Forord. Denne pjece er udarbejdet i samarbejde med Professor, dr. med. Henrik Birn.
|
|
- Kjeld Klausen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ny med nyresygdom
2 Forord Dine nyrer er fantastiske. De renser, regulerer og stimulerer overalt i din krop. Og virker de optimalt har de en stor overkapacitet. Men de er også nogle banditter. Hvis de ikke virker, mærker du nemlig ingenting, før det bliver alvorligt. Og symptomerne oplever du alle andre steder end i nyrerne. Denne pjece er udarbejdet i samarbejde med Professor, dr. med. Henrik Birn. Du kan derfor godt være nyresyg uden at vide det. Ja, uden at mærke noget som helst! 2
3 INDHOLD Hvad laver dine nyrer? s. 5?? Årsager til nyresygdom s. 6 4 At leve med nyresygdom 5 Hvad laver dine nyrer? 6 Hvad er nyresygdom? 6 Hvad skyldes nyresygdom? 7 Hvordan undersøger man nyresygdom? 8 Er nyrerne tætte? 8 Er der skader? 8 Er der andre metoder? 9 Hvordan behandler man nyresygdom? 10 Hvad sker der længere sigt kan jeg blive rask? 10 Hvad betyder nyresygdom for mig? 11 Hvad kan jeg selv gøre? Hvad kan jeg selv gøre? s. 11 3
4 At leve med nyresygdom Har du netop fået konstateret nyresygdom? Så er denne pjece til dig. Her kan du læse om sygdommen, nyrernes funktion, undersøgelser og behandling, hvad sygdommen kan betyde og om hvad du selv kan gøre, for at undgå, at den udvikler sig og du får komplikationer. Hvis du vil vide mere om dialyse og transplantation, kan du downloade særskilte pjecer på Nyreforeningens hjemmeside; www. nyre.dk. Samme sted finder du også mange andre nyttige informationer. Jeg har nyresygdom For mange kommer det som en overraskelse at få konstateret nyresygdom. De fleste nyresygdomme giver ikke symptomer, der er ingen eller kun få smerter og de udvikler sig så langsomt, at du ikke mærker, at det sker. Ofte bliver sygdommen først opdaget, når den er meget fremskreden. Nyresygdom er en udbredt sygdom. Faktisk bliver op mod 10 procent af alle voksne danskere ramt. Heldigvis er det dog kun et lille antal, der ender med at få behov for dialyse eller transplantation. Ofte kan man med regelmæssig kontrol og behandling undgå, at sygdommen udvikler sig og dermed sætte risikoen væsentligt ned. Der er dog god grund til at være opmærksom på sygdommen. For når din nyrefunktion er mindre end normalt, har du en større risiko for at få en række følgesygdomme, f.eks. forhøjet blodtryk eller hjertekarsygdomme. I værste fald kan du risikere at dø i en alt for tidlig alder. Hjertekarsygdomme: Hjertekarsygdomme er sygdomme, der rammer kredsløbet. Det kan vise sig i form af pludselige blodpropper (i f.eks. hjernen eller hjertet), åreforkalkning med smerter og åndenød, eller pludselige forstyrrelser i hjerterytmen. I værste fald kan du få hjertestop. Det er derfor vigtigt, at du følger med i din sygdom, forstår baggrunden for din behandling og gør hvad du kan for at leve sundt med din nyresygdom. 4
5 Hvad laver dine nyrer? De fleste er udstyret med to nyrer. De ligger i ryggen, bagved lever, mavesæk og milt. De er dækket af ribben og muskler og kan normalt ikke mærkes. De er bygget op af hundredtusindvis af små filtre. De hedder glomeruli. Det er dem, der renser dit blod for affaldsstoffer og udskiller dem som urin, sammen med overskydende væske, salte og syre. Syren opstår, når kroppen omsætter vores næringsstoffer. Nyrerne er forbundet til urinblæren via urinlederne. I blæren opsamles og gemmes urinen, indtil den udskilles via urinrøret, når du går på toilettet. Udover at producere urin, spiller nyrerne også en vigtig rolle i at regulere en række af kroppens funktioner. Det gælder først og fremmest: Dit blodtryk: Når dine nyrer udskiller vand og salte, er de med til at regulere dit blodtryk. Derudover producerer de hormoner, som også er vigtige for blodtrykket. Så når du får en nyresygdom, vil du ofte også have et for højt blodtryk. Din kalkomsætning og knogleopbygning: I nyrerne udskilles calcium og fosfat, som er vigtige for dine knogler. Derudover producerer nyrerne D-vitamin. Når du får en nyresygdom, kan du derfor let få forkalkninger eller forstyrrelser i din knogleomsætning. Din produktion af røde blodlegemer: I nyrerne dannes hormonet erythropoetin, også kendt som EPO. Hormonet er vigtigt for, at din knoglemarv danner røde blodlegemer. En nyresygdom er derfor ofte ledsaget af blodmangel. Birgitte Lerche-Barlach 5
