14%FOREKOMST 70% Tobaksindsatsen Kortlægning og anbefalinger 12 % 34 % RYGESTOP SOCIAL ULIGHED I RYGNING DØDSFALD 14.

Transkript

1 NOTAT Tobaksindsatsen 2017 Kortlægning og anbefalinger november %FOREKOMST DØDSFALD AF BORGERNE I FREDERIKSSUND KOMMUNE OVER 16 ÅR RYGER 70% RYGESTOP AF RYGERNE I FREDERIKSSUND KOMMUNE VIL GERNE STOPPE MED AT RYGE SOCIAL ULIGHED I RYGNING SÅ MANGE DØR ÅRLIGT SÅ MANGE ER STORRYGERE FORDELT PÅ UDDANNELSESNIVEAU % 13 % 23 % AF TOBAK I TRAFIKKEN LANG VIDEREG. UDDANNELSE KORT VIDEREG. UDDANNELSE INGEN ERHVERVS - UDDANNELSE HVER DAG STARTER UNGE 40 UNGE PÅ AT RYGE 2 % 12 % 34 % SÅ MANGE UNGE RYGER UDSKOLINGEN GYMNASIET ERHVERVSSKOLE 80 % AF RYGERNE ER UNDER 18, NÅR DE STARTER 1 MED AT RYGE

2 INDLEDNING... 3 Baggrund for kortlægning af tobaksindsatser i Frederikssund Kommune...3 Fokuspunkter for kortlægning og anbefalinger...3 Hvorfor er rygning et prioriteret indsatsområde i sundhedspolitikken?...3 VIDEN OM, HVAD DER VIRKER...4 Forebygge rygestart...4 Fremme røgfri miljøer...4 Fremme rygestop...5 SAMMENFATNING KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER...5 Implementering af anbefalingerne...7 KORTLÆGNING OG ANALYSE...7 Hvad viser kortlægningen?...8 Organisering af de nuværende rygestoptilbud...8 Frederikssund Kommunes egne rygestoptilbud...8 Rygestoptilbud til en særlig målgruppe...9 Stoplinien...9 Øvrige evidensbaserede tilbud...9 Dimensionering...10 Kommunens tobaksindsatser i forhold til nationale anbefalinger...11 Fokuspunkter i kortlægningen...11 Tilbud til målgrupper, der ikke nås af kommunens gængse rygestoptilbud...11 Hvordan kan rekruttering til rygestop forbedres?...12 Øvrige opmærksomhedspunkter i kortlægningen...12 RESUME Fem anbefalinger for alkoholindsatsen...15 Syv anbefalinger for tobaksindsatsen...16 BILAG 1. INFORMANTER I KORTLÆGNINGEN...18 BILAG 2. BAGGRUND OG METODISK TILGANG

3 Indledning Dette papir er en kortlægning og analyse af de tobaksindsatser i Frederikssund Kommune pr. juni 2017, som er målrettet borgere og medarbejdere i Frederikssund Kommune. På baggrund af kortlægningen er udarbejdet konkrete anbefalinger til indsatser, der fremadrettet bør arbejdes med for at styrke en effektiv og evidensbaseret tobaksindsats, der både rummer forebyggelse og behandling. Papiret er målrettet chefgruppen og Sundhedsudvalget og skal danne grundlag for drøftelse og prioritering af de anbefalinger, som vurderes at understøtte de næste gode skridt, der skal tages hen mod at Frederikssund Kommune styrker kvaliteten og det tværgående samarbejde om tobaksområdet. Baggrund for kortlægning af tobaksindsatser i Frederikssund Kommune Sundhedsudvalget besluttede i januar 2017, at rygning skulle være et særligt prioriteret indsatsområde i Sundhedspolitikkens årsplan for Sundhedspolitikken har to målsætninger for rygning: - Andelen af rygere skal mindskes med fokus på grupper med særlig høj andel af rygere - Antallet af nye rygere skal reduceres. Samtidig besluttede udvalget at udmønte to af sundhedspolitikkens bærende principper: - vi målretter indsatser til borgere, der har størst behov og - vi bygger vores indsatser på den nyeste dokumenterede viden om metode og effekter. Fokuspunkter for kortlægning og anbefalinger Sundhedsudvalget har igangsat nærværende tværgående kortlægning og analyse af tobaksindsatser med særligt fokus på: - Tilbud til målgrupper, der ikke nås af kommunens gænge rygestoptilbud - Hvordan kan rekruttering til rygestop forbedres? Derudover har kortlægning bidraget med nogle opmærksomhedspunkter, som har givet anledning til anbefalinger og således kan få betydning for tilrettelæggelsen af den samlede tobaksindsats i kommunen. Kortlægningens konklusioner og anbefalinger præsenteres efter de indledende afsnit. Hvorfor er rygning et prioriteret indsatsområde i sundhedspolitikken? Der findes ingen farligere lovlige stoffer i Danmark end tobak. Tobaksrygning er den enkeltfaktor, der har den største negative indflydelse på vores helbred. Rygere mister i gennemsnit syv år af deres liv og har flere år med dårligt helbred end aldrig-rygere. I Frederikssund Kommune er 14 % (4.800 personer) af borgerne over 16 år daglige rygere (15 % i Region H). Hertil kommer lejlighedsvise rygere. 3

