Lifestyle Redesign i Aalborg kommune
|
|
- Eva Kristiansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lifestyle Redesign i Aalborg kommune Lotte Løkken og Kirsten Overgaard, ergoterapeuter Hvordan kom vi i gang Hvad er Lifestyle Redesign Vores resultater og erfaringer
2 Hvordan kom vi i gang: Seminar 2005: Jeanne Jackson, ergoterapeut, PhD, medudvikler af LR Forprojekt via UCN og vores arbejdspladser 2006 detaljeret planlægning af projekt i Aalborg Plan om faglig udviklingsprojekt i samarb. med UCN Puljen til bedre ældrepleje 2007 Praksisprojekt Frikøb 2 dage/uge (2 pers), materialer, vejledning
3 At implementere en udenlandsk model: Vigtigt at gå målrettet frem OBS! skjulte barrierer Amerikansk manual Udvikle en tilpasset model til DK forhold Afprøve metoden i praksis (Aalborg ) Implementere erfaringer i ny projekt
4 Lifestyle Redesign en ergoterapeutisk metode med evidens aktivitetsorienteret udviklet på University of Southern California, USA udviklet af 5 ergoterapeuter/aktivitetsforskere samt en bred skare af andre forskere Praksisdelen af det anerkendte forskningsprojekt: The Well Elderly Study (WES)
5 Lifestyle Redesign Formål / WES: At finde frem til en effektiv intervention, som kunne forebygge aldersrelateret nedgang i sundhed og hermed medvirke til ikke at stå overfor en stor pleje og behandlingsmæssig byrde senere.
6 Lifestyle Redesign WES = 2 store videnskabelige studier 1) afdække viden om ønsker for alderdommen, aktivitetsbekymringer og måden at tilpasse sig blandt ældre i Los Angeles 2) undersøgelse af vellykket aldring blandt ældre med kroniske funktionsnedsættelser undersøge, hvilke adaptive strategiver de ældre havde gjort brug af
7 Lifestyle Redesign Hypotese dannet på baggrund af studier/wes: Forebyggende ergoterapi i form af et livsstilsprogram har effekt ifht. forbedring af sundhed og psykosocial velbefindende hos hjemmeboende og relativt friske ældre ( Jackson et al, 1998).
8 Lifestyle Redesign Lifestyle Redesign -programmet udvikles: afprøves i randomiserede kontrollerede studier 361 deltagere ( 2 kohorter, 1/3 LR-program, 1/3 aktivitetstilbud, 1/3 intet tilbud, i alt ca. 45 hold) Testet start, slut og efter 6 måneder (followup) Funktional Status Questionnaire, Life Satisfaction Index-Z, Center for Epidemiologic(CES), Medical Outcomes Study(MOS), Rand SF-36
9 Lifestyle Redesign Resultat for deltagelse i LR-program : markant større velbefindende end de to andre grupper signifikante forbedringer vedrørende selvvurderet helbred, fysisk funktionsevne, social interaktion, livstilfredshed, psykisk sundhed, vitalitet og fysisk formåen. Økonomisk rentabel
10 Lifestyle Redesign Aalborg Hypotese: Lifestyle Redesign Program vil også have effekt på danske ældres sundhed. Det vil være muligt at gennemføre et tilpasset Lifestyle Redesign - program for en gruppe ældre i Aalborg kommune
11 Lifestyle Redesign Aalborg Mål: Afdække om den amerikanske metode "Lifestyle Redesign " i tilpasset form har effekt på ældre i Aalborg kommune. Afdække hvad det vil kræve at indføre metoden som fast tilbud i Aalborg kommune. Implicit i dette ligger også at beskrive de erfaringer, vi gør undervejs.
12 Lifestyle Redesign Aalborg Undersøgelser: SF-36 COPM. Semistrukturerede interviews med støtte i Evalueringsskema-slut og Evalueringsskema- opfølgning.
