18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696

Transkript

1 18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 Lad os alle bede! Kære Herre, tak fordi Du er kærligheden og derfor vil du, at vi skal leve i din kærlighed. Lad det blive klart for os i dag, så vi hengiver os til dig, og vis os derpå til Kristus, Din søn og vor Herre, så du selv ved Ham må opfylde dit bud om kærlighed i os. Amen Når Gud laver uorden En af de tegnefilm som mine børn efterhånden har set rigtig mange gange, handler om nogle børn der leger en klassik westernfilm. Handlingen udspiller sig i en by i det vilde West, som hedder ping Pong Mesa. Det er en by hvor alle indbyggerne elsker at spille bordtennis, og derfor spiller bordtennis hele dagen. Og fordi de beskæftiger sig med det som de godt kan lide, hersker der fred og idyl i ping pong mesa. Men en dag kommer der en fremmed til byen. Det viser sig at være pingpongbanditten. Og han er virkelig en bandit. Han udfordrer hver eneste af byens indbyggere, til en bordtennismach, og han slår dem alle ved hjælp af sit skurkesmash. Hver gang han har overvundet en modstander, 1

2 tager han dennes bat, hvilket resulterer i, at han til sidst besidder alle bordtennisbat i hele byen. Derfor er der nu ingen der kan spille bordtennis længere i Ping Pong Mesa, og det gør dem ulykkelige, fordi de jo elsker bordtennis så højt. Sheriffen, der også har fået taget sit bat, forlader byen, fordi hun ikke magtede at udføre sit job, at opretholde ro og orden og beskytte byens indbyggere. Men hun har en plan. Ude i ørkenen øver hun sig i at spille bordtennis, og hun vender senere maskeret tilbage og slår pingpongbanditten i en duel, så alle får deres bat tilbage. Men hun tager ikke skurkens bat, fordi hun siger, at det er sjovere når alle kan spille med hinanden. På denne måde bliver ordenen genoprettet og idyllen hersker igen i Ping Pong Mesa. Temaet med, at en fremmed kommer til byen og skaber uro i forhold til det bestående, er et klassisk tema, som vi kan møde i mange bøger og film, hvad enten den fremmede er god eller ond. Og på sin vis er det noget af det samme der gør sig gældende i de nytestamentlige beretninger om Jesus. Der er kommet en ny mand til byen, og selve hans tilstedeværelse udfordrer dem der ellers har haft noget at skulle have sagt i religiøse spørgsmål. Indtil da, har der hersket en vis orden i form af de kendte religiøse partier. De har nok haft deres stridigheder, men har samtidig alle sammen været en del af 2

3 det bestående og den løbende debat der er foregået. Derfor har de vidst hvor de har haft hinanden. Men med Jesus er der kommet en ny aktør på banen, og det skaber uro. For hvem er han? Hvad er hans budskab? og er han en trussel mod dem som ellers har haft noget at skulle have sagt? Hvis der indtil nu har eksisteret nogen form for orden, er den blevet brudt. Derfor forsøger de forskellige grupperinger hver især, at udfordre Jesus ved at sætte ham på prøve, for derigennem at fange ham i at sige noget selvmodsigende, eller noget som er mod den gængse opfattelse, så stemningen bliver vendt mod ham. Saddukæerne havde forsøgt sig, og nu er det farisæernes tur. Hvis de afslører ham enten som en svindler, eller en der siger noget der er indlysende tåbeligt, vil de kunne se bort fra Jesus og den trussel som han indebærer. De ville kunne genoprette den oprindelige orden igen. Dermed har de et klart motiv for at sætte Jesus på prøve. Men selvom det ikke lykkedes farisæerne at få skovlen under Jesus, kan hans svar, Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, hele din sjæl og hele dit sind, og din næste som dig selv, alligevel være med til at skabe en form for ro og orden, fordi de to bud omfatter alle relationer som vi mennesker står i, og samtidig sammenfatter de skrifterne. 3

4 Ved det første bud bliver der styr på den vertikale relation, vores forhold til Gud. Han er den almægtige Gud og vi er mennesker. Derfor er der ikke noget vi kan byde ind med over for Ham. Det er den samme tankegang, der kommer til udtryk i den første tekst vi læste fra Esajas. Gud troner. Dem der er store hos os, kan han gøre til intet. Vi kan ikke skabe noget der er sammenligneligt med Ham. Derfor må vi stole på Ham, derfor må vi adlyde Ham. Derfor skal vi elske Gud af hele vores hjerte, sjæl og sind. At fokusere på at vi skal have kærlighed til Gud, lægger derfor fint i tråd med det som vi læser i de gammeltestamentlige skrifter. Samtidig med at vi skal elske Gud, fremhæver Jesus også at vi skal elske hinanden. Det skal ikke kun handle om os og Gud, men også om vores relation til vore medmennesker. Vores kærlighed skal ikke kun være rettet opad mod Gud, men den skal være rette udad mod vore medmennesker. Dermed er der styr på både relationen til Gud og til vore medmennesker. De to bud dækker alle vore relationer, der er ingen som vi kan undslå os, at skulle elske. Ud over, at de to bud dække alle relationer vi står i, er der også en orden mellem dem og de andre bud, for de to bud som Jesus her nævner kommer på ingen måde til at stå i modstrid til de andre. Derimod udtrykker de den hensigt der ligger bag 4

