PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE

Transkript

1 01 PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE

2 Fremtidens smågriseproducenter vil basere produktionen på indkøb af LY-sopolte

3 INDHOLD Avlsstrategi og produktionsøkonomi...04 Krydsningsfrodighed i soholdet...06 Genetisk indeks og antal fravænnede smågrise pr. årsso...09 Den økonomiske værdi af produktivitet i soholdet...10 Øget DB i klimastalden på ekstra producerede smågrise...11 Salg af 100 % DLY-grise...12 Sparede omkostninger...14 To-racede / overrepræsentation af galtgrise / krydsningsfrodighed...16 Den økonomiske værdi af genetisk indeks i 30 kg grisen...18 Opsummering af produktionsøkonomiske fordele ved indkøb af LY-sopolte...19 Beregningseksempel...20 Produktivitetsundersøgelse hos producenter der indkøber LY-sopolte...21 SPF-Danmark stiller gerne ressourcer til rådighed for svineproducenter, svinerådgivningskonsulenter, dyrlæger eller andre med interesse for en gennemgang af materialet. Ring på og aftal et besøg for en gennemgang af materialet. God læselyst! 03

4 AVLSSTRATEGI OG PRODUKTIONSØKONOMI OPSUMMERING: Indkøb af LY-sopolte sammenlignet med hjemmeavlede sopolte giver en række produktionsmæssig forskelle, der har indflydelse på driftsøkonomien i en svineproduktion. Blandt andet er krydsningsfrodigheden kun 67 % ved kontinuerlig Zig-Zag-hjemmeavl, hvilket reducerer antallet af fravænnede smågrise pr. årsso med ca. 1,5 gris. VSP og førende konsulenter antager, at hjemmeavlere uden kernestyring i gennemsnit ligger 25 indekspoint under gennemsnittet i de danske opformeringsbesætninger. Ovennævnte svarer til, at disse besætninger i gennemsnit, som følge af fuld krydsningsfrodighed og et højere genetisk indeks, vil kunne fravænne 2,5 smågrise flere pr. årsso, hvis de skiftede til indkøb af LY-sopolte. Produktivitetsstigningerne alene i soholdet kan i mange tilfælde værdisættes til kr. pr. årsso. Denne produktionsøkonomiske værdi af smågrisene fra kg er påvirket, når produktionen er baseret på hjemmeavlede sopolte. Der vil være en andel to-racede grise, en overrepræsentation af galtgrise i forhold til sogrise, og tabt krydsningsfrodighed i de to-racede smågrise. I en gennemsnitsbesætning vil alle smågrise være ca. 3,20 kr. mindre værd, som en afledt effekt af avlsstrategien. Dertil kommer eventuelle indeksmæssige forskelle, som skal tillægges en værdi på 0,31 kr. pr. indekspoint fra kg. Der er ligeledes en række forskelle på omkostninger mellem de to avlsstrategier. I mange besætninger der ligger forholdsvist lavt indeksmæssigt vil der samlet være en gevinst pr. årsso på kr. Der vil naturligvis også være en øget omkostning til indkøb af polte, men konklusionen er, at ca. 25 % af de danske smågriseproducenter ville kunne opnå en bedre produktionsøkonomi ved at skifte til indkøb af LY-sopolte. 04

