Det er rådets faglige helhedsvurdering, at udbuddet opfylder kriterierne for kvalitet på tilfredsstillende vis.

Transkript

1 Københavns Erhvervsakademi Rektor Inge Østerskov Miriam Skjalm Lissner Sendt pr. Positiv akkreditering af nyt udbud af erhvervsakademiuddannelse til produktionsteknolog AK. Akkrediteringsrådet har 24. november 2014 akkrediteret det ansøgte udbud i København af erhvervsakademiuddannelsen inden for produktion (produktionsteknolog AK) positivt, jf. akkrediteringslovens 14 stk Rådet har truffet afgørelsen på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport fra Danmarks Akkrediteringsinstitution. Det er rådets faglige helhedsvurdering, at udbuddet opfylder kriterierne for kvalitet på tilfredsstillende vis. Rådet har vurderet udbuddet ud fra de kriterier for kvalitet, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 2 og Vejledning til uddannelsesakkreditering (nye uddannelser og udbud), 30. september Akkrediteringen er gældende til og med 30. november 2020, jf. akkrediteringslovens 15, medmindre uddannelsesinstitutionen i mellemtiden har opnået en positiv eller betinget positiv institutionsakkreditering. I er velkomne til at kontakte direktør Anette Dørge på akkr@akkr.dk, hvis I har spørgsmål eller behov for yderligere information. Akkrediteringsrådet 28. november 2014 Bredgade København K Tel Fax Mail akkr@akkr.dk Web CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Tel Mail mahy@akkr.dk Ref.-nr. 14/ Med venlig hilsen Per B. Christensen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Direktør Danmarks Akkrediteringsinstitution Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Dette brev er også sendt til: Styrelsen for Videregående Uddannelser, Uddannelses- og Forskningsministeriet 1 Lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (akkrediteringsloven) 2 Bekendtgørelse nr. 745 af 24. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) Side 1/1

2 Akkrediteringsrapport 2014 NYT UDBUD AF EKSISTERENDE UDDANNELSE ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSE I PRODUKTIONSTEKNOLOGI (PRODUKTIONSTEKNOLOG AK) KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI, KBH.

3 Erhvervsakademiuddannelse i produktionsteknologi Københavns Erhvervsakademi, København 14/ November 2014 Publikationen er offentliggjort elektronisk på Erhvervsakademiuddannelse i produktionsteknologi Københavns Erhvervsakademi, København Side 2

4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Indstilling... 4 Begrundelse for indstilling... 4 Akkrediteringspanelet... 4 Grundoplysninger... 5 Uddannelsens mål for læringsudbytte... 5 Uddannelsens struktur... 6 Kriterium II: Videngrundlag... 8 Kriterium IV: Tilrettelæggelse og gennemførelse Kriterium V: Intern kvalitetssikring og -udvikling Om akkrediteringen Sagsbehandling Dokumentation samlet oversigt Erhvervsakademiuddannelse i produktionsteknologi Københavns Erhvervsakademi, København Side 3

5 Indstilling Danmarks Akkrediteringsinstitution (AI) indstiller Københavns Erhvervsakademis udbud af erhvervsakademiuddannelsen i produktionsteknologi i København til: Begrundelse for indstilling Positiv akkreditering Da der er tale om et nyt udbud af en erhvervsrettet videregående uddannelse, sker indstillingen på baggrund af en vurdering af kriterium 2, 4 og 5, jf. Vejledning til uddannelsesakkreditering. Nye uddannelser og udbud, afsnit og bilag 1. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen har sandsynliggjort, at udbuddet vil blive baseret på ny viden ved bl.a. at blive tilknyttet programområdet TEKNIK på institutionen samt ved deltagelse i relevante forsknings- og udviklingsmiljøer som fx udviklingsprojekt om SIindesign (Sustainable Innovation through Design). Panelet vurderer, at udbuddet vil blive tilrettelagt af undervisere, der deltager i og har aktiv kontakt til relevante forsknings- og udviklingsmiljøer, og at de studerende vil få kontakt til det relevante videngrundlag. Udbuddet vil blive tilrettelagt, så den studerende kan nå uddannelsens mål for læringsudbytte inden for uddannelsens normerede studietid og med en samlet arbejdsbelastning svarende til uddannelsens omfang på 120 ECTS-point. Akkrediteringspanelet vurderer også, at undervisningen på udbuddet vil være pædagogisk kvalificeret, og at udbuddet vil blive tilrettelagt, så det vil være muligt at gennemføre et studieophold i udlandet på 3. semester samt at gennemføre praktikperioden og det afsluttende projekt på 4. semester i udlandet inden for den normerede studietid. Praktikforløb og studieophold, der kan gennemføres uden for institutionen, vil indgå som integrerede dele af uddannelsen. Derudover vurderer panelet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at praktikpladser vil blive sikret til alle de studerende gennem KEA Erhverv og KEA Global. Akkrediteringspanelet vurderer, at der vil blive gennemført løbende kvalitetssikring og -udvikling af udbuddets tilrettelæggelse og gennemførelse, og at der vil blive gennemført periodiske evalueringer af udbuddet, som samles i en kvalitetsrapport med inddragelse af aftagere. De dele af uddannelsen, som kan gennemføres uden for institutionen, dvs. praktikforløb og studieophold, vurderer akkrediteringspanelet, vil blive omfattet af kvalitetssikringsarbejdet. Endelig vurderer panelet, at uddannelsens fysiske faciliteter og materielle ressourcer, som bl.a. består af de fornødne it-værktøjer, er relevante for at realisere målene for læringsudbytte. Akkrediteringspanelet Denne rapport er udarbejdet af AI i samarbejde med et akkrediteringspanel, som er nedsat til lejligheden. Panelet er sammensat, så medlemmerne har indgående viden om uddannelsens fagområder, uddannelsestilrettelæggelse og -gennemførelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Panelet består af: Astrid Alnås-Widén, civilingeniør, universitetsadjunkt i kemiteknik samt programansvarlig for bl.a. produktionsteknikerprogrammet, Energiteknikerprogrammet og Högskoleingeniørprogrammet i maskinteknik på Högskolan Dalarna. Astrid Alnås-Widén underviser i kemi, kemiteknik og energi, har været med til at udvikle den svenske produktionsteknikeruddannelse og har arbejdet med kvalitetssikring. Arne B. Svinth, lektor og uddannelseskoordinator på Erhvervsakademiet Lillebælt for uddannelserne til eksportbachelor, produktionsteknolog, vvs- og elinstallatør, miljøøkonom og bygningskonstruktør. Henrik Brunkbjerg Jepsen, klejnsmed, produktionsteknologstuderende på Erhvervsakademi Sydvest. Akkrediteringspanelet har været i høring hos institutionen, som har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis der var tvivl om et panelmedlems habilitet. Alle panelmedlemmerne har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Erhvervsakademiuddannelse i produktionsteknologi Københavns Erhvervsakademi, København Side 4