13 LR Aalborg Forberedelser (fra 3 til 5 mrd) deltagelseskriterier behovsanalyse Lokale og materialer Sætte sig ind i SF-36 rekruttering + visitation annoncering pjece deltager information Planlægning af de første holdforløb Udarbejde hold-evalueringsskemaer, logbogsstruktur osv. Indhente tilladelser Orientere samarbejdspartnere
14 LR Aalborg - Deltagelseskriterier borgere over 60 år, der ikke er erhvervsaktive bosiddende i det pågældende boligkompleks i lokalområdet med en kronisk lidelse, der påvirker eller truer med at påvirke udøvelsen af ønskede daglige aktiviteter som ikke har psykiatrisk sygdom, demens eller kognitive problemer som er selvhjulpne/ har begrænset behov for fysisk hjælp som ønsker at gøre en indsats for et liv med meningsfulde aktiviteter som har motivation og potentiale til at arbejde med egne roller og vaner, aktiviteter og aktivitetsmønstre, med det formål at fremme egen sundhed gennem ændret livsstil som kan indgå i en gruppe
15 LR Aalborg - Deltagere boede i egen bolig og var selvhjulpne (3 fik rengøring). 6 boede alene, 1 m/ ægtefælle, 1 m/ barn, 1 m/ weekendforh. alle rapporterede en eller anden form for funktionsnedsættelse. alder: år alle var kvinder og danskere 5 fraskilte, 2 enker, 2 uden børn, 7 med børn 3 folkepensionister, 4 førtidspensionister, 2 efterlønnere 5 deltog ikke i en anden form for gruppe aktivitet 2 deltog i anden gruppeaktivitet, 2 deltog i 2 andre gr.akt. kroniske lidelser: osteoporose, slidgigt, diabetes, følger efter diskusprolaps, nedsat hørelse, angst og depressionstilstande, hjertesygdom, astma, psykose (velbehandlet), kræftsygdomme.
16 Lifestyle Redesign Aalborg Rammer: 10 personer over 60 år (9 startede) Mødes 1 gang ugentligt i 2 timer på samme hold Mødested i lokalområdet 9 måneder det tager tid at ændre livsstil 2 ergoterapeuter (USA 1ergoterapeut) Visitation til programmet Op til 9 individuelle timer m/ terapeut sideløbende med holdforløbet
17 Lifestyle Redesign Aalborg Indhold: Tilpasset efter behovsanalyse (lokalt + hold) Bygget op over temaer - A) Opstart: introduktion, aktiviteter og dynamik, alder og sundhed - B) Relevante temaer (fysiske og sociale aktiviteter, økonomi og aktivitet, kost og aktivitet, transport og aktivitet, sikkerhed og aktivitet) - C) Afslutning Individuelle mål hold mål = komplekst dynamisk
18 Lifestyle Redesign Aalborg LR-processen / Livsstilsprocessen: forståelse af aktiviteters potentiale og styrke. ( At sætte ord på sine daglige aktiviteter, identificere aktiviteters dimensioner, samt lære at se sammenhængen mellem aktivitet og sundhed) egenanalyse af aktivitet ( reflektion over egne aktiviteter, lærer at identificere barrierer og kunne se muligheder og alternativer) Aktivitetsændring ( man udvælger og afprøver aktivitetsmuligheder, samt indarbejder ændrede aktiviteter og aktivitetsmønstre i sin hverdag)
19 Lifestyle Redesign Aalborg LR-metoder: Gruppemetode dynamisk Didaktisk præsentation Erfaringsudveksling mellem ligestillede Occupational Storytelling og Occupational Story Making Direkte udforskning doings Personlig udforskning
20 Lifestyle Redesign Lifestyle Redesign = kerneergoterapeutisk Forskellig fra alm. Ergoterapi Focus på sundhedsfremme ud fra et aktivitetsperspektiv, funderet i hele borgerens liv/livsstil/dagligdag ikke kun ud fra sygdom / årsag til henvisning eller KRAM-faktorer 100% fokus på meningsfuld aktivitet og klient-centrering Proces omkring egen analyse af aktivitet og aktivitetsændring Dybdegående afdækning af daglige vaner, rutiner og roller, aktivitetshistorie. Aktivitetsudforskning /afprøvning