4 Rygning er den primære årsag til den stigende ulighed i sundhed. Der ses en høj andel af rygere blandt: - Borgere med psykisk sygdom - Borgere i aldersgruppen år (både mænd og kvinder) - Borgere med korte uddannelser - Unge på produktionsskoler (34 % daglige rygere) Sundhedsprofilen fra 2013 viser et stort forebyggelsespotentiale på tobaksområdet: - 7 ud af 10 rygere i Frederikssund Kommune (svarende til borgere) vil gerne stoppe med at ryge - Af de rygere, som gerne vil stoppe med at ryge, ønsker 42 % hjælp til rygestop Viden om, hvad der virker Tobaksområdet er et af de forebyggelsesområder, hvor der gennem mange år er oparbejdet god evidensbaseret viden om, hvad der virker i forhold til at forebyggelse og behandling. Den største effekt af tobaksforebyggende arbejde ses, når indsatsen er flerstrenget og de enkelte indsatser spiller sammen. Det betyder, at der bør arbejdes med flere indsatser parallelt i en sammenhæng for at opnå bedst mulig effekt for borgerne. De metoder, hvor evidensen for effekt er højest, og som er relevante i en kommunal sammenhæng, er samlet i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke for rygning. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at de centrale elementer i det tobaksforebyggende arbejde udgøres af: - Undervisning og lokale informationsindsatser målrettet børn og unge (forebygge rygestart) - Gøre det sunde valg til det nemme valg (fremme etablering af røgfri miljøer) - Tilbud om gratis rygestopkursus til borgerne (fremme rygestop) Forebygge rygestart Efter flere år, hvor færre og færre unge er startet med at ryge, registrerer man nu igen en stigning i antallet af unge rygere på nationalt niveau. Det er derfor væsentligt at indtænke de unge som en vigtig målgruppe i kommunens tobaksindsats. Med henblik på forebyggelse af rygestart blandt unge er der evidens for, at indsatsen er mere effektiv, hvis forældrene også inddrages. Fremme røgfri miljøer Der er evidens for, at røgfri miljøer kan bidrage til at begrænse antallet af unge, der starter på at ryge. Kommunen spiller en væsentlig rolle ift. at fremme røgfri miljøer, der hvor børn og unge færdes som f.eks. i skoler og i klubber. Den nuværende lovgivning har haft en positiv effekt på at skabe røgfri miljøer, således man undgår passiv rygning. Rygning er dog fortsat synligt mange steder. Rygning har en afsmittende effekt, og der er evidens for: 4

5 - at børn, der ser andre ryge, oftere selv begynder at ryge (rollemodellers adfærd har indvirkning på de unges egen adfærd) - at rygeregler har stor betydning for, om unge ryger. Jo strammere regler for rygning, jo færre elever ryger Der er flere tiltag målrettet unge, der kræver indgriben fra staten. Blandt andet spiller staten en afgørende rolle i forhold til implementering af røgfri miljøer på ungdomsuddannelsesinstitutioner. Andelen, der ryger på produktionsskoler, er væsentlig større end på andre uddannelsesinstitutioner. Det giver derfor også god mening, at kommunen etablerer et samarbejde og en dialog med disse skoler om tobaksindsatser og røgfri miljøer. Fremme rygestop Hjælp til rygestop er en væsentlig del af den kommunale tobaksindsats. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at den kommunale rygestopindsats har en hyppighed, der sikrer, at borgerne kan få et tilbud, når de er motiverede. Desuden anbefaler sundhedsstyrelsen, at rygestoptilbuddene dimensioneres, så 5 % af de borgere, der ryger, hvert år modtager et tilbud om rygestop. Rygestop kan understøttes ad flere veje. Der er evidens for, at deltagelse i rygestopkurser i grupper eller som individuelle forløb har positiv effekt på rygestopraten, og at den bedste effekt opnås ved at kombinere rygestoprådgivning og substitutionsmidler. Det har også en positiv effekt på rygestopraten at støtte rygestop ved telefonrådgivning og digitale rygestopprogrammer. Desuden viser undersøgelser, at rygestopforløb målrettet specifikke målgrupper er mere effektive, hvis de tager hensyn til målgruppens behov end generelle rygestopforløb til en ikke-specificeret målgruppe. Sammenfatning konklusioner og anbefalinger Dette afsnit præsenterer kortlægningens konklusioner og syv anbefalinger. Anbefalingerne er baseret på kortlægningens resultater og potentialer, Sundhedspolitikkens målsætninger, Sundhedsprofilen fra 2013 samt den viden og evidens, som blandt andet er beskrevet i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om tobak. 1. Styrke proaktiv rekruttering til rygestoptilbud Frederiksund Kommune har et godt og effektivt rygestoptilbud, som rammer en målgruppe med høj rygeprævalens. Samtidig viser kortlægningen, at for få borgere modtager et rygestoptilbud i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefalede dimensionering. 7 ud af 10 rygere af Frederikssund Kommunes vil gerne stoppe med at ryge. Der ses et potentiale i, at flere borgere modtager et af kommunes egne rygestoptilbud. Det anbefales at styrke den opsøgende indsats med det mål, at 5 % af kommunens rygere i 2018 tager imod enten et af kommunens egne kurser, kommunens individuelle rådgivningstilbud eller et af de evidensbaserede nationale rygestoptilbud - Xhale eller Ekvit. 5