6 Grundoplysninger Udbudssted Uddannelsen vil blive udbudt på Guldbergsgade 29 N, København N. Sprog Undervisningen vil foregå på engelsk. Hovedområde Uddannelsen hører under teknisk hovedområde. Forventet optag 30 studerende ved første optag. Uddannelsens mål for læringsudbytte Studieordning for produktionsteknolog Viden Den uddannede har viden om: virksomheders anvendte tekniske, organisatoriske, økonomiske, kvalitets- og miljømæssige teorier og metoder inden for produktion, produktudvikling samt teknisk salg og indkøb, tekniske, organisatoriske, økonomiske, kvalitets- og miljømæssige begreber og metoder og forståelse af virksomhedernes anvendelse af disse begreber og metoder inden for produktion, produktudvikling samt teknisk salg og indkøb og globalisering og internationale udviklingstendenser. Færdigheder Den uddannede kan: anvende tekniske, innovative, kreative og analytiske færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse i virksomheder inden for produktion, produktudvikling samt teknisk salg og indkøb, vurdere praksisnære problemstillinger inden for tekniske, organisatoriske, økonomiske, kvalitets- og miljømæssige områder og opstille løsningsmuligheder samt anvende teknisk dokumentation og kalkulation til formidling af praksisnære tekniske, organisatoriske, økonomiske, kvalitets- og miljømæssige problemstillinger og løsningsforslag til samarbejdspartnere og brugere. Kompetencer Den uddannede kan: håndtere situationer af udviklingsorienteret karakter inden for produktion, produktudvikling samt teknisk salg og indkøb, deltage i og gennemføre projektledelse af faglige og tværfaglige samarbejder med en professionel tilgang inden for produktion, produktudvikling samt køb og salg såvel nationalt som internationalt og tilegne sig færdigheder og ny viden i relation til produktion, produktudvikling og teknisk salg og indkøb i en struktureret sammenhæng. Erhvervsakademiuddannelse i produktionsteknologi Københavns Erhvervsakademi, København Side 5

7 Uddannelsens struktur Udbuddet er struktureret i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 621 af (Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK)) og studieordningen for erhvervsakademiuddannelsen i produktionsteknologi. (Bilag 4.1) Erhvervsakademiuddannelse i produktionsteknologi Københavns Erhvervsakademi, København Side 6

8 Udbuddets aktivitetstyper Københavns Erhvervsakademi har redegjort for, at den planlagte aktivitet på uddannelsen vil fordele sig på denne måde: Erhvervsakademiuddannelse i produktionsteknologi Københavns Erhvervsakademi, København Side 7

