Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Rebild Kommune

Transkript

1 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Rebild Kommune

2 1. Indledning Kæmpe-Bjørneklo hører ikke naturligt hjemme i Danmark. Planten stammer oprindeligt far det vestlige Kaukasus, hvorfra den bl.a. blev indført til Danmark omkring 1870 erne. Fra prydplante har den forvildet sig ud i den danske natur, hvor den har formeret sig kraftigt med fare for at forrykke den økologiske balance og fortrænge vores naturlige arter. Planten udgør desuden en alvorlig sundhedsmæssig risiko pga. den giftige plantesaft. Kæmpe-Bjørneklo breder sig på tværs af skel, kommunegrænser osv., og derfor er en samlet kommunal og tværkommunal indsats nødvendig for at komme planten til livs. Denne indsatsplan danner et sådant administrativt grundlag for Rebild Kommune. Hvorfor en indsatsplan? Siden sin indførsel i Danmark har Kæmpe-Bjørneklo forvildet sig ud i den danske natur, hvor den har vist sig i stand til at fortrænge andre arter og forrykke den økologiske balance, hvilket resulterer i en forringelse af naturtilstanden. Desuden er Kæmpe-Bjørneklo særlig problematisk i rekreative områder, hvor den besværliggør publikums færden og ved kontakt forårsager alvorlige sundhedsmæssige risici. Derfor er Kæmpe-Bjørneklo i dag på listen over invasive plantearter i både Danmark såvel som Europa. Invasive arter er plante- og dyrearter, som mennesker bevidst eller ubevidst har ført til landet, og som har evnen til at fortrænge andre arter og overtage naturen. 1.2 Fælles indsats I mange år har amter, kommuner og private lodsejere hver for sig foretaget en delvis bekæmpelse. For at bekæmpe en plante som Kæmpe-Bjørneklo er det afgørende, at alle lodsejere private og offentlige deltager i at udrydde den. Bekendtgørelse nr. 842 af 23. juni 2017, giver kommunalbestyrelser mulighed for at vedtage indsatsplaner og derigennem pålægge lodsejere at bekæmpe planten indenfor bestemte indsatsområder. Pligten til at bekæmpe Kæmpe-Bjørneklo i indsatsområder gælder også, hvor det offentlige er lodsejer. Kommunerne er pr. 1. januar 2007 myndighed for opgaven. Denne indsatsplan gør det muligt for Rebild Kommune samt kommunens borgere at gennemføre en fælles og målrettet indsats. En indsats, som forhåbentligt kan få udbredelsen af Kæmpe-Bjørneklo minimeret markant. 2. Kæmpe-Bjørnekloens biologi Planten kan blive op til 4-5 meter høj og har stængler med rødviolette pletter. Stænglen er 5-10 cm i diameter. Bladene hos fuldt udviklede planter er håndfligede og har opblæste bladskeder. Blomsterne er ofte hvide eller hvidgule og er samlet i en skærm. Kæmpe-Bjørneklo visner helt ned om vinteren og efterlader jorden bar. Kæmpe-Bjørneklo er en flerårig plante. Side 2 af 9

