Afslutningsdokument fritidstilbud
|
|
- Ingvar Eskildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Afslutningsdokument fritidstilbud Arbejdsgruppen tager som sit udgangspunkt, at arbejdet i SFO og klub er et pædagogisk tilbud ikke et pasningstilbud. Arbejdsgruppen foreslår, at mål for SFO og klubberne justeres jævnfør medsendte bilag 1 om målformulering i SFO og bilag 2 om målformulering for klubområdet. Arbejdsgruppen foreslår, at det problematiske ved at have tre takster for SFO-tilbud løses ved, at der bliver én takst for at benytte SFO-tilbud. En samlet oversigt over arbejdsgruppens anbefalinger og indstillinger findes på side 6. Arbejdsgruppen har set på forskellige dele af fritidstilbuddet og dets samspil med skole og det omgivende samfund. Nedenstående er arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger. Når der i teksten skrives SFO, er det fritidstilbuddet for elever i 0. til 3. klasse. Når der i teksten skrives klub, menes fritidstilbuddet for elever i 4. til 7. klasse Når der tales om ungdomsklub, menes fritidstilbuddet for elever/unge fra 7. klasse til 18 år. Fritidstilbuddet Det er vigtigt, at fritidstilbuddet er for alle børn. Fritidslivet er vigtigt for alle børn, også dem der skal have hjælp til at blive en del af skole og samfund. Derfor indstilles det at: Så mange børn som muligt følger det almindelige fritidstilbud, der passer til deres aldersgruppe. Dette skal vurderes individuelt; men det skal undgås, at elever i 9. klasse går i special-sfo. Institutionerne skal have de nødvendige resurser til at kunne løfte opgaven. Der vil her kunne være tale om omfordeling af de nuværende resurser. Der er ikke et sparepotentiale her, snarere tværtimod. I stedet for at have special-sfo/klub kan der arbejdes med en SFO i SFOen og en klub i klubben, så specialeleverne vil opleve at have et naturligt tilhørsforhold til normalområdet. Der kan her arbejdes med svingdørspædagogikken. Der vil være en gruppe børn og unge, hvortil der skal laves et andet attraktivt tilbud. Det skal være muligt at understøtte de frivilliges arbejde med elever med specielle udfordringer. Det fordrer varme hænder - en idrætsven eller bedst fritidspædagoger, der i perioder fysisk er med til sport, spejder mm. Det er meget vigtigt at indtænke, at de børn, der virkelig har behov for at deltage i et fritidstilbud, også har mulighederne. Der kan her være tale om større pulje til pædagogiske fripladser eller tilskud til kontingent i foreningslivet. Det er vigtigt at lytte til de unge for at lave et tilbud, der matcher deres ønsker og behov. Specialskoler og klubber i deres område får en særlig udfordring, når også special-elever skal følge normalområdet og ikke gå i special SFO men almen SFO og klub. 1
2 Vi ser, at ungdomsklubberne kan få en særlig opgave i forhold til de unge, der har særlige behov. Det tænkes, at der for disse unge vil være et tilbud i tiden 15 til 18. Altså et udvidet tilbud. Det er ikke tænkt, at de unge skal være i klubben; men at de her skal have særlig støtte til at agere i det omgivende samfund. Der kan her være tale om at være mentor/trivselsspædagog i forhold til fritidsjob, fritidsaktiviteter i diverse fritidstilbud, idrætsklubber, mv. Trivselsspædagogen kan via coaching og helhedstænkning hjælpe de unge med at styrke den fremadrettede proces vedrørende uddannelse/arbejde og fritid. Når det drejer sig om unge med særlige behov, skal der sættes ind så hurtigt som muligt, Her vil man med fordel kunne bruge trivselspædagogen som mentor. Den unges udfordringer har ikke kun tilknytning til skole og erhvervsliv, men også fritiden skal tænkes ind, således der bliver lavet en helhedsindsats i længere eller kortere tid. Ifølge Det Kriminal Præventive Råd viser både mentor- og fritidsindsatser sig at have ganske positive og veldokumenterede effekter på de unge i risikozonen. Det tænkes, at der i kommunen etableres to tilbud: et i Viborg og et i Bjerringbro. Økonomisk tænkes det, at der kunne findes midler til ovenstående ved omfordeling af midlerne indenfor puljen ungdomsklubber. Udover ovenstående tænkes, at vi bibeholder de tilbud, der i dag er