9 Kriterium II: Videngrundlag Uddannelsen er baseret på det videngrundlag, som følger af reglerne for uddannelsen. Uddybning: uddannelsen er tilknyttet et relevant fagligt miljø, hvor underviserne samlet set lever op til de krav til kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, uddannelsen er baseret på ny viden og tilrettelægges af undervisere, der deltager i eller har aktiv kontakt med relevante forsknings- eller udviklingsmiljøer, de studerende har kontakt til det relevante videngrundlag, fx gennem inddragelse i aktiviteter relateret hertil. Vurdering Kriteriet er opfyldt tilfredsstillende. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen har sandsynliggjort, at udbuddet vil blive tilknyttet det relevante faglige miljø ved at blive tilknyttet programområdet TEKNIK på institutionen, og at udbuddet vil blive baseret på ny viden ved at sikre, at underviserne er tilknyttet relevante videnprojekter. Udbuddet vil blive tilrettelagt af undervisere, der deltager i og har aktiv kontakt til relevante forsknings- og udviklingsmiljøer som fx udviklingsprojekt om SIindesign. De studerende vil få kontakt til det relevante videngrundlag gennem undervisernes inddragelse af forsknings- og udviklingsprojekter i undervisningen. Uddybning af vurderingen Den samlede vurdering af kriteriet er baseret på vurderinger af følgende forhold: Bliver udbuddet tilknyttet et relevant fagligt miljø? Akkrediteringspanelet vurderer, at udbuddet bliver tilknyttet relevante faglige miljøer af høj kvalitet inden for det relevante fagområde. Institutionen har redegjort for, at Københavns Erhvervsakademi (KEA) i forvejen udbyder den ansøgte uddannelse på dansk, og at KEA udbyder en beslægtet top-up-professionsbacheloruddannelse i produktudvikling og teknisk integration. Sidstnævnte uddannelse udbydes både på dansk og på engelsk. Disse uddannelser er tilknyttet programområdet TEKNIK, hvor der er i alt ni fagligt beslægtede uddannelser. Dermed bliver udbuddet tilknyttet et fagområde, hvor der i forvejen er et etablereret et relevant fagligt miljø. Institutionen har redegjort for, at der vil blive tilknyttet fem undervisere, som i forvejen er tilknyttet programområdet TEKNIK. Underviserne har en uddannelse som bl.a. master i design, civilingeniør i international teknologiledelse, diplomingeniør i integreret design og industriel designer. Desuden har underviserne erfaring fra erhvervet som bl.a. udviklingsingeniør i en privat virksomhed, projektingeniør for en stålentreprenør, der arbejder for kraftværk, og industriel designer i private virksomhede. Akkrediteringspanelet vurderer, at underviserne samlet set lever op til de krav til kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen. Institutionen har redegjort for, at underviserne får viden fra udviklings- og forskningsprojekter samt viden fra uddannelsens beskæftigelsesområde, som er relevant i forhold til udbuddet. Akkrediteringspanelet vurderer, at denne viden vil bidrage til at sikre det faglige miljø på udbuddet. Fx er en af underviserne involveret i kurser omkring Arduino, som er en open source-platform til fremstilling af prototyper, samt i kurser omkring Fablab, som er et kreativt laboratorium. To andre undervisere er involveret i udviklingsprojekt om SIindesign, som er et internationalt projekt omhandlende udvikling af undervisningsmateriale og værktøj til systematisk integrering af overvejelser over bæredygtighed i designprocessen af møbler og tekstiler. Projektet er etableret af Network of experts in sustainable consumption and production (PREPARE) (høringssvar, ). Desuden har en af underviserne i 2013 færdiggjort en masterafhandling i Design for Center for Designforskning. Afhandlingens resultater gav viden om koblingen mellem produktudvikling og forretning, hvilket er et centralt element i uddannelsen. Erhvervsakademiuddannelse i produktionsteknologi Københavns Erhvervsakademi, København Side 8

10 Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem uddannelsens elementer og det tilknyttede faglige miljø. Institutionen har for hvert fagelement i uddannelsen beskrevet, hvilke undervisere der vil undervise, og hvilke relevante forsknings- og udviklingsprojekter de deltager i. Eksempelvis vurderer panelet, at der er en sammenhæng mellem indholdet i fagelementet automatisering og den viden, som underviseren kan inddrage fra sin deltagelse i Arduinokurset, som er omtalt ovenfor. Flere af underviserne er desuden medejere af virksomheder, som har fokus på design og produktudvikling. Eksempelvis er en af underviserne medejer af en tegnestue, der har fokus på møbeldesign og industrielt design, og medejer af en virksomhed, som har til formål at skabe en kommercielt orienteret platform omkring design, kommunikation og konceptudvikling. Har tilrettelæggerne kontakt til det relevante videngrundlag? Akkrediteringspanelet vurderer, at tilrettelæggerne har kontakt til det relevante videngrundlag. Institutionen har redegjort for, at tilrettelæggelsen foretages i fællesskab af de fem undervisere tilknyttet udbuddet. En af disse undervisere har yderligere i kraft af sin funktion som studiekoordinator det overordnede ansvar for at sikre koordineringen. Idet det faglige miljø i høj grad er afhængigt af undervisernes deltagelse i udviklingsprojekter, vurderer panelet, at tilrettelæggerne har kontakt til udbuddets videngrundlag. Institutionen har yderligere redegjort for, at underviserne i kraft af deres ansættelse er forpligtet til at varetage undervisning og relationsarbejde og indgå i forsknings- og udviklingsprojekter. Får de studerende kontakt til det faglige miljø og videngrundlaget? Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende vil få kontakt til de faglige miljøer og videngrundlaget. Dette har institutionen redegjort for, skal ske gennem undervisernes inddragelse af viden fra praksis samt forskning i undervisningen. Underviserne vil inddrage de studerende i deres viden om praksis og de igangværende udviklingsprojekter. De studerende vil inddrages i internationale workshops, som fagmiljøet på programområdet TEKNIK etablerer. Derudover inviteres de studerende til at deltage i tværgående aktiviteter, der er initieret af KEA Forskning & Innovation. Eksempler på relevante forløb eller oplæg er et oplæg om ophavsret, entreprenørskabsforløbet AC-CELERATOR eller længere forløb som KEA Week. Erhvervsakademiuddannelse i produktionsteknologi Københavns Erhvervsakademi, København Side 9

