Dele af Danmarks Statistiks kirkestatistiske materiale er offentligt tilgængeligt på

Transkript

1

2 X-købing Sogn ** Provsti Helsingør Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, september 2014 Kildemateriale: Statistisk materiale fra Danmarks Statistik: - Sognedemografiske tal for 1996, 2000, 2004, 2008, 2011 og Folkekirkemedlemsskab Ind- og udmeldelser af folkekirken Kirkelige handlinger Provstistatistik ** Provsti - Stiftsstatistik for Helsingør Stift Kirkestatistisk materiale fra og kirkeministeriets hjemmesides statistikoplysninger: kirkestatistik/folkekirkens-medlemstal.html, Danmarks Statistik, sognets kirkeblad og hjemmeside mm. Dele af Danmarks Statistiks kirkestatistiske materiale er offentligt tilgængeligt på De dele, der ikke er offentligt tilgængelige, har de enkelte menighedsråd adgang til via Dette gælder de sognedemografiske tal for 2004, 2008, 2011 og Tidligere talmateriale forefindes kun hos Kirkefondet.

3 Indholdsfortegnelse... 3 Introduktion... 5 Vigtigt vedr. det statistiske materiale... 6 Tabellerne og nøgletal... 6 Helsingør Stift... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. ** Provsti... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. X-købing Sogn... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Befolkning Befolkningens sammensætning Befolkningsudvikling Kønsfordeling Indvandrere og efterkommere Konklusion vedr. befolkningens sammensætning Befolkningsbevægelser Konklusion vedr. befolkningsbevægelser Børn og unge Børnetallet Konklusion vedr. børnetallet Husstande Husstandstyper Konklusion vedr. husstandstyper Husstande efter indkomst Bruttomedianindkomst Husstande med bil Boligtyper Konklusion vedr. indkomstforhold Arbejdsstillinger Arbejdsstillinger Pensionister og efterlønsmodtagere Arbejdsløshed Personer under uddannelse Konklusion vedr. arbejdsstyrken, pensionister og efterlønsmodtagere Uddannelse Højeste fuldførte uddannelse Konklusion vedr. uddannelse Erhverv og pendling Pendling... 41

4 Beskæftigelse blandt indbyggerne Konklusion vedr. erhverv og pendling Medlemskab af folkekirken Folkekirkemedlemsskab i stifterne Folkekirkemedlemsskab i X-købing Sogn Folkekirkemedlemsskab pr. herkomst Folkekirkemedlemsskab blandt børnene Ind- og udmeldelser af folkekirken Konklusion vedr. medlemskab af folkekirken Kirkelige handlinger Konklusion vedr. kirkelige handlinger Sognene i ** Provsti Til overvejelse Unge voksne, børnefamilier & de ældste Social profil Indvandrere og efterkommere af indvandrere Uddannelse og erhverv Kommunikation Samarbejde på tværs Mobilitet Bløde faktorer Kirke hos os Menigheden Handlingsforslag At være kirke for alle aldersfaser i livet De yngste Børnene De unge De voksne De ældre Kirkeligt arbejde i og ud fra X-købing Sogn Til slut... 78

5 Denne sogneanalyse er udarbejdet på grundlag af Kirkefondets Sognestatistik, et statistisk materiale fra ene 1996, 2000 og 2004 samt det sognestatistiske materiale fra 2008, 2011 og 2014, som er udarbejdet af Danmarks Statistik på foranledning af Kirkeministeriet. Dette statistiske materiale giver det nyest mulige indblik i befolkningsudviklingen i Danmarks sogne. Sognestatistikken, som i 7 tabeller beskriver befolkningen i X-købing Sogn, findes i bilagsmaterialet. Endvidere indeholder materialet udvalgte nøgletal for 2014 for Danmark, Helsingør Stift, ** Provsti og alle provstiets sogne. Derudover er der hentet tal fra Danmarks Statistik vedrørende folkekirkemedlemskab , ind- og udmeldelser samt kirkelige handlinger for Talmaterialet i sig selv kræver bearbejdelse for at kunne bruges i menighedsrådets og kirkens arbejde med visioner, mål og konkret planlægning. Det er baggrunden for, at Kirkefondet tilbyder at udarbejde sogneanalyser. Denne analyse er udarbejdet i september 2014 af Kirkefondet for X-købing Sogns menighedsråd, og gennemgås ved et arrangement d. 7. oktober 2014 i sognet. Før gennemlæsningen er det vigtigt at gøre sig klart, at analysen alene bygger på skriftligt og statistisk materiale, og hvad man kan udlede af dette. Det er derfor nødvendigt, at sogneanalysen vurderes i forhold til de faktiske forhold i lokalområdet. Nogle eksempler kan belyse dette: N statistikken taler om flerfamiliehuse, fremg det ikke, om der er tale om højhuse eller lave boligblokke N der er en stor andel af enlige, fortæller det ikke, om der også er en stor ensomhed Statistikken fortæller ikke noget om den geografiske placering inden for sognet, og mange aktiviteter kan være betinget af placeringen i lokalområdet, buslinjerne, skolerne, institutioner osv. Et sogn kan være delt op i meget forskellige enkeltdele, socialt, kulturelt og kirkeligt Et sogn med mange kirkelige og folkelige aktiviteter kan statistisk set være identisk med et sogn, hvor disse aktiviteter mangler Et sogn er altid en del af en større lokal helhed det er ikke en isoleret enhed En sogneanalyse er først og fremmest et redskab til at få belyst, om den fornemmelse, man ofte har af et sogn og dets indbyggeres forhold, er rigtig. Derefter kan man så, på baggrund af det fælles grundlag, drøfte kirkens situation og dens muligheder i lokalsamfundet. Viden om sognets befolkning er nemlig én af betingelserne for at kunne sætte sig nogle mål for kirkens liv, der er realistiske og samtidig visionære for den kristne menighed på dette sted. En sogneanalyse kan rejse nye spørgsmål, som man må søge besvaret ad andre veje, f.eks. ved at få yderligere statistisk materiale fra kommunen eller Danmarks Statistik. Man kan også supplere analysen med egne undersøgelser, der f.eks. kan omfatte en samtale med sundhedssygeplejersker, viceværter i større bebyggelser eller ved brug af spørgeskemaer, interviews m.m. En sogneanalyse giver med andre ord et overblik over de befolkningsmæssige, økonomiske og sociale strukturer i sognet samt fremhæver dets karakteristika i forhold til andre sogne i provstiet eller i forhold til tallene på landsplan. Derved er der dannet et fundament for en fælles overvejelse over, hvordan man kan eller ønsker at være kirke og menighed i netop

