Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på dette båndreferat.

Transkript

1 Side: 1 Århus Byråds møde onsdag den 6. juni 2012 FTL-havnen havnen. Endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg Punkt nr: 16 Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på dette båndreferat. Rabih Azad-Ahmad: Og så går vi over til sag nr. 16. Og det er FTL-havnen endelig vedtagelse af kommuneplanstillæg, og så har rådmanden bedt om at have ordet, fordi der er nye oplysninger, så det er rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek, der får ordet. Bünyamin Simsek: Jamen det nye er, at vi ved, at der har været en henvendelse til byrådets medlemmer ift. en, der har en ejendom på havnen og også ift. har et ønske om en byggeproces ift. et projekt, vedkommende har på området, og det synes jeg er helt reelt. Men jeg synes, at vi skal holde de to ting adskilt ift. FTL-havnen og den plan, vi er ved at behandle her og så den del ift., hvad der er fakta og op og ned i den sag behandles i udvalget, så alt selvfølgelig kommer frem ift., hvordan tingene forholder sig, så ingen byrådsmedlemmer skal være i tvivl om, i hvert fald udvalgsmedlemmer til at starte med, hvad det er, der er sat i udsigt på det område ift. byggeprocesser, så vi bare i sagsbehandlingen adskiller de ting ad, så jeg er med til sammen med forvaltningen at give en orientering i udvalget omkring den anden del af den her sag, som egentligt ikke har noget at gøre med den her sag, for det er en byggesag. Steen Bording Andersen: Tak også til rådmanden, for jeg synes, det lød som en fornuftig idé at skille de to sager ad. Men fra én plads som er lidt omdiskuteret til et sted, som i hvert fald rigtig mange aarhusianere er glade for, vores FTL-havn. Og der har Socialdemokraterne gået efter 3 ting, 3 pinde. Vi vil gerne have så meget havnerelateret liv som muligt og så mange aktiviteter, vi vil sikre det miljø, som rigtig mange er glade for. Den anden pind den er, at vi er optagede af at sikre aarhusianerne adgang til det her område. Det skal være ikke bare kun foreningernes sted, men faktisk hele byens sted, og så har vi også været optagede af

2 Side: 2 æstetikken på stedet. Vi har behandlet tidligere byrumsatlasset, hvor man påpeger, hvor meget arkitektur egentligt kan betyde for anvendelse af områderne. Så er vi helt konkret gået ind i nogle af sagerne, for det er jo selvfølgelig et spørgsmål om at dele, jeg vil lige sige vand og alt muligt lige, men den ene ting som vi egentligt gerne vil bevare, det er beddingen, det er uden træksted, men det er et unikt sted. Der er to steder i Danmark, hvor man har en træskibsbedding, og det vil vi gerne have det ene sted liggende i Aarhus. Det er godt gammelt håndværk, som kan give oplevelser for en masse aarhusianere, og så kan det spille rigtig godt sammen med vores træskibshavn i forvejen. Vi har også været optagede af byggefelterne A D, og det er for den ikke-indvigede person, så er det dem, som ligger op mod de nye bynære havnearealer. Det har været noget firkantet disponering. Det vil vi gerne bløde lidt op for. Der har også været ønske om tre parallelle veje inden for 50 meter. Det er måske lidt voldsomt. Og en tredje grund til at vi gerne vil kigge på de her, - eller blødt de byggefelter lidt mere op, det er, at vi også kan se på både p-plads-problematikken og oplagsproblematikken, og så drøner den i øvrigt midt ind i eksisterende klubhuse. Så der var en god grund til måske at kigge lidt på byggefelterne A D. Så har vi diskuteret i lang tid og fundet frem til, i hvert fald i Socialdemokratiet, at vi mener, at de felter der hedder E og F, som så ligger på den anden side af havnen, dem ønsker vi at reservere for opfyldning. Dvs. at der er en mulighed for, at de skal opfyldes. Og det gør vi ikke for at genere træskibshavnen, men måske for at sikre, at roklubberne får en mulighed for at etablere sig et godt sted for at sikre igen p-pladser og oplagspladser og sikre offentligheden adgang til de her arealer, sådan at man kan gå rundt hele vejen langs havnekanten, det synes vi er vigtigt. Så har der været en voldsom diskussion om kanaler og ikke kanaler. Stort set alle europæiske hovedstæder og større byer har masser af kanaler i smalle udgaver, i brede udgaver. Det her bliver en smal en, der er der ingen tvivl om. Men måske kan man også godt tænke sig en kanal, som ikke bare har et niveau, men hvor man kunne lave små kroge, hvor man kunne sænke niveauet, hvor man kunne komme tæt på vandet, og hvor man så igen kom lidt højt. Altså idéerne kunne være fine. Og når man nu har lagt et helt område, som det bynære haveareal, ud med den slags kanaler, så synes vi egentligt også at æstetisk, der hænger det også godt sammen, at man fortsætter med det her.