5 BAGGRUND: SPF-Danmark har indsamlet information og viden om de vigtigste produktionsøkonomiske parametre i sammenligningen mellem hjemmeavlede sopolte og indkøb af LY-sopolte. VSP har velvilligt stillet ressourcer og viden til rådighed, og materialet er baseret på viden og dokumentation fra VSP. Denne folder er udarbejdet i samarbejde med VSP. Formålet er, at materialet kan understøtte det faglige og økonomiske grundlag for valg af avlsstrategi. Mange drager paralleller til DB-tjek i forbindelse med valg af avlsstrategi. Det har ved data-gennemsyn vist sig, at der ifølge VSP ikke er nogen statistisk sikre forskelle imellem avlsstrategierne, når data i DB tjek renses for parametre, der ikke har nogen relation til avlsstrategien. MÅLGRUPPEN ER: Svineproducenter Dyrlæger Svinerådgivningskonsulenter Økonomikonsulenter Landbrugsrådgivere i den finansielle sektor Landbrugsskoler INDHOLD: Materialet viser økonomiske konsekvenser af hjemmeavl versus indkøb af LY-sopolte. Vi har forsøgt at præsentere de økonomiske konsekvenser så overskueligt som muligt. De søer der er i besætninger med Zig-Zag-hjemmeavl uden kernestyring ville i gennemsnit kunne stige med 25 indekspoint, og opnå fuld krydsningsfrodighed ved at indkøbe LY-sopolte. Det svarer til fravænning af 2,3 grise ekstra pr. årsso. 05

6 KRYDSNINGSFRODIGHED I SOHOLDET Ifølge VSP medfører fuld krydsningsfrodighed hos en LY-sopolt 15 % flere fravænnede smågrise sammenlignet med antallet af fravænnede smågrise hos renracede søer. Krydsningsfrodighed medfører flere levendefødte smågrise (10 %) samt færre omløbere (5 %). Ved kontinuerlig Zig-Zag-hjemmeavl stabiliseres krydsningsfrodigheden på 67 % efter fem generationer. FIGUR 1 KRYDSNINGSFRODIGHED PÅ GENERATIONERNE EFTER EN LY-SOPOLT MED FULD KRYDSNINGSFRODIGHED 100 % 90 % 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % Figuren illustrerer udviklingen i krydsningsfrodighed i generationerne efter en LY-sopolt med fuld krydsningsfrodighed. Tilbagekrydsningen (LYL-) har en krydsningsfrodighed på 50 %, og herefter relativt bedre på næste generation (LYLY), og efter fem generationer stabiliseres krydsningsfrodigheden på 67 % ved Zig-Zag-hjemmeavl. Tilbagekrydsning af en indkøbt LY-sopolt giver et afkom med en krydsningsfrodighed på 50 %. Det resulterer i ca. 2 grise færre fravænnede pr. årsso 06

7 TABT KRYDSNINGSFRODIGHED FÅR STADIG STØRRE BETYDNING Ved kontinuerlig hjemmeavl medfører tabet af krydsningsfrodighed en reduktion på 4,3 % fravænnede smågrise pr. årsso ved et givent produktivitetsniveau. Det betyder, at tabet som følge af reduceret krydsningsfrodighed, opgjort i antal smågrise pr. årsso, bliver større og større i takt med produktivitetsstigningerne, se nedenfor. FIGUR 2 TABT ANTAL FRAVÆNNEDE GRISE PR. ÅRSSO VED ZIG-ZAG-HJEMMEAVL, SOM FØLGE AF TABT KRYDSNINGSFRODIGHED Tabt antal fravænnede grise pr. årsso 1,9 1,8 1,7 1,6 1,5 1,4 1,3 1, Produktivitet, fravænnede grise pr. årsso Figuren illustrerer, at tabt krydsningsfrodighed ved Zig-Zag-hjemmeavl får større og større indflydelse på antallet af fravænnede smågrise pr. årsso i takt med produktivitetsstigningerne. Den tabte krydsningsfrodighed i Zig-Zag-hjemmeavl reducerer antallet af fravænnede smågrise med 4,3 % i forhold til LY-sopolte med fuld krydsningsfrodighed. 07