i ungdomsklubberne. Vi ser fritidsdelen som en særdeles vigtig faktor i relation til inklusionsopgaven. For børn og unge op til 18 år skal skolens pædagogisk uddannede personale, lærere og pædagoger, i samarbejde med det uddannede personale i klubber og Ungdomsskolen iværksætte tiltag, som støtter elever med særlige behov, understøtter inklusionsopgaven og tilgodeser elever med særlige kompetencer, så deres potentiale stimuleres. Det indstilles derfor, at på alle skoler og klubber skal mindst 1 pædagog gennemføre kompetenceudvikling på niveau med f. eks. KRAP, så der er en ekstra resurse til inklusionstiltag og understøttende undervisning/aktiviteter i såvel skole- som fritid. Struktur SFO og klub Overordnet mener vi, at SFO og klub ledelsesmæssigt skal organiseres som nu. Med selvstændige ledelser i skole og klub. En fælles ledelse mellem skole og klub vil få for store konsekvenser i forhold til den fleksible anvendelse af resurser og personale på klubområdet. Ligeledes kan frygtes, at det pædagogiske indhold og udvikling, som klubberne i den nuværende struktur genererer, vil blive ændret, hvis klubberne lægges under skolerne. Ungdomsdelen kan med den nuværende organisering under selvstændig ledelse tænkes som en opsøgende gruppe, som opsøger/arbejder med de unge, dér hvor man oplever, at de samles. Således kan personalet bedre flyttes rundt til de klubber, hvor der opleves behov. Personalet fra klubberne tænkes også at indgå i den understøttende undervisning. En alternativ organisering er, at klubberne bliver lagt under Ungdomsskolen. Det meget vigtigt med et væsentligt større samarbejde skole/sfo og klub imellem. Det vil på det pædagogiske felt give synergieffekter og på personaleniveau give bedre mulighed for at tilbyde attraktive stillinger på fuld tid. Eksempelvis kan en klubmedarbejders arbejdsdag 3-deles så han arbejder lidt i skoletiden, lidt i fritidsklubben om eftermiddagen og lidt i ungdomsklubben om aftenen. På samme måde kan man se en SFO-pædagogs arbejde organiseret. Ligeledes kunne man tænke personalet i dagtilbud ind i dette. Mange steder bor skoler og børnehaver dør om dør kunne man lokalt drøfte samarbejder om pædagogik og personale her? 2
3 Samspillet skole og fritid Samspillet mellem skole, fritidstilbud, det frivillige arbejde og andre aktører kan beskrives ud fra følgende model: Det frivillige arbejde Skole Fritid (SFO klub) Erhvervsliv Ungdomsud dannelser mv. Det ses vigtigt at få udvisket skillelinjen mellem skole og fritidstilbud. En anden dynamik i skole og fritidstilbud vil opstå, når der etableres reelt samarbejde mellem lærere og pædagoger i f.eks. den understøttende undervisning. Der stilles krav til at lærere, SFO-pædagoger og klubpædagoger inviteres ind i et dagligt samarbejde om det praktiske læringsmiljø. Her er det vigtigt, at få alles kompetencer i spil. Der samarbejdes omkring struktur i tilbud Der samarbejdes omkring indholdsdelen. Der skal tænkes undervisning på en anden måde Etablering af andre læringsrum og hvem, der strukturerer disse. (samarbejde mellem lærere og pædagoger) En fysisk placering af SFO og klub i umiddelbar nærhed af hinanden vil kunne give et bedre tilbud til børnene. Et tilbud, der i perioder vil give samspil/tilbud, der giver samarbejde mellem store og små. Ligeledes vil pædagogerne i de to institutioner kunne udnytte deres spidskompetencer bedre. Det skal konstateres, at samspillet mellem skole og fritidstilbud gælder alle elever i folkeskolen også eleverne i skolens ældste klasser. Ligeledes skal det pointeres, at samarbejdet ikke kun omfatter SFO, men også de forskellige klubtilbud. Andre aktører (det frivillige arbejde og erhvervslivet) Det er vigtigt at overveje, hvordan det frivillige arbejde (sport, spejder mv.) blive en naturlig del af fritidstilbuddet. Vi ser en mulighed, hvor de frivillige aktiviteter indgår som en del af fritidstilbuddet. Altså at de frivillige på en eller anden måde er integreret i det kommunale fritidstilbud, så de står for aktiviteter på institutionen el. lign. Her vil klubbernes ung-trænere kunne være et bindeled. Ung-trænerne kan i samarbejde med det pædagogiske personale lave nye og spændende aktiviteter i fritidstilbuddet. Det kunne være boldspil, dans, spejder, rollespil, skak, ja, kun fantasien og de lokale foreninger sætter grænsen. Konkret kunne tilbud af den art strikkes sammen, så en pædagog er sammen med to ung-trænere. Vi ser, at både de frivillige tilbud og det kommunale fritidstilbud vil have interesse i samarbejdet. Disse tilbud kan ligeledes strække sig ind i skoletidens understøttende undervisning. Tilbud med deltagelse af lokale pensionister eller andre ses også som en mulighed. 3