3 Side: 3 Og når man kan rent faktisk placere de ting, som man gerne ønsker at have dernede, så synes vi også, det er vigtigt. Så har der været en diskussion om, hvilke anvendelseskriterier skulle der være for de her bygninger, der ligger dernede, og hvilke virksomheder kan man placere. Og der må vi sige, at ligesom resten af udvalget, så synes vi, det er rigtig vigtigt at bevare havnen som en havn. Så de havnerelaterede aktiviteter er nogen, som vi holder fast ved. Vi har et strøg i forvejen. Vi har steder, hvor man kan indrette kontorer i forvejen. Men vi har altså kun én FTL-havn. Og derfor holder vi meget fast på, at stedet skal være havnerelateret. Men de ord, så efter en lang og virkelig god, grundig sagsbehandling i Teknisk Udvalg, synes vi faktisk, at den her sag den er landet på et fornuftigt sted. Så vi kan tiltræde indstillingen med de bemærkninger, som vi også er kommet med i udvalgserklæringen. Jan Ravn Christensen: Der er jo både fordele og ulemper ved et langt forløb. En af ulemperne det er, at man får talt rigtig godt sammen på tværs af partierne og får arbejdet grundigt med sagerne, så på den måde er det lidt en ulempe at skulle efterfølge Steen B. Andersen og argumentere for de fine ting, som er i dispositionsplanen også, de fine ting som er blevet ændret. Så jeg synes i virkeligheden, det var en fremragende gennemgang af de gode ting, som jeg synes dispositionsplanen indeholder med de ændringer, som også er kommet i forbindelse med udvalgsbehandlingen. For os har det også været vigtigt hele spørgsmålet omkring vinteroplagskapaciteten til sejlsportsforeningerne på byggefelterne A D, som Steen B. Andersen også har redegjort for, og der var nogle problemer i det oprindeligt udkast til dispositionsplanen men disponeringen af arealerne, og om man kunne få den optimale udnyttelse af den plads, der nu engang var, eller om en stor del af kvadratmetrene skulle gå til at etablere en ekstra vej inde i midten af hele området. Og det spørgsmål har vi nu fået udsat til at få grundigt belyst, hvilke potentialer der er i arealerne ift. at få lavet de her pladser til, at folk kan få deres både op på lang og måske også få repareret på dem i vinterhalvåret, når man ikke er ude og sejle. Så det er utroligt vigtigt. Vi er også rigtig glade for, at det lykkedes at finde en løsning, der både bevarer