6 2. Røgfri skoletid Der er evidens for, at jo strammere regler for rygning, jo færre elever ryger. En undersøgelse fra 2017 viser, et flertal af danskerne ønsker, at uddannelsesinstitutioner påtager sig et ansvar for forebyggelse, når det gælder børn og unge. Det anbefales, at der etableres røgfri skoletid. Det vil sige, at al rygning i skoletiden er forbudt både på og uden for matriklen både for lærere og elever. 3. Dialog med Campus om fokus på røgfri miljøer og rygestop Der ses i disse år en tendens til, at flere unge begynder at ryge. I Frederikssund Kommune har mange unge deres daglige gang på Campus. Der ses en mulighed for at integrere en dialog om tobaksindsatser målrettet de unge i det igangværende trivselsprojekt, som Frederikssund Kommune har sammen med campus. Det anbefales, at kommunen undersøger muligheden for dialog med Campusrådet omkring at etablere røgfri rammer og målrettede rygestoptilbud til unge på Campus, evt. i relation til det igangværende trivselsprojekt. 4. Rygestoptilbud målrettet sårbare borgere Frederikssund Kommune når med sin nuværende rygestopindsats en bred gruppe af borgere, som er i målgruppen. Samtidig konstateres, at der er sårbare målgrupper - herunder borgere med fysiske, psykiske og kognitive begrænsninger - som ikke nås. Det anbefales, at der uddannes lokale rygestoprådgivere blandt medarbejdere, der har kontakt med sårbare målgrupper, og udvikles rygestoptilbuddet, der tager mest mulig hensyn til disse målgruppers ressourcer og behov. 5. Styrke kendskab til kommunens rygestoptilbud Kortlægningen tyder på, at en stor del af de medarbejdere, som er i direkte kontakt med borgerne, har et mangelfuldt kendskab til kommunens rygestoptilbud. Der vurderes at være et uudnyttet potentiale i at øge medarbejdernes og ledernes kendskab til kommunens rygestoptilbud. Det anbefales, at der systematisk formidles faktuel viden om rygning samt viden om kommunens rygestoptilbud til frontpersonale. 6. Fælles retningslinjer for håndtering af rygning i borgers eget hjem I kortlægningen kommer det til udtryk, at rygning i borgers eget hjem er en udfordring for mange medarbejdere. I ældre- og socialområdet pågår en indsats med henblik på at udarbejde retningslinjer for håndtering af rygning i borgers eget hjem. Det anbefales, at udarbejde enslydende retningslinjer for håndtering af rygning i borgers eget hjem på tværs af kommunens fagområder. 6

7 7. Røgfri arbejdstid Flere ledere efterspørger fælles retningslinjer for rygning i Frederikssund Kommune. Røgfri arbejdstid vil have en positiv effekt på frontpersonalets funktion som rollemodeller. Røgfri arbejdstid bidrager samtidig til et sundt arbejdsmiljø, forebyggelse af rygestart og støtte til de medarbejdere, som gerne vil stoppe med at ryge. Det anbefales, at der politisk træffes beslutning om røgfri arbejdstid for alle ansatte i Frederikssund Kommune. En arbejdsplads med røgfri arbejdstid betyder, at medarbejderne ikke må ryge i arbejdstiden - dvs. i det tidsrum fra medarbejderne møder på arbejde til de går hjem. Implementering af anbefalingerne I en implementeringsplan for anbefalingerne vil det blive beskrevet, hvordan Sundhedssekretariatet kan bidrage til at konkretisere, planlægge samt understøtte implementering og evaluering af indsatserne. Kortlægning og analyse Kortlægningen er gennemført i to faser: I første fase blev alle fagområder bedt om skriftlig tilbagemelding på igangværende tobaksindsatser, og i anden fase blev der gennemført 28 interviews fortrinsvis af ledere på tværs af kommunens fagområder. For oversigt over informanter, se bilag 1. For uddybende baggrund og metode, se bilag 2. Interviewene har bidraget til at skabe et samlet overblik over tobaksindsatser og et billede af, hvordan samarbejdet omkring forebyggelse af rygestart og hjælp til rygestop fungerer på tværs af organisationen. Kortlægningen fortæller ikke noget om effekten af de enkelte indsatser og bidrager heller ikke til benchmarking af Frederikssund Kommune i forhold til andre kommuner. Sundhedsområdet har i dialogen omkring kortlægningen med de øvrige fagområder oplevet en interesse og velvilje til at undersøge, hvordan tobaksindsatsen kan styrkes i kommunen og også oplevet, at flere ledere har været motiverede for at arbejde yderligere med tobaksområdet. 7