6 jeres sogn - en samtale, der gerne skulle fortsætte og give muligheder for gode vilk til liv og vækst i menigheden. Vigtigt vedr. det statistiske materiale Følgende skal præciseres vedrørende anvendelsen af de statistiske oplysninger: Vi bygger i denne analyse på tal hentet i Kirkeministeriets statistikbank. Der er i visse tilfælde mindre uoverensstemmelser mellem disse tal og tal, der er offentliggjort på Kirkeministeriets hjemmeside og i statistikbankens tabel KM4. Det skyldes bl.a. forskellige opgørelsestidspunkter. Mht. folkekirkemedlemskab for Danmark og Helsingør Stift kan de nyeste tal slås op på Kirkeministeriets hjemmeside, hvor de opdateres ligt. Vi må tage forbehold for egentlige fejl i Danmarks Statistiks materiale. Konstaterer vi fejl i talmaterialet, gøres Kirkeministeriet og Danmarks Statistik opmærksomme herpå. Tabellerne og nøgletal Tabellerne for ene 1996, 2000, 2004, 2008, 2011 og 2014 kalder vi Talsæt og I finder dem bag 2. faneblad adskilt af grønne faner. Bag sidste faneblad finder I nøgletal for Nøgletallene giver et overblik over den demografiske situation i hhv. Danmark, stiftet, provstiet og provstiets sogne.

7 X-købing Sogn ligger i Helsingør Stift. Stiftet har indbyggere og er indbyggermæssigt det største stift i Danmark. Folkekirkemedlemsskabet i stiftet ligger på 72 %, svarende til personer. Til sammenligning er medlemsprocenten for hele Danmark 78,4 %, og laveste medlemsprocent finder man i Københavns Stift med blot 60,9 %. Alle tal angivet er pr Helsingør Stift best af 13 provstier med indbyggertal mellem personer. Der er i alt 147 sogne og 165 kirker. Sognene udgøres af såvel nogle by- og provinsbyområder som udprægede landområder med mange små sogne. Disse variationer i stiftet betyder, at man kan finde flere 2-sogns pastorater, og kun ganske få af disse har fælles menighedsråd. Helsingør Stift er noget uens sammensat, hvad ang befolkningstæthed, indbyggertal i de enkelte sogne og geografi og dermed også, hvad ang sociale, økonomiske og boligmæssige forhold m.v.

8 ** Provsti har pr i alt indbyggere. Det gør ** Provsti til et stort provsti målt på indbyggertallet, men geografisk set er det blandt de mindre provstier. I 2004 havde provstiet i alt indbyggere, og der har således været en befolkningstilvækst frem til 2014 på personer svarende til 3,4 %. Folkekirkemedlemsskabet er i samme periode faldet fra 76,3 % i 2004 til 69,2 % i Provstiets 8 sogne udgør hvert sit pastorat og styres af 8 menighedsråd. Der er 9 kirker i provstiet, og i disse er i alt 29 præster ansat. Provstiet sogne er alle store forstadssogne til København, og varierer indbyggertalsmæssigt fra X Sogn, som er det største med indbyggere pr til Y Sogn som det mindste med indbyggere.

9 X-købing Sogn er det nordligste sogn i provstiet og var oprindeligt en del af Y-Sogn, som dengang dækkede hele Y-Kommune. I 1950 blev X-købing Sogn udskilt til et selvstændigt sogn. Kirken er tegnet af arkitekterne Johannes og Inger Exner, og blev indviet i Sognet har ifølge oplysninger på hjemmesiden samt pt. 3 sognepræster ansat Derudover er der for tiden følgende ansatte: en kordegn, en kirketjener, en sognemedarbejder og en organist. I alt er der altså 4 øvrige ansatte ved kirken. Menighedsrådet best af 12 valgte personer, heraf er 6 mænd og 6 kvinder. Der bor pr i alt personer i sognet, og folkekirkemedlemsskabet er på 71,1 %.

10 Oplysningerne om befolkning og folkekirke i det følgende hviler på det statistiske materiales tabel 1 i det vedlagte tabelmateriale. Det er opgjort pr. 1. januar i de udvalgte, fordelt på alder og køn. Tabellen er delt op i 16 aldersgrupper, og for hver gruppe er angivet det samlede indbyggertal og fordeling på personer af dansk herkomst og indvandrere/efterkommere af indvandrere, samt folkekirkemedlemskab, også fordelt på disse grupper. For at skabe et enklere overblik over befolkningssammensætningen i sognet arbejdes der desuden med følgende gruppering af aldersgrupperne: 0-19 : Børnegruppen : Unge voksne : Voksengruppen : Ældregruppen Befolkningens sammensætning Pr bor der personer i X-købing Sogn. Fordelingen mellem de forskellige aldersgrupper er relativt jævn, som det fremg af diagrammet nedenfor. Grupperne af ige og ige er de andelsmæssigt mindste med hver 4,2 % af befolkningen, mens gruppen af ældre borgere over 75 er størst og udgør 9,7 % af befolkningen. De øvrige aldersgrupper udgør mellem 5,5 % - 8,1 % af sognets befolkning. Befolkningsprofilen i sognet ,1% 9,7% 5,9% 6,4% 5,7% 6,5% 5,5% 6,5% 6,2% 4,2% 7,2% 4,2% 8,1% 6,7% 6,6% 6,3%

11 Personer Befolkningsprofil i sognet Diagrammet ovenfor viser befolkningsprofilen i X-købing Sogn i absolutte tal. De indbyggere fordeler sig således: Børnegruppen 0-19 : personer 25,2 % af befolkningen Unge voksne : personer 14,8 % af befolkningen Voksne : personer 34,8 % af befolkningen Ældre : personer 25,1 % af befolkningen Som det ses af diagrammet, har X-købing Sogn en nogenlunde aldersmæssigt jævnt fordelt befolkning, dog med undtagelse af et større underskud af unge voksne 20-34, et underskud af ige og et massivt overskud af indbyggere over 75. Underskuddet af unge voksne er typisk for nogle forstadssogn til København og hænger ofte nært sammen med antallet af ungdomsvenlige boliger, mens den store overvægt af ældre tyder på et sogn, der har et eller flere plejehjem og/eller mange ældrevenlige boliger. Dette kræver bedre lokalkendskab at konstatere.