11 Kriterium IV: Tilrettelæggelse og gennemførelse Tilrettelæggelsen og den praktiske gennemførelse af uddannelsen understøtter opnåelsen af målene for læringsudbytte. Uddybning: uddannelsen er tilrettelagt, så den studerende kan opnå uddannelsens mål for læringsudbytte inden for uddannelsens normerede studietid og med en samlet arbejdsbelastning svarende til uddannelsens omfang i ECTS-point, undervisningen på uddannelsen er pædagogisk kvalificeret, uddannelsen er tilrettelagt, så det er muligt at gennemføre én eller flere dele af uddannelsen eller udbuddet i udlandet inden for uddannelsens normerede studietid, dele af uddannelsen, der gennemføres uden for institutionen, herunder praktik, kliniske forløb og uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, indgår som integrerede dele af uddannelsen, således at de studerendes læring på institutionen og på dele, der gennemføres uden for institutionen, supplerer hinanden. Vurdering Kriteriet er opfyldt tilfredsstillende. Akkrediteringspanelet vurderer, at udbuddet vil blive tilrettelagt, så den studerende kan nå uddannelsens mål for læringsudbytte inden for den normerede studietid og med en samlet arbejdsbelastning svarende til uddannelsens omfang på 120 ECTS-point. Undervisningen på udbuddet vil være pædagogisk kvalificeret. Udbuddet vil blive tilrettelagt, så det vil være muligt at gennemføre én eller flere dele af udbuddet i udlandet inden for den normerede studietid. Praktikforløb og studieophold, der kan gennemføres uden for institutionen, vil indgå som integrerede dele af uddannelsen. Endelig har institutionen sandsynliggjort, at det vil blive sikret, at alle studerende får en praktikplads. Uddybning af vurderingen Den samlede vurdering af kriteriet er baseret på vurderinger af følgende forhold: Er udbuddet hensigtsmæssigt tilrettelagt? Akkrediteringspanelet vurderer, at udbuddet er tilrettelagt, så den studerende kan nå uddannelsens mål for læringsudbytte inden for uddannelsens normerede studietid og med en samlet arbejdsbelastning svarende til uddannelsens omfang på i alt 120 ECTS-point. Institutionen har redegjort for, at studieaktiviteten er fordelt på forskellige aktivitetstyper gennem uddannelsen, svarende til et fuldtidsstudium. Der er dels undervisningslektioner og vejledning, dels et praktikforløb og et bachelorprojekt. De studerende vil gennemsnitligt modtage 255 lektioner pr. semester, hvilket svarer til omkring 15 lektioners undervisning og 5 lektioners vejledning ugentligt. Den resterende tid er afsat til projektarbejde, forberedelse og eksamen. Akkrediteringspanelet vurderer, at arbejds- og undervisningsformerne i de enkelte fag understøtter, at det er muligt for de studerende at nå uddannelsens mål for læringsudbytte. Institutionen har redegjort for, at der bliver anvendt undervisnings- og arbejdsformer som fx forelæsninger, opgaver, praktiske øvelser og projektarbejde. Gennemgående i uddannelsen er, at de studerende skal arbejde projektorienteret, hvilket kommer til udtryk ved, at de studerende udarbejder et projekt pr. semester. I forbindelse med projektorganiseringen tilegner de studerende sig viden om og færdigheder inden for projektstyring og teamarbejde, som indgår i flere af fagelementernes læringsmål. I fagelementet teknisk dokumentation, som er delt mellem 1. og 2. modul, er undervisningen tilrettelagt, så de studerende får viden om tekniske programmer og materialedatabaser gennem arbejdet med cases og gennemførelse af øvelsessektioner. Erhvervsakademiuddannelse i produktionsteknologi Københavns Erhvervsakademi, København Side 10

