UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Vejen mod mål for rejsen

Transkript

1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Vejen mod mål for rejsen

2 Vejen mod 2020 Strategi 2020 beskriver University College Lillebælts mission, vision og strategi. De danner tilsammen billedet af, hvad University College Lillebælt skal være fremover. For at nå målene skal hele organisationen arbejde sammen på rejsen. I folderen Vejen mod 2020 kan du læse om de mål, direktionen sammen med lederforum har sat op for vores fælles rejse. Udviklingsprojekter etableres kun, hvis de har en direkte sammenhæng med de strategiske mål. Udviklingsprojekter gennemføres under MOVEprogrammet fra september Se mit.ucl.dk/move for oversigt over milepæle, projektejere, projektledere m.m. Herunder kan du se, hvordan projekterne hænger sammen med strategien og visionen. August 2012 Vision Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark Erik Knudsen Rektor Mission Uddannelser med mening, mennesker og muligheder 6 strategiske mål Fokusområder på tværs af organisationen 10 mål for rejsen Vejen til at nå de strategiske mål Drift og projektprogrammer Visionen realiseres gennem drift og projekter

3 10 mål for rejsen Vejen mod 2020 beskriver de mål, som University College Lillebælt skal nå på vejen mod de seks strategiske mål. De 10 mål er grupperet inden for: 1. Borgerdeltagelse 2. Udvikling af praksis og viden ud fra aftagernes behov 3. Teknologiparathed 4. Nye uddannelser og videreuddannelse 5. Internationalisering 6. Flere fælles moduler for alle uddannelser og læringskoncepter 7. Gennemført modulisering af alle uddannelser 8. Professionslaboratorier og videncentre 9. Kompetenceudvikling 10. Optimering af interne forretningsgange

4 1. Borgerdeltagelse 1 Senest september 2013 har alle grunduddannelser identificeret alle aspekter af borgerdeltagelse, der fremgår af den formelle studieplan. alle grunduddannelser tilpasset studieplanen mv. så dimittender senest i 2017 lever op til 3. og 4. strategiske mål (Se Strategi 2020). alle grunduddannelser dokumenteret, hvordan der arbejdes med relationskompetencer i studieforløbet. videreuddannelsen tydeliggjort, hvorledes der arbejdes med praksisfællesskaber i relation til udvikling af kurser og uddannelser. Senest 1. januar 2015 har videreuddannelsen etableret funktionelle referencegrupper i relation til professionerne og tværgående videreuddannelsesløsninger. Referencegrupperne omfatter personer fra praksis, fx kommuner, regioner, private, faglige organisationer eller relevante forskningsmiljøer. Center for undervisningsmidler etableret nye samarbejdsplatforme med skoler, kommuner og andre brugere. 2. Udvikling af praksis og viden ud fra aftagernes behov Uddannelsesfaglige medarbejdere og studerende indgår i eksterne partnerskaber med praksis om konkrete aktiviteter. 1 Borgere er i denne sammenhæng personer, der kan indtage forskellige roller: bruger, klient, patient, studerende, kursist, forælder, elev, mv. Herefter anvendes alene betegnelsen borgere. Senest september 2013 har University Collge Lillebælt permanent fem aktive partnerskaber med centrale aftagere, hvor studerende, medarbejdere, videnpersoner og praksis i fællesskab udvikler professionen eller skaber ny viden til glæde for professionen. etableret tre temadage eller konferencer, hvor ny viden fra partnerskaberne med praksis præsenteres, der afholdes årligt. en årlig udgivelse af 10 publikationer om resultaterne fra partnerskaberne med praksis. Senest september 2017 indgår studerende i 50 procent af udviklingsaktiviteterne. tager 90 procent af bacheloropgaverne udgangspunkt i konkret ønske fra praksis. 3. Teknologiparathed Senest september 2015 udbyder alle grunduddannelser dele af uddannelsen som blended learning. udbyder videreuddannelsen kurser/uddannelser som blended learning og fjernundervisning. inddrager alle grunduddannelser og videreuddannelsen ny teknologi til understøttelsen af læring og som videndeling, fx være via blogs, video etc. er alle ydelser fra Center for undervisningsmidler it-støttede. 4. Nye uddannelser og videreuddannelse Senest september 2012

5 Formidler alle grunduddannelser tydeligt, hvilke muligheder for videreuddannelse, som University College Lillebælt tilbyder. Senest september 2014 har University College Lillebælt etableret udbud af flere uddannelser og videreuddannelse ud fra et behov i markedet. etableret tre overbygningsuddannelser til akademiuddannelser. sendt en ansøgning til Forskningsministeriet om en fleksibel professionsbacheloruddannelse som forsøgsuddannelse. etableret minimum en professionsmasteruddannelse. har videreuddannelsen etableret mindst 75 procent af sine ydelser som blended learning eller fjernundervisning. 5. Internationalisering Senest september 2014 har mindst 25 procent af de uddannelsesfaglige medarbejdere kompetencer til at gennemføre undervisning, forelæsninger og vejledning på engelsk eller andre sprog. mindst tre uddannelser samarbejder med international(e) partner(e) om joint degree. University College Lillebælt udbygget det nordiske uddannelsessamarbejde for at skabe et større udbud. University College Lillebælt oprettet studieelementer (min. 30 ECTS på grunduddannelserne) eller en hel uddannelse på engelsk. Fra september 2017 gennemfører 15 procent af de studerende et uddannelsesophold i udlandet.