3 Figur 1: Blomsterskærm (Foto: Marianne Lindhart) Figur 2: Grundblad (Foto: Marianne Lindhart) Kæmpe-Bjørneklo spredes ved hjælp af frø. En stor plante kan sætte ca frø, hvoraf knap en fjerdedel kan spire. Én enkelt plante vil altså kunne danne grundlag for, at et stort areal i løbet af få år dækkes af Kæmpe-Bjørneklo. Frøene er flade og lette og kan blæse langt omkring. Desuden flyder frøene fint i vand, og da Kæmpe- Bjørneklo gerne vokser langs med vandløb, kan den sprede sig langt omkring i et større vandløbssystem. Kæmpe-Bjørnekloen blomstrer i juni og juli. Frøene spredes fra august. Frøene kan bevare spireevnen i jorden i mindst 2 år. Det er derfor vigtigt, at man altid forsøger at forhindre planten i at blomstre og at modne frø. Hvis man slår planten ned i løbet af vækstsæsonen, kan den sætte såkaldte panikskud fra roden. Skuddene sætter nogle gange blomster med et senere blomstringstidspunkt end hovedplanten. Derfor er opfølgning på bekæmpelse foretaget i foråret og tidlig sommer vigtig. Kæmpe-Bjørneklo er en hårdnakket plante. Den skal bekæmpes i flere år i træk før alle planter og frø i jorden er udryddet 3. Bekæmpelsesmetoder Først en advarsel: Kæmpebjørneklo i god vækst indeholder store mængder saft. Saften indeholder en række kemiske stoffer bl.a. et fototoksin, som ved kontakt med huden og sollys medfører forbrændinger og overfølsomhedsreaktioner. Reaktionen kan ses ca. 15 min. efter kontakt. Huden er mest følsom ½ til to timer efter eksponering. Toksinerne menes desuden at være både kræftfremkaldende og fosterskadende. Undgå at få plantesaften på huden eller i øjnene. Saften kan sammen med sollys give irriteret hud, sår og i nogle tilfælde vabler. Husk derfor at beskytte dig mod den giftige saft med gummihandsker osv. Ved uheld vaskes straks med vand og sæbe. Ved øjenkontakt skylles med vand og søges læge. Vi anbefaler derfor følgende ved bekæmpelse: Undgå at få saften på huden og i øjnene! Brug regntøj, gummistøvler, lange handsker, beskyttelsesbriller eller visir og andre relevante værnmidler. Brug i det hele taget syntetiske og vandafvisende materialer også til handsker, da bomulds- og lærredstøj opsuger saften. Pas på ikke at klø eller på anden måde berøre ubeskyttet hud. Side 3 af 9

4 Ved brug af motorredskaber som buskryddere og slagleklippere er det vigtigt at være opmærksom på ikke at indånde saftpartiklerne og i øvrigt at undgå at få dem på huden, herunder i ansigtet. Bekæmp når det er overskyet eller regner og ikke midt på dagen. Får man alligevel saft på huden, så skyl grundigt med rigelige mængder vand og hold området dækket for solen min. en uge efter og brug solcreme en måned efter. Kontakt evt. læge. 3.2 Metoder Rodstikning: Ved mindre bestande, enkelte planter og grupper med op til 100 planter, foretages rodstikning ved, at roden kappes evt. med en spade cm under jordens overflade. Der kan rodstikkes planter i timen. Arbejdet udføres i april-maj med opfølgning i juni. Husk at fjerne eventuelle blomsterskærme, og bortskaf dem til forbrænding. Der kan også foretages opgravning af planten med rod. Slåning: Ved større bestande vil den normale bekæmpelsesmetode være slåning. Slåning kan for eksempel foretages med le, kratrydder, bjørneklojern eller slagleklipper før blomstring, og skal foretages så mange gange det er nødvendigt, for at undgå blomstring og for på sigt at udsulte og dræbe planten. Det vil typisk være nødvendigt at slå 3-4 gange pr. sæson. Afgræsning: Afgræsning er effektiv ved store forekomster og i utilgængeligt terræn. Det kræver imidlertid at arealet hegnes, og at der kan findes dyr, der kan afgræsse området. Både får og kreaturer kan anvendes. Dyrene skal sættes ud i april-maj. Husk at fjerne planter udenfor hegnet manuelt. Skærmkapning: Ved mindre områder kan man fortage kapning af blomsterstandene i juni måned efter blomstring men før frømodning. Skærmene emballeres i tætte poser og afleveres til afbrænding. Vær opmærksom på panikskud, som kan blomstre senere på sæsonen. Også med denne metode kan det være nødvendigt at bekæmpe i flere omgange. Nitrogenbehandling: Der er netop lanceret en ny metode med nedkølet kvælstof i små doser udbragt med rygbåret flaske. Metoden skulle være effektiv på niveau med glyphosat. Den er mere arbejdskrævende, da stænglen skal skæres over. Pesticidbekæmpelse: Ved pesticidanvendelse anbefales midler med glyphosat. Der skal sprøjtes inden Grundlovsdag den 5. juni, for at opnå en effektiv virkning. Alle planter skal sprøjtes. Kontroller området efter 8-10 dage for at se om der skal eftersprøjtes (planter som ikke viser sikre tegn på begyndende gulning). Kontroller området igen i september og rodstik eventuelle friske skud. Anvendelse af sprøjtemidler bør ske med omtanke, da Kæmpe-Bjørneklo ofte findes ved og i sårbare naturtyper som vandløb, moser og lignende. Inden bekæmpelsen påbegyndes bør man være opmærksom på: Vær opmærksom på afstandskrav til vandløb og søer. Se etiketten på sprøjtemidlet. Inden for 2 meter bræmmen bør anvendes weed-wiper, som pensler sprøjtemidlet på planten. Som udgangspunkt må der ikke anvendes pesticider på arealer beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3, Natura2000 områder m.m. Kontakt kommunen, hvis du ønsker tilladelse hertil. Se for arealers 3-status. Her er Natura2000 områderne også vist. Har du en MVJ-aftale (Miljø Venlig Jordproduktion) vil det i nogle tilfælde, ikke være tilladt at anvend sprøjtemidler. Du kan søge dispensation hos Landbrugsstyrelsen. Brugen af sprøjtemidler bør som hovedregel undgås i en afstand af 300 m fra drikkevandsboringer. Oplysninger om placeringen af drikkevandsboringer og anvendelse af sprøjtemidler kan fås ved henvendelse til kommunen. Inden for en radius af 10m omkring drikkevandsboringer må der under ingen omstændigheder bruges sprøjtemidler. Side 4 af 9