12 Procent Befolkningsprofil sammenholdt med landstallene 2014 X-købing Sogn Danmark Diagrammet ovenfor viser den relative størrelse af de forskellige aldersgrupper i X-købing Sogn sammenlignet med landsgennemsnittet. Sammenligningen viser, at befolkningsfordelingen i sognet afviger lidt fra landstallene. I børnegruppen ligger andelen af 0-14 ige pænt over landsgennemsnittet, mens andelen af ige omtrent er på niveau med landstallene. Samlet set er børnegruppen en lidt større end gennemsnitligt. Andelen af unge voksne fra ligger langt under landsgennemsnittet, mens der er et lille overskud af ige. Samlet set er gruppen af unge voksne en del mindre end gennemsnitligt, hvilket er helt almindeligt for forstadssogne til København, hvis sognet ikke har udpræget mange ungdomsvenlige boliger. X-købing Sogn er sammen med Hendriksholm Sogn de sogne i provstiet med de laveste andele af unge voksne i befolkningen, mens fx Sogn 1 og Sogn 4 har overvægt af unge voksne. I voksengruppen er andelene af ige og ige er nogenlunde på niveau med landsgennemsnittet, mens der er overskud af ige. Samlet set er voksengruppen lidt større i X-købing Sogn end på landsplan. Det har god sammenhæng til overskuddet i børnegruppen, da voksengruppen formentlig omfatter dele af forældregenerationen til sognets børn. I ældregruppen er andelene af ige lidt lavere end gennemsnitligt, mens der er en markant overvægt af indbyggere over 75. Sognets absolut største aldersgruppe er således indbyggerne over 75, som med 9,7 % af den samlede befolkning er væsentligt større end landsgennemsnittets 7,4 %. Samlet set betyder det, at ældregruppen i X-købing Sogn er noget større end gennemsnitligt. Den massive overvægt kan som tidligere nævnt forklares ved, at der kan være placeret plejehjem og/eller mange ældrevenlige boliger i sognet. Det giver de statistiske data ingen oplysninger om. Det skal desuden bemærkes, at aldersgruppen 75+ dækker over alle indbyggere over 75, mens de øvrige aldersgrupper hver dækker 5 gange.

13 Antal indbyggere Med hensyn til sognets ældre er det værd at notere, at Danmarks Statistik ansl, at 18 % af de ældre over 65 på landet og 26 % af de ældre i byen er så lidt mobile, enten af fysiske eller andre sager, at de kommer ud af deres bolig mindre end 5 gange ligt. I X-købing Sogn er der indbyggere over 65. Det betyder statistisk set, at 554 af de ældre mennesker i sognet muligvis ikke kan gøre brug af tilbud uden for deres hjem og derfor heller ikke af kirkens tilbud. Befolkningsudvikling Det følgende diagram beskriver befolkningsudviklingen i perioden siden Det fremg heraf, at der samlet set over den 18 lange periode er vækst i antallet indbyggere i 10 ud af 16 aldersgrupper, mens 6 aldersgrupper har haft tilbagegang. I 1996 boede der personer i X-købing Sogn, og i 2014 er antallet af indbyggere steget til personer. Det er en stigning på 800 personer svarende til 7,9 % siden udgangspunktet i Antallet af små børn fra 0-4 er steget med 31 siden 1996, og i dag er der 648 børn i denne aldersgruppe. Antallet af børn i aldersgruppen 5-9 er steget med 96 siden 1996, og der er i dag 695 børn i denne aldersgruppe. Antallet ige er steget med 180 siden 1996 til 703 i Stigningen svarer til hele 34,4 %. Endelig er antallet af ige steget med 163 siden 1996 til 705 i 2014 svarende til en stigning på 30,1 %. For disse to aldersgrupper er der altså tale om markante stigninger i antallet af børn. Samlet set er børnegruppen steget fra børn i 1996 til børn i Det er en samlet stigning på 470 personer 20,6 %. Dermed må man sige, at der har været en klar fremgang i antallet af børn i X-købing Sogn siden 1996, og stigningen udgøres i stort omfang af børn og unge mellem I 1996 udgjorde børnegruppen 22,6 % af befolkningen i sognet, og i dag udgør de 25,2 %. Dermed er også børnegruppens andelsmæssige størrelse steget meget i løbet af de seneste Befolkningsudviklingen i sognet Der er ofte store udsving i befolkningsudviklingen blandt unge voksne, men dette gør sig ikke gældende i X-købing Sogn, men siden 1996 er der blot sket et beskedent fald på 10 personer i disse aldersgrupper. Gruppen af unge voksne ige best i 2014 af personer, og de unge voksne udgør samlet set 14,8 % af sognets befolkning. I 1996 udgjorde de unge voksne 16,1 %, og dermed er der trods det relativt stabile antal sket et pænt fald i de unge voksnes andel af befolkningen i perioden. Det skal bemærkes, at mens der blot er 463

14 personer i hver af aldersgrupperne og 25-29, er der 688 personer i aldersgruppen I 2014 best sognets gruppe af voksne i alderen af personer, hvilket er en mindre fremgang på 204 personer i perioden fra 1996 svarende til en stigning på 5,7 %, og dermed må man sige, at sognets voksengruppe har været relativt stabil antalsmæssigt. Den lille stigning i antal er udgjort af mindre stigninger i alle aldersgrupperne med undtagelse af de ige, som har haft lidt større fremgang end de øvrige aldersgrupper. I 2014 udgør gruppen af voksne 34,8 % af sognets befolkning, og i 1996 var andelen 35,6 %. Således udgør voksengruppen i dag en lidt mindre andel af sognets befolkning som tilfældet var i I sognets ældregruppe har aldersgrupperne haft nogen tilbagegang i perioden, mens der har været en markant fremgang i aldersgruppen af over 75 ige. Antallet af de ældste indbyggere 75+ er steget med 334 personer siden 1996 og det svarer til en stigning på 45,9 %. I 1996 var der i alt indbyggere over 60 i X-købing Sogn, og i 2014 er antallet steget til personer. Det er samlet en stigning på 141personer svarende til 5,4 %. Den samlede ældregruppe udgør i 2014 i alt 25,1 % af sognets befolkning, mens andelen i 1996 var 25,7 %. Således er ældregruppen steget en lille smule i antal, men udgør i dag en lidt mindre andel af befolkningen end i Tendenser i befolkningsudviklingen: Fremgang i befolkningstallet (+7,9 % svt. 800 personer) Stor stigning i antallet af børn og unge i alderen 0-19 (+20,6 %. svt. 470 personer). Største fremgang er sket i antallet af ige Beskedent fald i antallet af unge voksne ml (-10 personer) udgjort af lille stigning i antallet af ige og mindre fald i antallet af ige Lille fremgang i antallet af ige (+5,7 % svt. 204 personer) udgjort af mindre stigninger i antallet i alle aldersgrupperne undtagen ige, som har haft en lidt større stigning Lille stigning i antallet af ældre (+5,4 % svt. 141 personer) udgjort af fald i aldersgrupperne og markant stigning i antallet af indbyggere over 75 Udsving i befolkningsgruppernes andel jf. nedenstående skema Befolkningsgruppe X-købing Sogn 1996 X-købing Sogn 2014 Danmark 2014 Børnegruppen (0-19 ) Unge voksne (20-34 ) Voksne og midaldrende (35-59 ) Ældre og gamle (60 +) 22,6 % 25,2 % 23,6 % 16,8 % 14,8 % 18,1 % 35,6 % 34,8 % 34 % 25,7 % 25,1 % 24,3 %