12 Institutionen har desuden redegjort for sine didaktiske overvejelser angående de internationale studerende, som forventes vil blive optaget på udbuddet. KEA udbyder i forvejen flere uddannelser på engelsk, hvor man i forbindelse med oprettelsen af dette udbud vil gøre brug af erfaringen fra disse uddannelser. KEA har redegjort for, at undervisningen bliver tilrettelagt ens for en dansk og en international studerende, men at der samtidig skal gøres nogle tiltag med hensyn til de internationale studerende. Der skal bl.a. foretages en bevidst sammensætning af studiegrupperne på tværs af nationaliteter, vejledes i den danske eksamensform, karakterskala og censororden samt udarbejdes en tutorordning for de internationale studerende. Er underviserne pædagogisk kvalificerede? Akkrediteringspanelet vurderer, at underviserne på udbuddet er pædagogisk kvalificerede. Institutionen har redegjort for, at alle fem undervisere tilknyttet udbuddet har tilkendegivet, at de indgår i lektorkvalificeringsforløbet. Dette betyder, at de alle omfattes af adjunktuddannelsen, som indebærer udvikling af pædagogiske kvalifikationer. Institutionens HR-afdeling tilrettelægger strategi og procedurer for lektorkvalificeringsforløbet, mens underviseren i samarbejde med vejlederen tilrettelæger de konkrete aktiviteter. Bedømmelsen af pædagogiske kvalifikationer i lektorbedømmelsen sker med henblik på, at gøre adjunkten i stand til selvstændigt at varetage pædagogiske funktioner som fx at planlægge, organisere, udvikle, realisere og reflektere inden for områderne undervisning, vejledning, formidling, læring og didaktik. KEA har en række kompetenceudviklings- og støtteforanstaltninger såsom pædagogikum I og II, udvidet metodekursus og kursus i interkulturel praksis. Institutionen har redegjort for, at alle fem undervisere har de fornødne sproglige kompetencer til at undervise på engelsk (bilag ). Desuden vil institutionen, for at sikre, at undervisningen foregår på et acceptabelt engelsk niveau, spørge de studerende om undervisernes engelskkundskaber. Spørgsmålet indgår i den årlige undervisningsevaluering. Hvis underviseren får en lav score i denne evaluering, udarbejdes der i samarbejde med KEA Global og uddannelseschefen en handleplan, der skal understøtte, at underviseren får de nødvendige kompetencer. Har de studerende mulighed for udlandsophold? Akkrediteringspanelet vurderer, at udbuddet er tilrettelagt, så det er muligt at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet inden for uddannelsens normerede studietid. Institutionen har redegjort for, at det er muligt at gennemføre et studieophold i udlandet på 3. semester samt at gennemføre praktikperioden og det afsluttende projekt på 4. semester i udlandet. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen vil være i stand til at understøtte, at de studerende kan gennemføre en del af uddannelsen i udlandet uden studietidsforlængelse. Institutionen har redegjort for, at der til udbuddet bliver tilknyttet en international koordinator fra KEA Global, som i samarbejde med ledelsen og underviserne på uddannelsen understøtter de studerendes muligheder for at tage praktik eller studieophold i udlandet som en integreret del af uddannelsesforløbet. For at understøtte, at de studerende gennemfører elementer af uddannelsen i udlandet, informerer den internationale koordinator ved studiestart de studerende om mulighederne. Institutionen har redegjort for, at KEA Global arbejder på at indgå nye relevante udvekslingsaftaler, der matcher uddannelserne på programområdet TEKNIK. Der er bl.a. tale om udvekslingsaftaler i forbindelse med programmerne Erasmus+ og Nordplus samt gennem strategiske oversøiske samarbejder i Canada, USA, Brasilien og Sydkorea. Desuden har de studerende selv mulighed for at finde internationale institutioner, hvor de kan få hjælp af det internationale kontor til at sikre forhåndsgodkendelse af merit, visum og økonomiske muligheder. For at sikre, at et udenlandsk studieophold ikke bliver studieforlængende, foretages der en forhåndsgodkendelse af merit, som skal sikre, at kurser og læringsmål fagligt passer ind i den samlede uddannelse og således supplerer den øvrige læring på uddannelsen. Institutionen har desuden redegjort for, hvordan det sikres, at de studerende kan gennemføre praktikforløb i udlandet. De studerende vejledes af deres praktikvejleder, som er en af underviserne på udbuddet, som informerer de studerende om fagligt indhold og arbejdsopgaver i praktikforløbet. KEA Global tilbyder de Erhvervsakademiuddannelse i produktionsteknologi Københavns Erhvervsakademi, København Side 11

13 studerende sparring i forbindelse med praktiske, sproglige og interkulturelle spørgsmål i forbindelse med at finde en praktikplads. Er udbuddet fagligt sammenhængende i alle sine dele? Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerendes læring både på og uden for institutionen vil supplere hinanden, og at uddannelsen dermed er fagligt sammenhængende i alle sine dele. Institutionen har redegjort for, at dette sikres med hensyn til i studieophold ved at udføre en forhåndsgodkendelse af merit, som det er beskrevet tidligere. Med hensyn til praktikforløb i udlandet sikres den faglige sammenhæng gennem vejledning og en fast procedure for sikringen af, at det faglige indhold svarer til indholdet af et praktikophold i Danmark. Dermed sikres det, at et praktikophold, om det er i Danmark eller udlandet, indgår som et fagligt integreret element i den samlede uddannelse Institutionen har redegjort for, at de studerende i forbindelse med både studieophold og praktik i udlandet, kan få vejledning hos KEA Global samt generel vejledning hos KEA Erhverv. Derudover kan de studerende få faglig vejledning hos underviserne. Bliver praktikpladser sikret? Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen har sandsynliggjort, at der vil være tilstrækkeligt med praktikpladser til de studerende. Institutionen har redegjort for, at KEA har stor erfaring med at skaffe internationale praktikpladser, da 12 ud af 31 fuldtidsuddannelser på institutionen er internationale. Hertil oplyser KEA, at man på tværs af alle nuværende uddannelser formår at skaffe det nødvendige antal praktikpladser. KEA Global arbejder på at skabe kontakt til nye virksomheder for dermed at kunne tilbyde nye internationale praktikpladser. KEA Erhverv og KEA Global har ansvaret for at tilvejebringe det nødvendige antal praktikpladser. Dette sikres ved løbende at skabe nye kontakter til potentielle praktikvirksomheder. Dette gøres bl.a. ved at sørge for skriftlig praktikinformation til virksomheder på KEA s hjemmeside samt ved at informere tidligere praktikvirksomheder om muligheden for at få en praktikant fra udbuddet. Derudover orienterer en praktikvejleder fra udbuddet sig om, hvorvidt det er lykkedes alle studerende at finde en praktikplads inden deadline. Institutionen har for at sikre hele processen omkring sikringen af praktikpladser udarbejdet et skema med opgavefordelingen med hensyn til, hvad hhv. den studerende, udbuddet, KEA Erhverv, KEA Global, studieadministrationen og kvalitetsafdelingen skal gøre (bilag 4.16). Erhvervsakademiuddannelse i produktionsteknologi Københavns Erhvervsakademi, København Side 12