8 ENTEN ELLER DET KOSTER AT HAVE EN DELVIS INDKØBSSTRATEGI I nedenstående skema er angivet det antal fravænnede smågrise, der tabes pr. årsso som følge af reduceret krydsningsfrodighed, såfremt en LY-sopolt med fuld krydsningsfrodighed overgår til Zig-Zag-hjemmeavl. FIGUR 3 TABT ANTAL FRAVÆNNEDE SMÅGRISE PR. ÅRSSO GENERATIONER EFTER PÅBEGYNDT ZIG-ZAG PÅ LY-POLT FRAVÆNNEDE SMÅGRISE PR. ÅRSSO BASIS LY-SOPOLTE MED FULD KRYDSNINGSFRODIGHED generation af tilbagekrydsningen 1,8 2,0 2,1 2,2 2,3 2. generation af tilbagekrydsningen 0,9 1,0 1,0 1,1 1,2 3. generation af tilbagekrydsningen 1,4 1,5 1,6 1,7 1,8 4. generation af tilbagekrydsningen 1,1 1,2 1,3 1,4 1,5 5. generation af tilbagekrydsningen 1,3 1,3 1,4 1,5 1,6 Tallene angiver det antal fravænnede smågrise, der tabes pr. årsso, som følge af tabt krydsningsfrodighed når udgangspunktet er en LY-tilbagekrydsning. 08

9 GENETISK INDEKS OG ANTAL FRAVÆNNEDE SMÅGRISE PR. ÅRSSO Udover krydsningsfrodighed er det genetiske indeks afgørende for antallet af fravænnede smågrise pr. årsso. Særligt avlsmålet LG5 har gennem de seneste år påvirket produktiviteten i meget positiv retning. VSP estimerer, at antallet af fravænnede smågrise pr. årsso øges med 0,04 smågris pr. indekspoint, hvilket er illustreret i nedenstående skema. FIGUR 4 INDEKSFORSKEL EFFEKTEN AF GENETISK INDEKS PÅ ANTALLET AF FRAVÆNNEDE SMÅGRISE PR. ÅRSSO 0,2 0, ,8 1,0 1,2 1,4 Tallene angiver forskellen i antallet af fravænnede smågrise pr. årsso ved forskellige indeksforskelle. VSP estimerer, at Zig-Zag-avlere uden kernestyring alt andet lige i gennemsnit ligger ca. 20 indekspoint under Zig-Zag-avlere med kernestyring. FIGUR 5 AVLSSTRATEGI GENNEMSNITLIG KULD-INDEKS Indkøb af LY-sopolte 102,1 Zig-zag med kernestyring 97,3 Zig-zag uden kernestyring 77,3 EN GENNEMSNITLIG FORSKEL PÅ 25 INDEKSPOINT Renracet kernestyring 93,4 De angivne gennemsnitlige kuld-indeks for de respektive avlsstrategier er baseret på data fra DanAvl s rangeringslister, samt et skøn fra VSP i relation til besætninger uden kernestyring (Kilde, DanAvl.dk, juli 2014) Ovenstående er gennemsnitsbetragtninger, og der vil naturligvis være en betydelig variation omkring de anførte gennemsnitsindeks fra besætning til besætning. 09

10 DEN ØKONOMISKE VÆRDI AF PRODUKTIVITET I SOHOLDET DB pr. årsso ændres pr. fravænnet gris svarende til prisen på en 7-kg-gris, jf. Økonomiske konsekvensberegninger 2014, Notat nr FIGUR 6 EFFEKT DB PR. ÅRSSO VED NOTERING KR. 11,10 (inkl. efterbetaling) VED NOTERING KR. 12,10 (inkl. efterbetaling) VED NOTERING KR. 13,10 (inkl. efterbetaling) ØGET ANTAL FRAVÆNNEDE SMÅGRISE PR. ÅRSSO 1 1,5 2 2, ,- 341,- 454,- 568,- 681,- 256,- 384,- 512,- 640,- 768,- 285,- 428,- 570,- 713,- 855,- De anførte beløb angiver ændring i DB pr. årsso ved ændring i antal fravænnede smågrise pr. årsso og ved forskellige noteringsgrundlag. Ved et skifte fra Zig-Zag-hjemmeavl til indkøb af LY-sopolte sikres fuld krydsningsfrodighed, og samtidig skal værdien af et eventuelt forbedret genetisk indeks medtages som en økonomisk fordel. Antal søer i hjemmeavl x Øget DB pr. årsso = kr. Enkel styring, flere fravænnede grise og fokus på produktion af ensartede smågrise af høj kvalitet. 10