4 Side: 4 søsporten og træskibsbeddingen, det krævede lidt kreativitet i udvalget og selvfølgelig baseret på et forslag fra beddingslauget, at vi fik den her løsning på plads. Og jeg håber i hvert fald, at den også kan realiseres på sigt. Altså vi kan jo ikke være 100 % sikre på, at det kan lade sig gøre, som det er beskrevet, men jeg håber på, det kan lade sig gøre, og jeg tror, det er den rigtige løsning. Søsporten er en historisk unik bygning i Aarhus, som er helt central også arkitektonisk, og som huser nogle centrale aktiviteter. Og beddingen som Steen B. Andersen også var inde på er jo et ud af to i Danmark, som også har nogle helt særlige kvaliteter ift. det miljø, vi gerne vil have, at der er på FTL-havnen fremadrettet. Med de ord så er vi også rigtig glade for den løsning, der kom, da det kom til stykket. Sagen har været meget langstrakt, så er resultatet heldigvis blevet rigtig godt af det. Ejgil Rahbek: Jamen vi har også haft den opfattelse, at det har været en meget vanskelig sag den her. Det er jo et område, som er skudt op gennem mange år. Man kan sige, at det er sådan et anarkistisk område, hvor der har været vildskud, og der har været mange ting, men det har været et miljø, der har bestået af mange forskellige aktiviteter, og det skal nu omdannes og renoveres, så man kan bruge det som byens sted. Altså give en offentlig adgang, og det var jo hovedhjørnestenen fra os i Venstre, det er, at nu bliver der adgang for alle borgere i Aarhus. Det er også derfor, vi ønsker at bibeholde, at der bliver en sti rundt om alle kanalerne, og bl.a. er det en vigtig ting. Det er jo et broget mønster, og der har været mange indsigelser og mange forskellige foreninger og aktiviteter, der foregår dernede. Og det håber vi med det forslag, at vi bibeholder. Det er i hvert fald vores intention. Jeg ved godt, der er nogle, der vil være utilfredse. Det vil der altid være i sådan en sag her, og vi har også hørt nogle af dem i Teknisk Udvalg. Og mht. kanalen der vil vi bevare den. Det ved jeg ikke, om vi kommer ind på senere, men vi ønsker at beholde de oprindelige plan med masterplanen for havnen, så derfor ønsker vi også at bibeholde den kanal, som planen hele tiden. Vi går ind for kanaler, det gør rådmanden for Borgerservice tilsyneladende også, men det er altså åbenbart ovre i New York på en højbane. Vi går ind for kanaler i Aarhus. Men vi har været igennem meget grundige udvalgsbehandlinger, og vi har haft mange fortræde, og vi er nu så langt fremme, at vi kan tiltræde indstillingen med de bemærkninger, som fremgår af udvalgserklæringen.

5 Side: 5 Vi er også tilfredse med at Søsporten og træskibsbeddingen bliver bevaret, samtidig med at kanalgennemføring til Nordhavnen bibeholdes også på det sted her. Som vi har fået det oplyst, er træskibsbeddingen et af de få steder tilbage, hvor træskibe af den størrelse kan trækkes på land, og det synes vi er bevaringsværdigt. Vi synes også, det er godt, at byggefelterne A D, de disponeres endeligt i forbindelse med, at der udarbejdes en samlet plan for indretning og anvendelse af den eksisterende vinteroplagsplads. Og mht. de nye oplysninger vi har fået, så har vi noteret rådmanden fra Teknik og Miljøs bemærkning om, at det er en særlig sag, som ikke vedrører den her indstilling. Det er jo en privatretlig sag omkring noget køb og salg af nogle byggeretter, og det håber vi at få en yderligere redegørelse for i Teknik og Miljøudvalget. Så det er det grundlag, vi kan sige ja til indstillingen på, og så må vi gå videre med den sag senere hen i udvalget. Tak. Niels Christian Selchau-Mark: Jamen altså kanaler kan jo være meget fint i mange henseender. Kanaler i højden og kanaler i drøjden og kanaler alle vegne. Problemet er bare, når vi har en havn, hvor det der er brug for er jord, hvor der bliver efterspurgt jord, så er det vi mangler ikke en kanal til 100 mio. kr. Det kommer helt klart fra fritidsbrugere, det kommer helt klart fra en stor række af de høringssvar, der har været, at kanalen er egentligt ikke ønsket. Det er en meget fin vision på papiret, og når man kigger på planen herfor, så må man også sige, at det er jo ikke fordi, det her ikke er et gennemtænkt projekt, det er faktisk enormt gennemtænkt. Der er fine kasser, der er forskellige farver, der er imponerende mængder med pile og overvejelser, man har lavet derpå, men på mange områder er det også bare noget, der er lige til Sims City mere, end det er til den virkelige verden, hvor der rent faktisk er mennesker, hvor der er fritidsbrugere, der faktisk sejler rundt i rigtige kajakker og ikke bare i sådan nogle virtuelle nogle. Og derfor går vi egentligt ind og siger, jamen vi kan støtte rigtig meget af den her plan, der er rigtig mange gode visioner i den, men mange af de her felter er nogle kunstige konstruktioner, som lægger nogle meget mærkelige begrænsninger på de muligheder,

