Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft
|
|
- Ellen Andreasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft
2 Fordeling af risikofaktorer i data fra 15-års-opfølgningen i Sundhedsprojekt Ebeltoft Flere storrygere og højere kolesterol blandt personer med kort uddannelse. Andel af kortuddannede mænd, som ryger mere end ti cigaretter om dagen, er lavere i interventionsgruppen end i kontrolgruppen For kolesterol er der en tendens til lavere niveauer i interventionsgruppen blandt mænd med lang uddannelse end kort uddannelse. Højere kolesterol og BMI for personer i ikke-deltagergruppe og ekstern kontrolgruppe uanset uddannelses niveau.
3 Fordeling af risikofaktorer i data fra 15-års-opfølgningen i Sundhedsprojekt Ebeltoft Intervention Kontrol Ikke-deltagere Ekstern kontrol Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd N=202 N=135 N=296 N=337 N=102 N=89 N=147 N=144 N=102 N=143 N=79 N=134 N=119 N=112 N=196 N=249 IHD i familien a 13,9 9,6 11,5 8,3 9,8 9,0 13,6 5,6 4,9 0,7 1,3 5,2 5,0 6,3 6,6 4,8 Cig./dag Bortfald (%) 0 (%) 42,1 48,9 36,5 38,9 41,2 44,9 33,3 45,1 84,3 83,9 83,5 79,1 56, ,9 47,8 38,6 34,8 51,4 46,9 35,3 34, ,8 10,8 11,9 8,9 14,2 33,6 30,4 39,3 38, (%) 6,9 5,9 4,4 5,9 5,9 5,6 6,1 3,5 1,0 0,7 2,5 2,2 1,7 3,6 7,1 2, (%) 8,4 5,9 4,7 6,2 7,8 7,9 8,2 0,0 3,9 2,1 5,1 3,7 7,6 7,1 7,1 8,0 21+ (%) 4,0 4,4 3,0 2,1 9,8 6,7 1,4 5,6. b 1,4. 0,7 0,8 0,9 0,5 2,8 Kolesterol (mmol/l) Blodtryk (mmhg) Systolisk Blodtryk (mmhg) Diastolisk 4,21 4,97 3,69 3,95 4,32 4,50 3,34 4,59 8,43 8,39 8,35 7,91 5,80 5,89 4,65 4,86 137,1 145, ,1 135,9 139,6 131,6 142,7 138,2 141,5 129,1 151,9 139,0 148,5 132,9 143,5 85,3 87,9 82,0 86,8 83,3 87,5 81,5 88,0 84,2 85,5 80,6 90,2 85,8 93,8 82,7 86,8 BMI (kg/m 2 ) 26,3 27,9 25,6 28,0 27,0 28,0 26,3 27,3 26,8 27,8 27,6 28,5 27,7 28, ,7
4 Tolkning af scoren: 0 5 point: lav risiko 6 9: moderat risiko 10 15: forhøjet risiko >15 meget høj risiko. Modificeret fra Anggard et al
5 Forskel i Anggard risikoscore mellem interventionsgruppe og kontrolgruppe for personer med lav henholdsvis lang uddannelse ved 15-års-opfølningen i Sundhedsprojekt Ebeltoft Justeret a forskel på Anggard score mellem interventionsgruppen og kontrolgrupperne (KI 95 %) Alle Kvinder Mænd Intervention (reference) (reference) (reference) Kontrol 0,39 (-0,02; 0,81) 0,31 (-0,24; 0,86) 0,56 (-0,07; 1,19) Ekstern kontrol 0,08 (-0,32; 0,47) -0,18 (-0,72; 0,37) 0,30 (-0,27; 0,87) Intervention (reference) (reference) (reference) Kontrol 0,50 (0,00; 0,99)* 0,06 (-0,59; 0,70) 1,13 (0,39; 1,87)** Ekstern kontrol -0,03 (-0,50; 0,44) -0,39 (-1,04; 0,25) 0,34 (-0,35; 1,02) Intervention (reference) (reference) (reference) Kontrol 0,05 (-0,74; 0,83) 1,01 (-0,03; 2,04) -1,08 (-2,26; 0,10) Ekstern kontrol 0,43 (-0,29; 1,15) 0,47 (-0,55; 1,50) 0,30 (-0,71; 1,31) a: Justeret for alder og civilstatus. Endvidere justeret for køn og uddannelse i de analyser, der ikke er stratificeret for dette *p<0,05 og **p<0,01
6 Undersøgelse af dødelighed ved 15-års-opfølgningen i Sundhedsprojekt Ebeltoft Antal og procentvis andel af personer i Sundhedsprojekt Ebeltoft som dør i perioden 1. januar december Opdelt på mænd og kvinder.