6 Hvad er nyresygdom? Nyresygdom er et udtryk for, at der er sket en skade på dine nyrer. Det kan være af meget forskellig karakter. I nogle tilfælde kan man se det på en skanning, f.eks. i form af cyster, ar eller manglende nyrevæv. Ofte betyder det, at antallet af filtre i dine nyrer er mindre end før, og at nyrernes evne til at rense dit blod derfor er nedsat. I visse tilfælde kan filtrene også være utætte, så æggehvidestoffer (som er en form for proteiner) fra blodet bliver tabt i urinen. Nyresygdom inddeles i fem stadier, alt efter hvor meget nyrernes evne til at rense blodet er nedsat. I stadie 1 er den normal, mens den i stadie 5 er så svært nedsat, at dialyse eller transplantation ofte er nødvendigt. De fleste nyresyge er i stadie 2 eller 3, hvor nyrernes rensningsevne kan være reduceret ned til 30 procent af det normale. Hvad skyldes nyresygdom? Hvad skyldes nyresygdom? Nyresygdom kan have forskellige årsager. I sjældne tilfælde er sygdommen arvelig og til stede fra fødslen, også selvom du først mærker den senere i livet. Nyrernes evne til at rense blodet aftager naturligt med alderen, og risikoen for at udvikle nyresygdom stiger derfor, jo ældre du bliver. Langt de fleste sygdomme rammer begge nyrer. Hyppige årsager til nyresygdom er diabetes og åreforkalkning. I andre tilfælde skyldes sygdommen, at dine nyrer er blevet påvirket af medicin, at dit immunsystem har dannet antistoffer, som angriber dine nyrer, eller at du har problemer med dine urinveje, så urinen hobes op. Det er ofte ikke muligt at påvise en bestemt årsag til, at du er blevet syg. Det kan være fordi sygdommen skyldes en kombination af flere forskellige påvirkninger eller fordi nyresygdommen har stået på så længe, at sporene efter den oprindelige skade ikke længere kan ses eller måles.?? 6
7 Hvordan undersøger man nyresygdom? Man kan undersøge, om du har nyresygdom ved at måle dine nyrers evne til at rense dit blod. Normalt måles rensningsevnen som det man kalder den glomerulære filtrationsrate eller GFR. Dit GFR fortæller, hvor gode alle de små filtre (glomeruli) i begge dine nyrer er til at rense dit blod. Dit GFR kan måles direkte. Ofte er det dog nok at beregne det ud fra din alder, køn og en blodprøve, der måler indholdet af stoffet kreatinin i dit blod. Kreatinin produceres i dine muskler og udskilles i nyrernes små filtre. Jo dårligere dine nyrer fungerer, desto højere vil kreatinin-indholdet i dit blod være. Det beregnede GFR kaldes egfr. Normal skal dit egfr være større end 90, men da dine nyrers rensningsevne bliver mindre med alderen, regnes et egfr for normalt, hvis blot det er større end 60. Et egfr mellem 30 og 60 er et udtryk for en moderat nyresygdom, mens et egfr under 30 kaldes svær nyresygdom. Dialyse eller transplantation bliver som regel først nødvendigt, hvis dit egfr er mindre end 15. I nogle tilfælde kan man supplere dit egfr med en undersøgelse af din urin. Så vil du blive bedt om at opsamle din urin over et døgn, hvorefter man kan måle, hvor meget kreatinin du har udskilt. GFR Dit GFR angiver dine nyrers evne til at rense dit blod. Dit egfr er et beregnet GFR ud fra din alder, køn og en blodprøve. Ved blodprøven måles indholdet af kreatinin i dit blod. Kreatinin er et stof, der laves i dine muskler og udskilles i nyrerne. Indholdet af kreatinin i dit blod stiger, i takt med at nyrernes rensningsevne aftager. 7