21 Lifestyle Redesign Forankring af sundhedsfremmende aktiviteter i hverdagen via personligt tilpassede valg/fremme af aktiviteter, som gør at den enkelte kan bevare og øge sundhed Borgeren er den aktive og ansvarlige i sin egen livsstilsproces Procesorienteret arbejdsmetode Ergoterapeuten anvender en coachende tilgang giver støtte til at reflektere over egen livsstil, sætte sig personlige mål og realisering heraf. Gruppeforløb med sideløbende individuel intervention 1-2 ugentlige interventioner over lang tid (9 måneder)
22 LR Aalborg Resultater Lifestyle Redesign kan gennemføres i Aalborg Lifestyle Redesign er relevant i Danmark Vi har fået masser af erfaringer - fagligt, forberedelse og evaluering og ikke mindst i metoden
23 LR Aalborg Resultater/Deltagerne Fremgang under holdforløb kan ikke helt fastholdes ved follow-up Fremgang start-slut-opfølgning: Generel psykisk helbredskomponent SF-36 samlet: positiv effekt COPM: Støtter i at definere behov, søtte mål og fastholde eller redefinere dem COPM: Fremgang fra start til slut - kan ikke holdes til opfølgning
24 LR Aalborg Resultater /Deltagerne Fået redskaber og handlekompetancer Større viden om daglige aktiviteters betydning og udnyttelse til fremme af egen sundhed Ændret aktivitetsudførelse, ændrede aktivitetsvalg Øget værdsættelse af meningsfulde aktiviteter Gennemgribende forandringer i måden at forholde sig til livet og sig selv
25 Indførelse af LR i Aalborg Nyt praksisprojekt Søgt Puljen til bedre ældrepleje 2 Implementere erfaringer Holdintervention ½ år Fortsat focus og opbakning
26 Lifestyle Redesign WES WES = 2 store videnskabelige studier 1) LIFE DOMAINS AND ADAPTATIVE STRATEGIES OF A GROUP OF LOW-INCOME WELL OLDER ADULTS afdække viden om ønsker for alderdommen, aktivitetsbekymringer og måden at tilpasse sig blandt ældre i Los Angeles vigtige livsdomæner var: kontrol over hverdagsaktiviteter, anvendelse af fritid, alvorlig sygdom og død, tilpasning til multikulturelt samfund, personlig sikkerhed, samvær med andre psykosocialt velvære og glæde
27 Lifestyle Redesign WES 2) LIVING A MEANINGFUL EXISTENCE IN OLD AGE undersøgelse af vellykket aldring blandt ældre med kroniske funktionsnedsættelser undersøge, hvilke adaptive strategiver de ældre havde gjort brug af tanken var at lære af de personer, som havde formået at klare modgang, med henblik på at fremme disse adaptive strategier hos deltagerne i programmet Fund: personerne var gode til : at forholde sig bevidst og aktivt til deres ændrede situation at tilpasse sig nye situationer at udvælge det, der for dem var betydningsfuldt at bruge kræfterne på. skabe sig en ny daglig rytme finde nye veje til at indgå i betydningsfuld aktivitet
28 Lifestyle Redesign WES Fund: De ældre var gode til : at forholde sig bevidst og aktivt til deres ændrede situation at tilpasse sig nye situationer at udvælge det, der for dem var betydningsfuldt at bruge kræfterne på. skabe sig en ny daglig rytme finde nye veje til at indgå i betydningsfuld aktivitet at sørge for fortsat at få udfordringer og lære nyt at følte selvbestemmelse over valg af aktivitet at bevare og få støtte fra sociale tilhørsforhold
29 WES SF-36 results
Aktivitetsrettet hverdagsliv Af Susanne Kragbæk - 2004
Aktivitetsrettet hverdagsliv Af Susanne Kragbæk - 2004 At meningsfuld aktivitet har en positiv indvirkning på sundhed er logik for ergoterapeuter, men der ligger en udfordring i, at få andre til at se
Læs mereLivsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen
Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder
Læs mereGør noget få det godt til mennesker med kræft
Gør noget få det godt til mennesker med kræft Lifestyle Redesign Interventionen Lifestyle Redesign blev udviklet i starten af 1990 erne Formålet med Lifestyle Redesign var gennem forebyggende ergoterapi
Læs mereLifestyle Redesign i Aalborg kommune.