7 Undersøgelse af dødelighed ved 15-års-opfølgningen i Sundhedsprojekt Ebeltoft Hazard ratio for mortaliteten mellem interventionsgruppe og kontrolgruppe for personer i Sundhedsprojekt Ebeltoft med lav henholdsvis lang uddannelse. Opdelt på mænd og kvinder Hazard ratio kontrolgruppe i forhold til interventionsgruppe ( KI 9 5 % ) Alle Kvinder Mænd 0,72 (0,44; 1,18) 0,61 (0,29; 1,26) 0,83 (0,43; 1,62) 1,32 (0,42; 4,14) 2,47 (0,42; 14,52) 0,99 (0,17; 5,77)
8 Undersøgelse af dødelighed ved 15-års-opfølgningen i Sundhedsprojekt Ebeltoft Overlevelseskurver for randomiseringsgrupperne i Sundhedsprojekt Ebeltoft for perioden 1. jan dec Overlevelseskurver; Kaplan Meier Tid i år Intervention Ikke deltagere Kontrol Ekstern kontrol
9 Undersøgelse af dødelighed ved 15-års-opfølgningen i Sundhedsprojekt Ebeltoft Overlevelsesanalyse for perioden 1. januar december Justerede hazard ratioer (HR) med 95 % KI Alle Kvinder Mænd HR a (KI 95 %) HR a (KI 95 %) HR a (KI 95 %) Interven tion (reference) (reference) (reference) Kontrol 0,85 (0,55; 1,33) 0,80 (0,42; 1,55) 0,88 (0,48; 1,60) I kkedeltagere 1,66 (1,15; 2,39)** 1,60 (0,89; 2,87) 1,71 (1,07; 2,74)* Ekstern kontrol 1,04 (0,75; 1,43) 0,87 (0,53; 1,42) 1,17 (0,77; 1,79) Justeret for alder (i år) samt for køn i analysen for alle. *p<0,05 og **p<0,01.
10 Konklusion Ingen tegn på, at et systematisk tilbud om forebyggende helbredsundersøgelser og helbredssamtaler øger den sociale ulighed i sundhed, Interventionen kan medvirke til at nedbringe social ulighed mellem mænd, idet den har en positiv effekt på Anggard risikoscoren for de kortuddannede og ingen signifikant effekt for mænd med lang uddannelse. For kvinderne er der ikke effekt af interventionen målt på Anggard risikoscore og ingen tegn på, at interventionen påvirker ulighed mellem kvinder i positiv eller negativ retning. Ingen påvirkning af dødelighed mellem uddannelsesgrupper heller ikke muligt at se effekt af randomisering i interventions og kontrolgrupper.
Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?
Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme Helbredsundersøgelser og screening Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Torsten Lauritzen Praktiserende
Læs mereVedlegg II. Ebeltoft-projektet. ( engelsksprogede: The Ebeltoft Health Promotion Project, dansksprogede: Sundhedsprojekt Ebeltoft, forkortet til SE)
ix Vedlegg II Ebeltoft-projektet ( engelsksprogede: The Ebeltoft Health Promotion Project, dansksprogede: Sundhedsprojekt Ebeltoft, forkortet til SE) I 1991 blev et tilfældig udvalg af 2000 personer i
Læs mereKapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen
Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36, af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 er svært overvægtige Omkring
Læs mereResultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil
Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Blodtryk (systoliske/diastoliske) Blodtryk beskriver hjertets arbejdsbelastning ved fyldning af hjertet (diastoliske) og tømning af hjertet (systoliske).
Læs mereHvorfor dør de mindst syge?
Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko
Læs mere4.3 Brug af forebyggende ordninger
Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,
Læs mereKapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen
Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36,0 % af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 % er svært overvægtige
Læs mere2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Læs mere1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012
1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag
Læs mereScreening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center
Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer
Læs mereForebyggende helbredsundersøgelser og helbredssamtaler i almen praksis - social ulighed i hjerte-kar-sygdom og omkostninger?