8 Hvad viser kortlægningen? Frederikssund Kommune har pr. august 2017 en række indsatser på tobaksområdet, se figur 1. Figur 1. Oversigt over tobaksindsatser i Frederikssund Kommune Indsatser Målgruppe Politik og rammer for rygning Personalepolitisk retningslinje for rygning (under revision) Røgfri miljøer i haller, skoler og klubber Kommunens medarbejdere Alle Forebyggelse af rygestart Tilbud om SSP deltagelse på forældremøder Systematisk undervisning om alkohol og rygning Sundhedseksperimentarium Udskolingssamtaler Gadeteam Tværfaglige møder i Tværsteam (Skole, klub, SSP, PPR m.fl.) SSP Lokalgrupper Trivselsprojekt på Campus 7. klassetrin klassetrin 7. klassetrin klassetrin Børn og unge Børn og unge Børn og unge Unge Information og undersøgelser Vejledning om hjælp til rygestop -forebyggende hjemmebesøg Lokal understøttelse af national kampagne Ungeprofilundersøgelser hver 2. år Information om kommunens rygestoptilbud på hjemmeside Borgere 65+ Kampagnens målgruppe Unge Alle Tilbud om hjælp til rygestop Gratis rygestopkursus i grupper Individuel rygestoprådgivning hos STOP-linjen Rygestop på Højagergård Har du lyst til at ændre en vane? NADA - øreakupunktur Alle borgere Alle borgere Borgere med udviklingshæmning Borgere i Socialpsykiatrien Borgere i Socialpsykiatrien Af figur 1 fremgår det, at Frederikssund Kommunes tobaksindsats har indsatser, som fordeler sig på de centrale elementer i det tobaksforebyggende arbejde; fremme rygestop, fremme røgfri miljøer og forebygge rygestart. Organisering af de nuværende rygestoptilbud Borgere i Frederikssund Kommune har flere forskellige muligheder for at få hjælp til rygestop. Frederikssund Kommunes egne rygestoptilbud I Frederikssund Kommune er den borgerrettede rygestopindsats organiseret som et tilbud i sundhedsområdet. En uddannet rygestoprådgiver rekrutterer til og afholder rygestopkurser. 8

9 Rygestopinstruktøren er uddannet i Kræftens Bekæmpelses rygestopmetode og et særligt rygestopkoncept målrettet mænd med kortere uddannelse, Kom og Kvit. Rygestopkurserne afholdes som gruppeforløb og henvender sig til borgere, som kan indgå i en gruppe, og selv kan komme til og fra kurset. Kurset afholdes ca. 3 gange årligt. I 2015 deltog 35 borgere på et rygestopkursus, heraf gennemførte 26 borgere hele kurset. Opgørelser viser, at kommunens rygestopkursus primært benyttes af borgere i alderen år, som har røget mellem år, og som vurderes til at være svært afhængige. Ca. 54 % af kursisterne på rygestopkurset er ikke i arbejde. 80 % af deltagerne har højest en kort videregående uddannelse. Brugertilfredsheden med kurset som helhed ligger på 4,6 ud af 5 mulige. Rygestopraten ved kursets afslutning er 60 %. Ved opfølgning efter 6 måneder er 45 % af deltagerne stadig røgfrie heraf har 35 % været uafbrudt røgfrie siden kursets afslutning. Tallene svarer til landsgennemsnittet. Rygestoptilbud til en særlig målgruppe På ældre- og socialområdet har Højagergård et rygestopkursus for udviklingshæmmede borgere. Kurset er udviklet, så det tager højde for målgruppens kognitive ressourcer og behov. Materialet er mere visuelt, der er færre deltagere på kurset, og deltagerne mødes flere gange i forhold til Kræftens Bekæmpelse s gængse rygestopkursus i grupper. En lokal pædagogisk medarbejder er uddannet som rygestoprådgiver, da kendskab til målgruppen er vigtig. Konceptet er udviklet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og Udviklingshæmmedes Landsforening (ULF). Konceptet blev afprøvet i foråret 2017, hvor to borgere gennemførte forløbet. Stoplinien Ud over rygestopkurset samarbejder Frederikssund Kommune med Stoplinien, som henvender sig til borgere, der selvstændigt kan tage kontakt og tage imod individuel telefonisk rådgivning. Kommunen har indgået en samarbejdsaftale og betaler for, når borgere via Stoplinien får et længerevarende rådgivningsforløb. Fordelen ved tilbuddet kan være, at borgere har mulighed for at søge rådgivning her og nu, når motivationen er i top. I 2015 kontaktede 14 borgere fra Frederikssund Kommune Stoplinien. Statistik, som omfatter alle Stopliniens brugere, viser, at 19 % af borgerne på opfølgningstidspunktet (efter 12 måneder) har været røgfri uafbrudt siden forløbet sluttede, og 30 % af borgerne er røgfri på opfølgningstidspunktet. Både kommunens eget rygestopkursus i gruppe og det individuelle tilbud via Stoplinien er målrettet borgere 18+ i Frederikssund Kommune. Øvrige evidensbaserede tilbud Borgere, som ønsker rygestop, har også mulighed for at benytte sig af nationale online rygestoptilbud som f.eks. E-kvit og Xhale, begge udviklet af Kræftens Bekæmpelse. Tilbuddene er udviklet som apps og bygger på evidensbaserede rygestopmetoder. Frederikssund Kommunes rygestoprådgiver henviser i nogle tilfælde til disse digitale tjenester som et supplement til kommunes egne tilbud. 9