15 Kønsfordeling I Danmark er fordelingen mellem mænd og kvinder sådan, at der er en lille overvægt af kvinder, hvilket blandt andet skyldes, at kvinder generelt set lever lidt længere end mænd. I X-købing Sogn er 48,8 % af befolkningen mænd og 51,2 % kvinder, og sognet ligner således resten af landet på dette punkt. Kønsfordelingen i sognet 2014 Mænd Kvinder 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% I ovenstående diagram ses kønsfordelingen i de 16 aldersgrupper i procent. Som det fremg, er der i aldersgrupperne 30-34, 40-49, og en overvægt af kvinder. Derimod er der en overvægt af mænd i aldersgrupperne 0-9, og De øvrige aldersgrupper er nogenlunde jævnt fordelt. Den store overvægt af kvinder i de to ældste aldersgrupper er som nævnt ovenfor helt naturlig. I absolutte tal er der kvinder og mænd i X-købing Sogn.

16 Indbyggere Indvandrere og efterkommere Definitionen på indvandrere er personer født i udlandet, hvis forældre begge er udenlandske statsborgere. Efterkommere er personer født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er danske statsborgere født i Danmark. Der tages i det statistiske materiale ikke hensyn til, om en indvandrer/efterkommer kommer fra vestligt eller ikke-vestligt land, men Danmarks Statistik oplyser pr , at ca. 35 % af alle udlændinge har en vestlig baggrund. Indbyggernes herkomst % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Efterkommere Indvandrere Danskere Diagrammet ovenfor viser andelen af indbyggere efter herkomst i de 16 aldersgrupper. I tabellen nedenunder ses antallet af indbyggere i aldersgruppen fordelt på herkomst. Søjlerne skal læses således, at ca. 82 % af alle 0-4 ige er af dansk herkomst, ca. 2 % er indvandrere og ca. 16 % er efterkommere. I Danmark som helhed er der i 2014 samlet set 11 % af befolkningen, som har udenlandsk baggrund, hvoraf de 8,4 % er indvandrere og 2,6 % er efterkommere. X-købing Sogn har i alt udlændinge i befolkningen fordelt på indvandrere og 517 efterkommere. Det svarer til en befolkningsandel på samlet 15 % med udenlandske rødder, heraf 10,3 % indvandrere og 4,7 % efterkommere af indvandrere. Andelen af indvandrere og efterkommere er således noget højere i X-købing Sogn end på landsplan. Sognets indvandrere fordeler sig især i aldersgrupperne fra 15 og opefter med en overvægt blandt de ige, mens efterkommere især ligger i aldersgrupperne Indvandrere og efterkommere udgør altså samlet 15 % af befolkningen i X-købing Sogn i I 1996 var der 371 udlændinge i sognet og de udgjorde 3,7 % af befolkningen. Dermed er sket over en firdobling af såvel antal som andel af udlændinge i sognet i løbet af de seneste 18, dog fra et relativt lavt udgangspunkt. Det er værd at holde for øje, at indbyggere med udenlandsk baggrund ofte ikke er opvokset i Danmark, og ikke nødvendigvis har samme skolegang og normer bag sig som den øvrige befolkning, ligesom de ikke har et naturligt tilhørsforhold til den danske folkekirke.

17 Konklusion vedr. befolkningens sammensætning X-købing Sogn har gennem de seneste 18 haft en vækst i antallet af indbyggere på 800 personer svarende til 7,9 %. Pr er der indbyggere i sognet. Andelen af indvandrere og efterkommere udgør pr i alt 15 % af indbyggerne, og i absolutte tal er der tale om personer med anden etnisk baggrund end dansk. Der har været en markant stigning i såvel antal som andel af udlændinge i sognet siden I lighed med landsgennemsnittet har X-købing Sogn en lille overvægt af kvinder i befolkningen. Befolkningsprofilen pr viser et sogn med nogle udsving i forhold til landsgennemsnittet. Børne- og ungegruppen (0-19 ) udgør 25,2 % af befolkningen, gruppen af unge voksne (20-34 ) udgør 14,8 % af befolkningen, voksengruppen (35-59 ) udgør 34,8 % af befolkningen og ældregruppen (60 +) udgør 25,1 % af befolkningen. Se skemaet på side 14 for fordeling i 1996 og sammenligning til landsplan. I forhold til landsgennemsnittet har X-købing Sogn en børne- og ungegruppe (0-19 ), som er lidt større end på landsplan. Andelen af unge voksne (20-34 ) ligger væsentligt under landsgennemsnittet, mens voksengruppen (35-59 ) er en smule større end på landsplan. Ældregruppen ( ) er også lidt større end gennemsnitligt. Tendenser i befolkningsudviklingen i perioden : Fremgang i befolkningstallet (+7,9 % svt. 800 personer) Stor stigning i antallet af børn og unge i alderen 0-19 (+20,6 %. svt. 470 personer). Største fremgang er sket i antallet af ige Beskedent fald i antallet af unge voksne ml (-10 personer) udgjort af lille stigning i antallet af ige og mindre fald i antallet af ige Lille fremgang i antallet af ige (+5,7 % svt. 204 personer) udgjort af mindre stigninger i antallet i alle aldersgrupperne undtagen ige, som har haft en lidt større stigning Lille stigning i antallet af ældre (+5,4 % svt. 141 personer) udgjort af fald i aldersgrupperne og markant stigning i antallet af indbyggere over 75