Susanne Reindahl Rasmussen, Eskild Klausen Fredslund, Pia Veldt Larsen, Finn Diderichsen, Charlotte Ørsted Hougaard, Torsten Lauritzen og Janus Laust Thomsen Forebyggende helbredsundersøgelser og helbredssamtaler
Læs mereFormidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom
Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Andreas Holtermann & Mette Korshøj Dagens program Velkomst og kort introduktion Hvad ved vi om
Læs merePersonlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn:
Personlig hjerteplan regionsyddanmark.dk Rehabiliteringsklinikken Navn: Hjerterehabilitering og personlig hjerteplan Hjerterehabilitering Efter din hjertesygdom kan du få støtte og vejledning. Hjerterehabilitering
Læs mere4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk
4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk og lipider Anni Brit Sternhagen Nielsen og Camilla Budtz Forekomsten af befolkningens risiko for hjertekarsygdom vurderes i dette kapitel ud fra blodtryk
Læs mereTorsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen
Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:
Læs mereProstatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk
Prostatakræft Den hyppigst forekommende kræftform blandt mænd. Årligt dør ca.1200 af sygdommen. Metastaserende prostatakræft behandles med medicinsk kastration. Strålebehandling suppleres med medicinsk
Læs mereORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2200 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER
Læs mereØvelse 7: Aktuar-tabeller, Kaplan-Meier kurver og log-rank test
Øvelse 7: Aktuar-tabeller, Kaplan-Meier kurver og log-rank test Formålet med øvelsen er at analysere risikoen for død forbundet med forskelligt alkoholforbrug. I denne øvelse skal analyserne foretages
Læs mereForklaringer på test i rapport
Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,
Læs mereKORT FORTALT 3F sundhedstjek på 10 arbejdspladser 2009
KORT FORTALT 3F sundhedstjek på 10 arbejdspladser 2009 Baggrund og resultater En vigtig sag for 3F 3Fere forlader arbejdsmarkedet før andre pga. nedslidning, svær sygdom og for tidlig død. De trues mere
Læs mereHvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden?
Hvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden? 28. oktober 2008 Jane Nautrup Østergaard Statens Institut for Folkesundhed
Læs mereSundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013
Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt
Læs mereArbejdskrav og fitness
Arbejdskrav og fitness Resultater fra et 4 måneders interventionsprojekt med konditionstræning blandt rengøringsassistenter Gå-hjem møde på NFA den 8. oktober 2015 Mette Korshøj Baggrund Lav fysisk aktivitet
Læs mereBliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe
Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,
Læs mereHvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen
Hvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen Baggrund Intervention i HPF Randomisering (interventions- & kontrolgruppe) Telemedicinsk måleudstyr Telemedicinske
Læs mereKapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer
Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger
Læs mereINSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol
INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Dit Liv Din Sundhed forskningsprojektet et randomiseret studie, der skal evaluere effekten af et tilbud om helbredsundersøgelser til borgere i alderen 45 til
Læs mere8.3 Overvægt og fedme
8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere
Læs mereNotat vedr. KRAM-profilen
Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune
Læs mereUdvikling i Risikofaktorer for Hjerte-karsygdom i Vestegnskommunerne 1978-2006
April 8 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Udvikling i Risikofaktorer for Hjerte-karsygdom i Vestegnskommunerne - Forskiningscenter for Forebyggelse og Sundhed Region Hovedstaden
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs mereViden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU
Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU Risikofaktorer for reduceret arbejdsevne Den Danske Arbejdsmiljø Kohorte - 3.111 mænd og
Læs mereHvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99
Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hjertekonference - om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Torsdag 28. oktober 2008, Store auditorium,
Læs mereLøsning til eksamensopgaven i Basal Biostatistik (J.nr.: 1050/06)
Afdeling for Biostatistik Bo Martin Bibby 23. november 2006 Løsning til eksamensopgaven i Basal Biostatistik (J.nr.: 1050/06) Vi betragter 4699 personer fra Framingham-studiet. Der er oplysninger om follow-up
Læs mereSociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs mereMorten Frydenberg Biostatistik version dato:
Caerphilly studiet Design og Data Biostatistik uge 14 mandag Morten Frydenberg, Afdeling for Biostatistik Poisson regression En primær tidsakse og ikke stykkevise konstante rater Cox proportional hazard
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mere31. oktober 2014. Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet!
INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet! 31. oktober 2014 I projektet får udvalgte borgere (cirka 20.000) i Aarhus Kommune
Læs mereKapitel 4. Rygning. Dagligrygere
Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,
Læs mereLigestillingsudvalget d. 2. maj Projekt Tidlig Opsporing og Forebyggelse (TOF)
Ligestillingsudvalget d. 2. maj 2017 Projekt Tidlig Opsporing og Forebyggelse (TOF) 1 Det nationale forebyggelsesråd Forebyggelsestilbud til borgere med usund levevis, borgere i risiko for udvikling af
Læs mereWorkshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design
Læs mereSundhedstjek i Norddjurs Kommune
Sundhedsafdelingen Juli 2009 Sundhedstjek i Norddjurs Kommune - Evalueringsrapport om Norddjurs Kommunes tilbud til alle ansatte om sundhedstjek i 2009 1 Forord Denne rapport er udarbejdet på baggrund
Læs merenud uel Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987
e e erru o h i h el vidsen nud uel Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Mette Bjerrum
Læs mereEn teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl
Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Jørn Attermann. februar 00 I denne forelæsning vil vi se på fejl, som kan have betydning for fortolkningen af resultater fra epidemiologiske undersøgelser. Traditionelt
Læs mereSocial ulighed i sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom
Social ulighed i sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau Maja Lykke, Maj Bekker-Jeppesen, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Karen Allesøe & Nanna Borup Johansen ET væsentligt
Læs mereØvelser i epidemiologi og biostatistik, 6. april 2010 Baseline-informationer fra Ebeltoft datasættet Eksempel på besvarelse
Øvelser i epidemiologi og biostatistik, 6. april 2010 Baseline-informationer fra Ebeltoft datasættet Eksempel på besvarelse 1. Hvor stor en andel af deltagerne var mænd? Var der samme andel i de tre randomiseringsgrupper?.
Læs mereSocial ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mereHYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS
HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 27 Svarrapport første registrering efteråret 27 184 praksis fra Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 1 Hypertension i almen
Læs mereDelevaluering Projekt Sund Mand
R A P P O R T Delevaluering Projekt Sund Mand Udarbejdet af Sundhedscenter Vest August 2015 D E L E V A L U E R I N G A F P R O J E K T S U N D M A N D S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1.
Læs mereSOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen
SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT Signe Benzon Larsen Disposition Social position Social position og brystkræft Årsager til sociale forskelle Livsstil og overlevelse Social position Social
Læs mereHvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet
Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,
Læs mereEt forebyggelses- og egenomsorgsprojekt målrettet mænd i et samarbejde mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Region Midtjylland
Et forebyggelses- og egenomsorgsprojekt målrettet mænd i et samarbejde mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Region Midtjylland 2 Indholdsfortegnelse: Baggrund for projektet Side 3 - Baggrund for valg af
Læs mereUS mand. Sund Mand. Evalueringsrapport AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR FOLKESUNDHED
US mand Sund Mand Evalueringsrapport 2017 2 Kolofon Titel Sund Mand Undertitel Evalueringsrapport 2017 Forfatter(e) Anne-Louise Bjerregaard, Kasper Norman Afdeling Institut for Folkesundhed Udgiver Aarhus
Læs mereDiane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014
Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se i indlægssedlen,
Læs mereTræn dit blodtryk sundere - sådan gør du
Træn dit blodtryk sundere - sådan gør du Af Fitnews.dk - onsdag 24. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/traen-dit-blodtryk-sundere-sadan-gor-du/ Et kronisk forhøjet blodtryk er en stor og den
Læs mereFysisk aktivitet og belastning. i arbeide og fritid. Dygnet runt målinger og betydning for helse. Andreas Holtermann, Professor
Fysisk aktivitet og belastning i arbeide og fritid Dygnet runt målinger og betydning for helse Andreas Holtermann, Professor Start-up quiz 1) Er alle former for fysisk aktivitet sundhedsfremmende? [Ja
Læs mereUlighed i Sundhed Hvor køn er vores sundhed?