8 Nyrebiopsi Er nyrerne tætte? Ud over at beregne dine nyrers rensningsevne, vil man som regel også undersøge, om filtrene i dine nyrer er tætte. Det gør man ved at tjekke din urin for æggehvidestof (protein eller albumin). Undersøgelsen kan laves både på en enkelt urinprøve eller ved at opsamle din urin over et døgn. En øget mængde æggehvidestof i urinen kaldes proteinuri eller albuminuri, og betyder øget risiko for at din nyresygdom bliver værre. En del af din behandling vil derfor sigte mod at reducere proteinurien eller albuminurien. Normalt vil man også gentage undersøgelsen, hver gang du går til kontrol med din nyresygdom. Er der skader? Når du bliver undersøgt for en nyresygdom, vil man ofte vælge at scanne dine nyrer, typisk med ultralyd. Skanningen kan afsløre eventuelle skader og arvæv og vise, om der er problemer med dine urinveje. Det sidste kan føre til, at din urin hober sig op i dine nyrer. En skanning kan samtidig også vise, hvor store dine nyrer er, og dermed hvor fremskreden sygdommen er. Er der andre metoder? Særlige blodprøver kan være med til at afdække årsagen til, at du er blevet syg. F.eks. hvis du har dannet antistoffer, som angriber dine nyrer. I visse tilfælde kan det også være En nyrebiopsi er en vævsprøve fra nyren, som undersøges under mikroskop, for at finde årsagen til nyresygdom. En biopsi tages fra den ene nyre, normalt under lokalbedøvelse. Blodtryk Dit blodtryk er et mål for trykket i blodkarrene. Det angives normalt som to tryk: 1) Et højt (systolisk) tryk, der angiver trykket i det øjeblik, blodet pumpes ud af hjertet og 2) Et lavt (diastolisk), der angiver trykket mellem hjerteslagene. Ved nyresygdom skal blodtrykket helst være mindre end 130/80. nødvendigt at tage en vævsprøve (nyrebiopsi) fra din nyre. De enkelte undersøgelser vil ofte blive suppleret med andre blodprøver, som kan afdække sygdommens betydning for dine knogler, din kalkomsætning, blodprocent og kolesterolniveau i blodet. Endelig vil man normalt også måle dit blodtryk og undertiden supplere med et hjertekardiogram og andre hjerteundersøgelser. 8
9 Hvordan behandler man nyresygdom? Hvis din sygdom skyldes, at din urin hober sig op i nyrerne, skal problemet selvfølgelig afhjælpes. Det samme gælder, hvis du har fået nyresygdom på grund af sukkersyge. Behandlingen af sukkersyge tilrettelægges specielt, så den tager hensyn til din nyresygdom. I nogle tilfælde kan immundæmpende behandling bruges til at behandle nyresygdomme, hvis det er dit eget immunsystem, der er årsagen. Oftest er der dog ingen specifik behandling, der kan fjerne eller helbrede nyresygdom. Men der er meget du kan gøre alligevel. Behandlingen sigter derfor mod at forebygge, at sygdommen bliver værre og mod at forhindre følgesygdomme. Især hjertekarsygdomme, som kan få alvorlige følger for dit helbred. Behandlingen kan omfatte: Medicinændringer hvis du får medicin, der kan skade nyrerne. Blodtrykssænkende medicin. Hvis dit blodtryk er for højt, øger det risikoen for, at din nyresygdom bliver værre eller at du får hjertekarproblemer eller blodpropper. Med blodtryksmedicin der nedsætter dit blodtryk, kan du forebygge, at det sker. Særlig blodtryksmedicin, der kan nedsætte indholdet af protein- eller albumin i din urin. Kolesterolsænkende medicin, som skal forebygge blodpropper. Vanddrivende medicin, der både kan forhindre, at der hobes væske op i kroppen, og samtidigt er et led i en behandling af dit blodtryk. Behandling, der skal modvirke at der ophobes syre, forstyrrelser i kalk og knogler samt blodmangel på grund af for lidt på jern eller erythropoetin. Det sidste er oftest først nødvendigt ved svær nyresygdom. 9