4 Konkrete kontakter til de frivillige aktører viser, at de er bekymrede for, om de har mulighed for at stille frivillige ledere til rådighed i det tidsrum, vi kunne ønske det. Derfor indstilles det, at der blandt de ældste elever uddannes juniorledere inspireret af projekt Springbrættet og De foreningsløse og rastløse i Houlkær og Skive Kommune, hvor elever fra årgang tilbydes lederuddannelse inden for idræt. Her efter kan oprettes aktiviteter specielt for målgruppen af elever, som ikke er medlem af de lokale foreninger med Juniorlederne som instruktører. I aktiviteter, hvor eksterne resursepersoner inddrages, gøres det i tæt samarbejde med det pædagogiske personale i såvel skole- som fritidsaktiviteter. Det kan både være i undervisningsforløb, valgfagstilbud og fritidsaktiviteter. I skoletiden skal det i særlige tilfælde være muligt for eleverne at få merit, så de frigøres fra undervisning for at kunne fungere som instruktør i undervisningsforløb. Ligeledes bør eleverne kunne få merit for at deltage i undervisning på andre steder end distriktsskolen. Det kunne være talentklasse, undervisningsforløb i samarbejde med erhvervsskoler eller lokale virksomheder. Eksempler er: Projekter: Gennemføre forskellige aktivitetsprojekter, hvor der i samarbejde med skolen arbejdes gennem alternative læringsmiljøer, såsom eksempelvis teater, medie-leg, specialsport, udeliv, mv. Rullende værksteder: Pædagoger, der kan tilbyde specialviden i en periode, eksempelvis i et valgfagsforløb. Det kan blandt andet være til at arbejde med drama, rollespil, musik, kunst, medier, mv. Bevægelse: Eksterne instruktører kan sammen med personalet varetage bevægelsesaktiviteter, som eksempelvis traditionel sport (boldspil, gymnastik, atletik), speciel sport (karate, rugby, mv.), urban sport (scating, trial cykling, scate- og waveboards, parkour, mv.), adventure sport (kajak, mountainbike, klatring, mv.), fysisk leg (cirkus og gøgl, teatersport, mv.) Det indstilles ligeledes, at der udarbejdes et katalog med ideer til aktiviteter, oversigter over specialudstyr og faciliteter samt kontaktoplysninger til diverse foreninger og klubber, som kan tænkes relevante i samarbejdet mellem skole og fritidstilbud. Det er vigtigt, at der indtænkes samarbejde med det lokale erhvervsliv (her tænkt bredt) i samarbejdsmodellen. Her skal tages udgangspunkt i projekt Skolen på job 4
5 Lektiehjælp Frivillige lektiehjælpstimer/faglig fordybelse giver en åbningstidsudfordring for fritidstilbuddet. Der skal organiseres en pasning af de børn, der ikke går til lektiehjælp, og der skal være lødigt indhold i lektiehjælpstimerne. Overvejelser: Indholdet af lektiehjælpstimerne skal nøje overvejes. Som vi ser det, skal det ikke være bevidstløs lektiehjælp, men et pædagogisk tilbud om at få en god struktur på skoledagen, overskue den og få arbejdet med lektier eller alternativt fagligt indhold. Ligeledes bør der findes et andet navn til timerne. Timernes placering på dagen er ikke uvæsentlig. En placering i første lektion vil være en mulighed for bedre at kunne indfri punkt 1. Vi mener, at det er vigtigt, at lektiehjælpstimerne bliver valgt og derfor skal indholdet være lødigt og alternativet ikke for attraktivt. Uanset hvor på dagen timerne lægges, vil der skulle etableres pasning for de ikkedeltagende elever i 0. til 6. klasse. Det betyder, at de dage, hvor der er lektiehjælp, skal institutionerne have ændret åbningstid. Enten en fortsættelse af morgenpasning eller før kl. 14 om eftermiddagen. Der skal være fokus på en styrkelse af alle elevers faglige niveau ved bl.a. at tilbyde