14 Kriterium V: Intern kvalitetssikring og -udvikling Kvalitetssikringen af uddannelsen er i overensstemmelse med de europæiske standarder og retningslinjer for de videregående uddannelsesinstitutioners interne kvalitetssikring af uddannelser og er velfungerende i praksis. Uddybning: Institutionen sikrer, at: der gennemføres løbende kvalitetssikring og -udvikling af uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse, herunder indsamling, analyse og anvendelse af relevant information og de studerendes evaluering af undervisningen, der gennemføres periodiske evalueringer af uddannelsen med inddragelse af aftagere og øvrige relevante interessenter, dele af uddannelsen, som gennemføres uden for institutionen, herunder praktik, kliniske forløb og uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, omfattes af det systematiske kvalitets-sikringsarbejde, uddannelsens fysiske faciliteter, og materielle ressourcer er relevante for at realisere målene for læringsudbyttet. Vurdering Kriteriet er opfyldt tilfredsstillende. Akkrediteringspanelet vurderer, at der vil blive gennemført løbende kvalitetssikring og -udvikling af udbuddets tilrettelæggelse og gennemførelse, herunder indsamling, analyse og anvendelse af relevant information og de studerendes undervisnings- og studentertrivselsevalueringer. Der vil blive gennemført periodiske evalueringer af udbuddet med inddragelse af aftagere gennem uddannelsesudvalg, praktikværter, praktikpladsundersøgelser, censorkorps samt gæsteundervisere. Hvert tredje år gennemføres dimittendundersøgelser, hvor det vurderes, om dimittenderne oplever et match mellem uddannelsen og arbejdslivet. De dele af udbuddet, som kan gennemføres uden for institutionen, vil blive omfattet af kvalitetssikringsarbejdet. Udbuddets fysiske faciliteter og materielle ressourcer er relevante for at realisere målene for læringsudbytte. Uddybning af vurderingen Den samlede vurdering af kriteriet er baseret på vurderinger af følgende forhold: Bliver information om uddannelseskvaliteten løbende indsamlet og anvendt? Akkrediteringspanelet vurderer, at information om udbuddets kvalitet løbende bliver indsamlet og anvendt. Institutionen har redegjort for, at udbudsstedets overordnede kvalitetssikringssystem består af ni kvalitetsstandarder omfattende centrale nøgletal for undervisning, organisering af uddannelser, fastholdelse, gennemførelse, forskning og udviklingsaktiviteter, internationalisering, praktik, praksis i det afsluttende eksamensprojekt og beskæftigelse. Ud over dette indhenter KEA Kvalitet yderligere viden fra løbende evalueringer såsom undervisnings- og studentertrivselsevalueringer samt frafalds- og dimittendanalyser. Kvaliteten af praktikforløb sikres af KEA Erhverv, der foretager midtvejsbesøg og praktikpladsundersøgelser (ansøgningen, s. 16). Institutionen har redegjort for, at undervisningsevalueringer på udbuddet gennemføres af KEA Kvalitet en gang årligt i samarbejde med programområdet TEKNIK. Foruden dette afholder underviserne selv mundtlige evalueringer ved afslutningen af et undervisningsforløb. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen har tydeliggjort, hvem der er ansvarlig for at indsamle informationer om uddannelsen, og hvem der skal behandle oplysningerne. For programområdet TEKNIK udarbejdes der en kvalitetsrapport årligt, som indeholder de løbende indsamlede evalueringsresultater. Chefen for TEKNIK og uddannelseschefen er ansvarlige for, på baggrund af kvalitetsrapporten, at identificere kritiske forhold ved uddannelsen, og sammen med TEKNIK s kvalitetsudvalg udfærdiges en SWOT-analyse og en Erhvervsakademiuddannelse i produktionsteknologi Københavns Erhvervsakademi, København Side 13