Lotte Løkken Kirsten Overgaard Lifestyle Redesign i Aalborg kommune. Et ergoterapeutisk sundhedsfremmeprojekt 2007 2009 RESUME. I perioden august 2007 august 2009 er det evidensbaserede ergoterapeutiske
Læs mereLifestyle Redesign Programme i et dansk perspektiv
Lifestyle Redesign Programme i et dansk perspektiv En aktivitetsvidenskabelig tilgang til vellykket aldring Susanne Kragbæk Indholdsfortegnelse Forord 3 Indledning - Hvad er Lifestyle Redesign? - Sundhedsfremmebegrebet
Læs mereLIVSSTILE & INTERESSEGRUPPER I ODENSE. v. Knud D. Andersen, Ældre- og Handicapforvaltningen Odense Kommune Politik, Strategi og udvikling
LIVSSTILE & INTERESSEGRUPPER I ODENSE v. Knud D. Andersen, Ældre- og Handicapforvaltningen Odense Kommune Politik, Strategi og udvikling LIVSSTILE OG INTERESSER Livsstile er personens værdier, vaner og
Læs merePrøv- det- selv øvelser. Temadag om Lifestyle Redesign den 12. marts 2010 Professionshøjskolen Metropol Af Susanne Kragbæk
Prøv- det- selv øvelser Temadag om Lifestyle Redesign den 12. marts 2010 Professionshøjskolen Metropol Af Susanne Kragbæk 1) Livsstilsprocessen forståelse for aktiviteters potentiale og kraft A) Øvelse
Læs mereHvorfor Hjerneloungen?
Hvorfor Hjerneloungen? Evidens? og hvad gør Hjerneloungen godt for? Det gode liv og hvordan kan Hjerneloungen bidrage til det? At forankre forandringer og hvordan kan vi arbejde med at forankre Hjerneloungen?
Læs mereBevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010
Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med
Læs mereKan vi sikre mere ensartet kvalitet i rådgivning og støtte til personer med demens og deres pårørende ved brug af fælles værktøjer?
Kan vi sikre mere ensartet kvalitet i rådgivning og støtte til personer med demens og deres pårørende ved brug af fælles værktøjer? 23.10.2018 Skandinavisk lederkonference Jette Kallehauge, ergoterapeut,
Læs mereINDSATSER DER FREMMER ÆLDRE MENNESKERS MENTALE SUNDHED
INDSATSER DER FREMMER ÆLDRE MENNESKERS MENTALE SUNDHED JANNI NICLASEN, PH.D., LEKTOR CENTER FOR SUNDHEDSSAMARBEJDE TRIVSEL HOS ÆLDRE MENNESKER Stigning i antallet af ældre over 65 år: Efterkrigsgenerationer
Læs mereSide 1 af
Side 1 af 7 Bilag 2 Kræftrehabilitering i Viborg Kommune Formål: At medvirke til at skabe et sammenhængende rehabiliteringsforløb, der bygger på fysisk, psykisk og social tilpasning til hverdags- og arbejdslivet,
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereTitel: Styrke Hele Livet. Copyright: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Forfattere: Karen Allesøe og Kathrine Bjerring Ho
Styrke Hele Livet Titel: Styrke Hele Livet Copyright: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Forfattere: Karen Allesøe og Kathrine Bjerring Ho Udgiver: Albertslund Kommune ISBN: 978-87-997898-8-4
Læs mereRehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb
Læs mereProgrambeskrivelse Funktionsevne, bolig og boformer.
Programbeskrivelse Funktionsevne, bolig og boformer. Intentionen med denne beskrivelse er at sætte ord på begreberne funktionsevne, bolig og boformer samt ikke mindst at sætte ord på sammenhængene mellem
Læs mereIntroduktion til bogen v. Annette Johannesen www.able.dk
Introduktion til bogen v. Annette Johannesen www.able.dk En håndbog for læsere som er på vej til pensionering eller allerede er pensionerede Eller for fagfolk som skal formidle budskaber om sund aldring
Læs mereVALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER. Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens
VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens BAGGRUND OPLÆG Hvordan og med hvilken begrundelse kan vi prioritere at bruge de ergoterapeutiske
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mereModulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 3. Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre.
Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 3 Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre. Undersøgelse af funktionsevne. Klinisk undervisning II August 2015 BOMA
Læs mereModul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010
Modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74 Juni 2010 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 af 6 Side 1
Læs mereKort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft
Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse
Læs mereMIDTVEJSEVALUERING AF PROJEKT BEDRE LYS MERE LIV
MIDTVEJSEVALUERING AF PROJEKT BEDRE LYS MERE LIV Hvad er Bedre Lys Mere Liv? Bedre Lys Mere Liv er et metodeudviklingsprojekt, der ønsker at udvikle en metode, som kan bidrage til viden om, hvordan børn
Læs mereGør noget - få det godt Ældre som målgruppe
Gør noget - få det godt Ældre som målgruppe Annette Johannesen 6.december 2012 Frygt i aldringen: 1. Sygdom 2. Nedsat funktion med tab af gøremål 3. Dårlig adgang til hjælp 4. Tab af familie og venner
Læs mereVirkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.
Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan
Læs mereRehabiliteringsteamet Revideret d Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune
Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune Formål: At borgere med kronisk sygdom opnår at øge deres handlekompetencer i forhold til deres generelle sundhed, via teoretisk viden, praktiske øvelser og erfaringsudveksling.
Læs mereDE NYE ÆLDRE OG BEHOVET FOR BOLIGER. Anu Siren, PhD, Seniorforsker
DE NYE ÆLDRE OG BEHOVET FOR BOLIGER Anu Siren, PhD, Seniorforsker Befolkningsfremskrivning, borgere 70+, 2017-2060 2 Befolkningsudvikling: ikke blot demografi #1 Der er flere ældre samfundet skal tilpasse
Læs mereRegions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013
Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?
Læs mereFOKUSSKIFTE & VELLYKKET ALDRING POC Høje Taastrup Kommune & ABLE v/ Annette Johannesen
VELLYKKET ALDRING Kompetenceudvikling, hvor forskning og praksis spiller sammen med erfaringer fra Fokusskifte Mål Det er målet at omsorgssystem og medarbejdere understøtter mestring, hjælp til selvhjælp
Læs mereUdvikling af arbejdsmiljøsundhedskredse (AMSK) som et nyt værktøj til at gennemføre arbejdspladsvurderinger blandt plejepersonale i ældreplejen
Udvikling af arbejdsmiljøsundhedskredse (AMSK) som et nyt værktøj til at gennemføre arbejdspladsvurderinger blandt plejepersonale i ældreplejen AMSK-projektet Dialogmøde om State of the Art 19. September
Læs mereSUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE
SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
Læs mereSolrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk.
Solrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren som har risiko for at få betydelige
Læs mereProjekt: Din sundhed ved psykisk sygdom Anita Ulsing og Sylvia Johannsen november 2017
Projekt: Din sundhed ved psykisk sygdom Anita Ulsing og Sylvia Johannsen november 2017 1 Din sundhed ved psykisk sygdom Baggrundsviden Projektets formål og mål Interviews med målgruppen Afprøvning af en
Læs mereIT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen
IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen HISTORIK - Afprøvninger - Udbredelse RH PATIENTGRUPPER Ca. 3500 patienter fordelt over det meste af Region Hovedstaden 1/3 mænd Alle aldersgrupper
Læs mereDiabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune
Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune Hvem er jeg? Else Deichmann Nielsen Sygeplejerske ved Borgersundhed, Sundhedscenter Hjørring. 67.816 indbyggere Hjørring Sundhedscenter Træningsenheden
Læs mereRehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor?
Rehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor? Årskursus for Demenskoordinatorer i Danmark 2018 Jette Thuesen REHPA og Masteruddannelsen i Rehabilitering, Syddansk Universitet Indhold Forståelser
Læs merePRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon
PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon Afrapporteringen er et led i Ergoterapeutforeningens dokumentation af, hvad Praksispuljens midler anvendes til. Informationerne går i første omgang til Bevillingsudvalget.
Læs mereSeminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan?
Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan? Ældrepolitisk konference 29. april 2014 Lise Skov Pedersen, Projektleder, Socialstyrelsen Iben Stephensen, Programleder, Socialstyrelsen
Læs mereKvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Erhvervet hjerneskade og kommunikation. jf. Lov om specialundervisning for voksne
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Erhvervet hjerneskade og kommunikation jf. Lov om specialundervisning for voksne Politisk godkendt januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag...