faglig træning, faglige udfordringer eller turboforløb, som tidsmæssigt og indholdsmæssigt tilpasses niveau og behov. Fælles obligatorisk valgfag understøttende undervisning i udskolingen Arbejdsgruppen indstiller at der arbejdes med en model, hvor man på alle skoler i Viborg Kommune stopper normal undervisning i overbygningen kl. 12 en fast ugedag. Eleverne kan så have obligatorisk valgfag i tiden 12 til 15. Det tænkes, at eleverne kunne have valgfaget mange steder: på distriktsskolen, på anden skole end distriktsskolen, på ungdomsskolen, på gymnasiet, på erhvervsskoler, i erhvervslivet, mm. Indholdet kunne spænde vidt alt efter elevernes interesser. Der vil selvfølgelig ligge en opgave i transport til enkelte aktiviteter. Nedenstående model eksemplificerer forslaget: Obligatorisk undervisning på distriktsskolen Tilvalgs aktiviteter på eller udenfor distriktsskolen. Erhvervsskoler Gymnasier Ungdomsskolens fagudbud Eliteidrætsklasse Lokale erhvervsliv Kulturskolerne Ungdomsklubber mm 5
6 Anbefalinger og indstillinger SFO og klub er et pædagogisk tilbud ikke et pasningstilbud. SFO og klubbernes mål justeres ifølge vedlagte bilag. De tre takster for SFO afskaffes, og der bliver én takst for SFO. Så mange børn som muligt følger det almindelige fritidstilbud, der passer til deres aldersgruppe. Institutionerne skal have de nødvendige resurser til at løfte opgaven. I stedet for at have special-sfo/klub arbejdes med en SFO i SFOen og en klub i klubben. Der kan her arbejdes med svingdørspædagogikken. De frivilliges arbejde med elever med specielle udfordringer understøttes gennem en idrætsven eller bedst fritidspædagoger, der i perioder fysisk er med til sport, spejder, mm. For at løfte en særlig opgave i forhold til unge med særlige behov etableres tilbud i Viborg og Bjerringbro med mentorordning og trivselspædagoger. Mindst 1 pædagog på alle skoler og klubber gennemfører kompetenceudvikling på niveau med f. eks. KRAP, så der er en ekstra ressource til inklusionstiltag og understøttende undervisning/aktiviteter i såvel skole- som fritid. SFO og klub organiseres ledelsesmæssigt som nu med selvstændige ledelser i skole og klub. Der iværksættes et væsentligt større samarbejde skole/sfo og klub imellem. Der stilles krav om, at alle lærere, SFO-pædagoger og klubpædagoger inviteres ind i et dagligt samarbejde om det praktiske læringsmiljø. En fysisk placering af SFO og klub i umiddelbar nærhed af hinanden vil kunne give et bedre tilbud til børnene. De frivillige aktiviteter indgår som en del af fritidstilbuddet. Blandt de ældste elever uddannes juniorledere. I aktiviteter, hvor eksterne ressourcepersoner inddrages, gøres det i tæt samarbejde med det pædagogiske personale. I skoletiden skal det i særlige tilfælde være muligt for eleverne at få merit, så de frigøres fra undervisning for at kunne fungere som instruktør i undervisningsforløb. Eleverne skal kunne få merit for at deltage i undervisning på andre steder end distriktsskolen. Der udarbejdes et katalog med ideer til aktiviteter, oversigter over specialudstyr og faciliteter samt kontaktoplysninger til diverse foreninger og klubber, som kan tænkes relevante i samarbejdet mellem skole og fritidstilbud. Der indtænkes samarbejde med det lokale erhvervsliv (bredt tænkt). Der tages udgangspunkt i projekt Skolen på job. Der skal organiseres en pasning af de børn, der ikke går til lektiehjælp, og der skal være lødigt indhold i lektiehjælpstimerne. Der laves fælles tidspunkt for obligatorisk valgfag understøttende undervisning i udskolingen i hele Viborg Kommune 6
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs merePARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:
NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber
Læs mereOrganisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status
Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Indhold: Understøttende undervisning/læring Motion og bevægelse Lektiehjælp faglig fordybelse Organisation: Skoledagen Understøttende undervisning/læring