15 handleplan. På baggrund af dette gennemføres der et evalueringsmøde med KEA Kvalitet. Handleplanen skal sikre, at der foretages en systematisk opfølgning på identificerede problemer. Denne plan skal godkendes af rektor (ansøgningen, s. 17). Hvordan vil aftagere og øvrige relevante interessenter blive inddraget i periodiske evalueringer af det samlede udbud? Akkrediteringspanelet vurderer, at udbuddet i kraft af den årlige kvalitetsrapport sammenfatter evalueringer af udbuddet i en samlet rapport. Panelet vurderer, at der vil blive inddraget aftagere i disse evalueringer. Institutionen har redegjort for, at viden fra aftagere og øvrige relevante interessenter vil blive inddraget i den årlige kvalitetsrapport gennem KEA s bestyrelse, TEKNIK s uddannelsesudvalg, praktikværter, praktikpladsundersøgelser og censorkorps (ansøgningen, s. 17). Praktikpladsevalueringerne bliver igangsat af KEA Erhverv, mens KEA Kvalitet sikrer evalueringsresultaterne. Derudover er uddannelseschefen ansvarlig for at formidle resultaterne og drøfte dem med underviserne og for at redegøre for opfølgningsindsatsen, som skal formidles i kvalitetsrapporten. Endelig skal resultaterne diskuteres i uddannelsesudvalget (bilag 5.8). Institutionen har yderligere redegjort for, at der hvert tredje år gennemføres dimittendundersøgelser, og at resultaterne fra disse indgår i kvalitetsrapporten. I undersøgelserne vurderes det, om dimittenderne oplever et match mellem uddannelsen og arbejdslivet. Sikrer udbuddet løbende de nødvendige fysiske faciliteter og materielle ressourcer? Akkrediteringspanelet vurderer, at udbudsstedet løbende sikrer de nødvendige fysiske faciliteter og ressourcer. Institutionen har redegjort for, at der på udbudsstedet er de fornødne faciliteter og it-værktøjer, så det er muligt for de studerende at nå uddannelsens mål for læringsudbytte. Institutionen har redegjort for, at det via den årlige studentertrivselsundersøgelse systematisk vurderes, om der er de nødvendige ressourcer og faciliteter. De studerende spørges om udstyr og materialer og det fysiske miljø. KEA Kvalitet foretager udtræk på udbuddet og distribuerer resultaterne til TEKNIK. Er der problemer med faciliteter og materialer, inddrager KEA Kvalitet i samarbejde med chefen for TEKNIK de rette funktionsenheder i det opfølgende arbejde (ansøgningen, s. 18). Bliver praktik kvalitetssikret? Akkrediteringspanelet vurderer, at praktikforløbet vil blive kvalitetssikret. Institutionen har redegjort for, at kvalitetssikringen af praktikforløbet varetages via vejledning, midtvejsbesøg og en praktikrapport, der vurderes efter 7-trinsskalaen. Efter praktikforløbet foretages en praktikpladsundersøgelse, hvor både praktikvirksomheden og den studerende evaluerer forløbet. KEA Erhverv har i samarbejde med TEKNIK ansvaret for kvalitetssikringen af praktikforløbene (ansøgningen, s. 18). Bliver de dele af udbuddet, der foregår på andre institutioner, kvalitetssikret? Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer, at de dele af uddannelsen, som ikke foregår på institutionen, bliver kvalitetssikret. Som beskrevet tidligere har institutionen redegjort for, at det er muligt at gennemføre et studieophold i Danmark eller udlandet på 3. semester samt at gennemføre praktikperioden og det afsluttende projekt på 4. semester i udlandet. For at sikre kvaliteten af studieophold i udlandet indgår de mulige udenlandske institutioner en udvekslingsaftale med KEA Global. KEA Global gennemgår med faste mellemrum den samlede portefølje af udvekslingsaftaler for at sikre kvaliteten af dem. Institutionen har redegjort for, at ansvaret for kvalitetssikringen af de enkelte fagelementer, som den studerende vælger at følge, sker ved hjælp af KEA s procedure for forhåndsgodkendelse og efterfølgende meritprocedure. Den faglige vurdering af, hvorvidt den studerende kan opnå merit, varetages af den relevante underviser og uddannelseschef. KEA varetager således en overordnet kvalitetssikring via udvekslingsaftalen og en individuel kvalitetssikring via forhåndsgodkendelse og efterfølgende meritprocedure (supplerende dokumentation). Erhvervsakademiuddannelse i produktionsteknologi Københavns Erhvervsakademi, København Side 14