10 Hvad sker der på længere sigt kan jeg blive rask? Nyresygdom forsvinder sjældent og vil normalt følge dig resten af livet. Målet er derfor konstant at forebygge, at det bliver værre. Hvis nyresygdommen alligevel skulle blive værre, vil du opleve symptomer i form af muskeltræthed, ændret smagssans og nedsat appetit, væskeophobning, hudkløe, uro i benene og lægkramper, nedsat følesans og nedsat sexlyst. Medicin du bør undgå: Visse former for håndkøbsmedicin kan give særlige problemer ved kronisk nyresygdom. Spørg derfor din læge inden du tager disse: Gigtmedicin og smertestillende (f.eks. acetylsalisylsyre som i Kodimagnyl, Ibuprofen, Naproxen og Dilcofenac). Magnesia Hvad betyder nyresygdom for mig? En moderat nyresygdom vil normalt ikke ændre din tilværelse markant. Du kan formentlig fortsætte dit arbejds-, familie- og fritidsliv, ligesom du plejer. Du vil ofte også kunne holde ferie og rejse som alle andre. Du skal dog være indstillet på at tage medicin hver dag og gå til regelmæssig kontrol, enten hos din egen læge eller på et hospital. I visse tilfælde kan din nyresygdom dog få betydning, hvis du får konstateret en anden sygdom og skal have medicin eller opereres. Din sygdom vil ikke forringe dine muligheder for at få behandling, men der kan være behov for særlige forholdsregler. F.eks. bør du undgå visse typer af medicin og gå til ekstra kontrol. I nogle tilfælde skal du også til ekstra kontrol ved graviditet. Enkelte, sjældne nyresygdomme er arvelige. Det kan derfor få betydning for dine børn, hvis du får konstateret sådan en sygdom. Din læge kan fortælle dig, om din sygdom er arvelig, og forklare, hvilken betydning det kan få for dine børn. Din læge kan også fortælle dig, hvilke muligheder der er for dine børn, hvis de vil undersøges for sygdommen. Læs altid indlægssedlen! Du kan også tjekke på medicintjek.dk. Den kan også fås som applikation til din smartphone. 10
11 Hvad kan jeg selv gøre? Det vigtigste er, at du får alle de informationer, som du har brug for, for at kunne leve trygt med din nyresygdom. Foruden din læge kan du søge information hos Nyreforeningen ( Her finder du alle former for råd og vejledning, herunder også kontakt til andre i samme situation. Dernæst er det vigtigt, at du har styr på din medicin og møder til regelmæssig kontrol, også selvom du føler dig rask. Husk at fortælle din læge, hvis du tager ny medicin. Også håndkøbs- og naturmedicin. Hvis du konsulterer en læge, som ikke kender dig, bør du altid fortælle, at du har nyresygdom. Visse typer medicin kan skade dine nyrer, så der kan være behov for at reducere din dosis. Det er også vigtigt, at du spiser præcist og afstemt i forhold til din nyresygdom. Søg eventuelt råd hos en diætist. Det er i øvrigt vigtigt for dig, ligesom for alle andre, at leve sundt. Det kan være med til at forebygge hjertekarsygdomme: Lad være med at ryge. Rygning øger dit blodtryk og højner risikoen for blodpropper. Undgå for meget salt. Meget salt øger dit blodtryk og højner risikoen for væskeophobning. Undgå overvægt. Overvægt øger dit blodtryk og højner risikoen for blodpropper. Undgå for meget alkohol. Dyrk regelmæssig motion. Motion er med til at bevare dine muskler og sænker dit blodtryk. Trods de mange muligheder må du være opmærksom på nye symptomer. Det kan f.eks. være nedsat appetit, ophobning af væske, åndenød, brystsmerter eller gangbesvær. Husk, at nyresygdommens symptomer sjældent sidder i nyrerne, og at din nyresygdom kan være ledsaget af alvorlige sygdomme i andre dele af kroppen. 11
12 Nyreforeningen Blekinge Boulevard Taastrup Telefon: mail@nyre.dk Bliv medlem af Nyreforeningen og få en masse fordele. Læs mere og meld dig ind på vores hjemmeside eller ved at ringe til os. Denne pjece er opdateret november 2013
Nyrerne kroppens to banditter