18 Antal personer Tabelmaterialets tabel 2 fortæller om befolkningsbevægelser ved opgørelserne i 1996, 2000, 2004, 2008, 2011 og Der refereres i dette afsnit til 2014-tallene som nutid. Tabellen angiver både de absolutte tal og desuden procentvise beregninger på baggrund af folketallet pr. 1. januar i opgørelseset, men dækker befolkningsbevægelser i det forudgående. Diagrammet nedenfor dækker således perioden januar-december 2013 (kaldet 2014-tal) og dertil skal knyttes flg. ordforklaringer: Tilflyttede: Personer, som flytter fra en adresse i Danmark til en adresse i sognet Fraflyttede: Personer, som flytter fra sognet til en adresse andetsteds i Danmark Indvandrede: Personer, som flytter til sognet fra udlandet Udvandrede: Personer, som flytter fra sognet til udlandet Nettotilgang: = fødte døde + tilflyttede fraflyttede + indvandrede - udvandrede Hvert sker der til- og fraflytning til sognet. Det måles i begrebet flyttehyppighed, som dækker over gennemsnittet af tallene for hhv. til- og fraflytning i procentandel i forhold til den samlede befolkning. I X-købing Sogn er flyttehyppigheden på 8,9 %. Det betyder, at befolkningen statistisk set udskiftes ca. hvert 11., hvilket er en relativt mobil befolkning. I nogle sogne kan flyttehyppigheden være helt ned til 3 %, mens bysogne kan have en flyttehyppighed helt op mod 40 %. Unge mennesker flytter tit mere end den øvrige befolkning, og i X-købing Sogn er indbyggerne under 30 da også mere mobile end resten af befolkningen med en flyttehyppighed på 14,7 %. Sognet har i 2013 haft tilflyttere, mens 910 personer er flyttet fra sognet. Heraf udgør personer under % af alle tilflyttere og 56 % af alle fraflyttere. Det er meget almindeligt, at især unge under uddannelse flytter ofte, og det kan være både indenfor og over sogne- og kommunegrænser Befolkningsbevægelser

19 Der blev i 2013 født 98 børn i X-købing Sogn, mens 149 af sognets indbyggere døde. Der er altså et pænt fødselsunderskud i sognet. Der var 148 personer, som indvandrede til sognet og 47, der udvandrede fra det, og alt i alt betød det en stigning i befolkningstallet i 2013 på 172 personer svarende til 1,6 %. Kirkeligt set er diagrammet bl.a. interessant, fordi det fortæller noget om, hvor mange nye borgere sognet har fået i ets løb, og som derfor er uden kendskab til sognets kirkeliv. Sammenlægger man antallet af fødte, tilflyttede og indvandrede, har X-købing Sogn i 2013 fået nye indbyggere, hvilket svarer til 11,7 % af befolkningen. Konklusion vedr. befolkningsbevægelser N man ser på befolkningsbevægelserne i X-købing Sogn i perioden , kan det konkluderes, at udskiftning af befolkningen i sognet statistisk set sker ca. hvert 11. at der er tilflyttere og 910 fraflyttere i perioden at unge under 30 udgør 54 % af alle tilflyttere og 56 % af alle fraflyttere at sognet har en nettotilgang i befolkningen i 2011 på 172 personer svt. 1,6 % at der er fødselsunderskud med 98 fødte i forhold til 149 døde at sognet fik nye indbyggere svarende til 11,7 % af befolkningen

20 Personer Talmaterialets tabel 3 fortæller om børnegruppens sammensætning pr. 1. januar 1996, 2000, 2004, 2008, 2011 og 2014 fordelt på køn. Der refereres i dette afsnit til 2014-tallene som nutid. Tabellen omfatter 16 gange, de 0 15-ige, og der angives både absolutte tal og den procentvise fordeling samt for så vidt ang ene også folkekirkemedlemsskabet i hver gang i absolutte tal og den procentvise fordeling. I denne afsnit refereres kun til ene 2004, 2008, 2011 og Børnetallet Der er i alt børn under 16 i X-købing Sogn. I 2004 var der til sammenligning børn, og sognet har altså haft en mindre stigning i antallet på 107 børn eller 5,2 % i forhold til udgangspunktet i Tallene svarer til, at børnene i 2004 udgjorde 20,1 % af den samlede befolkning, mens de i dag udgør 20,0 %. Det vil altså sige, at trods den lille stigning i antal, har der i løbet af de seneste 10 været et svagt fald i den andel af befolkningen, som børn mellem 0-15 udgør i X-købing Sogn. På landsplan udgør børn mellem 0-15 i alt 18,5 % af den samlede befolkning, og andelen af børn i X-købing Sogn er således væsentligt større end på landsplan. I ** Provsti som helhed ligger andelen på 19,1 % og er dermed lidt lavere end i X-købing Sogn. Man kan således tale om, at X-købing Sogn er et børnerigt sogn. Ser man på kønsfordelingen blandt børnene i X-købing Sogn, finder man piger og drenge, svarende til hhv. 48,8 % og 51,2 %. På landsplan er der også hhv. 48,8 % piger og 51,2 % drenge, og sognet adskiller sig således ikke fra landsgennemsnittet. Diagrammet nedenfor viser antallet af børn gang for gang i absolutte tal, og her ses det, at X-købing Sogn har en nogenlunde aldersmæssigt jævnt fordelt børnegruppe med et ganske lille underskud af 0 og 2 ige og et lille overskud af 3-6 ige og 14 ige. Børnegangene

21 Antal børn Procentandel af børn Børnegangene i % X-købing Sogn Danmark Ovenstående diagram viser, hvordan børnene i X-købing Sogn andelsmæssigt fordeler sig på de enkelte gange i forhold til landsgennemsnittet. Også dette diagram illustrerer en relativt jævnt fordelt børnegruppe, men viser også, at sognet har et klart overskud af 3-6 ige i forhold til landsgennemsnittet, mens der er nogle færre 15 ige børn end gennemsnitligt. Af de i alt børn i sognet er eller 49,6 % mellem 0-7, og eller 50,4 % er mellem Diagrammet over børnetallets udvikling fra nedenfor fortæller os, at 11 ud af 16 gange har haft fremgang i antal siden udgangspunktet. Der er især blevet flere 0-6 ige i perioden, mens der er sket fald i antallet af 8-11 ige og 15 ige. 180 Udviklingen i børnetallet i

