Fastholdelsesstrategi

Transkript

1 Fastholdelsesstrategi 1. Indledning Uddannelse spiller en afgørende rolle i den politiske debat om fremtidens velfærdssamfund. Der er i disse år fokus på uddannelsessystemet og på værdien af uddannelse i forhold til at sikre størst mulig velfærd og skabe et velfungerende arbejdsmarked med højtuddannet arbejdskraft. Regeringens målsætning om uddannelse til flere (95 % målsætningen og 60 % målsætningen) stiller uddannelsesinstitutionerne over for store udfordringer. Når en større andel af en ungdomsårgang end tidligere skal have en kompetencegivende uddannelse, står uddannelsessystemet over for en ny og krævende opgave. Der skal arbejdes systematisk med at skabe rammer for uddannelses og studiemiljøet, som kan rumme den bredere målgruppe af kursister og den mangfoldighed af krav, som kursistgruppen stiller. Rammerne skal sikre, at de kursister, der påbegynder en uddannelse, oplever, at hverdagen på skolen har et indhold og en form, der er motiverende for den enkeltes aktive deltagelse og gennemførelse. I de senere år har der været rettet stor opmærksomhed mod fravær, frafald og fastholdelse. Mange uddannelsespolitiske tiltag har handlet om at give de uddannelsessøgende de bedst mulige tilbud og den mest effektive støtte til at gennemføre den påbegyndte uddannelse. Når en kursist dropper ud af uddannelsen, påvirker det kursisten og samfundet negativt. Kursisten oplever nederlag og går glip af den kompetenceudvikling og personlige dannelse, som er formålet med at gennemføre en uddannelse. Samfundet mister økonomiske midler og går glip af de ressourcer og kvalifikationer, som giver muligheder på et globaliseret arbejdsmarked. Fastholdelsesstrategien skal sikre, at skolens medarbejdere og ledelse arbejder målrettet for at øge kursisternes aktive deltagelse og gennemførelse, og at kursisterne gives de bedste muligheder i uddannelsesforløbet. 2. Grundlag for strategien Thy Mors HF & VUC har behov for en fastholdelsesstrategi, som alle følger. Der opleves en stigende kompleksitet og individualitet i kursisternes forventninger til undervisningen, og flere kursister har forskellige personlige og sociale problemer. Forudsætningerne for undervisning og fastholdelse af kursisterne i deres uddannelsesforløb er forandret. Resultatet er frustration blandt lærerne og pres på studievejlederne. Medarbejderne og ledelsen gør en ihærdig indsats for at imødekomme den enkeltes særlige behov og samtidig underbygge en stimulerende klasserumskultur, hvor hold og klasser kan få størst muligt udbytte af undervisningen. Alligevel er forsømmelse og frafald en væsentlig del af kursisternes hverdag, og der er et stigende behov for tydelighed og ensartethed i daglig praksis, så kursisterne bliver mødt med nærvær og troværdighed. I forlængelse heraf har Thy Mors HF & VUC udarbejdet denne fastholdelsesstrategi, som er drøftet blandt studievejlederne og sendt til høring blandt de øvrige medarbejdere og endelig godkendt af ledelsen. Strategiens overordnede tænkning er, at kursisterne skal mødes med anerkendelse og konsekvens, så deres 1

2 faglige, personlige, sociale og kulturelle forudsætninger kommer i spil og udvikles i løbet af uddannelsen. 3. Formål og mål med strategien Thy Mors HF & VUC har følgende formål med fastholdelsesstrategien: Kursisterne skal opleve at blive mødt med tydelige forventninger og ensartede vilkår for at gennemføre en uddannelse. Medarbejderne og ledelsen skal være målrettede og konsekvente i arbejdet med klasserumskulturen og indsatsen omkring fremmøde og aktiv deltagelse. Medarbejderne og ledelsen skal have en fælles strategi for arbejdet med fastholdelse og skal forholde sig til forsømmelse og frafald. Målet med fastholdelsesstrategien er, at kursisternes gennemførelse af uddannelse øges fremmøde på alle hold og i alle klasser forbedres aktive deltagelse i undervisningen styrkes. Målene indikerer således, at kursisternes studieaktivitet forbedres. Opfyldelsen af målene afspejles i lærernes daglige oplevelser af kursisterne i klasserummet, men også i Ludus i form af forskellige statistikker, for eksempel i forhold til aflevering af skriftlige opgaver, fravær og udmelding. 