5 Til slut i denne indsatsplan kan du finde henvisninger til mere information om bekæmpelsesmetoder både med og uden kemi. 3.3 Tidsfrister for sprøjtefri bekæmpelse 1. bekæmpelse skal være foretaget inden udgangen af maj. 2. bekæmpelse skal være foretaget inden udgangen af juni. 3. bekæmpelse skal være foretaget inden udgangen af juli. 3.4 Tidsfrister for bekæmpelse med glyphosat 1. bekæmpelse skal være foretaget inden Grundlovsdag 5. juni. 2. bekæmpelse skal være foretaget inden 15. juni og maks. 10 dage efter 1. bekæmpelse. 3. bekæmpelse i form af rodstikning skal være foretaget inden udgangen af september. Rebild Kommune opfordrer til, at man bruger mekanisk bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo frem for kemisk bekæmpelse, da det er det mest skånsomme for miljøet. Hvis brugen af kemiske bekæmpelsesmidler ikke kan undgås skal du være opmærksom på følgende: Vær opmærksom på afstandskrav til vandløb og søer. Se etiketten på sprøjtemidlet. Som udgangspunkt må der ikke anvendes pesticider på arealer beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. Kontakt kommunen, hvis du ønsker tilladelse hertil. Har du en MVJ-aftale (Miljø Venlig Jordproduktion) vil det i nogle tilfælde ikke være tilladt at anvende sprøjtemidler. Du kan søge dispensation hos Fødevareerhverv. Brugen af sprøjtemidler bør som hovedregel undgås i en afstand af 300 m fra drikkevandsboringer. Oplysninger om placeringen af drikkevandsboringer og anvendelse af sprøjtemidler kan fås ved henvendelse til kommunen. Inden for en radius af 10 m omkring drikkevandsboringer må der under ingen omstændigheder anvendes sprøjtemidler. Side 5 af 9