11 ØGET DB I KLIMASTALDEN PÅ DE EKSTRA PRODUCEREDE GRISE Et øget antal fravænnede smågrise pr. årsso i eksisterende staldsystem danner grundlag for en ekstra indtjening i klimastaldene på de ekstra producerede smågrise fra 7-30 kg. Iflg. Økonomiske konsekvensberegninger 2014, Notat nr er DB i klimastalden som følger ved anførte noteringsgrundlag. FIGUR 7 SLAGTERINOTERING INKL. EFTERBETALING 10,10 11,10 12,10 13,10 14,10 DB PR. SMÅGRIS FRA 7-30 KG BASIS BEREGNET NOTERING UDEN TILLÆG 33,- 45,- 58,- 71,- 83,- De anførte dækningsbidrag på smågrise fra 7-30 kg skal forstås som det bidrag, der er til dækning af de faste omkostninger, kapacitetsomkostninger, afskrivninger, forrentning af kapital og aflønning. De anførte DB-beløb er basis den beregnede notering uden tillæg. Det vil sige, at der skal tillægges det noteringstillæg der kan opnås for de producerede grise. Tillæggets størrelse afhænger af sundhedsstatus, antal pr. uge, kvalitet, udbud/efterspørgsel etc. Der er i gennemsnit 25 indekspoint forskel på smågrise der produceres i besætninger med Zig-Zag-hjemmeavl uden kernestyring og smågrise i besætninger, der baserer produktionen på indkøb af LY-sopolte. Det svarer til en gennemsnitlig forskel på ca. 11 kr. fra kg, når både indeksforskelle og konsekvensen af de to-racede galte indregnes. 11

12 SALG AF 100 % DLY-GRISE Et skifte fra hjemmeavl til indkøb af LY-sopolte betyder, at de smågrise, der tidligere blev anvendt til egen polteproduktion, kan sælges. VSP angiver et DB i størrelsesordenen 130 kr. pr. smågris basis den beregnede notering. Frasorteringen i polte-stalden fra 30 kg og indtil løbning medfører, at en vis andel leveres til slagteriet. I nedenstående illustration af et skifte fra hjemmeavl til indkøb af LY-sopolte antages det, at den andel, der tidligere blev anvendt som sopolte, nu kan sælges med fuldt DB som en 30-kg-gris. Endvidere antages det, at der fortsat vil være produktion af slagtesvin i et omfang, der svarer til andelen af kasserede polte, dog med den forskel, at DB vil forøges med 35 kr. pr. slagtesvin, idet grisene vil være DLY-smågrise i stedet for LY-smågrise. FIGUR 8 PRODUKTIONSVÆRDI, KR. PR. GRIS Andel til eget poltetillæg (antal udtaget pr. 100 producerede grise) FRAVÆNNEDE SMÅGRISE PR. ÅRSSO ,50 2,40 2,30 2,20 2,10 3 2,90 2,70 2,60 2,50 2,40 4 3,20 3,10 3,00 2,90 2,80 5 3,60 3,40 3,30 3,20 3,10 Ved et skifte fra hjemmeavl til indkøb af LY-sopolte, angiver de anførte beløb den produktionsøkonomiske værdi for alle solgte 30-kg s smågrise ved forskellige produktivitetsniveauer og forskellige andele udtaget til egen polteproduktion. Det forudsættes, at de udnyttede sopolte i hjemmeavl sælges med et DB på 130 kr., og at antallet af leverede smågrise til slagteriet fastholdes blot med en økonomisk fordel på 35 kr. pr. leveret gris, som følge af forskellen på LY og DLY. Endvidere er det forudsat, at der udskiftes 50 % af søerne. 12