4. Kobling mellem strategi og værdigrundlag Med udgangspunkt i Thy Mors HF & VUC s værdigrundlag, der omfatter vision, mission og værdier, er grundlaget for skolen: at være udbyder af almen undervisning for unge, unge voksne samt kortuddannede gennem et bredt fagudbud med alsidige og fleksible tilrettelæggelser at tilbyde uddannelse samt efter og videreuddannelse inden for ordblindeundervisning, Forberedende Voksen Undervisning samt almen og studieforberedende undervisning fra grundlæggende til højeste gymnasiale niveau at skabe et rummeligt og attraktivt læringsmiljø ved at vise respekt for den enkelte kursists faglige, sociale og kulturelle baggrund gennem dialog og kompetenceudvikling at skabe en innovativ og udviklingsorienteret skole at skabe et forpligtende lærings og arbejdsfællesskab for alle kursister og ansatte, der bygger på respekt og tolerance, engagement, ansvarlighed, empati, humor samt åbenhed og medindflydelse. 5. Klasserumskultur Værdigrundlaget afspejles i et bevidst arbejde med klasserumskulturen. Med udgangspunkt i et læringsmiljø, der bygger på anerkendelse, tilpas forstyrrelse og refleksion, skaber troværdige undervisere de bedste forudsætninger for den enkelte kursist og for holdet. Der gives plads til individuelle faglige, personlige og sociale forudsætninger, og forskellighed respekteres. Der skabes tryghed til at være den, man er, 2

3 og gensidig personlig involvering ses som betydningsfuld for fællesskabet. Kursistens selvbillede udfordres gennem relationer og situationer, hvor positiv synergi giver nye succeser. Sproget afspejler respekt og ordentlighed, og undervisningen foregår i øjenhøjde. Klasserumskulturen beskrives, og de aftalte samværsregler nedskrives, så grundlaget for samspillet mellem kursisterne og mellem kursister og lærere på holdet er tydelig for enhver kursist og for enhver lærer. Samværsreglerne er tilgængelige såvel i klasserummet som elektronisk. Dette muliggør klare forventninger og gennemskuelighed, så alle ved, hvordan ansvarsfordelingen er. Kursisterne skal trænes i at tage et ansvar, og de skal møde seriøsitet med henblik på at udvikle nye faglige, personlige og sociale kompetencer. 6. Studieaktivitet Kursisten skal være studieaktiv, og det vurderes især ud fra to parametre fremmøde og aktiv deltagelse såvel mundtligt som skriftligt. Kursistens studieaktivitet vurderes løbende, og skolen reagerer på fravær og manglende deltagelse i undervisningen. 6.1 Forventninger til fremmøde og aktiv deltagelse Der er mødepligt til undervisningen. Kursisten skal tilstræbe 100 % fremmøde, men ved eksempelvis sygdom kan kursisten have fravær. Skolen forventer, at kursisten møder forberedt og deltager aktivt i undervisningen. Det betyder, at kursisten forbereder sig til den enkelte time efter lærerens anvisninger, så det er muligt at besvare spørgsmål og tage del i faglige drøftelser i undervisningen. Kursisten er aktiv i gruppearbejde og mundtlige fremlæggelser af fagligt stof. Kursisten er forpligtet til at udarbejde og aflevere skriftlige opgaver. 6.2 Håndtering af fravær og manglende deltagelse Studievejlederne fordeler de enkelte hold og klasser imellem sig, og den enkelte studievejleder holder sig løbende ajour med fraværet og har overblikket. Hvis læreren eller studievejlederen skønner, at der er behov for det, kan kursist, lærer og studievejleder afholde en evaluerende og afklarende trepartssamtale. Senest den 1. oktober afholdes et møde omkring alle fuldtidskursister. Lærerne, studievejlederen, kursistcoachen og en repræsentant fra ledelsen deltager i mødet med henblik på, at kursister, der har trivselsproblemer eller er frafaldstruede, gives faglig og/eller personlig støtte. Et lignende møde afholdes senest den 1. december. Studievejlederne indkalder til møderne. Ved 10 % fravær i forhold til de samlede lektioner udsender studievejlederen 1. brev, som er underskrevet af pågældende studievejleder og en repræsentant fra ledelsen. Brevet er standardiseret. Kravene om studieaktivitet opridses, og der udtrykkes tydelige forventninger om en positiv udvikling. Ved 15 % fravær i forhold til de samlede lektioner udsender studievejlederen 2. brev, som er en indkaldelse til en samtale med pågældende studievejleder og en person i ledelsen. Ved samtalen indgås en konkret skriftlig aftale, som noteres i journalen i Ludus Citrix. Kursisten delagtiggøres heri. Ud over fremmøde konkretiserer aftalen de forskellige forhold omkring aktiv deltagelse, her under deltagelse i undervisningen og aflevering af skriftlige opgaver. 3