Ulighed i Sundhed Hvor køn er vores sundhed? Indhold Ulighed i Sundhed kan og skal forebygges... 3 Hvor køn er sundheden... 4 Projekt Ulighed i Sundhed... 4 Læsning af rapporten... Resultater af Sundhedstjek
Læs mereBetydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes
Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Delstudie III Et randomiseret kontrolleret forsøg Ph.d. afhandling Lisbeth Kirstine Rosenbek Minet, fysioterapeut, cand.
Læs mere25. april Probability of Developing Coronary Heart Disease in 6 years. Women (Aged 35-70) 160 No Yes
25. april 2. gang: Introduktion til Logistisk Regression Morten Frydenberg 22 Institut for Biostatistik, Århus Universitet MPH. studieår specialmodul Cand. San. uddannelsen. studieår Hvorfor logistisk
Læs mereVi vil analysere effekten af rygning og alkohol på chancen for at blive gravid ved at benytte forskellige Cox regressions modeller.
Løsning til øvelse i TTP dag 3 Denne øvelse omhandler tid til graviditet. Et studie vedrørende tid til graviditet (Time To Pregnancy = TTP) inkluderede 423 par i alderen 20-35 år. Parrene blev fulgt i
Læs mereRAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet
RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.
Læs mereSundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 370 Offentligt. Evaluering af Projekt Ulighed i sundhed
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 370 Offentligt Evaluering af Projekt Ulighed i sundhed Indhold Arbejdspladsen kan være en god sundheds-arena 3 3F ernes sundhedsmål frem til
Læs mere5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
Læs mereNYT NYT NYT. Sundhedsprofil
NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.
Læs mereGuide: Sådan sænker du dit kolesterol
Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.
Læs mereSundt arbejdsliv Sundt liv. Fra 3Fs projekt Ulighed i sundhed - et projekt støttet af Forebyggelsesfonden Peter Hamborg Faarbæk
Sundt arbejdsliv Sundt liv Fra 3Fs projekt Ulighed i sundhed - et projekt støttet af Forebyggelsesfonden Peter Hamborg Faarbæk Sundhedsprojektets to ben Individuelt sundhedstjek for alle medarbejdere (resultatet
Læs merePrædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?
Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Marit Eika Jørgensen Overlæge, Professor Steno Diabetes Center Copenhagen Marit.eika.joergensen@regionh.dk Diabetesforeningen
Læs mereSaltindtagets sundhedsmæssige konsekvenser. Lars Ovesen Hjerteforeningen
Saltindtagets sundhedsmæssige konsekvenser Lars Ovesen Hjerteforeningen Estimeret dagligt saltindtag Blandet kost: Vegetarkost: Animalsk kost: Anbefalet: 10 g/dag 1 g/dag 3 g/dag 5 g/dag Det høje saltindtag
Læs mereSalt, sundhed og sygdom
Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1
Læs mereMåling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser.
Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Anne Illemann Christensen 21. september 2010 Disposition Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne Interviewereffekt Sæsonvariation
Læs mereStatus på sundhedstjek Kara/Noveren 2012
Status på sundhedstjek Kara/Noveren 2012 Agenda > KRAMS > Kort gennemgang af sundhedstjek > Resultat af sundhedssamtalerne > Indsatsområder >Kost >Rygning >Alkohol >Motion >Stress KRAMS 5 veje til en sundere
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom fra 00 til 007 DCS vejledning 009. Nr. 1 Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse
Læs mereSundhedsprofilens resultater
Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann
Læs mereEvaluering af projekt: Inspirationsmøder om rygestop på arbejdspladser
Evaluering af projekt: Inspirationsmøder om rygestop på arbejdspladser Jo Coolidge 29.3.-2012 Indhold Projektdeltagere:... 3 Indledning:... 3 Resumé... 4 Introduktion... 5 Projektperiode... 5 Formål...
