad eleverne skal lære og ikke bare, hvad de når. Det er den øvelse vi er i gang med. Eleverne skal vide, hvad de er i gang med at lære. Det handler om kommunikation. Når eleverne de forskellige læringsmål? Det kan de gøre på forskellige måder. Der står meget i fælles mål og man kan ikke nå det hele. Fælles mål er bindende, men der er niveauforskel på eleverne. Så lighedstegnene mellem, at nu har eleverne haft det, så kan de det, er ikke det samme.

4 Vi diskuterede, hvor meget der skal lægges ud på Intra om læringsmål. Man skal som forældre kunne informere sig om, hvad der foregår i ens barns klasse. Det vigtigste er at vi forventningsafstemmer, hvad der skal stå på Intra. Der er et ønske fra alle parter om tydelighed om kommunikationen. Ønsket er udsprunget af, at forældrene gerne vil understøtte elevernes arbejde. Styringsgruppen for skole/hjemsamarbejdet fik mange input fra SB og arbejder videre med et oplæg, som skal fremlægges ved næste møde i maj. Ad 4. Meddelelser fra eleverne Gustav fortalte, at han har sendt en mail ud til lærerne, som skulle spørge deres klasser om, hvad der fungerer godt på skolen. Der er mange gange fokus på det negative til elevrådsmøderne, og hvad man kan gøre bedre, men elevrådet mener, at en positiv tankegang er bedre og giver et bedre resultat på længere sigt. Elevrådet vil gerne have adgang ti Intra. I mange elevers øjne er lektiecafeen på biblioteket ikke et godt sted at være, da det er der man går op, hvis man har brug får hjælp. Elevrådet har diskuteret, hvad der kunne være et fedt rum at lave lektier i? Det skal de finde ud af. De har efterspurgt tre gode råd fra hver klasse om, hvad/hvor der et fedt sted at lave lektier på skolen? For mange elever ved forældrene ikke nok om den nye karakterskala, så det må gerne stå på forældre intra. Nogle elever føler sig pressede af deres forældre, når forældrene ikke kender til de nye karakterer. Eleverne bliver informeret af lærerne om, hvad karakterne betyder. Trine L. kan evt. komme med til elevrådsmøderne, så vi kender til elevernes stemme. Lige inden trivselsdagen fik elevrådet foldere og plakater fra Danske Skoleelever (DSE), hvor der stod noget om skolereformen, så eleverne kunnen forstå det. Elevrådet vil gerne have DSE ud i klasserne og tale om forskellige emner, de kan hjælpe med. Det er ikke klart nok for eleverne hvilke digitale abonnementer skolen har til rådighed. Trine L sørger for, at det bliver tydeligere. Ad.5. Meddelelser fra de ansatte, skoleledelsen og formanden

5 Ansatte: Det har været rart med juleferie. Folk er mødt op med godt humør. Der er fokus på at få sine timer, så man især i udskolingen kan nå sit pensum. Folk har indset, at alt det nye i forbindelse med folkeskolereformen bliver kørt ind i etaper. Skoleledelsen: De ansatte skal afsted på kursus i læringsmål. Vi har haft de første faglige fokussamtaler, hvor vi evaluerede de første praksisnære forløb i dansk og matematik. Vi skal i gang med nye praksisnære forløb til foråret. Årsplansskabelon til dansk og matematik bliver fokuspunkter for næste læringsmålsperiode. Formanden: Målet for SB er, at de principper, som SB skal udarbejde, bliver færdige i år. Ad. 6. Studietur i april 2015 (se bilag med inspiration til skriv fra Skolen på Islands Brygge) Vi så på et brev, som kunne være skabelon til information om vores studietur til forældrene. Det er klassens lærere der har kontakten til forældrene, der skal hjælpe med at overtage undervisningen Vi beder lærerne få fat i kontaktforældrene, så de kan svare på, hvilke udfordringer de ser der ligger i brevet. Vi laver et skriv til kontaktforældrene om det videre forløb. Lærerene er i gang med et undervisningsforløb, som forældrene evt. kan fortsætte med, når de skal overtage undervisningen. Ad. 7. Endelig vedtagelse af ferieplan (se bilag) Vi skulle placere to dage for de skolelørdage, som vi har. Det blev mandag d. 23. november 2015 og mandag d. 25. april Ferieplanen blev godkendt. Ad. 8. Høring om fremtidens fritidstilbud (se bilag) Der bliver bedt om kommentarer. Forældrene i SB er interesserede i, at der er et fritidstilbud, hvor der er indhold for børnene. Jens mener, at det kan være lige meget hvad vi skriver i høringssvaret, for politikerne gør, som de vil alligevel.

6 Men vi må holde fast i, at der skal være nogle ordentlige tilbud til vores børn efter skole. Vi diskuterede KKFO versus fritidshjem/klub. Der skal laves en forandring, som er bæredygtig, så det ikke skal laves om lige om lidt. Bliv hørt.dk er åben og her kan man se institutionernes svar. (se bilag). Pia laver udkast til høringssvar. Ad. 9. Nyt møde med kontaktforældre en dag i uge 12 (16. marts til d. 19. marts) Nyt kontaktforældremøde er torsdag d. 19. marts kl. 17 til kl Ad. 10. Tilbagemelding på undersøgelse omkring Åben skole (se bilag) Skrivet er meget bedre, det er konkret og lettere at forstå. Ledelsen sender et spørgeskema ud på Intra med skrivet. Ad. 11. EVT. Ad. 12. Konkrete sager