4 Ved 20 % fravær i forhold til de samlede lektioner udsender studievejlederen 3. brev, som er en indkaldelse til et møde med pågældende studievejleder og en person i ledelsen. På dette møde drøftes, hvorvidt kursisten fortsat kan gå på skolen. Studievejlederen sikrer information af samarbejdspartnere, herunder Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), og relevant overlevering til andre tilbud. Der er naturligvis åbenhed om, at kursisten til enhver tid kan kontakte læreren eller studievejlederen med henblik på en drøftelse af eventuelle problematikker i forhold til studieaktivitet og aftale om håndtering af disse. Hvis en kursist har særlige udfordringer i sit liv, forventes pågældende kursist, kursistens lærer eller tutor at kontakte studievejlederen med henblik på iværksættelse af særlige støttetiltag. I særlige tilfælde, for eksempel ved sygdom, kan ledelsen give dispensation i forhold til kravet om studieaktivitet i henhold til de nævnte kriterier. Kursisterne skal i sådanne tilfælde skaffe den nødvendige dokumentation. 6.3 Succeskriterier Thy Mors HF & VUC har følgende pejlemærker i forhold til den samlede studieaktivitet: Antallet af kursister, der gennemfører eksamen/prøver, set i forhold til antallet af kursister, der er indberettet som studieaktive i forhold til taxametersystemet. Målsætningen er 65 % på HF og 60 % på AVU i skoleåret 2012/2013. Antallet af kursister, der gennemfører deres uddannelse. Målsætningen er en gennemførelsesprocent svarende til landsgennemsnittet. Kursisterne oplever trivsel på det faglige, det personlige og det sociale plan, og deres potentiale, evner og færdigheder udnyttes. Trivslen måles via kursisttilfredshedsundersøgelser hvert andet år. 7. Forventninger til kursisten Kursisten forventes at kunne og ville indgå med seriøsitet i et læringsforløb, hvor der stilles krav om aktivitet, involvering, selvstændighed og ansvarlighed. Kursistens faglige, personlige og sociale evner og færdigheder vil blive udfordret. Det at være ærlig og kunne bede om og tage imod vejledning, støtte og hjælp ses som væsentlige forudsætninger for et positivt uddannelsesforløb. Kursisten skal bidrage positivt til fællesskabet på holdet eller i klassen og medvirke til at definere klasserumskulturen. Dermed skabes et sammenhold, der bygger på gensidig respekt og tillid. Humor er en del af kulturen, og det må gerne være sjovt at lære. Kursisten skal være nærværende i hverdagen. Det betyder at overholde mødetidspunkterne, være forberedt, deltage aktivt i undervisningens forskellige arbejdsformer, aflevere skriftlige opgaver til tiden og afslutte sit læringsforløb ved at gå til eksamen/prøve. Fravær skal meddeles via Ludus Web, alternativt kontoret. Ved eventuelle forsømmelser er kursisten selv ansvarlig for at følge op på det faglige indhold i undervisningen via medkursister, Ludus Web eller Fronter. Kursisten skal have lyst til at lære og være modtagelig for undervisning uden forstyrrelser, og sociale medier anvendes ikke i undervisningstiden, medmindre det er aftalt med læreren. Kursisten skal overholde almindelige ordensregler og fremtræde med en passende adfærd. 4

5 8. Medarbejdernes opgaver og ansvar Medarbejderne forventes at være nærværende og troværdige rollemodeller, der reagerer positivt på fremmøde og aktiv deltagelse. 8.1 Lærerne/tutorerne Læreren er ansvarlig for at tilbyde kursisten kvalificeret anvendelsesorienteret undervisning og almen dannelse, som giver kursisten mulighed for refleksion i forhold til egne kompetencer. Læreren er imødekommende og indbyder til dialog og faglig vejledning, lige som der vedvarende er fokus på kommunikation, relationer og konfliktløsning. Læreren skal i samarbejde med sin klasse skabe, udvikle og vedligeholde en klasserumskultur, der giver den enkelte kursist og holdet de bedste forudsætninger for at trives. Læreren forholder sig til den enkelte kursists deltagelse, herunder forberedelse, aktivitetsniveau i undervisningen