Ny med nyresygdom Nyrerne kroppens to banditter Dine nyrer er fantastiske. De renser, regulerer og stimulerer overalt i din krop. Og virker de optimalt har de en stor overkapacitet. Men de er også nogle
Læs mereNår du skal behandles for nyresvigt
, er der mange ting, du skal vide og holde styr på. Det gælder både undersøgelser, prøver og behandlingstyper. Her kan du læse mere om nyrernes funktion, hvilke undersøgelser der udføres, og hvad du kan
Læs merePatientinformation. Nyrernes funktion
Patientinformation Nyrernes funktion Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af
Læs mereNyresygdom. der kræver handling
Nyresygdom der kræver handling Forord Ved en del nyresygdomme er der et vedvarende fald i nyrefunktion over tid. Dette kan over år føre til betydelig nyrefunktionsnedsættelse, og for nogle indebærer det
Læs mere1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)
Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens
Læs mereKære medlem, patient og familie
Har du cystenyrer? Kære medlem, patient og familie Har du fået diagnosen cystenyrer? Så kan Nyreforeningen hjælpe! Vi arbejder for at skabe gode vilkår, støtte og bedre livskvalitet for både patienter
Læs mereKomplikationer til diabetes
Komplikationer til diabetes Side 2 Forebyggelse/behandling af komplikationer til diabetes Har man diabetes, er risikoen for senkomplikationer til stede. Komplikationerne hos personer med type 1 diabetes
Læs mereVisionsplan 2020 for dansk nefrologi
Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige
Læs mereBlodet transporteres derefter tilbage til højre hjertekammer, der pumper blodet ud i lungerne, hvor det iltes.
Nedsat pumpefunktion af hjertet Det raske hjerte Hjertet er en muskel og fungerer som en pumpe, der konstant sørger for at blodet cirkulerer rundt i kroppen. Hjertet sidder i venstre side af brystkassen,
Læs mereINDHOLD. Hvad er nyresten? s. 4. Behandling s. 8. Forebyggelse s. 11
Nyresten Forord Nyresten er en forholdsvis udbredt sygdom, som rammer ca. hver femte mand og hver tyvende kvinde. I 2011 var der ca. 7.000 indlæggelser og ca. 14.000 ambulante besøg på grund af sten i
Læs mereBehandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat
Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling
Læs mereSYMPTOMER OG BEHANDLING
Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs mereFORORD. Regelmæssig kontrol og effektiv behandling
DIABETES OG NYRER 1 FORORD Regelmæssig kontrol og effektiv behandling er afgørende for at undgå udvikling og forværring af diabetisk nyresygdom. Denne pjece handler om, hvordan du bedst passer på dine
Læs mereForord. Regelmæssig kontrol og effektiv behandling er afgørende for at undgå udvikling og forværring af diabetisk nyresygdom.
Diabetes og nyrer & Forord Regelmæssig kontrol og effektiv behandling er afgørende for at undgå udvikling og forværring af diabetisk nyresygdom. Denne pjece handler om, hvordan du bedst passer på dine
Læs mereSundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme
Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man
Læs mereDiabetes DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.
Diabetes Type 2 Diabetes Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,
Læs mereKronisk nyreinsufficiens og prædialysefase
Kronisk nyreinsufficiens og prædialysefase Sygeplejerske Mette Morsing Klinik P, RH. klinik P 2016 1 Program Anatomi/Fysiologi Behandlingsforløb i klinik P Årsager til nyreinsufficiens/nyresvigt Behandlingsmuligheder
Læs mereForhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi
Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt
Læs mereFacts om type 2 diabetes
Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i
Læs mereForord. med læger og sygeplejersker på din nyreafdeling forud for indstilling til transplantation.