16 Om akkrediteringen Lovgrundlag En akkrediteringsvurdering af et udbud er en faglig vurdering af, om udbuddet lever op til foruddefinerede kriterier. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget med udgangspunkt i de kriterier for uddannelsers kvalitet og relevans, som er fastlagt i bekendtgørelse nr. 745 af (Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser). Metode og proces Akkrediteringsprocessen bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Hovedelementerne i akkrediteringsprocessen er, at institutionen indsender sit skriftlige materiale for at vise, hvordan kriterierne er opfyldt, at et fagligt akkrediteringspanel vurderer dette, og at der udarbejdes en akkrediteringsrapport, som offentliggøres. AI har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som akkrediteringspanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen skitseres kort herunder. En uddybning af processen findes i AI s Vejledning til uddannelsesakkreditering. Nye uddannelser og udbud, som er tilgængelig på Institutionen har været inviteret til et vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt ansøgning og bilag for at vise, hvordan de opfylder kriterierne. Kravene til den skriftlige dokumentation fremgår af Vejledning til uddannelsesakkreditering. Nye uddannelser og udbud. Akkrediteringspanelet og AI har analyseret materialet ud fra de kriterier, som er fastlagt for akkreditering af nye uddannelser og udbud, og har bedt institutionen om at indsende supplerende dokumentation ved tvivlsspørgsmål. AI har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af institutionens skriftlige materiale og akkrediteringspanelets analyse og vurdering heraf. Rapporten er godkendt af akkrediteringspanelet. Rapporten har været i høring på uddannelsesinstitutionen. Institutionen har indsendt et høringssvar, og der redegøres for ændringer i rapporten efter høringssvaret i det følgende afsnit om sagsbehandling. AI har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. Akkrediteringsrådet meddeler sin afgørelse til uddannelsesinstitutionen og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Organisering Akkrediteringskonsulent Mia Holm Andreasen fra AI har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen og har udarbejdet denne rapport i samarbejde med panelet. Erhvervsakademiuddannelse i produktionsteknologi Københavns Erhvervsakademi, København Side 15

17 Sagsbehandling Ansøgningen er modtaget: Den 1. juni 2014 Akkrediteringsrapporten er sendt i høring hos institutionen: Den 1. oktober 2014 Høringssvaret har ikke medført ændringer i kriterievurderingerne. Akkrediteringsrapporten er behandlet på Akkrediteringsrådets møde: Den 24. november 2014 Dokumentation samlet oversigt Ansøgning Studieordning Bilag -- Kriterium 2 Bilag 2.1 KEA Forskning Innovation strategi.pdf Bilag 2.3 KEAweek katalog.pdf Bilag 2.4 Styring ledelse Undervisning Forskning og Innovation Relationer på KEA.pdf Bilag 2.5 Lektorkvalificering på KEA.pdf Bilag 2.6 Underviseres kursus deltagelse samt faglige netværk.pdf Bilag 2.7 CV CHRN.pdf Bilag 2.8 CV CLY.pdf Bilag 2.9 CV JACN.pdf Bilag 2.10 CV JOES.pdf Bilag 2.11 CV MOST.pdf Bilag 2.12 CV Michael Angelo Johansen.pdf Bilag 2.13 Projektoplæg F14.pdf Bilag 2.14 Praktiktyper.pdf Bilag 2.15 LINAK 14 aug 2012 program.pdf Bilag 2.16 emballage prog 01 eft14.pdf Bilag 2.17 Det sker Join us - februar marts 2014.pdf Bilag 2.18 Det sker Join us - april juni 2014.pdf Bilag 2.21 Rapport fra 1. Brasilienworkshop.pdf Bilag Internacional workshop, Agenda San Paulo, 2014.pdf Bilag -- Kriterium 4 Bilag 4.1 Skema med angivelse af forventede antal lektioner og vejledning.pdf Bilag 4.3 KEA i KEA program.pdf Bilag 4.6 De interkulturelle workshops på KEA.pdf Bilag 4.7 invitationen til KEA s store interkulturelle workshop i efteråret 2014.pdf Bilag 4.8 Kvalitetssikring af dele af uddannelser taget i udlandet.pdf Bilag 4.9 Ansøgning om forhåndsgodkendelse.pdf Bilag 4.10 Vejledning i studieophold med udlandsstipendium.pdf Bilag 4.11 Erasmusaftale med IED Barcelona.pdf Bilag 4.12 Erasmusaftale med IED Milano.pdf Bilag 4.14 Samarbejdsaftale med SENAC.pdf Bilag 4.15 KEAs internationale strategi.pdf Bilag 4.16 Fælles procedure for praktikophold.pdf Bilag 4.5 Ecoweek - New Nordic Living Evalueringsrapport.pdf Erhvervsakademiuddannelse i produktionsteknologi Københavns Erhvervsakademi, København Side 16

18 Bilag 4.13 Håndbøgerne i praktik i udlandet og Internship Abroad.pdf Bilag 4.17 Fordeling af praktikpladser på danske og internationale uddannelser 2013.pdf Bilag -- Kriterium 5 Bilag 5.1 Strategi for KEA Kvalitet.pdf Bilag 5.2 Koncept for undervisningsevaluering.pdf Bilag 5.3 Koncept for studentertrivselsevaluering.pdf Bilag 5.4 Koncept for evaluering af introduktionsforløb.pdf Bilag 5.5 Koncept for frafaldsanalyse.pdf Bilag 5.6 Koncept for registeranalyse af beskæftigelsessitutationen.pdf Bilag 5.7 Koncept for programevaluering.pdf Bilag 5.8 Praktikpladsundersøgelse.pdf Bilag 5.9 Dimittendundersøgelse 2013.pdf Bilag 5.10 Vejledning for undervisningsevalueringer.pdf Bilag 5.11 Koncept og vejledning til årlig kvalitetsrapport.pdf Bilag 5.12 Skabelon for kvalitetsrapport med selvevaluering.pdf Bilag 5.13 Spørgeramme for studentertrivselsundersøgelse.pdf Følgebrev med rektors godkendelse Supplerende dokumentation Erhvervsakademiuddannelse i produktionsteknologi Københavns Erhvervsakademi, København Side 17