Læs mereNår jeg bliver gammel
Side 1 Når jeg bliver gammel Annette Johannesen Forsknings- og udviklingskonsulent Uddannelse / enhed En håndbog for læsere som er på vej til pensionering eller allerede er pensionerede Eller for fagfolk
Læs mereSUND OG VELLYKKET ALDRING. Seminar for kommende pensionister. Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk
SUND OG VELLYKKET ALDRING Seminar for kommende pensionister Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk Aktiv og beskæftiget Kontakt med andre Internettet og teknologi Følg med i livet omkring
Læs merePRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon
PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon Afrapporteringen er et led i Ergoterapeutforeningens dokumentation af, hvad Praksispuljens midler anvendes til. Informationerne går i første omgang til Bevillingsudvalget.
Læs mereModul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol
Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Sundhedsfremme og forebyggelse arbejdsliv og arbejdsmiljø
Læs mereProjekt Robuste Ældre
Projekt Robuste Ældre Om ældres menneskers robusthed set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering
Læs mereOrganisationsplan. Fredericia Kommunes GenoptræningsCenter Viaduktvej 9 7000 Fredericia Tlf. 72 10 60 50
Fredericia Kommunes GenoptræningsCenter Viaduktvej 9 7000 Fredericia Tlf. 72 10 60 50 Ledende terapeut: Anne-Mette Dalgaard Mail adr: hadg@fredericiakom.dk Klinisk underviser: Anja Fischer Hansen Mail
Læs mereVærdighedspolitik. Sundhed, Handicap og Rehabilitering
Værdighedspolitik 2018 Sundhed, Handicap og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange
Læs mereErfaringer med forebyggende hjemmebesøg g i Danmark
Erfaringer med forebyggende hjemmebesøg g i Danmark Norsk sykehus- og helsetjenesteforening Oslo, 18. november 2011 Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Institut for Folkesundhedsvidenskab,
Læs mereBostedet Welschsvej. V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro
Bostedet Welschsvej V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro Klinisk underviser er Kirsten Kienke Mikkelsen, tlf. 9611 4719. Klinisk undervisning på Bostedet Welschsvej foregår
Læs mereÆldre og social interaktion
Ældre og social interaktion (Gill Sans Pernille Fjerritslev Mortensen Sekretariat for innovation i Ældrestaben t) defod www.kk.dk Side 2 / Tilføj Præsentation præsentationens af Sundheds- og titel Omsorgsforvaltningen
Læs mereUdviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2018 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Læs merePh.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008
Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har
Læs mereFor at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.
Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.
Læs mereErgoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse
Modulbeskrivelse Hold E10s Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Tema:... 3 2.0 Fordeling af fagområder og ECTS point
Læs mereRecovery Ikast- Brande Kommune
Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien
Læs mereKvalificering af ergoterapeutiske ADL indsatser
Kvalificering af ergoterapeutiske ADL indsatser Eva Ejlersen Wæhrens, Ergoterapeut, PhD Seniorforsker og leder af ADL enheden ved Parker Instituttet, Københavns Universitetshospital Bispebjerg og Frederiksberg
Læs mereAktivitet og deltagelse i ældrelivet- det normale og det svækkede. Annette Johannesen 23. oktober 2012 www.able.dk
Aktivitet og deltagelse i ældrelivet- det normale og det svækkede Annette Johannesen 23. oktober 2012 www.able.dk Forskning i Vellykket aldring Interviews med 243 85-årige fra 1914 kohorten ved befolkningsundersøgelserne
Læs mereHandleplan. 2. At definere målgrupperne til forløbet Livsstilscafe i Ballerup kommune
Handleplan Aktionslæringsgruppen Handleplan Enhed, kontaktperson i ALG Bjørn Hother Pedersen Beskriv formålet med ALGs handleplan og udfordring Ballerup Kommunes udfordring er følgende: Hvordan får vi
Læs mereStyrkelse af den palliative pleje på plejehjem
Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2012-2015
SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle
Læs mereGiv tid til forandring. - Længere forløb for par og skilte forældre giver stort udbytte
Giv tid til forandring - Længere forløb for par og skilte forældre giver stort udbytte Indledning Folkekirkens Familiestøtte støtter forældre, som har velkendte udfordringer i hverdagen, og som ønsker
Læs mereFrokostordninger i daginstitutioner
Frokostordninger i daginstitutioner - Hvordan spiller de ind i kommunernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse Konference. Børnehaven som læringsrum for sundhed & maddannelse - fra evidens til forandring.