10 E-kvit henvender sig til voksne, og gennemsnitsalderen på brugeren er 36 år. I 2015 oprettede 44 borgere fra Frederikssund Kommune en profil på E-kvit. Xhale henvender sig til unge mellem 16 og 25 år men statistikken viser, at brugernes gennemsnitsalder ligger på 31,5 år. I 2016 oprettede 111 borgere fra Frederikssund Kommune en profil på Xhale. Det skal bemærkes, at alle borgere, som opretter en profil på de digitale tilbud, indgår i statistikken. Tallene viser ikke, hvorvidt borgerne har gennemført et rygestop eller ej, og der er stor usikkerhed omkring effekten af disse tilbud. Kortlægningen har afdækket, at kommunen ikke henviser til øvrige nationale tilbud på kommunens hjemmeside, selvom tilbuddene vurderes at være relevante for målgruppen. Figur 2. Rygestoptilbud Antal borgere som modtager/opsøger tilbud årligt Røgfri på opfølgningstidspunktet * Aldersfordeling/ gennemsnitsalder Brugertilfredshed Rygestopkursus i grupper 35 (2015) 45% (efter 6 måneder) Flest borgere i alderen år 4,6** Rådgivning hos Stoplinien 14 (2015) 30% (efter 1 år) Flest borgere i alderen år 4,2** Xhale - digitalt rygestoptilbud Ekvit - digitalt rygestoptilbud 111 (2016) Ingen opfølgning Gennemsnitsalder = 31,5 år 44 (2015) Ingen opfølgning Gennemsnitsalder = 36 år Kendes ikke Kendes ikke *Til sammenligning er stopraten 3,6 % ved opfølgning efter 1 år for borgere, som ikke modtager nogen form for hjælp til rygestop. **Kurset vurderes fra 1-5, hvor 5 er højeste karakter. Der er alternative rygestopmetoder som eksempelvis akupunktur, bioresonans, hypnose mv. Der findes ingen videnskabelig dokumentation for virkningen, og det er ikke muligt at indsamle data om omfanget. Dimensionering Kortlægningen viser, at andelen af rygere, som benytter sig af et rygestoptilbud, ligger under Sundhedsstyrelsens anbefaling om, at 5 % af de borgere, der ryger, hvert år modtager et tilbud om rygestop. Det ville svare til ca. 240 borgere i Frederikssund Kommune. I 2015 modtog 0,9 % af Frederikssund Kommunes rygende borgere et rygestoptilbud. Dertil kommer borgere, som benyttede sig af onlinetilbud, hvilket udgør 3,2 %. Tilsammen modtog 198 borgere, svarende til 4,1 % af Frederikssund Kommunes borgere, som ryger, et lokalt eller nationalt rygestoptilbud. Størstedelen benyttede sig af digitale tjenester, hvor effekten er ukendt jvf. ovenstående. 10

11 Frederikssund Kommune rekrutterer ifølge kortlægningen ikke i tilstrækkelig grad til de kommunale rygestoptilbud. Der ses et potentiale i - at flere borgere modtager et af kommunens egne rygestoptilbud, evt. i kombination med et onlinetilbud - at etablere en mere proaktiv rekruttering, f.eks. ved at borgere i særlige boligområder kontaktes med tilbud om hjælp til rygestop, som Frederikssund Kommune har gode erfaringer med fra tidligere. Kommunens tobaksindsatser i forhold til nationale anbefalinger Frederikssund Kommune lever op til de lovpligtige indsatser i forhold til at etablere røgfri miljøer og røgfri matrikler for børn og unge. Kommuner kan beslutte at indføre mere vidtgående tiltag som f.eks. røgfri skoletid og røgfri arbejdstid i kommunen. I forhold til de ikke-lovpligtige indsatser viser kortlægningen nogle mangler, hvis kommunen skal efterleve det minimumsniveau, som anbefales af Sundhedsstyrelsen. Der ses potentiale i at supplere indsatserne med: - At kommunen henviser til rygestoptilbud ved alle relevante lejligheder herunder udarbejder handlevejledninger til frontpersonale med fokus på spørgeguides og henvisning til rygestop - Systematisk inddrager forældre ved forældremøder for at forebygge rygning Fokuspunkter i kortlægningen Sundhedsudvalget har specifikt bedt om en analyse af to fokuspunkter i kortlægningen: 1) Tilbud til målgrupper, der ikke nås af kommunens gængse rygestoptilbud og 2) hvordan kan rekruttering til rygestop forbedres? Denne analyse gennemgås nedenfor. Tilbud til målgrupper, der ikke nås af kommunens gængse rygestoptilbud Kortlægningen tyder på, at kommunens rygestopkurser allerede når ud til en særdeles vigtig målgruppe. 80 % af deltagerne findes blandt borgere, som højst har en kort videregående uddannelse en målgruppe, som statistisk set har forholdsvis flere rygere end gennemsnittet. Desuden har mange af deltagerne røget det meste af livet, jf. præsentationen kommunens rygestoptilbud på side 9. Der er dog samtidig en opmærksomhed på, at gennemsnitsalderen for kursusdeltagerne er relativ høj. De unge Kommunen har pt. ikke et lokalt rygestoptilbud målrettet unge. I 2016 har sundhedsområdet forsøgt at etablere et tilbud Røg og fitness på Campus, som det desværre lykkedes at gennemføre. Sårbare borgere En særlig udfordring ligger i at nå borgere, som er begrænset i at deltage i de almene rygestoptilbud. I kortlægningen peger ledere på plejecentre, vokseninstitutioner og i socialpsykiatrien på, at kommunens 11