22 Sognets yngste børn er interessante i forhold til den samtidige udvikling i dåbstallet/ folkekirkemedlemsskabet. Skemaet nedenfor giver et overblik over denne udvikling. Følgende kommentarer skal tilknyttes skemaet: Der findes ikke tilgængelig medlemsprocent eller -antal for 2006 Medlemskabsprocenten findes kun opgjort for den samlede aldersgruppe 0-4 ige frem til 2007, hvorfor ene fremefter også er målt for disse 5 gange I antallet af døbte er indregnet både dåb i kirken, nøddåb og hjemmedåb Beregningen af procentdel fødte i forhold til døbte, må ikke tages for en faktuel oplysning om, at de faktisk fødte i fx 1996 også er dem, som blev døbt i I antallet af dåbshandlinger i det anførte, kan nogle af de døbte børn være født sent i det foregående eller være ældre børn, unge og voksne, som døbes i det pågældende. Desuden kan en del af de børn, som er født i 1996 hænde først at blive døbt i Dertil kommer, at der i antallet af døbte kan hænde at være udensogns-børn, som forældrene vælger at få døbt i deres barndomskirke, ligesom nogle af sognets nyfødte kan være døbt i andre sogne Formålet med skemaet er således alene at give et fingerpeg om udviklingen i enes dåbsprocent i forhold til antal fødte børn Fødte Døbte % døbte i fht. 58,5 78,3 81,4 65,3 68,2 66,4 57,7 68,4 51,7 38,8 antal fødte Medlemskabs % 69,2 70,2 68,0 62,7 63,0 59,9 59,8 59,0 56,8 0-4 ige Medlemsantal 0-4 ige Skemaet fortæller, at fødselstallet i perioden siden 1996 har svinget mellem fødte ligt. Antallet af døbte børn ligger mellem gennem rækken, hvilket må siges at være meget store udsving. Flest blev døbt i ene og absolut færrest i 2013, hvor under halvdelen af de fødte ser ud til at være blevet døbt. Der er ikke umiddelbart nogen åbenlys sammenhæng mellem antallet af døbte og antallet af fødte børn inden for de samme. Dette ses ved, at andelen af døbte i forhold til fødte svinger meget. Vedrørende medlemsskabsprocenten blandt de 0-4 ige fremg det, at den har været faldende i perioden Samlet set er der sket et fald på 12,4 %, hvilket svarer til et gennemsnitligt ligt fald på 0,72 %. På landsplan er medlemsskabet i samme aldersgruppe i 2013 på 65,2 % og i 1996 var det 75,4 %. Det svarer til et gennemsnitligt ligt fald på 0,60 %. I X-købing Sogn falder medlemsskabet blandt de 0-4 ige således lidt hurtigere end på landsplan, og medlemsprocenten ligger markant lavere end på landsplan. Vi kigger nærmere på folkekirkemedlemsskabet i sognets befolkning senere i analysen.

23 Konklusion vedr. børnetallet X-købing Sogn har børn i alderen 0-15 pr mod børn i 2004 svarende til en stigning på 5,2 % børnene udgør 20,0 % af befolkningen. I ** Provsti udgør børn i alderen 0-15 i alt 19,1 % af befolkningen, og på landsplan er det 18,5 %. Sognet har altså en lidt større andel af børn i befolkningen end gennemsnitligt der er et lille overskud af drenge i børnegruppen X-købing Sogn har en aldersmæssigt relativt jævnt fordelt børnegruppe dog med et lille underskud af 0 ige og 2 ige, mens der er et lille overskud af 3-6 ige og 14 ige 11 ud af 16 gange har oplevet fremgang i antal siden i forhold til udgangspunktet i Der er især blevet flere 0-6 ige, mens der er sket fald i antallet af 8-11 ige og 15 ige antallet af døbte de enkelte har ikke en klar sammenhæng til antallet af fødte samme folkekirkemedlemsskabet blandt de 0-4 ige ligger i 2013 på 56,8 % (DK 65,2 %) og er faldet med 12,4 % i løbet af 17. Dette svarer til et ligt gennemsnitligt fald på 0,72 %, hvilket er lidt højere end landsgennemsnittet på 0,60 % ligt

24 Tabel 4 fortæller om husstandsfordelingen, bruttoindkomster, medianindkomster, boligtyper og bilejere pr. 1. januar 1996, 2000, 2004, 2008, 2011 og Der refereres i dette afsnit til 2014-tallene som nutid. Tabellen er delt på to sider den ene med de absolutte tal og den anden med de procentvise beregninger. Med en Husstand forstås stort set det samme som en postadresse. Husstandene er delt op i 7 husstandstyper: Enlige (-49) u. børn, Par (-49) u. børn, Enlige (+50) u. børn, Par (+50) u. børn, Enlige med børn, Par med børn og Øvrige husstande, som refererer til husstande, hvor der bor flere end to personer over 18. Det kan være bofællesskaber, kollegier, kollektiver og plejehjem el. lign., men det kan også være familier med hjemmeboende børn, der har nået myndighedsalderen. Par over 50 betyder, at den ældste har rundet denne alder. Husstandstyper Der er husstande i X-købing Sogn pr , mens der i 2004 var husstande. Det betyder, at der er kommet 369 nye husstande til i perioden, og det svarer til en stigning i antallet af husstande på 8,4 %. Den gennemsnitlige husstand i X-købing Sogn er på 2,27 personer. Det er faldet ganske minimalt siden 1996, hvor tallet var 2,28 personer. Til sammenligning er den gennemsnitlige husstand i ** Provsti på 2,10 personer, i Helsingør Stift er det 2,20, og på landsplan er tallet også 2,20 personer. Husstandsstørrelsen i X-købing Sogn ligger med andre ord lidt højere end gennemsnittet i provstiet, i stiftet og på landsplan. Overordnet set kan man skelne imellem to typer af husstande. Dem med to beboere over 18 (par-husstande) og dem med kun én beboer over 18 (enlige/singler). I cirkeldiagrammerne på næste side er par-husstande markeret med blå og single-husstande er markeret med rød. Som det ses på figurerne på næste side, adskiller X-købing Sogn sig, hvad ang husstandstyper, en del fra landsgennemsnittet, og forklaringen skal naturligvis findes i den lidt anderledes befolkningssammensætning, som der er i sognet i forhold til gennemsnitstallene for hele landet. I X-købing Sogn udgøres i alt 56 % af husstandene af par, mens 44 % er singlehusstande. På landsplan er andelene hhv. 55 % par og 45 % singlehusstande. Kigger man nærmere på husstandsfordelingen i X-købing Sogn, dukker flere forskelle til landstallene op. Sognets største husstandstype er Enlige (+50) uden børn med 27 % af husstandene, hvilket er 3 % flere end gennemsnitligt på landsplan. Dernæst følger Par med børn med 24 % af husstandene, hvilket er 3 % flere end på landsplan, og tredjestørste husstandstype er Enlige (+50) uden børn med 21 % af husstandene, hvilket er helt på niveau med gennemsnittet for Danmark. De mindste husstandstyper i sognet er Par (-49) uden børn med 4 %, Øvrige husstande med 7 % og Enlige med børn med 8 % af alle husstande. Alle tre husstandstyper er også de mindste på landsplan.