Læs merePårørende. vores vigtigste samarbejdspartner. Hjernesagens temadag d
Pårørende vores vigtigste samarbejdspartner Udviklingsprojekt om familie-/ netværksorienteret tilgang på Aarhus Kommunes Neurocenter 2015-16 Udgangspunktet er Vibis definition fra 2015 af den familie-/
Læs mereTrivsel i MSOs hjemmepleje
Trivsel i MSOs hjemmepleje 2017-2018 Lars Larsen, Thomas Kaalby Povlsen, Steen Lee Mortensen & Morten Christoffersen Center for Livskvalitet 2019 Indholdsfortegnelse Baggrund og introduktion. s. 1 Resultater
Læs mereBeskrivelse af CTI-metoden
Beskrivelse af CTI-metoden CTI er en forkortelse for Critical Time Intervention. 1. CTI-metodens målgruppe Socialstyrelsen vurderer, at CTI-metoden er relevant for borgere, der har behov for en intensiv
Læs mereTilbage til eget liv hvad siger de ramte?
OBS denne præsentation er forkortet i forhold til præsentationen på Neurorehab2017, da data endnu ikke er publiceret Tilbage til eget liv hvad siger de ramte? Charlotte Kira Kimby Sociolog, Ph.d., leder
Læs mereTrivsel i MSOs hjemmepleje
Trivsel i MSOs hjemmepleje 2016-2017 Lars Larsen, Thomas Kaalby Povlsen, Steen Lee Mortensen & Morten Christoffersen Center for Livskvalitet 2019 Indholdsfortegnelse Baggrund og introduktion. s. 1 Resultater
Læs mereUndersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.
Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen
Læs mereKunsten at tilbyde aktiverende hjælp til svækkede gamle. Inspirationsdag - hverdagsrehabilitering Sorø november 2012
Kunsten at tilbyde aktiverende hjælp til svækkede gamle Inspirationsdag - hverdagsrehabilitering Sorø november 2012 Frygt i aldringen: 1. Sygdom 2. Nedsat funktion med tab af gøremål 3. Dårlig adgang til
Læs mereDefinition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner
Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene
Læs mereImplementering af AMPS på Træningscenter Gladsaxe Projektbeskrivelse
Implementering af AMPS på Træningscenter Gladsaxe Projektbeskrivelse Lill-Ann Berger og Sarah Rubin Bruncke 24.08.15 Kort introduktion I 2015 fik vi, to af ergoterapeuterne på Træningscenter Gladsaxe,
Læs mereKvalitetsstandard Træning og socialt mødested for borgere med demens Godkendt af byrådet d. xx
Kvalitetsstandard Træning og socialt mødested for borgere med demens Godkendt af byrådet d. xx 1 Syddjurs Kommunes værdigrundlag: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede værdigrundlag: Åbenhed det sikre
Læs mereNetværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Læs mereKlinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune
Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Træning, aktivitet og rehabilitering (TAR) i Faaborg-Midtfyn kommune består af 4 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Gislev og et i
Læs mereBornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for dag- og aktivitetscenter på ældreområdet
Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for dag- og aktivitetscenter på ældreområdet Godkendt i Social- og Sundhedsudvalget, den 6. januar 2014 Administrativt revideret februar 2016 Indholdsfortegnelse
Læs merelev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune
lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne
Læs mereSund kultur i Bulderby
Projektbeskrivelse Sund kultur i Bulderby Et samarbejde mellem Bulderby & SundhedscenterStruer 11. november 2009 1 1.0 Baggrund SundhedscenterStruer blev i foråret 2009 kontaktet af Vivi Mortensen, Leder
Læs mereStruktur på sundheden
Struktur på sundheden Erfaringer fra projektet Sundere liv i socialpsykiatrien 4 kommuner i Region Midtjylland: Randers Kommune Syddjurs Kommune Holstebro Kommune Herning Kommune Specialområde Socialpsykiatri
Læs mereAktivitetsvidenskab -
Aktivitetsvidenskab - Ergoterapeutisk Selskab for Psykiatri og Psykosocial Rehabilitering ved Jesper Larsen Mærsk Disposition I. Introduktion til aktivitetsvidenskab historie og formål II. Aktivitetsvidenskab
Læs mereSammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet
Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet Forvaltningerne indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget og Beskæftigelsesudvalget
Læs mereVores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.
Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl
Læs mereProjektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune
Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune mellem Rudersdal Kommune Stationsvej 36 3460 Birkerød og Digifys ApS Farvervej 1 8800 Viborg DigiRehab og Rudersdal Kommune Digifys ApS har
Læs mereModul 7. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2009
Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV November 2009 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 Undervisningsplan for Ergoterapi
Læs mereSUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE
SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes - Artrose
Læs mereREFERAT FRA AMPS TEMAEFTERMIDDAG I GLOSTRUP DEN 28.11.2011
REFERAT FRA AMPS TEMAEFTERMIDDAG I GLOSTRUP DEN 28.11.2011 Tilstede fra AMPS FNE bestyrelsen: Sonja Vinkler, Jette Fischer, Vibeke Dinesen, Mette Hedeboe AMPS instruktør: Eva Wæhrens Referent: Mette Hedeboe
Læs mereVejledning til udarbejdelse af individuelle planer
Vejledning Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dokumenttype: Regional vejledning. Anvendelsesområde: Sociale tilbud i Region Hovedstaden Handicap efter 67, 107 og 108 i Serviceloven og 185 b i Lov
Læs mereYdelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning
Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden
Læs mereProjekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009
Projekt Aktive hurtigere tilbage 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Rammerne for projektet Alle borgere født i ulige år med 1. gangsamtaler fra 1. januar frem til 1. maj
Læs mereEvaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper
Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August 2010 1 Indholdsfortegnelse:
Læs mereAt være lifestyle redesigner
Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt Professionshøjskolen Metropol At være lifestyle redesigner - en kvalitativ undersøgelse af danske ergoterapeuters oplevelse af udfordringer
Læs mereKvalitetsstandarder for genoptræning,
Kvalitetsstandarder for genoptræning, vedligeholdende træning og rehabilitering i Furesø Kommune - 2015 Kvalitetsstandarder for genoptræning, vedligeholdende træning og rehabilitering i Furesø Kommune
Læs mereWorkshop 1 Rehabilitering vejen til beskæftigelse
Workshop 1 Rehabilitering vejen til beskæftigelse Hvorfor skal vi tale beskæftigelse og traumer I 2014 er 29% af flygtninge og 25% af familiesammenførte er i beskæftigelse efter 3 år i Danmark (alder 25-64)(Integration
Læs mereEVALUERING AF ÅRSPLAN FOR DE FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG 2013 OG MÅL FOR 2014
EVALUERING AF ÅRSPLAN FOR DE FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG 2013 OG MÅL FOR 2014 Center for ældre og handicap Februar 2014. 1 Evaluering af årsplan for de forebyggende hjemmebesøg 2013 Lovgrundlag: Serviceloven
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljøindsatser
Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund
Læs mereMinikonference. Fremme af sundhed og trivsel i socialpsykiatrien. Lise Arnth Nielsen, sygeplejerske, projektleder
Minikonference Fremme af sundhed og trivsel i socialpsykiatrien Lucette Meillier, cand.comm. Ph.d., programleder Lise Arnth Nielsen, sygeplejerske, projektleder CFK folkesundhed og kvalitetsudvikling Koncern
Læs mereStanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?
Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:
Læs mereNOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt
Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Kommunalbestyrelsen har på møde den 6. oktober 2015 besluttet at implementere SLID, Gigtskole for en toårig forsøgsperiode (2016-2017). Genoptræningen
Læs mereErgoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse
Modulbeskrivelse Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse Hold E11v 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1.0 Tema... 3 2.0 Fordeling af fagområder og ECTS point i modul
Læs mereMål. Se fagmålene for det enkelte områdefag på side 2.
Områdefagsprøve. Formål Formålet er at give mulighed for at vurdere og dokumentere elevens faglige kompetencer med udgangspunkt i fagmålene for det udtrukne områdefag. Bekendtgørelse nr. 863 af 16/08/2012
Læs mereKompetenceudvikling og uddannelse. Uddannelseskoncept for borgere med KOL
Kompetenceudvikling og uddannelse For at lykkes med telemedicinske tilbud, der skaber værdi i en dagligdag med sygdom, skal vi som sundhedsvæsen være opsøgende på, hvad det vil sige at leve en hverdag
Læs mere