12 rygestoptilbud ikke er målrettet de sårbare borgere, som bor og har deres gang på kommunens institutioner. Målgruppen kan have fysiske, psykiske og/eller kognitive begrænsninger, som vanskeliggør deltagelse på kommunens generelle rygestoptilbud. Tilsvarende giver ledere og medarbejdere fra Døgnplejen udtryk for, at det er en udfordring, at ikke alle borgere, som Døgnplejen besøger, har ressourcer til at deltage i et rygestop uden for hjemmet. Lokale rygestoprådgivere Kortlægningen viser samtidig, at rådgivningskompetencerne ikke findes lokalt i afdelingerne. Ledere og medarbejdere på plejecentre og i socialpsykiatrien efterlyser mulighed for at opkvalificere udvalgte medarbejdere til at fungere som lokale rygestoprådgivere. Desuden efterspørger medarbejdere fra Højagergård og fra Handicap og Botilbud et større samarbejde på tværs for at kunne støtte op om rygestopindsatser hele vejen rundt om borgeren. Andre ledere foreslår, at sundhedsområdets rygestoprådgiver har faste træffetider i Jobcenteret og i Novaví for at kunne skabe kontakt til en sårbar målgruppe med henblik på rekruttering til rygestoptilbud. I forhold til rygestoptilbud til målgrupper, der ikke nås af kommunen gængse tilbud, illustrerer kortlægningen et uudnyttet potentiale i at målrette rygestopforløb til specifikke målgrupper, herunder unge samt borgere med psykiske såvel som fysiske eller kognitive begrænsninger. Hvordan kan rekruttering til rygestop forbedres? Kortlægning tegner et generelt billede af, at der - med enkelte undtagelser - mangler viden blandt kommunens medarbejdere om kommunens tilbud om hjælp til rygestop. Lederne giver udtryk for, at kendskabet til kommunens interne rygestopkursus og Stoplinien er mangelfuldt, og at der mangler viden om, hvordan borgerne henvises til tilbuddene. Hovedparten af lederne fortæller, at de ikke løbende bliver opdateret om, hvornår der starter et nyt rygestoptilbud. Nogle ledere er i tvivl om, hvorvidt deres medarbejdere kender til kommunens tilbud, andre mener, at det kun er personale, som har været ansat i en længere periode, der kender til tilbuddene. I forhold til at italesætte rygning i mødet med borgerne fortæller lederne, at personalet har fokus på rygning i specifikke situationer, f.eks. når borgeren har KOL, i situationer hvor borgeren giver udtryk for økonomiske vanskeligheder eller hvis borgeren ytrer at være motiveret for rygestop. Flere ledere giver udtryk for, at de kan se et potentiale for at spørge mere systematisk ind til rygning. På baggrund af kortlægningen vurderes der at være et uudnyttet potentiale i at øge personalet og ledernes kendskab til kommunens eget rygestopkursus samt løbende information om holdopstart. Øvrige opmærksomhedspunkter i kortlægningen Kortlægningen har bidraget med nogle opmærksomhedspunkter, som har givet anledning til overvejelser og anbefalinger. 12

13 Rygning i skolen Den rygestartforebyggende indsats i skolerne sker i regi af blandt andet biologiundervisning og i udskolingssamtalen med sundhedsplejersken. På nogle skoler deltager SSP på forældremøder, hvor forældrene inddrages i forebyggelse af rygestart. Det er dog ikke alle skoler, der har dette samarbejde med SSP. Det fremgår ikke af kortlægningen, om skolerne har fælles retningslinjer for den tobaksforebyggende indsats. En leder fortæller: Vi har netop vedtaget en ny rygepolitik, hvor forældre skal give skriftlig tilladelse, hvis deres børn skal have lov til at forlade skolens område for at ryge. At inddrage forældrene er et udmærket tiltag, men det er stadig et stykke fra at etablere røgfrie miljøer, som der evidens for virker i forhold til at begrænse antallet af unge, der starter på at ryge. Der ses i dag en tendens til, at antallet af børn og unge, der starter med at ryge, er stigende. Kortlægningen peger på et uudnyttet potentiale i at inddrage forældrene systematisk i tobaksforebyggelsen og sikre et røgfri miljøer på skolerne med henblik på at udskyde eller undgå rygestart. Rygning i borgernes nærhed Rammerne omkring rygning er meget forskellige, betinget af hvor man vender blikket hen i organisationen. På ét af de sociale tilbud har lokal MED vedtaget, at medarbejderne ikke må ryge sammen med borgerne. På andre områder har man ligeledes på tilsvarende vis fokus på, at personalet er rollemodeller for borgerne og derfor ikke må ryge synligt. På klubområdet giver lederen udtryk for, at det trods røgfri matrikel er svært at skjule, når personalet ryger. I Familieafdelingens lokaliteter, hvor børn også færdes, er der ikke indført røgfri matrikel. Kortlægningen viser et uudnyttet potentiale i at skærpe rollemodelfunktionen ved at ensrette reglerne for rygning sammen med eller synligt for borgerne på tværs i organisationen. Røg på arbejdspladsen Flere medarbejdergrupper færdes i røgfyldte hjem, f.eks. i botilbud, på omsorgscentrene, i Familieafdelingens udgående funktion og i Døgnplejen. Lederne giver udtryk for, at det er svært at håndhæve reglen om udluftning blandt kognitivt svage borgere. Der findes ikke en retningslinje for, hvordan man håndterer en borger, der ikke opfylder de gældende regler på området. Der er nedsat en arbejdsgruppe under ældre- og socialområdet, som arbejder for at minimere generne og forbedre arbejdsmiljøet. Kortlægningen viser et potentiale i forhold til, at kommende retningslinjer går på tværs af kommunens fagområder og involverer alle de afdelinger, hvis personale arbejder i røgfyldte hjem. Fælles retningslinjer for røgfri arbejdstid Flere ledere på ældre- og socialområdet, i Familieafdelingen og i Job- og Borgercenteret efterspørger overordnede retningslinjer, som understøtter røgfrie miljøer for hele kommunen. De oplever, at emnet er et tilbagevendende opmærksomhedspunkt, og at de bruger uhensigtsmæssig meget tid på rygeregler. 13