Læs mereHøringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune Dato: 31-10-2013 Att.: Deres ref.: Parkvej 37 Vor ref.: Guldborgsund 4800 Nykøbing F. Sagsbehandler: AWO/ Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereDen åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune
Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereOversigt over udvidelsesforslag 28.5.2014. Udvalg: Børn- og Skoleudvalget Ramme til udvidelser på 0,5%: 3,121 mio. kr. Budget 2015
Oversigt over udvidelsesforslag 28.5.2014 Udvalg: Ramme til udvidelser på 0,5%: 3,121 mio. kr. Budget 2015 Ark Pol. Omr. Nr Projektnavn Basis 2015 2015 2016 2017 2018 Prioritet 1 71 Uddannelse 1 Frivillige
Læs mereForpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen
Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og
Læs mereEtablering af SFO2 for 4. klasse
Børn- og Ungeforvaltningen NOTAT Staben BUF Viden og Kompetencer Ørbækvej 100 5220 Odense SØ www.odense.dk Tlf. +4565515211 DATO 19. april 2016 Etablering af SFO2 for 4. klasse REF. CLWJ Baggrund Børn-
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser for Klub Dragør
Mål- og indholdsbeskrivelser for Klub Dragør Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den XX.XX.XXXX 1 Indhold 1. Lovgivning og politik...3 1.1 Lokalpolitiske beslutninger...4 2. Struktur og rammer for Klub Dragør...5
Læs mereDen nye folkeskole. Elsted Skole år 1
Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted
Læs mereProces omkring implementering af ny skolereform
Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.
Læs merePointe 1: Bevar ungdomsklubben på Gug skole Indhold Høringssvar Skoleforvaltningens kommentar
Pointe 1: Bevar ungdomsklubben på Gug skole Indhold Høringssvar Skoleforvaltningens kommentar Gug ungdomsklub er et samlingssted for områdets unge Bekymring for at de unge vil udøve uhensigtsmæssige aktiviteter
Læs mereAlle børn skal lære mere
Skolereformen Kontaktforældremøde 5. maj 2014 Alle børn skal lære mere Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Program 19.00 Velkomst v/ skolebestyrelsens formand Birgit Bach-Valeur 19.05 Valg til skolebestyrelsen
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen (BKF)
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen
Bilag 1 Emne Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Aarhus Kommune Børn og Unge Den 12. december 2014 DEN ÅBNE SKOLE Grøndalsvej 2 Postboks 4069 8260 Viby J 1. Hvilke samarbejdepartnere har skolen/planlægger
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs mereMål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14
Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14 Indhold Forord...3 Understøttende undervisning...4 Samarbejde med foreningsliv, musikskole, ungdomsskole og kulturliv...6
Læs mereSådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk
Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere
Læs mereHøringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
Læs mereBusiness case. Pilotprojekt - Ny organisering af Hornbæk Skole og Puk
Business case Projekttitel Pilotprojekt - Ny organisering af Hornbæk Skole og Puk Skolebestyrelse, forældrebestyrelse, A-med i skolen og på Puk samt ledelse på Puk og Hornbæk Skole, ønsker en ny organisering,
Læs mere#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereRådmand Bünyamin Simsek Aarhus Kommune, Børn og Unge Rådhuset 8100 Aarhus C. hoeringssvar@mbu.aarhus.dk HØRINGSSVAR
Rådmand Bünyamin Simsek Aarhus Kommune, Børn og Unge Rådhuset 8100 Aarhus C hoeringssvar@mbu.aarhus.dk HØRINGSSVAR marts 2014 Høring af analyse af fritids- og ungdomsskoleområdet ÅUF takker for invitationen
Læs merev/børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen og adm. dir. Else Sommer KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
Budget 2014 og folkeskolereform Dialogforum for folkeskolen d. 25. september 2013 v/børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen og adm. dir. Else Sommer Et fagligt løft af folkeskolen Budget 2014 Den
Læs mereOrganisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag
23. januar 2014 Model 1 Samarbejds- og partnerskabsmodel. Modellen betyder en uændret organisering af fritidsområdet. Der indgås forpligtende samarbejds- og partnerskabsaftaler i forhold til blandt andet