og aflevering af skriftlige opgaver, og forbedring af kursistens studieaktivitet aftales. Ved vedvarende problemer kan studievejlederen kontaktes via vejlederkonferencen i Skolekom. Læreren er ansvarlig for løbende at registrere afleveringer og fremmøde i Ludus Web, så studievejlederne og kursistcoachen til enhver tid kan få et opdateret overblik over kursistens situation. Læreren indfører hensigtsmæssige procedurer i forhold til at benytte Ludus Web til sms mellem lærer og kursist, og der kan med fordel etableres formelle relationer mellem kursisterne indbyrdes, for eksempel makkerpar, så kursisten oplever anerkendelse af fremmøde og aktiv deltagelse og opmærksomhed på fravær og manglende deltagelse. På det toårige HF har kursisten en tutor, og på enkeltfag er det et tilbud til alle fuldtidskursister, men studievejledningen kan til enhver tid stille krav om, at kursisten samarbejder med en tutor. Tutoren har til opgave at styrke kursistens studiekompetencer og faglige motivation. Der sættes fokus på den enkelte kursists læringsproces, så kursisten fastholdes i uddannelsen. Tutoren er ansvarlig for at have et særligt fokus på kursistens faglige, personlige og sociale trivsel, og hvis kursisten vurderes at have behov for yderligere støtte, tages kontakt til studievejleder og/eller kursistcoach. 8.2 Studievejlederne Studievejlederen rekvirerer kursistens uddannelsesplan fra UU og foretager en vurdering af kursistens uddannelsesparathed og faglige kvalifikationer og kompetencer med henblik på indplacering på det rette faglige niveau. Internt er der et åbent samarbejde mellem AVU studievejledningen og HF studievejledningen med henblik på at sikre en faglig vurdering og en hensigtsmæssig overgang fra AVU til HF. Studievejlederen opfordrer fuldtidskursister til at underskrive en samtykkeerklæring. Kursisten gøres bekendt med forventningerne. Studievejlederen foretager en særlig vurdering af kursistens erfaringer med uddannelse, og hvis kursisten har oplevet flere frafald fra uddannelser tidligere, tages kontakt til kursistcoachen. Studievejlederen spørger indgående til kursistens personlige og sociale udfordringer, og hvis kursisten har særlige vanskeligheder eller problemer, tages ligeledes kontakt til kursistcoachen. Kursisten skal vide, at det er en forudsætning for et positivt uddannelsesforløb at tage imod den fornødne støtte med henblik på at gennemføre uddannelsen. 5

6 Studievejlederen er nøgleperson i håndtering af fravær og manglende deltagelse, herunder i forhold til det løbende overblik over den enkelte kursists studieaktivitet. Studievejlederen giver en kort tilbagemelding til læreren ved aftale om konkrete handlinger, der vedrører undervisningen eller i øvrigt er relevante for læreren. Det er til enhver tid studievejlederen, der i samarbejde med ledelsen vurderer, om en kursist skal have en dispensation i forhold til kravet om studieaktivitet eller om en kursist skal udmeldes på grund af manglende studieaktivitet. 8.3 Kursistcoachen/mentorerne Kursistcoachen/mentorerne støtter kursister, der har ustabil studieaktivitet og/eller personlige og sociale udfordringer. Kursisten kan selv henvende sig til kursistcoachen, og det er ligeledes muligt for lærerne og studievejlederne at bede kursistcoachen om at rette henvendelse til en kursist med henblik på at støtte denne i gennemførelsen af sin uddannelse. Ved første samtale vil kursisten og kursistcoachen afdække kursistens særlige udfordringer, og kursistcoachen vil vurdere, hvilken støtte kursisten skal tilbydes. De særlige støttetiltag kan være et forløb hos kursistcoachen, tilknytning til en mentor, videreformidling til behandling hos en læge, en psykolog eller en misbrugskonsulent samt kontakt til den kommunale sagsbehandler med henblik på støtte uden for skolen. Der er et formaliseret samarbejde mellem kursistcoachen og studievejlederne (vejledermøder) og mellem kursistcoachen og mentorerne (mentormøder). Kursistcoachen og mentorerne samarbejder med andre efter behov, og de har tavshedspligt, men videregiver nødvendige og med kursisten aftalte informationer til relevante interne og eksterne samarbejdspartnere. Kursistcoachen er ansvarlig for at udarbejde en oversigt over tilknyttede