Transplantation Forord Denne informationspjece er udgivet af Nyreforeningen. Den er først og fremmest tænkt som hjælp til dig med nyresygdom som overvejer nyretransplantation eller som blot vil vide noget
Læs mereUndersøgelse for åreforkalkning
TILBUD OM Undersøgelse for åreforkalkning Er du i risiko for hjertekarsygdom? En halv million danskere lever med åreforkalkning, som samtidig er den hyppigste dødsårsag i Danmark. Vi tilbyder nu en dybdegående
Læs mere10 gode grunde til at blive medlem
Dette hæfte er udarbejdet i samarbejde mellem Diabetesforeningen og Nyreforeningen Diabetes og nyrer Diabetisk nyresygdom eller diabetisk nefropati 10 gode grunde til at blive medlem Nyreforeningen er
Læs mereINDLEDNING. Denne informationspjece er udgivet af
TRANSPLANTATION INDLEDNING Denne informationspjece er udgivet af Nyreforeningen. Den er først og fremmest tænkt som hjælp til dig med nyresygdom, som overvejer nyretransplantation eller, som blot gerne
Læs mereForord. opmærksom på, hvordan nyresten behandles og hvordan du kan forebygge dannelsen af nye sten.
Nyresten Forord Nyresten er en forholdsvis udbredt sygdom, som rammer ca. hver femte mand og hver tyvende kvinde. I 2011 var der ca. 7.000 indlæggelser og ca. 14.000 ambulante besøg på grund af sten i
Læs mereHJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER
HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen
Læs mereTil patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve
Til patienter og pårørende Carotisoperation Operation på halspulsåren Vælg billede Vælg farve 2 Åreforkalkning i halspulsåren (carotisstenose) Åreforkalkning i halspulsårerne gør blodkarrene stive og forsnævrer
Læs mereHjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1
Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med
Læs mereForstoppelse FORSTOPPELSE
Forstoppelse Forstoppelse Der er mange, som har problemer med at komme af med afføringen. Op mod hver femte oplever problemer med afføringen. Hos ældre udgør det et stort problem. Afføringsproblemer er
Læs mereFølgesygdomme til diabetes
Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister følgesygdomme til diabetes Hjælp og støtte Både type 1- og type 2-diabetikere kan udvikle følgesygdomme
Læs mereOpgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?
Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt
Læs mereKort fortalt. Følgesygdomme til diabetes
Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes FØLGESYGDOMME TIL DIABETES Både mennesker med type 1-, type 1½- og type 2-diabetes kan udvikle følgesygdomme til diabetes. Fysiske og psykiske. Risikoen stiger med
Læs merePolycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi
Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler
Læs mereBehandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason
Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen
Læs mereForord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.
Træthed Forord Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Denne pjece indeholder information om årsager til
Læs mereInformationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3
Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm
Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol
Læs mereOperation for forsnævring i halspulsåren
Operation for forsnævring i halspulsåren Information til patienten Hvorfor får man åreforkalkning, og hvad betyder det? Åreforkalkning i halspulsåren skyldes aflejring af fedt og kalk i karvæggen med deraf
Læs mereType 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)
Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD
Læs mereTræn dit blodtryk sundere - sådan gør du
Træn dit blodtryk sundere - sådan gør du Af Fitnews.dk - onsdag 24. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/traen-dit-blodtryk-sundere-sadan-gor-du/ Et kronisk forhøjet blodtryk er en stor og den
Læs mereAorta Aneurisme operation
Til patienter og pårørende Aorta Aneurisme operation Operation for udposning på hovedpulsåren i maven Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor
Læs mereTYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE
TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.
Læs merePatientinformation DBCG 2007- b,t
information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mereBallonudvidelse af hjertets kranspulsårer
1 Patientinformation Ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer Hjertemedicinsk Afdeling B 2 Hvad er formålet med behandlingen? Formålet med ballonudvidelsen er at udvide forsnævringer i hjertets kranspulsårer.
Læs mereType 2 diabetes patientinformation
patientinformation Side 2 Ny med type 2 diabetes Du har fået konstateret type 2 diabetes, og du vil opleve at få mange råd og anbefalinger om sund livsstil og medicinsk behandling. Du kan sagtens have
Læs mereVærd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte
Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?