25 Sognets børnefamilier udgøres af Par med børn med de nævnte 24 % af husstandene og Enlige med børn med 8 %. Den samlede andel af husstande med børn i sognet er således 32 %, hvilket er 5 % flere end på landsplan. Sognet har rigtig mange husstande med personer over 50. Således st de samlet for 48 % af alle husstande, mens tallet på landsplan er 45 %. Derimod har X-købing Sogn kun 13 % husstande med beboere under 50 mod 21 % på landsplan. Husstandstyper i Danmark 2014 Øvrige husstande 7% Enlige (-49) uden børn 15% Par med børn 21% Enlige (+50) uden børn 24% Par (+50) uden børn 21% Enlige med børn 6% Par (-49) uden børn 6% Husstandstyper i sognet 2014 Øvrige husstande 7% Enlige (-49) uden børn 9% Par med børn 24% Enlige (+50) uden børn 27% Par (+50) uden børn 21% Enlige med børn 8% Par (-49) uden børn 4%

26 Antal husstande Husstandstyper i sognet Enlige (-49) uden børn Enlige (+50) uden børn Enlige med børn Par (-49) uden børn Par (+50) uden børn Par med børn Øvrige husstande Af diagrammet over udviklingen i husstandstyperne siden 2004 kan man se, at der er sket nogle forskydninger i fordelingen af husstandene i sognet. X-købing Sogn har oplevet en klar fremgang i antallet af singlehusstande, mens antallet af parhusstande er faldet undtagen Øvrige husstande. I 2004 var der i alt singlehusstande i sognet, og i 2014 er tallet steget til svarende til en stigning på 310 husstande eller 17 %. I 2004 udgjorde singlehusstandene i alt 39 % af sognets husstande, og i 2014 er andelen som tidligere nævnt 44 %. Antallet af parhusstande var i 2004, hvis man ser bort fra de Øvrige husstande, og i 2014 er antallet faldet til Der er således blevet 168 færre parhusstande i perioden svarende til et fald på 7 %. I 2004 udgjorde parhusstandene 61 % af alle husstande, men i 2014 er andelen faldet til 56 %. Antallet af husstande med personer under 50 er steget med samlet 26 husstande, og i 2014 er der i alt 576 af disse husstande svarende til 13 % af alle husstande. I 2004 udgjorde disse husstande 12 % af husstandene i sognet. Dermed har der været en mindre antals- og andelsmæssig stigning i husstande med personer under 50 i løbet af de seneste 10. Antallet af husstande med personer over 50 er steget med samlet 72 husstande, og i 2014 er der i alt af disse husstande svarende til 48 % af alle husstande. I 2004 udgjorde disse husstande 49 % af husstandene i sognet. Dermed har der været en mindre antalsmæssig stigning, men andelsmæssigt fylder husstande med personer over 50 lidt mindre i dag end for 10 siden. Det skal dog bemærkes, at perioden har budt på en større stigning i antallet af enlige over 50, men et fald i antallet af par over 50. Antallet af børnefamilier i sognet er steget fra husstande i 2004 til husstande i I dag udgør børnefamilierne 32 % af alle husstande, men i 2004 var det 33 %. Dermed har der altså været en fremgang på 44 børnefamilier i sognet, men de udgør en lidt mindre andel af husstandene i dag end i Antallet af øvrige husstande er steget fra 245 i 2004 til 351 i 2014, hvilket er en stigning på 106 husstande eller 43 %. Det svarer til 7 % af alle husstandene i sognet, og i 2004 udgjorde de øvrige husstande 5 %.

27 Konklusion vedr. husstandstyper Det kan på baggrund af ovenstående konkluderes, at der pr er husstande i X-købing Sogn sognet har en gennemsnitlig husstandsstørrelse på 2,27 (DK 2,20) andelen af parhusstande er på 56 % (DK 55 %) andelen af singlehusstande er på 44 % (DK 45 %) 32 % af husstandene udgøres af børnefamilier (DK 28 %) sognet har 48 % husstande med beboere over 50 (DK 45 %) sognet har 13 % husstande med beboere yngre end 50 (DK 21 %) sognet har 7 % husstande i kategorien Øvrige husstande (DK 7 %) der i perioden er sket en stigning i antallet af husstande på 369 (+8,4 %) at stigningen især er sket i antallet af singlehusstande, herunder især en stor stigning af enlige over 50, samt i antallet af øvrige husstande

28 Dette afsnit handler om, hvordan husstandene fordeler sig i forhold til husstandsindkomsten. Bemærk at det er indkomsten for hele husstanden og før fradrag, altså bruttoindkomsten, der er anført. Der anvendes i 2014-tallene følgende inddeling: Lav indkomst: Lav mellemindkomst: Mellemindkomst: Høj mellemindkomst: Høj indkomst: kr kr kr kr. Over kr. Denne fordeling svarer, som det ses i diagrammet for hele Danmark, på landsplan til intervaller med hver 20 % af husstandene. Nederst er diagrammet for X-købing Sogn. Husstandsindkomster i Danmark 2014 Høj indkomst. 20% Lav indkomst 20% Høj mellemindkomst. 20% Lav mellemindkomst 20% Mellemindkomst 20% Husstandsindkomster i sognet 2014 Høj indkomst 23% Lav indkomst 18% Høj mellemindkomst 19% Lav mellemindkomst 20% Mellemindkomst 20%

29 I forhold til husstandsindkomsternes fordeling på landsplan med 20 % i hver indkomstgruppe har X-købing Sogn nogle afvigelser. I alt ligger 18 % af alle sognets husstande i indkomstgruppen Lav indkomst, 20 % af husstandene ligger i gruppen Lav mellemindkomst og 20 % ligger i gruppen Mellemindkomst. Der er 19 % af sognets husstande, som har Høj mellemindkomst og 23 % af sognets husstande har Høj indkomst. N man kigger på denne fordeling af husstandsindkomster, skal man huske at tage højde for fordelingen af husstandstyper. En stor andel af parhusstande giver forventeligt flere husstande i de højere indkomstgrupper, da der i parhusstandene ofte vil være to indkomster, hvorimod en stor andel single-husstande vil veje tungt i de lavere indkomstgrupper. En høj andel af unge indbyggere eller stor ældregruppe vil ofte give en overvægt af husstande med lav indkomst, da indkomsten typisk udgøres af SU, lavere lønniveau for nyuddannede eller pension af en eller anden slags. Desuden spiller den geografiske placering af sognet også ind på lønniveauet. Sammenholder man husstandstype-fordelingen med fordelingen i indkomstgrupperne er det forventeligt, at der er et højere antal husstande i den højeste indkomstgruppe, fordi sognet har en lidt højere andel af parhusstande end på landsplan, herunder især et klart overskud af par med børn. I disse husstande er det forventeligt, at der er en høj husstandsindkomst, da begge forældre oftest er i arbejde. Dertil kommer, at X-købing Sogn er beliggende i hovedstadsområdet med dertil hørende forventeligt højere lønniveau. Indkomst i husstandstyperne 2014 Lav indkomst Lav mellemindkomst Mellemindkomst Høj mellemindkomst Høj indkomst 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Enlige (-49) uden børn Enlige (+50) uden børn Enlige med børn Par (-49) uden børn Par (+50) uden børn Par med børn Øvrige husstande G man nærmere ind i indkomstfordelingen, ses det af ovenstående diagram, at det er de enlige, der fylder i lavindkomstgrupperne. Hele 80 % af husstandene med enlige (+50) borgere ligger i de laveste to indkomstgrupper, og en del af forklaringen herfor er formentlig, at gruppen blandt andet rummer en del enlige pensionister. Også 62 % af de enlige under 49 uden børn ligger i denne laveste indkomstgruppe, og her er der forventeligt tale om studerende eller nyuddannede eller personer udenfor arbejdsmarkedet. Dertil kommer, at 46 % af alle enlige med børn og 24 % af Par (+50) uden børn også ligger