14 Ledelsen i Familieafdelingen fortæller, at den store andel af rygere blandt personalet har en afsmittende effekt, så nyt personale, der ikke røg tidligere, begynder at ryge. 20 kommuner i Danmark har nu indført røgfri arbejdstid. Kortlægningen peger på et potentiale i at Frederikssund Kommune tager aktiv stilling til rygning i arbejdstiden. Retningslinjerne for rygning i Frederikssund Kommune vurderes at være væsentlige som retningsgivende for den del af rygestopindsatsen, der relaterer sig til medarbejderne. 14

15 Resume Dette resume omhandler kortlægningen og anbefalinger for både alkohol og tobaksområdet. Sundhedsudvalget besluttede i januar 2017, alkohol og tobak er særligt prioriterede indsatsområder i Sundhedspolitikkens årsplan for Udvalget besluttede, at der skulle igangsættes kortlægning og evaluering af indsatserne på hhv. alkohol- og tobaksområdet. Formålet var at skabe et grundlag for i endnu højere grad at tilrettelægge indsatserne, så de bygger på evidens og den bedst tilgængelige viden om hvad der virker i forhold til at forebygge alkohol- og rygedebut og understøtte, at borgerne drikker og ryger mindre. Sundhedssekretariatet har i foråret 2017 gennemført en kortlægning og analyse af alkohol- og tobaksindsatser i Frederikssund Kommune, som er målrettet borgere og medarbejdere i Frederikssund Kommune. Kortlægningen indeholder konkrete anbefalinger, der fremadrettet bør arbejdes med for at styrke en effektiv og evidensbaseret alkohol- og tobaksindsats, der både rummer forebyggelse og behandling. Anbefalingerne er baseret på kortlægningens resultater og potentialer, Sundhedspolitikkens målsætninger, Sundhedsprofilen fra 2013 samt den viden og evidens, som blandt andet er beskrevet i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker om tobak og alkohol. Anbefalingerne præsenteres her i et koncentrat. Mere uddybende information hentes i de to rapporter, som er udarbejdet for kortlægning af hhv. alkohol- og tobaksindsatsen. Fem anbefalinger for alkoholindsatsen 1. Styrke det interne samspil omkring unge og alkohol Det anbefales at styrke interne samspil mellem de aktører, som er på ungeområdet SSP, Sundhedsplejen, skolerne, klubber og sundhedssekretariatet. Dette skal gøres med henblik på at opnå Sundhedspolitikkens målsætning. 2. Styrke intern vidensformidling om alkohol og behandlingstilbud i kommunen Det anbefales, at der systematisk formidles faktuel viden om alkohol, viden om kommunens alkoholbehandlingstilbud og henvisningsprocedurer til frontpersonale. 3. Styrke tidlig opsporing gennem frontpersonale Det anbefales, at kommunen gradvist implementerer tidlig opsporing af alkohol på tværs af kommunens fagområder ved at styrke frontpersonalets kompetencer til at italesætte alkohol og få indgået konkrete aftaler om hvem der har ansvaret for at agere ved mistanke om alkoholmisbrug. Tidlig opsporing bør ske gradvist i organisationen, så der er mulighed for at opbygge erfaringer. 4. Målrettede indsatser for sårbare borgere 15

16 Det anbefales at udvide samarbejdet med Novaví, så alkoholbehandlingen også bliver tilgængelig for borgere, der ikke har ressourcer til behandling uden for eget hjem. Dertil anbefales, at Novaví får træffetid i Jobcenteret med henblik på at kunne opspore og skabe en tidlig kontakt til en sårbar målgruppe med en høj andel af borgere, der har et stort forbrug af alkohol. 5. Lokale alkoholpolitikker og tværgående retningslinjer Det anbefales at indskrive et krav om, at der vedtages lokale alkoholpolitikker, når de personalepolitiske retningslinjer for alkohol og misbrug skal revideres. Det anbefales også på tværs af organisationen at udarbejde ensartede retningslinjer for håndtering af alkoholpåvirkede borgere. Syv anbefalinger for tobaksindsatsen 1. Styrke proaktiv rekruttering til rygestoptilbud Det anbefales at styrke den opsøgende indsats med det mål, at 5 % af kommunens rygere i 2018 tager imod enten et af kommunens egne kurser, kommunens individuelle rådgivningtilbud eller et af de evidensbaserede nationale rygestoptilbud - Xhale eller Ekvit. 2. Røgfri skoletid Det anbefales, at der etableres røgfri skoletid. Det vil sige, at al rygning i skoletiden er forbudt både på og uden for matriklen både for lærere og elever. 3. Dialog med Campus om fokus på røgfri miljøer og rygestop Det anbefales, at kommunen undersøger muligheden for dialog med Campusrådet omkring at etablere røgfri rammer og målrettede rygestoptilbud til unge på Campus, evt. i relation til det igangværende trivselsprojekt. 4. Rygestoptilbud målrettet sårbare borgere Det anbefales, at der uddannes lokale rygestoprådgivere blandt medarbejdere, der har kontakt med sårbare målgrupper, og udvikles rygestoptilbuddet, der tager mest mulig hensyn til disse målgruppers ressourcer og behov. 5. Styrke kendskab til kommunens rygestoptilbud Det anbefales, at der systematisk formidles faktuel viden om rygning samt viden om kommunens rygestoptilbud til frontpersonale. 6. Fælles retningslinjer for håndtering af rygning i borgers eget hjem Det anbefales, at udarbejde enslydende retningslinjer for håndtering af rygning i borgers eget hjem på tværs af kommunens fagområder. 16