13 REGNEEKSEMPEL TIL FIGUR 8 En hjemmeavler fravænner 30 smågrise pr. årsso og udtager normalt 3 ud af 100 smågrise fra klimastalden til poltestalden. For hver 100 smågrise der produceres, skal der bruges 100/30 = 3,33 so, og med en 50 % udskiftning skal der bruges 1,67 polt pr. 100 producerede grise. Heraf: 1,67 polt x 130 kr. i DB = 217,10 kr. Dertil kommer (3-1,67) = 1,33 kasserede á 35 kr. = 46,55. I alt: (217, ,55) = 263,65 pr. 100 grise, og heraf afrundet 2,60 kr. pr. gris. 13

14 SPAREDE OMKOSTNINGER Sæd: Ved et skifte fra hjemmeavl til indkøb af LY-sopolte vil der være en besparelse på indkøb af hvid sæd svarende til ca. 88 kr. pr. årsso. (Kilde: Hatting, juli 2014) Foder: Endvidere vil der være en sparet foderomkostning fra uge 12 og frem til den gennemsnitlige alder på de indkøbte polte. Ved en gennemsnitlig alder på 18 uger vil besparelsen være 42 dage x ca. 2,3 FEsv/dag x ca. 2 kr./fesv x antallet af udnyttede polte. Arbejds- og ressourceforbrug: Endelig vil der være et reduceret arbejdsforbrug og nogle sparede omkostninger til hjemmeavlsarbejdet. 14

15 15

16 TO-RACEDE / OVERREPRÆSENTATION AF GALTGRISE / KRYDSNINGSFRODIGHED Ifølge VSP er den produktionsøkonomiske forskel mellem en LY-gris og en DLY-gris 35 kr. pr. gris fra 30 til 100 kg. VSP har endvidere påvist, at galtgrise har en produktionsøkonomisk værdi der er 30 kr. lavere end en sogris fra 30 til 100 kg. Værdien af fuld krydsningsfrodighed udgør ifølge VSP en produktionsøkonomisk værdi på 25 kr. pr. gris fra 30 til 100 kg. Krydsningsfrodigheden ved kontinuerlig hjemmeavl er på 67 % i forhold til 100 % på D(LY). Der mistes altså 33 % krydsningsfrodighed á 25 kr./gris på den andel, der er 2-racet i Zig-Zag-hjemmeavl. Ovenstående skal kalkuleres i forhold til andelen af hvide løbninger og andelen af sogrise, som udtages til eget polte-tillæg. I figur 9 fremgår den produktionsøkonomiske konsekvens pr. produceret gris alt afhængig af %-andel hvide løbninger og andel udtaget til eget poltetillæg. FIGUR 9 PRODUKTIONSVÆRDI, KR. PR. GRIS Andel til eget poltetillæg (antal udtaget pr. 100 producerede grise) ANDEL AF HVIDE LØBNINGER I % ,10 3,00 3,80 4,70 5,60 3 1,80 2,70 3,60 4,50 5,40 4 1,50 2,40 3,30 4,20 5,10 5 1,20 2,20 3,10 4,00 4,90 Tallene angiver den produktionsøkonomiske (kr. pr. smågris) konsekvens af hjemmeavl i forhold til galtgrise, overrepræsentation af galte og tabt krydsningsfrodighed på andelen af to-racede grise, for alle producerede smågrise fra 30 til 100 kg. Den økonomiske konsekvens pr. smågris vil afhænge af %-andel hvide løbninger og andel udtaget til eget poltetillæg. 16

17 Fremtidens slagtesvineproducenter i udlandet og Danmark vil stille krav til det genetiske grundlag REGNEEKSEMPEL TIL FIGUR 9 10% hvide løbninger og overførsel af 3 ud af 100 smågrise fra klimastalden til poltestalden: 2-racede: 7 ud af 97 smågrise, der sælges, er 2-racede (mangler Duroc), og har derfor en produktionsøkonomisk værdi, der er 35 kr. mindre end smågrisene med Duroc. Heraf (7/97) x 35 kr. = 2,53 kr. Overrepræsentation af galte: Af de 97 smågrise, der sælges, er 50 galtgrise og 47 sogrise. Galtgrisene udgør dermed 50/97 = 0,515, og er overrepræsenteret med 1,5 %. Heraf 0,015 x 30 kr. = 0,45 kr. Tabt krydsningsfrodighed: 7 ud af 97 er 2-racede smågrise med en krydsningsfrodighed på 67 %. Der er dermed tabt 33 % af en værdi af 25 kr. på 7 ud af 97 grise. Heraf (7/97) x 0,33 x 25 kr. = 0,60 kr. Summering 2,53 + 0,45 + 0,60 = 3,58 kr., hvilket afrundet til en decimal giver 3,60 kr. 17