kursister, og den revideres hver uge, så lærere, studievejledere og ledelse kan få et hurtigt overblik via vejlederkonferencen på Skolekom. Kursistcoachen er ligeledes ansvarlig for at registrere kursistens tilknytning til kursistcoachen eller en mentor i journalen i Ludus Citrix. Kursistcoachen og mentorerne aftaler forløbet med den enkelte kursist. Indsatsen kan bestå i støttende og styrkende samtaler, deltagelse i interne og eksterne møder som bisidder samt forskellige former for praktisk bistand. Der kan indgås aftale om daglig kontakt, for eksempel telefon opkald eller sms korrespondance om morgenen. Det er afgørende for forløbet, at kursisten indgår i et samarbejde med kursistcoachen eller mentoren og dermed er indstillet på at modtage den fornødne støtte. 9. Ledelsens indsats Ledelsens indsats i forhold til fastholdelse centrerer sig omkring at skabe, udvikle og vedligeholde de bedste forudsætninger for medarbejdernes møde med kursisterne. Ledelsen skal sikre prioriteringen af fastholdelsesstrategien, og den skal gå foran i forhold til integrationen af strategien i det daglige arbejde med kursisterne. Ledelsen skal være opdateret i forhold til den samlede studieaktivitet på skolen, dels ved at opsøge information i journalen i Ludus Citrix, dels ved at efterspørge information fra studievejlederne. Ledelsen er ansvarlig for at deltage aktivt i håndteringen af fravær og manglende studieaktivitet. Efter indstilling fra en studievejleder kan ledelsen afvige fra kravet om fremmøde og studieaktivitet. En eventuel dispensation registreres altid af studievejlederen i journalen i Ludus Citrix. En eventuel udmelding på grund af fravær og 6

7 manglende studieaktivitet besluttes og varetages ligeledes af en person i ledelsen i samarbejde med studievejlederen, og der handles uden forsinkelse. Ledelsen tilstræber at være nærværende over for kursister og medarbejdere i hverdagen, og de er engageret i at skabe fremmøde og studieaktivitet og dermed et positivt omdømme for skolen. Ledelsen er engageret i og ansvarlig for udarbejdelse af den årlige handlingsplan, der præciserer aftalen om at afprøve styrkende tiltag i studiemiljøet med henblik på at underbygge kursisternes og medarbejdernes trivsel i arbejdet for at nå succeskriterierne. 10. Styrkende tiltag i studiemiljøet Der er åbenhed for nytænkning i forbindelse med tilrettelæggelsen af studiemiljøet. Inspiration og sparring søges blandt andet via inddragelse af kursistrådet. Det betyder, at nye tiltag bør afprøves i forhold til enkelte kursister, hold eller klasser. I starten af hvert kalenderår udarbejdes en handlingsplan for styrkende tiltag i studiemiljøet i det næste skoleår, og ud over en beskrivelse af tiltagene indeholder planen en konkret tidslinje og ansvarsfordeling. Ledelsen er ansvarlig for udarbejdelse af handlingsplanen. Ved indskrivning og i starten af kursistens uddannelsesforløb er der fokus på, at kursisten tilbydes undervisning på det rette faglige niveau. Der er ligeledes opmærksomhed på, at studierelaterede problemer kan skyldes, at kursisten modtager undervisning på for højt fagligt niveau, og der arbejdes aktivt med at skabe øget smidighed i forhold til særlige tiltag med henblik på højnelse af det faglige niveau og i forhold til skift til et andet fagligt niveau. Brobygning skaber gode overgange mellem AVU og HF, dels via introduktion og særlige forløb, dels via kombinationsmuligheder. Der er fokus på at afprøve særlige forløb, hvor undervisningen er tilrettelagt, så den understøtter fastholdelse. Der kan være tale om vidt forskellige forløb, for eksempel for kursister, der ikke er tilstrækkeligt studieaktive og behøver mere faglig støtte, eller for kursister, der har særligt let ved et bestemt fag og behøver større faglig udfordring. Forløbene kan være obligatoriske eller frivillige. Der kan ligeledes tænkes i etablering af udrykningshold, som indgår i samarbejde med den faste lærer i en kortere eller længere periode. Udrykningsholdene kan bestå af lærere og andre medarbejdere afhængig af behovet. Særlig lektiehjælp, lektiefri eller hjemmearbejdsfri perioder kan ligeledes overvejes, idet det at lave sine daglige lektier og skriftlige afleveringer sammen med en underviser på skolen