Læs mereInformation vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge
Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under
Læs mereGruppe A Diabetesmidler
Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe
Læs meremyelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer
myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for
Læs mereSalazopyrin. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium
Salazopyrin Patientvejledning Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium Salazopyrin Entabs (SAZP) VIRKNING Salazopyrin Entabs (SAZP) anvendes bl.a. til behandling af leddegigt
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mereFørste trimester screening for svangerskabsforgiftning
Første trimester screening for svangerskabsforgiftning Kan vi tidligt i graviditeten finde de kvinder, der har øget risiko for udvikling af svangerskabsforgiftning senere i graviditeten? Tillykke med din
Læs mereInsitu Bypass operation
Til patienter og pårørende Insitu Bypass operation Bypass fra lyske til knæ/underben Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en bypass-operation fra lysken til knæ/underben, hvor en
Læs mereEn tablet daglig mod forhøjet risiko
En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge
Læs merePolycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307
Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.
Læs mereLægen kan have foreskrevet anden anvendelse. Følg altid lægens anvisning.
Centyl tabletter 5 mg Læs denne information godt igennem, før du begynder at tage medicinen Gem denne information, du får måske brug for at læse den igen. Ønsker du mere information, så kontakt læge eller
Læs mereOperationsmetoder - Gastric Bypass eller Gastric Sleeve
Operationsmetoder - Gastric Bypass eller Gastric Sleeve Gastrisk Bypass Anatomi og effekt Tyndtarmen forbindes med en ny lille mavesæk konstrueret af den øverste del af mavesækken Maden passerer hurtigt
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539
1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig
Læs mereGruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret
Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever
Læs mereKorte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte
Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Når du arbejder med dette materiale, vil du støde på ord og begreber, som måske undrer dig, eller som du ikke kender. I det følgende kan du finde en forklaring
Læs mereMethotrexat. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium
Methotrexat Patientvejledning Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium Methotrexat (MTX) VIRKNING Methotrexat (MTX) dæmper sygdomsaktiviteten ved leddegigt, psoriasisgigt
Læs mereKort fortalt. Fysisk aktivitet og type 2-diabetes
Kort fortalt Fysisk aktivitet og type 2-diabetes Fysisk aktivitet og type 2-diabetes HØJT BLODSUKKER (HYPERGLYKÆMI) Hvis dit blodsukker er højt ( 15 mmol/l), før du vil dyrke fysisk aktivitet, men du føler
Læs mereInformation til patienten. Højt stofskifte. Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme
Information til patienten Højt stofskifte Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme Skjoldbruskkirtlen sidder normalt foran på halsen under adamsæblet, og kan hverken ses eller føles.
Læs mereIliaca-Femoral Bypass
Til patienter og pårørende Iliaca-Femoral Bypass Operation på bækkenpulsåren Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor den forsyner de indre
Læs mereFORORD. Nyreforeningen vil med denne pjece kaste lys over nogle af de mange spørgsmål,
NEFROTISK SYNDROM FORORD Nyreforeningen vil med denne pjece kaste lys over nogle af de mange spørgsmål, problemer og udfordringer, som et barn og dets familie med sygdommen nefrotisk syndrom skal håndtere
Læs mereKnogleskørhed (osteoporose)
Information til patienten Knogleskørhed (osteoporose) Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme Hvad er knogleskørhed Knogleskørhed - også kaldet osteoporose - rammer hver 3. kvinde
Læs mereguide 7 OVERSETE TEGN PÅ HJERTE-KAR-SYGDOM April 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus
guide April 2015 7 OVERSETE TEGN PÅ HJERTE-KAR-SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 HJERTE-KAR-SYGDOM INDHOLD SIDE 4 Problemer med rejsningen kan være et varsel om, at man måske er i fare
Læs mereSLE og Nyreinvolvering
SLE og Nyreinvolvering Marselisborg Centeret 6 marts 2010 Overlæge Per Ivarsen Nyremedicinsk afdeling Århus Universitetshospital, Skejby Systemisk Lupus Erythromatosus SLE hvor hyppigt er det. 1500-2000
Læs mereUrologisk Afdeling - Fredericia Operation for nyresten ved kombinerfet kikkert-operation (ECIRS)
Urologisk Afdeling - Fredericia Operation for nyresten ved kombinerfet kikkert-operation (ECIRS) Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Indlæggelse på Urologisk Afdeling Du skal have fjernet
Læs mereFølgesygdomme til diabetes
TILMELDING Adresse Postnr. iabetesforeningen arbejder på at sikre et godt liv for D mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler
Læs merePatientinformation DBCG 04-b
information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko
Læs merePatientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation
Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs merePatientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter
Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,
Læs merePraktiske oplysninger til dig, som er nystartet dialysepatient
Patientinformation Praktiske oplysninger til dig, som er nystartet dialysepatient Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Hæmodialysen, Sønderborg Klinikledere: Connie L. Hansen og Gabriela Andersen
Læs mereFact om type 1 diabetes
Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.