Læs mereHøringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
Læs mereSkolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereStyrk børn og unge skab bedre fritidsinstitutioner. BUPL s fritidsudspil 2017
Styrk børn og unge skab bedre fritidsinstitutioner BUPL s fritidsudspil 2017 STYRK BØRN OG UNGES LIV SKAB BEDRE FRITIDSINSTITUTIONER Fritidsinstitutioner i Danmark et broget billede. Skolefritidsordninger
Læs mereHyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015
Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler
Læs mereFolkeskolereform i København
Folkeskolereform i København Møde med skolebestyrelser d. 26. august 2013 Aftalen om et fagligt løft af folkeskolen Trin 1 (fra skoleåret 2014/2015): Lektiehjælp og faglig fordybelse i ydertimerne frivillig
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder
Læs mereGør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Læs mereNy institutionsstruktur
Ny institutionsstruktur KL-konference om de nye fritidstilbud 26. februar 2015 Gitte Lohse Områdechef BUF Nørrebro-Bispebjerg 1 Børne- og Ungdomsforvaltningens organisering Den nuværende fritidsstruktur
Læs mereIndstilling. Ny plan for fritids- og. ungdomsskoleområdet. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 13. januar 2016
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 13. januar 2016 Ny plan for fritids- og ungdomsskoleområdet Planen for fritids- og ungdomsskoleområdet giver retningen for en videreudvikling
Læs mereIndførelse af linjer i udskolingen skal understøtte opnåelsen af følgende mål:
SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 27. oktober 2016 Tlf. dir.: 4477 2892 E-mail: mtk@balk.dk Kontakt: Mette Kristensen Sagsid: 17.01.15-A00-1-15 Udkast til ny udskolingsmodel for Ballerup Kommune Mål
Læs mereDrøftelse af fritidsanalyse
Punkt 6. Drøftelse af fritidsanalyse 2015-067117 Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Skoleudvalget og Familie- og Socialudvalgets drøftelse, de foreløbige resultater
Læs mereSkolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål
Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive
Læs mereVejledning og inspiration til kommunalbestyrelsen
Vejledning og inspiration til kommunalbestyrelsen Kommunens folkeskoler er fremover forpligtet til at indgå i samarbejder med en række samarbejdsaktører i lokalsamfundet, så skolerne i højere grad åbner
Læs mereSpørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever
Læs mereNy SFO model. 1.2 Kommissorium
Ny SFO model 1.2 Kommissorium Indholdsfortegnelse Indledning...2 Formål...3 Målgruppe / interessenter...3 Indhold og milepæle...3 Metode...4 Evaluering...4 Succeskriterier...6 Organisering...6 Information...6
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af struktur- og organisationsanalyse på SFO og klubområdet
FANØ KOMMUNE VELFÆRDSFORVALTNINGEN /SLM dok.2018-9094 Kommissorium for udarbejdelse af struktur- og organisationsanalyse på SFO og klubområdet Baggrund og formål Børn og Ungeområdet har en særlig bevågenhed
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever
Læs mereI Roskilde Kommune arbejdes der med flere indsatser for at sikre sammenhængende og gode overgange:
Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 248798 Brevid. 1962802 NOTAT: Overblik over institutionstyper 28. august 2014 Notatet er udarbejdet til Folkeskolereformudvalget med henblik på at give en beskrivelse
Læs merePuls, sjæl og samarbejde
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn
Læs mereDe nye fritidstilbud. En ny folkeskole
De nye fritidstilbud En ny folkeskole 2 De nye fritidstilbud De nye fritidstilbud Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende dag Målet med folkeskoleremen er, at alle elever skal blive så
Læs mereNotat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012
Notat Emne Til Beskrivelse af programkatalog -udvalget Den 20. januar 2012 Aarhus Kommune Indledning Dette notat beskriver hvorledes frem til nu har arbejdet med at tegne de pædagogiske principper for
Læs mereSammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.
Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,
Læs mereDEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN
JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig
Læs mereFOLKESKOLEREFORM 2014
INFORMATIONSMØDE 2 FOR FORÆDLRENE DEN 10. JUNI 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 16.00 Tjek ind 16.10 Samsøgades Skole - version 2.0
Læs mereInformationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014
Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR
5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på
Læs mereAnsøgning om afkortning af undervisningstiden
Ansøgning om afkortning af undervisningstiden I skoleåret 2016/17 arbejder Distriktsskole Smørum med at afkorte undervisningstiden ved at konvertere den understøttende undervisning til to-voksenundervisning
Læs mereI - 1. behandling - Organisering af kommunens fritidstilbud i forlængelse af Folkeskolereformen - ISU
I - 1. behandling - Organisering af kommunens fritidstilbud i forlængelse af Folkeskolereformen - ISU Sagstype: Åben Type: Institutions- og Skoleudvalget - I Sagsnr.: 14/6716 Baggrund Som en del af implementering
Læs mereHØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15
HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de
Læs mereMål - og indholdsbeskrivelse for SFO
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser
Læs mereFolkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard
Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard De tre mål for folkeskolereformen og fritidsinstitutionerne At alle børn blive så dygtige som muligt. At reducere
Læs mereDet åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer
Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...
Læs mere29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,
Læs mereFolkeskolereform Understøttende undervisning Skole- og Kulturudvalget oktober Skole- og Kulturforvaltningen
Folkeskolereform Understøttende undervisning Skole- og Kulturudvalget - 22. oktober 2013 Skole- og Kulturforvaltningen Formål og kommissorium Opgave - Temagruppen har til opgave at analyse lovteksten og
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereHelhedsskole på Issø-skolen.
Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO
Læs mereBilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé
Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold
Læs merePrincip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Læs mereMØLLESKOLEN August 2014
MØLLESKOLEN August 2014 Hvad ved vi nu? Hvad er opgaven? Fokus på læring Skoledagens opbygning Klasser Forventninger Lektiecafé og hjemmearbejde Næste skridt Spørgsmål Reformens mål Folkeskolen skal udfordre
Læs mereOplæg til fremtidig organisering af SFO og juniorklubtilbud i Norddjurs Kommune
16. juni 2016 Oplæg til fremtidig organisering af SFO og juniorklubtilbud i Norddjurs Kommune Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2017, at der skal foretages en vurdering
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse i Tilsted SFO OASEN
Mål og indholdsbeskrivelse i Tilsted SFO OASEN Vedtaget i Skolebestyrelsen den 13. april 2015 Indhold Forord Målsætning Samarbejde mellem SFO og skolen Kost og bevægelse Forældresamarbejde Faglig Fordybelse
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser for Klub Dragør
Mål- og indholdsbeskrivelser for Klub Dragør Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den XX.XX.XXXX 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Struktur og rammer for Klub Dragør...3 2.1 Åbningstider...4 2.2 Forældrebetaling...5
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole
FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereBUPL s høringssvar til Næstved Kommunes implementering af folkeskolereformen
BUPL s høringssvar til Næstved Kommunes implementering af folkeskolereformen BUPL skal hermed svare på kommunens høringsmateriale vedrørende implementering af den kommende skolereform i Næstved Kommune.