kan forbedre kursisternes deltagelse og give bedre studievaner senere i uddannelsesforløbet. En sådan periode kan ligeledes give anledning til et samarbejde mellem grupper af kursister, som kan støtte hinanden i forhold til fremmøde og aktiv deltagelse. Der kan med fordel tænkes i netværksdannelse blandt kursisterne. Medarbejdere, som er særligt engageret i forskellige aktiviteter, kan udbyde disse til kursisterne som frivillig undervisning, eksempelvis skolekor, dramahold, EDB programmering, osv. Der kan ligeledes tænkes i forskellige sociale arrangementer i forbindelse med skolens almindelige tilbud, for eksempel fredagscafé eller servering af aftensmad i forbindelse med lektieværksted. 7

8 Skolen er forpligtet til at inspirere kursisterne i forhold til deres videre uddannelsesforløb, og medarbejderne indgår gerne i særlige tiltag, for eksempel brobygning, samarbejde med videregående uddannelsesinstitutioner og virksomheder. 11. Afslutning Fastholdelsesstrategien er drøftet og godkendt i relevante fora. Strategien er gældende fra og med skoleåret 2012/2013, og den evalueres på personalemøde hvert forår. Strategien er tilgængelig for alle medarbejdere. Næste evaluering af fastholdelsesstrategien foretages i foråret

9 Huskeliste for ansvarsområder i forhold til fastholdelse: Læreren skaber, udvikler og vedligeholder klasserumskulturen i samarbejde med kursisterne, og den nedskrives. Læreren indfører hensigtsmæssige procedurer omkring sms mellem lærer og kursist og etablerer eventuelt formelle relationer mellem kursisterne. Læreren registrerer løbende skriftlige afleveringer og fremmøde i Ludus Web. Læreren forholder sig til den enkelte kursists deltagelse. Læreren drøfter manglende deltagelse og fravær med kursisten og præciserer forventningerne til forbedring af studieaktiviteten. Læreren kontakter studievejlederen via vejlederkonferencen i Skolekom, hvis der er vedvarende problemer omkring kursistens deltagelse og fremmøde. Studievejlederen vurderer kursistens faglige niveau og evne til at fokusere på undervisningen ved indskrivningen, og der er et åbent samarbejde mellem AVU studievejledningen og HFstudievejledningen om den enkelte kursist. Studievejlederen gør kursisten bekendt med skolens forventninger ved indskrivningen, og fuldtidskursister anmodes om at udfylde en samtykkeerklæring. Studievejlederen foretager en vurdering af kursisten med hensyn til tidligere frafald fra uddannelser og særlige personlige og sociale udfordringer ved indskrivningen, og der formidles kontakt til kursistcoachen ved behov. Studievejlederne fordeler de enkelte hold og klasser imellem sig og holder sig fortløbende ajour med fraværet. Læreren eller studievejlederen kan til enhver tid tage initiativ til afholdelse af en trepartssamtale. Studievejlederen indkalder til møder omkring klasser senest den 1. oktober og den 1. december. Studievejlederen udsender et brev ved 10 % fravær. Studievejlederen indkalder til samtale ved 15 % fravær, og der indgås en skriftlig aftale, som skrives i journalen i Ludus Citrix. Studievejlederen indkalder til møde ved 20 % fravær, og det drøftes, hvorvidt kursisten kan fortsætte på skolen. Relevant information videreformidles til samarbejdspartnere. Studievejlederen kan i samarbejde med ledelsen give en kursist dispensation i forhold til kravet om fremmøde og studieaktivitet. Kursistcoachen vurderer kursistens behov for personlig og social støtte og formidler kontakt til relevante personer, for eksempel en mentor. Kursistcoachen og mentorerne støtter kursisten, der har ustabil studieaktivitet og/eller personlige og sociale udfordringer, ud fra en individuel aftale med den enkelte kursist. Ledelsen søger information om og er opdateret i forhold til den samlede studieaktivitet på skolen. Ledelsen deltager i en samtale med kursisten ved 15 % fravær og i møde med kursisten ved 20 % fravær. Ledelsen beslutter eventuel udmeldelse på grund af fravær og manglende studieaktivitet i samarbejde med studievejlederen. Ledelsen kan give dispensation fra kravet om fremmøde og studieaktivitet i samarbejde med en studievejleder. Ledelsen er engageret i og ansvarlig for udarbejdelsen af den årlige handlingsplan om styrkende tiltag i studiemiljøet. 9