18 DEN ØKONOMISKE VÆRDI AF GENETISK INDEKS I 30-KG-GRISEN Et indekspoint har ifølge VSP en produktionsøkonomisk værdi på 0,62 kr. pr. slagtesvin. Da Duroc udgør 50 % af genetikken, relaterer halvdelen af den økonomiske værdi til mor-siden. I slagtesvineproduktionen fra 30 til 100 kg skal et indekspoint dermed tillægges en værdi på 0,31 kr. fra mor-siden. Den produktionsøkonomiske værdi pr. gris fra 30 til 100 kg ved indeksforskelle fremgår i nedenstående skema. FIGUR 10 PRODUKTIONSVÆRDI, KR. PR. GRIS INDEKSFORSKEL MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB VÆRDI I SLAGTESVINESTALD ( KG), KR./GRIS 1,60 3,10 4,70 6,20 7,80 9,30 10,90 Tallene angiver den produktionsøkonomiske (kr. pr. smågris) konsekvens af hjemmeavl i forhold til galt-grise, overrepræsentation af galte og tabt krydsningsfrodighed på andelen af to-racede grise, for alle producerede smågrise fra 30 til 100 kg. Den økonomiske konsekvens pr. smågris vil afhænge af %-andel hvide løbninger og andel udtaget til eget poltetillæg. Genetisk potentiale for tilvækst: +/- 100 g daglig tilvækst betyder 15 kr. pr. slagtesvin fra kg Genetisk potentiale for foderudnyttelse: +/- 0,1 FEsv pr. kg tilvækst betyder 13,50 kr. pr. slagtesvin fra kg Genetisk potentiale for kødprocent: +/- 1% kødprocent betyder 8 kr. pr. slagtesvin fra kg 18

19 OPSUMMERING AF ØKONOMISKE FORDELE VED INDKØB AF LY-SOPOLTE PARAMETER PRODUKTIONSMÆSSIG VÆRDI ANTAL PRODU- CEREDE GRISE ØKONOMISK VÆRDI PR. GRIS I ALT KR. PR. ÅRSSO Den økonomiske værdi af produktivitet i so-holdet (Krydsningsfrodighed og genetisk indeks) Øget DB i klimastalden på de ekstra producerede grise inkl. evt. tillæg Salg af 100 % DLY-grise (gælder alle grise) Sparede omkostninger på sæd Sparede omkostninger på foder Sparede omkostninger til hjemmeavlsarbejdet To-racede / Overrepræsentation af galtgrise / Krydsningsfrodighed* (gælder alle grise) Den økonomiske værdi af genetisk indeks i 30-kg-grisen* Noteringstillæg basis indkøbte LY-sopolte I alt * Ved et skifte fra hjemmeavl til indkøb kan smågriseproducenten argumentere for et højere tillæg, idet det genetiske potentiale er forbedret i 30-kg-grisene. Endvidere undgår køber værdiforringelsen som følge af to-racede grise/ overrepræsentation af galtgrise og tabt krydsningsfrodighed. Det skal derfor vurderes, hvordan produktionsværdien skal fordeles mellem sælger og køber. 19