Læs mereKære forældre. Om skolefusionen
Kære forældre Tusind tak for den flotte opbakning vi har fået her i opstarten af det nye skolerår til alle de nye tiltag, der er sat i værk, og der har været rigtig meget at skulle forholde sig til både
Læs mereENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.
ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser
Læs mereHolme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen
Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn
Læs mereSkabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune. Godkendt i byrådet juni 2016.
Skabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune Godkendt i byrådet juni 2016 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Struktur side 2 0. Åbningstider og målgruppe
Læs mere- Velkommen til den nye folkeskole
- Velkommen til den nye folkeskole Velkommen - til den nye skole I august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Det betyder, at Faxe Kommunes elever vil møde en ny og forandret skole, når de møder
Læs mereStyrk børn og unge skab bedre fritidsinstitutioner. BUPL s fritidsudspil 2017
Styrk børn og unge skab bedre fritidsinstitutioner BUPL s fritidsudspil 2017 Fritidsinstitutioner i Danmark et broget billede. Skolefritidsordninger (SFO) under folkeskoleloven. Integrerede institutioner,
Læs mereNotat Vedrørende Organisering af klubområdet med større tilhørsforhold til
Vedrørende Organisering af klubområdet med større tilhørsforhold til skoleområdet Kontakt Caroline Hegelund Sekretariatsleder cahe@horsholm.dk Direkte tlf. 4849 5260 Center for Dagtilbud og Skole Organisering
Læs mereBehandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune
Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende
Læs mereSkolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder
Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat
Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater
Læs merePrincip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole
Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på har læring i sigte. Vi er optagede af skabe det bedst mulige læringsmiljø, hvor eleverne lærer så meget de kan, og hvor den enkelte
Læs mereFolkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Læs mereKlubben på Bakken. Et idegrundlag om et fritidstilbud til klasse på Bakkeskolen Februar Internt arbejdsdokument
Bakkeskolen åbner verden for børn og unge, så de kan åbne sig for verden Klubben på Bakken Et idegrundlag om et fritidstilbud til 4.-6. klasse på Bakkeskolen Februar 2019 Internt arbejdsdokument 1 Baggrund:
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereEmne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18
Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Sundhedsfremme i tidlig stadie Sundhedsplejen + frivillige Sundhedsplejen + frivillige
Læs mereProgram Kort velkomst og gennemgang af aftenens program
Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereSamarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole
Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole Det siger Folkeskole- og Haderslevreformen Med folkeskolereformen forpligtes kommunerne til at sikre et samarbejde mellem folkeskolerne og det lokale
Læs mereIdræt og læring forfra
Idræt og læring forfra Kan kommunen skabe mere og bedre idræt for en større andel af befolkningen, hvis man tænker forfra? Hvis jeg havde frie hænder 1 Hvad vil mennesker med fritiden? dyrke deres LYST
Læs mereTilbagemelding til arbejdsgrupperne fra: Involveringsmøde 9/9 for elevrådsformænd - og næstformænd
1 Tilbagemelding til arbejdsgrupperne fra: Involveringsmøde 9/9 for elevrådsformænd - og næstformænd Tema Indhold 1 Hvordan ser en god skoledag ud? At få eleverne til at være mere aktive end de er normalt.
Læs mereVærdigrundlag og principper
10-03-2019 Lemtorpskolen Værdigrundlag og principper Skolebestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Lemtorpskolens værdigrundlag og principper for organisering, undervisningen, trivsel og samarbejde... 2 Værdigrundlag...
Læs mereFolkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30
Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen
Læs mere1. behandling - den åbne skole.
Punkt 3. 1. behandling - den åbne skole. 2014-9779. Skoleforvaltningen indstiller, Skoleudvalget godkender skolerne udover de i lovgivningen nævnte samarbejdspartnere forpligtes til søge samarbejde med
Læs mereBæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg
Bæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg Lær af de private institutioner, så de kommunale bliver et tilvalg f.eks. ved at kigge på: Færre lukkedage Bedre normering (er de
Læs mere