6 I nedenstående tabel er der vist en oversigt over de forskellige bekæmpelsesmetoder i forhold til antallet af Kæmpe-Bjørneklo (kilde: Naturstyrelsen) Bestandens Lille Mindre Stor størrelse 1-20 stk stk. > 100 stk. Rodstikning Bedste metode. Effektiv, men noget tidskrævende. Effektiv men meget tidskrævende. Slåning I orden, men rodstikning/opgravning giver hurtigere resultater. Slåning kan overvejes forud for græsning. Slåning kan overvejes forud for græsning. Græsning Anbefales ikke med mindre der er hegnet i forvejen. Hvor fremkommeligheden er meget ringe og hvor forholdene i øvrigt taler for det, bør græsning bestemt overvejes. Der bør etableres græsning. Især hvis arealet er svært tilgængeligt med maskiner.* Skærmkapning Bør ske hvis man ikke når at fjerne planterne inden frømodning. Bør ske hvis man ikke når at fjerne planterne inden frømodning. Bør ske hvis man ikke når at fjerne planterne inden frømodning. Nitrogen- behandling Dyrt Sandsynligvis lige så tidskrævende som slåning, men sikrer evt. mod panikskud. Sandsynligvis lige så tidskrævende som slåning, men sikrer evt. mod panikskud. Sprøjtning med glyphosat Anbefales ikke Vigtigt at være ude i tide (inden Grundlovs-dag) Senere brug af glyfosat har ingen eller modsat virkning på planten. HUSK afstandskrav samt natur- og miljøhensyn. Vigtigt at være ude i tide (inden Grundlovs-dag) Senere brug af glyfosat har ingen eller modsat virkning på planten. HUSK afstandskrav samt natur- og miljøhensyn. * Ved etablering af hegn er det meget vigtigt at bræmmer så vidt muligt undgås der bør hegnes med omtanke. 4. Prioritering af ny indsats For at den samlede indsatsplan kan få den ønskede effekt, skal bekæmpelse være godt i gang i alle bevoksninger senest tre år efter indsatsplanens vedtagelse. Rebild Kommune har flg. retningslinjer for indsatsen mod Kæmpe-Bjørneklo. Det er vigtigt at fortsætte de steder, hvor man allerede er begyndt at bekæmpe Kæmpe-Bjørneklo. Vandløb er vigtige spredningsveje for Kæmpe-Bjørnekloen. Det er derfor vigtigt at starte bekæmpelsen øverst i systemet og arbejde nedad med strømmen. Det er desuden vigtigt at bekæmpe alle bevoksninger indenfor et vandløbsopland samtidigt. Side 6 af 9

7 Bekæmpelsen bør prioriteres højt i NATURA 2000-områder, særligt værdifulde naturområder og sårbare naturtyper. Jo hurtigere der sættes ind med en bekæmpelse, desto større er chancen for at bevare eller genskabe naturværdier. Alle enkeltstående planter og små og store bestande bør bekæmpes hurtigst muligt for at undgå frøspredning. Jo hurtigere bekæmpelsen foregår, desto nemmere er det at bekæmpe. Bekæmpelsen bør prioriteres højt langs veje og stier. Trafiksikkerhed og adgangsforhold øges og frøspredning begrænses. Bekæmpelsen bør prioriteres højt i rekreative områder, fordi det er vigtigt at bevare de rekreative værdier. Desuden begrænses den frøspredning, som skyldes rekreativ færdsel i disse områder. 4.2 Inddeling i indsatsområder Da det er mere effektivt at koncentrere indsatsen mod Kæmpe-Bjørneklo til én spredningsvej frem for en sporadisk bekæmpelse i hele kommunen, er det vigtigt at afgrænse sprednings oplandene. Derfor har Rebild Kommune fokus på nedenstående NATURA 2000-områder og vandløbsstrækninger i Rebild Kommune (se også kortbilag 1): NATURA 2000-området Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø samt Mastrup Bæk og nedstrøms dele af Lindenborg Å. NATURA 2000-området Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal dvs. Sønderup Ådal samt tilløb. NATURA 2000-området Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov dvs. arealer ved Smidie. Hasseris Å fra Øster Hornum og nordpå. Lerkenfeldt Å med tilløb. Skibsted-Lyngby Å med tilløb. 4.3 Kortlægning og planlægning En grundig og ajourført kortlægning af forekomsten af Kæmpe-Bjørneklo giver et overblik over indsatsens omfang og en viden om, hvor frøkilderne befinder sig. Metoder til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo bør koordineres med andre lokale planer for arealerne hvorvidt arealerne er udlagt til brak eller eksempelvis et Natura 2000-område. Herved tænkes bekæmpelsen ind i selve naturplanlægningen for kommunen og er ikke kun bekæmpelse. Rebild Kommunes driftsafdeling skal inddrages i indsatsen mod Kæmpe-Bjørneklo. En konsekvent bekæmpelse af sporadiske forekomster af Kæmpe-Bjørneklo samt en registrering af ukendte forekomster kan udføres ved hjælp fra driftsafdelingen. Vejmænd/åmænd og gartnere arbejder i plantens vækstperiode utallige steder over hele kommunen og ser disse sporadiske forekomster. Slåning af planten adskillige gange i løbet af vækstsæsonen gør, at der ikke sættes frø det år, hvor slåningen er udført. En gentagen slåning af plantens nye skud i de efterfølgende år stresser moderplanten ihjel. Det er herefter de nye planter fra de spirende frø, der konsekvent skal bekæmpes for at eliminere bestanden. Bekæmpelsen af de sporadiske forekomster af planten langs vandløbene kan bedst udføres som en del af å-mændenes arbejde i forbindelse med vedligehold af vandløb. 4.4 Fremtidig registrering Den fremtidige registrering af forekomster af Kæmpe-Bjørneklo vil foregå via et internetbaseret indberetningsmodul på Rebild Kommunes hjemmeside, hvor borgeren har mulighed for at indberette forekomster af Kæmpe-Bjørneklo. Registreringerne vil være på matrikelniveau, således at det er muligt for Kommunen at følge op på registreringerne og bekæmpe Kæmpe-Bjørnekloen. Side 7 af 9