20 BEREGNINGSEKSEMPEL: Forudsætninger: En besætning med 1000 søer der har kørt Zig-Zag-hjemmeavl i mere end 5 år uden kernestyring. Der fravænnes 30 grise/årsso. Det antages, at besætningen ligger 20 indekspoint bagefter den opformeringsbesætning, der overvejes som leverandør. Alle smågrise sælges ved 30 kg. Der har været udtaget 4 ud af 100 smågrise til egen polteproduktion. FAKTORER GEVINST KR. PR. ÅRSSO Den økonomiske værdi af produktivitet i soholdet: Flere fravænnede smågrise som følge af fuld krydsningsfrodighed: 1,3 stk. pr. årsso. Endvidere giver 20 indekspoint 0,8 smågris mere pr. årsso. Heraf 2,1 grise/årsso x 256 kr. pr. 7-kg-gris 538,- Øget DB i klimastalden på de ekstra producerede grise Med udgangspunkt i et tillæg på 22 kr. pr. gris: 2100 stk. smågrise á 80 kr./1000 søer Salg af 100 % DLY-grise (3,00 kr. x stk.)/1000 søer 168,- 90,- Sparede omkostninger på foder Foder fra uge på 500 polte. (42 dage x 500 sopolte x 2,3 FEsv/dag x 2 kr. pr. FEsv)/1000 søer Sparede omkostninger på sæd 88,- 97,- Noteringstillæg på 6 kr. pr. gris basis indkøbte LY-sopolte. (Ved en dødelighed på 3 % vil noteringstillægget bidrage med 32,1 x 0,97 x 6 kr.) Sparede omkostninger til hjemmeavlsarbejdet 25,- 187,- TOTAL GEVINST PR. ÅRSSO 1193,- Gevinsten skal sammenholdes med købsprisen på 500 stk. sopolte med en gennemsnitsalder på 18 uger. Ovenstående anskueliggør nogle af de centrale parametre i relation til produktionsøkonomien ved indkøb vs. hjemmeavl. 20

21 Den optimale avlsstrategi i den enkelte besætning skal også vurderes ud fra parametre som karantænestald, belægning i klimastald, staldfaciliteternes potentiale og levetid, finansiering med videre. Grundlaget for en optimal avls strategi skal derfor altid vurderes og beregnes på besætningsniveau, således den avlsstrategiske beslutning træffes på et sikkert grundlag og med en langsigtet horisont. PRODUKTIVITETSUNDERSØGELSE HOS PRODUCENTER DER INDKØBER LY-SOPOLTE I maj 2014 har SPF-Danmark indhentet E-kontrol-data fra 56 smågriseproducenter, der har indkøbt LY-sopolte i mere end 3 år. Herved er der fuld effekt af produktivitetspotentialet ved indkøb af LY-sopolte med et højt genetisk potentiale. Undersøgelsen repræsenterer søer svarende til gennemsnitligt 811 søer pr. besætning. Det fremgår tydeligt, at der er et stort genetisk potentiale, idet de søer i gennemsnit havde 16,4 levendefødte i år 2013, og der blev fravænnet i gennemsnit 33 smågrise pr. årsso i år Top-25 % viser med al tydelighed, at et stort genetisk potentiale kan omsættes til solide produktionsresultater. Data fra E-kontroller 2013 Antal søer Totalfødte pr. kuld Levendefødte pr. kuld Fravænnede pr. kuld (inkl. ammesøer) Fravænnede smågrise pr. årsso + gylte Kuld pr. årsso SPF-undersøgelse (56 besætninger med LY-indkøb i over 3 år) ,1 16,4 14,4 33,0 2,29 Top-25 % i undersøgelsen ,6 16,9 15,1 35,4 2,3 21

22 ØVRIGE FORDELE VED AT INDKØBE POLTE: Ensartet kvalitet i de solgte smågrise Reduceret belægning Produktionen specialiseres og alle ressourcer rettes mod salg af smågrise Reduceret sårbarhed i forhold til personaleudskiftninger Kvalitetssikring af det genetiske grundlag Stabil udskiftning i soholdet, ensartede ugehold og leveringssikkerhed Enkel styring 35 fravænnede grise pr. årsso bidrager positivt med 1280 kr. pr. årsso ved fravænning i forhold til landsgennemsnittet. 22

23

24 Kontakt os på tlf.: og aftal et besøg for en gennemgang af materialet. SPF Drejervej 7 DK 6600 Vejen T: spf@spf.dk