30 Antal husstande i lavindkomstgrupperne. Samlet set har i alt 38 % af sognets husstande en indkomst svarende til lav eller lav mellemindkomst. I indkomstgrupperne Mellemindkomst finder vi relativt store andele af singlehusstandene Enlige (-49) uden børn og Enlige med børn samt nogle Par (+50) uden børn. Andelene svinger mellem %. Hele 86 % af alle husstande med Par med børn ligger i indkomstkategorierne Høj mellemindkomst eller Høj indkomst, mens det gælder for 68 % af Par (-49) uden børn, 68 % af de Øvrige husstande og 51 % af Par (+50) uden børn. Samlet set har i alt 43 % af sognets husstande en indkomst svarende til høj mellem indkomst eller høj indkomst. I X-købing Sogn er der i alt 604 husstande med ældre enlige og 89 børnefamilier, som har en lig bruttoindtægt på højst kr Det er bl.a. her, man eventuelt vil finde et diakonalt behov. Manglende økonomisk råderum i dag er ofte en meget stor belastning for pensionister og børnefamilier, ikke mindst de enlige forsørgere. I de tidlige sognestatistikker er anvendt andre intervaller for de forskellige indkomstgrupper, hvorfor tallene ikke umiddelbart kan sammenlignes med de nyere tal. I diagrammet nedenfor er det derfor kun ene 2008, 2011 og 2014, der sammenlignes. Det ses af diagrammet, at der siden 2008 har været en større stigning af husstande med Lav indkomst i X-købing Sogn, mens antallet af husstande med Høj indkomst er steget en smule. Antallet af husstande i de øvrige indkomstkategorier er meget stabilt Husstandsindkomster i sognet Lav indkomst Lav mellemindkomst Mellemindkomst Høj mellemindkomst Høj indkomst

31 kroner Bruttomedianindkomst Bruttomedianindkomsten er den indkomst, der deler en række af husstandsindtægter i 2 lige store dele, hvor den ene halvdel ligger under tallet og den anden halvdel ligger over tallet. Bruttomedianen er altså sognets midterste bruttohusstandsindkomst. I modsætning til et almindeligt gennemsnitstal påvirkes det ikke af enkelte husstandes store indtægter. Tallet kan især bruges til at give et indtryk af indkomstniveauet for de enkelte husstandstyper Medianindkomster i sognet og i Danmark Enlige (- 49) uden børn Enlige (+50) uden børn Enlige med børn Par (-49) uden børn Par (+50) uden børn Par med børn Øvrige husstande Islev Sogn Danmark Ovenstående diagram sammenligner medianindkomsterne i sognet fordelt på husstandstyper med landsgennemsnittet. Tabellen angiver medianindkomsten i de forskellige husstandstyper hhv. i sognet og på landsplan. Bruttomedianindkomsten i X-købing Sogn i 2014 er kr , og det er lidt højere end landsgennemsnittet på kr I 2008 var bruttomedianindkomsten i sognet kr , og dermed også lidt højere end det daværende landsgennemsnit på kr Den højere samlede bruttomedianindkomst giver sig udslag i de fleste af husstandstyperne i ovenstående diagram, hvor medianindkomsten ligger højere end landsgennemsnittet, undtagen dog Enlige (+50) uden børn og Par (+50) uden børn, som ligger omtrent på niveau med landsgennemsnittet for husstandstypen. Husstande med bil I statistikken er det også anført, hvor mange husstande, der har bil. På landsplan har 63,4 % af samtlige husstande bil. I X-købing Sogn har 63,2 % af husstandene bil. Normalt kan man forvente, at procentandelen af husstande med bil stiger i takt med indtægten, og i X-købing Sogn er det da også hele 94 % af husstandene i den højeste indkomstgruppe, der har egen bil, mens kun 19 % af husstandene med lav indkomst har egen bil. Man kan i øvrigt overveje, hvorvidt adgangen til egen bil medfører, at disse grupper af indbyggere er væk i weekenderne for f.eks. at gøre brug af kultur-, shopping- og fritidstilbud

32 Antal huse eller for at besøge familie og venner. I kirkeligt perspektiv kan det overvejes, at disse grupper af indbyggere er meget mobile og derfor har mulighed for at deltage i arrangementer også uden for eget sogn fx i en nabokirke eller i en af provstiets øvrige kirker. Antallet af biler i forhold til kirkelivet har mest betydning i landområder, hvor adgangen til bil kan være betingelsen for at deltage i kirkens arrangementer. Dette er formentlig ikke et større problem i X-købing Sogn, men med en stor ældregruppe blandt indbyggerne, kan gratis kirkebil være afgørende for deres deltagelse i kirkens arrangementer. Kirken tilbyder da også, at man kan bestille en kirkebil i forbindelse med transport til søn- og helligdagsgudstjenester. Boligtyper Boligområdet i sognet 2014 En familie huse Fler familie huse Enlige (-49) uden børn Enlige (+50) uden børn Enlige med børn Par (-49) uden børn Par (+50) uden børn Par med børn Øvrige husstande I X-købing Sogn er der som nævnt i alt husstande. Ud af disse er enfamilieshuse (stuehus - parcelhus - rækkehus) og er i flerfamilieshuse (højhus - boligblok - karré - bofællesskab), hvilket svarer til hhv. 67 % og 33 %. På landsplan er 60 % af husstandene i enfamiliehuse og 40 % i flerfamiliehuse. Af diagrammet over boligområdet ovenfor kan man se, hvordan de forskellige husstandstyper fordeler sig på boligform.