6 6. Flere fælles moduler for alle uddannelser og læringskoncepter Senest september 2013 har alle grunduddannelser etableret et fælles studieelement på andet studieår, hvor interessenter 2 er involveret. et studieelement om entreprenørskab på tredje studieår. krav om, at bacheloropgaven mindst skal have et teknologisk element. 7. Gennemført modulisering af alle uddannelser Senest september 2013 har alle grunduddannelser etableret tværprofessionelle uddannelsesforløb. givet valgmuligheder gennem uddannelsen. uden anvendelse af flere ressourcer stillet flere uddannelseselementer til rådighed for den studerende, som understøtter studieaktivitetsmodellens fire kvadranter. etableret basiskurser på tværs af grunduddannelserne, fx i videnskabsteori og metode, informationssøgning, mulighed for bachelorvejledning på tværs samt etableret muligheden for at skrive bacheloropgaver sammen på tværs. 8. Professionslaboratorier og videncentre Senest november 2012 er foretaget en evaluering af alle eksisterende videncentre og professionslaboratorier. 2 Med interessenter menes samarbejdspartnere, aftagere, leverandører, brugere, borgere etc. Formålet er at identificere styrker og svagheder ved centrenes og laboratoriernes organisering og arbejdsform. University College Lillebælt har senest oktober 2012 formuleret klare succeskriterier for videncentre og professionslaboratorier. Senest september 2015 er etableret laboratorier, som arbejder med professionskompetencer. Senest september 2013 fastlægger Strategisk Uddannelsesforum, hvilke områder der skal satses på. 9. Kompetenceudvikling Digital kompetenceudvikling Senest september 2013 har alle medarbejdere digitale kompetencer svarende til rutineret brugerniveau procent af de uddannelsesfaglige medarbejderes digitale kompetencer på ekspertniveau. 25 procent af det teknisk-administrative personale digitale kompetencer på ekspertniveau. Funktionsfaglige teknologier Alle uddannelser har inden 1. januar 2015 uddannet medarbejdere med kompetencer til at anvende eksemplariske velfærdsteknologier i undervisningen. Innovation og entreprenørskab Inden 1. januar 2014 har mindst 50 uddannelsesfaglige medarbejdere udviklet kompetencer til at udbyde læringsforløb for studerende og kursister inden for innovation og entreprenørskab. 3 Se definitioner af digitale kompetencer på mit.ucl.dk/it

7 Erfaring, viden og evidens Senest september 2015 har mindst 50 procent af uddannelsesfaglige medarbejderne udviklet kompetence til at viden- og evidensbasere egen undervisningspraksis. organisere læreprocesser, der har fokus på udvikling af de studerendes kompetence til at arbejde viden- og evidensbaseret. Ledelsesudvikling Senest juni 2013 har programejere gennemført kursus i strategisk ledelse og kommunikation. Senest november 2012 tilbydes kompetenceudvikling af projektledere og projektejere. effektiviseringer af de forretningsgange, der kan ændres uden væsentlige omkostninger. For ændringer, der kræver investeringer, er der foretaget en prioritering af disse projekter. Senest februar 2014 er der etableret en fælles studieservice for det studieadministrative område. Sommeren 2014 er University College Lillebælt i Vejle flyttet i fælles Campus. 10. Optimering af interne forretningsgange Senest oktober 2012 har økonomiafdelingen effektiviseret arbejdet med at lave budgetter og opfølgning via Accostat økonomiafdelingen indført elektronisk fakturaflow løn- & personaleafdelingen digitaliseret indberetning af ferie, kørsel og enkeltlønsbilag. Senest januar 2013 er der sket en kortlægning af de interne forretningsgange inden for it, løn og personale, økonomi og bygningsdrift ud fra kravet om øget effektivisering og højere kvalitet i opgaveløsningen. Kortlægningen af arbejdsgange er allerede sat i gang. der på baggrund af kortlægningen foretaget

8 Projekter samles i seks programmer For at drive udviklingen af University College Lillebælts projekter er de samlet i seks overordnede programmer med hver sin programejer. Nye teknologier i praksis - programejer Søren Pedersen, studierektor for sygeplejerskeuddannelsen. Tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde - programejer Jørgen Hansen, leder af videreuddannelse og praksisudvikling. Innovation & entreprenørskab programejer Lars Lynge Nielsen, studierektor pædagoguddannelsen. Fysiske rammer og byggeri - programejer Christian Jansson, bygningschef Forenkling af administrative funktioner programejer Lars V. Lund, økonomichef Pilot på egen læring - programejere Ulla Mulbjerg, studierektor sundhedsuddannelser og Keld Vorup, studierektor læreruddannelsen Læs mere om programmer og projekter på mit.ucl.dk/move Soldalen Vejle Telefon ucl@ucl.dk. ucl.dk