Læs mereDEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.
Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mereELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE
ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE Hvordan kan dette være interessant/relevant for dig? Jo - hvis du f.eks. har problemer med: Ødemer/Væskeophobninger og andre hævelser Hudproblemer,
Læs merePraktiske oplysninger til dig som er nystartet dialysepatient
Patientinformation Praktiske oplysninger til dig som er nystartet dialysepatient Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Hæmodialysen, Sønderborg Afdelingspl.: Sekretær: Læger tilknyttet afd.: Connie
Læs mereBehandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason
Behandling af myelomatose med Revlimid og Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen kan også danne
Læs mereBørnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/
HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/2017 14.46 HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 2 16/05/2017 14.46 3 Fra de danske børnekræftafdelinger
Læs merePatientinformation DBCG 2007- d,t
information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.
Læs mereguide BLODPROP I BENET UNDGÅ DET KAN DU SELV GØRE April 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus
guide April 2015 UNDGÅ BLODPROP I BENET DET KAN DU SELV GØRE Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 UNDGÅ BLODPROP I BENET INDHOLD SIDE 4 Hævede ben, der gør ondt, kan vise sig at være en tidsindstillet
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at
Læs mereTYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET
TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et
Læs merePorfyriforeningen i Danmark
Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest
Læs mereIdekatalog til nyreskole
Idekatalog til nyreskole Indhold Hvorfor har vi udviklet et idekatalog? side 3 Psykosociale aspekter af nyresygdom side 4 Medicinske aspekter af nyresygdom side 6 Kilder side 8 2 Hvorfor har vi udviklet
Læs mereFamiliær middelhavsfeber
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:
Læs mereTil patienter og pårørende. Venetrombolyse. Behandling af blodprop i dybe vener. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling
Til patienter og pårørende Venetrombolyse Behandling af blodprop i dybe vener Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling 2 Kort om sygdommen En vene er en blodåre, der leder blodet tilbage til hjerte
Læs mereHer er symptomerne: Opdag diabetes i tide
Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Hjertekarsygdomme, dårlige øjne og nyreproblemer. Det er blot nogle af de sygdomme, som sender folk til lægen, hvorefter de kommer hjem med ikke blot én, men hele
Læs mereTEA / Tromendarterectomi
Til patienter og pårørende TEA / Tromendarterectomi Oprensning af pulsåre Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en Tromendarterectomi operation, også kaldet TEA, hvor kalkaflejringerne
Læs mereIndlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper
Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det
Læs mereStandard brugervejledning Blodtryksmåler
Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender
Læs mereOperation for kræft i mavesækken
Du skal opereres for kræft i mavesækken. Vi har planlagt din indlæggelse til at vare 8-10 dage, men i nogle tilfælde kan det være nødvendigt, at du er indlagt i længere tid. Denne pjece beskriver forløbet
Læs merePas på dig selv, mand!
Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten
Læs mereNYT NYT NYT. Sundhedsprofil
NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.
Læs mereBehandling med bendamustin
Vi anbefaler dig behandling med indholdsstoffet bendamustin mod din kræftsygdom. Denne pjece kan være en hjælp til at få overblik over den behandling, vi anbefaler. Dine pårørende kan også have glæde af
Læs mereLUPUS og GRAVIDITET. "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96
Oversættelse 1999 - Hanne Hønnicke, 8800 Viborg Side 1 LUPUS og GRAVIDITET "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96 Eftersom lupus (SLE) først og fremmest
Læs mere