17 7. Røgfri arbejdstid Det anbefales, at direktionen træffer beslutning om røgfri arbejdstid for alle ansatte i Frederikssund Kommune. En arbejdsplads med røgfri arbejdstid betyder, at medarbejderne ikke må ryge i arbejdstiden - dvs. i det tidsrum fra medarbejderne møder på arbejde til de går hjem. 17

18 Bilag 1. Informanter i kortlægningen Familieafdelingen Job- og Borgercenter Sundhed Ældre og Social Service Børn og Skole Marianne Pettersson, sektionsleder Bente Ørgård Reisz, leder Heidi Irene Nymand Christensen, faglig konsulent Mette Holmeskov, sagsbehandler, aktiv Indsats og Integration Jens Leerbech, leder af Job og Uddannelse Pia Jeppesen, leder af Sygedagpenge og arbejdsfastholdelse Keziban Bilal Aydin, leder af Ungekontakten Pia Winther, leder af Sundhedstilbud og Uddannelse, Sundhedssekretariatet Rikke Rossen Hansen, sundhedskonsulent Linda August, leder af Sundhedsplejen Niels Lund Jans, leder af Træningsenheden Karina Buhl, leder af Rehabilitering Rikke Østergaard Reich, leder af Tandplejen Lisbeth Winther Jørgensen, chefkonsulent i Staben Mette Marie Juul Kristiansen, leder af voksenafdelingen Rikke Barnholdt Hansen, leder af Visitationen Ole Olesen, leder af Handicap 108 Pia Enemark, leder af Klintegården Trine Anker Larsen, leder af Skibbyhøj Annette Tram, leder af Socialpsykiatrien Henning Otterstrøm, pædagogisk konsulent, Handicap og Botilbud Judith Schulmann, leder af Højagergård Annette Mårtensson, leder af Daghjem Susanne Jørgensen, leder af Døgnplejen Jeanne Eng, sygeplejerske i Døgnplejen Marianne Broby Andersen, centerleder Tolleruphøj og Solgården Natasja Bundgaard Thomsen, SSP konsulent Jens Fenger Nielsen, leder af Slangerup Skole Kultur og Idræt Personaleafdelingen Nina Gregers Faxe, pædagogisk leder, Jægerspris Skole Kirsten Weiland, leder af Kærholm Skole Allan Bo Carlsen, leder 10. kl./ Ungdomsskole (Campus) Carsten Lunn, leder af klubtilbud i Frederikssund Områdeledere: Majbritt Hansen, Lene Helth Larsen, Birgitte Nielsen, Ulla Larsen, Laila Thorsen Kaare Jakobsen, idrætsfaglig leder Per Repstock, organisationskonsulent 18

19 Bilag 2. Baggrund og metodisk tilgang Som led i udmøntningen af Frederikssund Kommunes Sundhedspolitik bliver der i handleplanen for 2017 stillet skarpt på rygning og alkohol. På Sundhedsudvalgsmøde den 3. januar 2017 bliver det besluttet, at Sundhedssekretariatet igangsætter en tværgående kortlægning og analyse af de nuværende alkohol -og tobaksindsatser i kommunen. Kortlægningen og analysen skal munde ud i anbefalinger til hvilke indsatser, der fremadrettet bør indgå i en fælles strategi på området. Kommissoriet for kortlægningen er godkendt i chefgruppen 20. februar Kortlægningen bliver gennemført i to faser i foråret I første fase af kortlægningen bliver alle fagchefer bedt om at melde igangværende tobaks- og alkoholindsatser ind. Ud fra disse tilbagemeldinger bliver skabt et samlet overblik på tværs af kommunes fagområder. I anden fase af kortlægningen bliver afdelingsledere og ressourcepersoner interviewet mere dybdegående for bl.a. at kunne afdække, hvordan de forskellige indsatser fungerer i et tværgående samspil. Den semistrukturerede interviewguide udvikles med inspiration fra Forebyggelsespakkernes anbefalinger for alkohol og tobak. Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker er retningsgivende redskab for, hvordan kommunerne arbejder på forebyggelsesområdet. Interviews I perioden fra april til juni 2017 afholdes 28 interviews med ledere/ressourcepersoner på tværs af kommunens fagområder, se evt. oversigt over informanter i bilag 1. Ud over at bidrage til kortlægningen har lederne haft mulighed for at tilkendegive, hvor de på eget område ser udviklingsmuligheder. På størstedelen af fagområderne er samtlige relevante afdelinger interviewet. På nogle områder er enkelte afdelings-/institutionsledere interviewet og repræsenterer således flere afdelinger (det gælder f.eks. på plejeboligområdet og klubområdet). I enkelte tilfælde er interviews erstattet af mailkorrespondancer (skoleområdet og tandplejen). Alle interviews er nedskrevet, kondenseret og analyseret. Kortlægningen og anbefalingerne hviler på en række sundhedsfaglige redskaber. Ud over Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke for tobak og alkohol indgår Sundhedsprofilen for Frederikssund Kommune, Frederikssund Kommunes sundhedspolitik samt nyeste viden og evidens på området. 19