8 Desuden vil Rebild Kommunes driftsafdeling indberette forekomster af Kæmpe-Bjørneklo i forbindelse med deres daglige arbejde i kommunen. Rebild Kommune vil registrere bestande af Kæmpe-Bjørneklo i forbindelse med tilsyn på arealerne for at se om indsatsplanen overholdes. En tidlig lokalisering af nye bestande er væsentlig, da der er større chancer for at bekæmpe med succes. Desuden er bekæmpelsesindsatsen mod Kæmpe-Bjørneklo billigere, når bestandene stadig er små. 5. Tidsplan for det kommunale tilsyn og indsats Inden 15. maj: Bekæmpelse på alle registrerede arealer (på privatejede arealer foretages bekæmpelsen af lodsejeren). Inden 1. juni: Kontrol af 1. bekæmpelse og bekæmpelse af overlevende planter Inden 1. juli: 2. bekæmpelse eller kontrol af 1. bekæmpelse. Desuden foretager kommunen tilsyn med bekæmpelse på private arealer. Hvis der ikke er bekæmpet, udstedes påbud om bekæmpelse inden 14. dage herefter. Inden 1. august: 3. bekæmpelse eller kontrol af 2. bekæmpelse. Desuden foretages tilsyn på private og kommunale arealer, samt tilsyn på arealer, hvor der tidligere er udstedt påbud. Er der stadig ikke foretaget bekæmpelse, foretages dette af kommunen, og der indgives anmeldelse til Landbrugsstyrelsen. Efter 1. bekæmpelse føres der tilsyn med private og kommunale arealer en gang om måneden. Kommunen har til enhver tid mod fremvisning af behørig legitimation adgang til arealer, der er omfattet af indsatsplanen : Hvis bekæmpelsen gennemføres målrettet og konsekvent de første 3 år, vil mange planter være udryddet. Det må imidlertid påregnes at der skal ske en vis bekæmpelse hvert år de næste ti år. Den primære grund til, at der er en så lang tidshorisont, er den eksisterende frøbank. Efter de første 3 år kan indsatsen imidlertid forventes at blive kraftigt reduceret. 6. Lovgrundlaget Ifølge bekendtgørelse nr. nr. 842 af 23. juni 2017 Bekendtgørelse om bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo kan ejere af arealer med Kæmpe-Bjørneklo pålægges at bekæmpe planten. Formålet er at sikre en mere effektiv og udbredt bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Det vil sige at en vedtaget offentliggjort indsatsplan pålægger både offentlige og private lodsejere at bekæmpe Kæmpe-Bjørneklo på de arealer, hvor den forekommer. Kontakten til borgere og private lodsejere vil være baseret på dialog. Det er forvaltningens overbevisning, at dialog vil være mest udbytterigt i forbindelse med bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Ved en evt. manglende bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo har Rebild Kommune i henhold til lovgivningen mulighed for at udstede et påbud med en forudgående varsling. Ved manglende efterlevelse af påbuddet kan Rebild Kommune vælge at lade bekæmpelsen foretage på ejer eller brugers regning. Side 8 af 9

9 7. Læs mere Miljøstyrelsens hjemmeside om invasive arter Miljøstyrelsens hjemmeside om grønne og kemiske bekæmpelsesmetoder Retsinformations hjemmeside hvor man kan finde bekendtgørelsen om bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Side 9 af 9