5 alt andet der står i skrifterne. De sammenfatter det der er Guds vilje for os: at vi skal elske Gud og hinanden. Det er derfor det der er formålet med de bibelske tekster. Derfor kan Jesus sige at de andre bud bygger på de to som Han har nævnt. Der er altså også orden mellem det som Jesus her siger og alle de andre bud. Dermed kan vi sige, at han bestod prøven. Vi hører i hvert fald ikke om at Jesus her på nogen måde bliver modsagt. Så enten har han skræmt farisæerne fra at gå i diskussion med sig, eller også har han skabt ro, der hvor der var optræk til uro. Men i stedet for at forsøge at bevare den genoprettede orden, ved at forsone sig med farisæerne, eller lade være med at omtale de emner der kan give konflikt, gør Jesus noget andet, Han udfordrer dem. Han søger selv konflikten. Det gør han med spørgsmålet om hvis søn Kristus er? Farisæerne svarer at han er Davids søn. I overensstemmelse med traditionen. Den lovede messias, skulle være efterkommer af David. David var den stor konge, der repræsenterede Israels storhedstid, derfor er slægtskabet med david et tegn på at en ny storhedstid var på vej. Kristus skal komme og genoprette Israels storhed. Ligesom David var en stor mand, skal kristus være en stor mand. 5

6 Men så er det at Jesus henleder deres opmærksomhed på noget som vender op og ned på det hele. I salme 110, står der Herren sagde til min Herre Her kalder David, Kristus for Herre i stedet for søn og Gud siger til Ham sæt dig ved min højre hånd. Kristus er Davids Herre og kommer fra Gud. Jesus skaber hermed forvirring omkring hvem Kristus er. Han er ikke bare en stor mand ligesom kong David, der kan besejre fjenderne. Han er noget andet og noget meget større. Han er Davids Herre, Gud selv der er sendt til os. Hermed viser Jesus os den uorden, som Gud har lavet. Nu er Gud ikke længere den der troner langt væk fra os. Han er kommet ned til os gennem Jesus, for at møde os. Gud er hos os. Det er Guds uorden, men der er en mening med den. For den er lavet for at genoprette noget andet, der er kommet i uorden, nemlig vores forhold til Ham. For sagen er at vi ikke kan overholde de to bud som Jesus her nævner. Hvis vi kunne, ville alt være lige til. Så havde Jesus givet os verdens korteste selvhjælpsbog: Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind, og din næste som dig selv. Så ville vi alle efterleve disse bud og alt ville være godt. Men selvom vi har fået reglerne for hvad vi skal gøre, kan vi ikke opfylde dem. Derfor har Gud grebet ind og sendt sin søn til os, for at Han gennem sin død og opstandelse kan forsone os med Ham. Så når Gud her skaber uorden ved at komme til os, er 6

7 det for at skabe orden i vores forhold til Ham. Gennem Jesus kan vi møde Guds kærlighed til os. Derfor kan Paulus også i brevet vi læste før, takke Gud for den nåde som Han har givet menigheden i Korinth gennem Jesus. Gud har grebet ind og så at sige kortsluttet den orden der før var. Det er herigennem vi bliver hans børn og oplever hans nærhed. Det er stort, væsentligt og afgørende for os, det er derfor Jesus tager konfrontationen med farisæerne. Så derfor, hvis mødet mellem Jesus og farisæerne er ligesom en western, bliver den nye der kommer til byen ikke overvundet, så den oprindelige orden bliver genindført. Til gengæld skaber den nye mand, en helt ny virkelighed. En bedre virkelighed som indbyggerne ikke kendte i forvejen. Så hvad betyder det? Hvad skal vi gøre? jo, vi skal elske Herren vores Gud af hele vort hjerte, sjæl og sind, og vores næste som os selv. Og når vi oplever at vi vores kærlighed til Gud og næsten ikke slår til, skal vi tage imod den nåde som Gud har vist os gennem Kristus, og bede til at Hans kærlighed vil vokse i os. Amen 7