Læs mereMette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987
Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Mette
Læs mereLaboratoriegrupper til datafangst. en manual. 31. oktober 2012 Bjarke Skov
Laboratoriegrupper til datafangst en manual Sådan bruges laboratoriegrupper Vælg laboratoriegruppe (shift F11) i laboratoriefanebladet Vælg den ønskede gruppe Herefter indtastes I felterne. Alle felter
Læs mereMorten Frydenberg 25. april 2006
. gang: Introduktion til Logistisk Regression Morten Frydenberg 26 Afdeling for Biostatistik, Århus Universitet MPH. studieår specialmodul 4 Cand. San. uddannelsen. studieår Hvorfor logistisk regression
Læs mereOptimering af hjertepatienters medicin-compliance
Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed
Læs mereHELBREDSUNDERSØGELSER I ALMEN PRAKSIS MERE END ET 50.000 KM TJEK... OK TIL 120 MINUTTER -
HELBREDSUNDERSØGELSER I ALMEN PRAKSIS MERE END ET 50.000 KM TJEK... OK TIL 120 MINUTTER - Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d 2010 Hvad tænker i om helbredssamtaler? Laver i dem? Kommer der
Læs mereSammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling
Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for
Læs mereKapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion
Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt
Læs mereEffektmålsmodifikation
Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede
Læs mereDøgnvarmestuen i Aarhus Statistik
Statistik Døgnvarmestuen har åben i følgende tidsrum: om dagen kl. 9.15 til kl. 15.00 om aftenen kl. 17.00 til kl. 22.30 om natten kl. 23.30 til kl. 8.30 Denne statistik viser hovedtal fra Døgnvarmestuens
Læs mereHvordan sikre et godt, sundt og produktivt arbejdsliv for alle aldre i mejeribranchen? Andreas Holtermann, Professor, PhD
Hvordan sikre et godt, sundt og produktivt arbejdsliv for alle aldre i mejeribranchen? Andreas Holtermann, Professor, PhD Flere med ugentlig smerte Smerter flere gange ugentligt eller daglig http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/da/arbejdsmiljoedata
Læs mereIntern validitet: Fejlkilder og tolkningsproblemer i epidemiologiske undersøgelser
Intern validitet: Fejlkilder og tolkningsproblemer i epidemiologiske undersøgelser Jørn Attermann 23. september 2009 Vurdering af den interne validitet af en epidemiologisk undersøgelse: Informationsproblemer
Læs mereEKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm
EKG og LVH R S avl V3 RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm Skema til hjemmeblodtryksregistrering Dato Tidspunkt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Morgen
Læs mereTidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom
Drejebog Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Dorthe Jay Andersen Anne-Mette Sørensen Frederik Blinkenberg Pedersen Forebyggelsesenheden, Allerød Kommune Den 4. juni 2014 Baggrund Allerød Kommune
Læs mereEn teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Eksempler på målefejl
Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Jørn Attermann 6. februar 2006 I denne forelæsning vil vi se på fejl, som kan have betydning for fortolkningen af resultater fra epidemiologiske undersøgelser.
Læs mereHar fysisk hårdt arbejde betydning for den enkeltes sundhed?
Har fysisk hårdt arbejde betydning for den enkeltes sundhed? Andreas Holtermann, Professor, PhD Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø aho@arbejdsmiljoforskning.dk Mænd og kvinder med hårdt fysisk
Læs mereFAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed
2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder
Læs mereKliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme
Læs mereForum for Mænds Sundhed. Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed. MSSM August 2013
Forum for Mænds Sundhed Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed MSSM August 2013 Ulighed i sundhed - helt kort Kort uddannet mand (det samme for kvinder men i mindre målestok) Stor risiko
Læs mereVurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT
Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,
Læs mereTrivsel og Arbejdsglæde
Trivsel og Arbejdsglæde Projekt i Salling Bank Bilag Arbejdsglæde Trivsel Resultater Lønsomhed Projektet er støttet af Forebyggelsesfonden Bilagsoversigt Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Danmarks Sundeste Virksomhed,
Læs mereKortlægning af compliance-problemer. Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk
Kortlægning af compliance-problemer Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk Baseline data for brugere af blodtryksmedicin Deltagere i hypertensionsstudiet 1426 patienter blev
Læs mereProjekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010
Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Program Præsentation af projekt Sund Start Opsummering af hidtidige erfaringer Hvad er projekt Sund Start? Forskningsprojekt
Læs mereTitel: Styrke Hele Livet. Copyright: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Forfattere: Karen Allesøe og Kathrine Bjerring Ho
Styrke Hele Livet Titel: Styrke Hele Livet Copyright: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Forfattere: Karen Allesøe og Kathrine Bjerring Ho Udgiver: Albertslund Kommune ISBN: 978-87-997898-8-4
Læs mere