6 Side: 6 som fritidsbrugere de har, som lægger nogle mærkelige begrænsninger på noget af erhvervslivet, man kan ikke nemt for udviklet sit klubhus, hvis vi laver den her plan præcis som den foreligger, og der synes vi, der er nogle ting, der er oprigtigt bekymrende, og det har vi også diskuteret meget i udvalget. Selve kanalen, der kan vi bare sige, det er jo ikke engang fordi, vi beslutter os for nu, at der skal komme en kanal. Det lyder det lidt som på nogle af ordførerne. Det der jo egentligt bliver besluttet, det er, vi venter lige med at tage en beslutning en 15 år eller mere, så man kan gå rundt med usikkerheden omkring, om der kommer en kanal eller ej. Og det var derfor Konservative faktisk kom med et beslutningsforslag, hvor vi sagde, vi skal jo ligesom finde ud af, om vi vil have en kanal eller ej, ja eller nej, sværere er det ikke. Enten er det et nej eller et ja, men det var der åbenbart ikke vilje til, så nu siger vi måske på bedste politisk vis, og så er det et problem for et senere byråd. Til gengæld så vil det være helt enormt irriterende og begrænsende for de folk, der skal have en dagligdag på havnen, at man ikke ved, om der to meter bag ens bygning kommer til at køre et eller andet vandcirkus eller ej. Og kanalen synes jeg også, når jeg kigger på den her i planen, så tænker man også, wauw en flot blå lige linje, den kan jeg da kun blive glad ved at kigge på. Problemet er jo bare, hvis man så rent faktisk går ud i det område, hvor den skal være, så kommer den til at være klods op af en vej på den ene side, klods op af en ordentlig omgang jernbane på den anden side, og man kommer til at vade rundt, sænket i terrænet ca cm. Det er jo ikke fordi, det er indbydende i sig selv til en fremtidig brug af det. Så derfor må Konservative sige, at vi kan godt tiltræde indstillingen, men vi har en mindretalsudtalelse, som vi gerne vil have vedlagt. Og den går i sin enkelhed på, at vi tiltræder udvalgserklæringen med følgende præciseringer. Vi ønsker fortsat at fastholde vores forslag om at sløjfe kanalen langs Fiskerivej, og så finder vi, at arealbestemmelserne for erhvervsdelen af området, den er for restriktiv og ikke vil skabe det fornødne grundlag for fastholdelse og udvikling af områdets positive erhvervsudvikling og miljø. Når man ser bort fra det, er det ellers et rigtig glimrende stykke arbejde. Jette Skive:

7 Side: 7 Jeg er rigtig ked af, at det her ikke bliver radiotransmitteret, for jeg havde bedt om at få en rundvisning nede på havnen, på fritidshavnen, og det har jeg fået, og det må jeg sige, de mennesker der gik rundt med mig dernede i to timer, det var utroligt givtigt. Jeg fik rigtig rigtig meget ud af det, og derfor ville jeg gerne her i dag have sendt en tak til de mennesker, der har brugt tid og energi på at vise mig rundt nede på havnen, men dem der kommer i berøring med de mennesker, vil jeg håbe, vil sende min tak videre, fordi det var en god ting for mig. Især når vi slet ikke sidder i udvalget. Så vil jeg gerne kvittere for det resultat, som udvalget er kommet til mht. beddingen og Søsporten. Det er simpelthen bare godt gået af jer, og det, som jeg siger, det vil jeg gerne kvittere for, fordi det var en af de ting, som jeg også stødte på dernede, som jeg ville være utroligt ked af, hvis vi skulle til at miste. Så vi kan i hvert fald tilslutte os de ting, der ligger med de erklæringer fra udvalget. Så vil jeg gerne lige sige, at Steen Bording Andersen, han siger, at vi har kun én FTL-havn, og at den skal have havnerelaterede ting. Så synes jeg, jeg er nødt til at bede Socialdemokratiet om at tænke om igen. En kanal der ligger en spytklat fra vandet, er det havnerelateret. Skal der komme fiskekuttere op i den kanal, eller hvad skal vi bruge den til? Jeg tror ikke, der er plads til andet end en lille robåd, hvis vi er heldige, og derfor støtter vi Konservatives mindretalsudtalelse hele vejen igennem, for vi kan simpelthen ikke støtte op om, at den kanal langs Fiskerivej, at den skal beslaglægge jorden, som er så vigtig for dem, der bor dernede og har brug for det. Vi har jo en herlighedsværdi dernede uanset den kanal. Vandet ligger 10 meter derfra, så det er jo ikke fordi vi mangler herlighedsværdi. Og Dansk Folkeparti vi går bestemt også ind for kanaler. Meget. Vi synes, det er flot, vi synes, det giver liv, men vi behøver ikke at ligge den der, hvor vi har allermest vand, og vi behøver heller ikke at sprede dem rundt med rund hånd uden omtanke. Og jeg kan sige til Ejgil Rahbek, jeg tror endda Ejgil Rahbek fra Venstre var med til at beslutte den kanal, der ligger oppe i Otto Ruds Gade, gå op og kig på den. Det er en rædsel. Så så enkelt der det bare. Men vi tilslutter os indstillingen og tilslutter os Konservatives mindretalsudtalelse. Jette Jensen:

8 Side: 8 Som flere har været inde på, så har det her været en langstrakt sag. Det har taget tid og fået dispositionsplanen omsat til et kommuneplantillæg, og det har det jo bl.a. været, fordi der har været mange, der skulle forsøges inddraget om mange synspunkter, der skulle tilgodeses. Men jeg vil sige, da vi nåede til den sidste fase, så havde, i hvert fald Teknisk Udvalg, en god dialog med havnens brugere, og vi fik mange gode input, og jeg tror, det er noget af det, der så har været med til at gøre, at vi får sagen klaret af på en god måde. Enhedslisten støtter den indstilling, der ligger, med de samme bemærkninger som Venstre, SF og Socialdemokraterne, altså det der handler om, at Søsporten og træskibsbeddingen skal bevares, og at kanalgennemføringen skal laves ved siden af træskibsbeddingen. Det der handler om, at byggefelterne langs lystbådehavnen først disponeres, når vi samtidig har klarhed over vinteroplagspladserne. Men så er der én ting i den her udvalgsbeslutning, og det der bliver byrådsbeslutningen, som vi er rigtig rigtig kede af, og det er muligheden for udfyldning af træskibshavnen. Når vi er rigtig rigtig kede af det, så er det fordi, vi faktisk mener, at træskibshavnen med det at træskibene ligger samlet, udgør et miljø, som vil blive slået i stykker, hvis man begynder at flytte træskibene flere forskellige steder hen. Og vi har det sådan, at vi næsten er parate til at støtte Konservatives forslag om, at vi nu siger, okay lad os så få klaret af, om den kanal skal være der eller ej. For det er da rigtigt, at det virker da hul i hovedet, at vi laver en kanal for så at fylde jord evt. ud i træskibsbassinet og dermed ødelægge et miljø. Der er jeg nok nødt til at sige, der har jeg heller ikke den helt store forståelse for, hvad sådan en kanal så skulle gøre godt for. Steen Bording Andersen: Jamen det er udmærket, også det Jette Jensen lige nævner omkring, hvorfor er det, at man vil flytte de her ting. Det er et godt eksempel på, at vi bliver nødt til at finde nogle kompromiser omkring de her ting. Vi har nogle roklubber, som vi gerne vil sikre, som meget gerne vil have nogle nye og ordentlige lokaliteter, og det skal der være plads til et eller andet sted. Vi har nogle æstetiske hensyn, som vi synes er vigtige omkring de her kanaler, vi har også nogle borgere, som gerne vil kunne komme rundt i hele havnen. Og sådan som den ser ud lige nu, også omkring træskibshavnen, så er det faktisk ret vanskeligt for borgerne at

9 Side: 9 komme rundt her. Så hensynet til at man har en lang række borgere, som også har en berettiget ting omkring og gerne vil komme til i den her havn, og så at man kan sikre nogle lokaliteter, samtidig med at man kan fastholde nogle æstetiske principper, som vi hylder mange gange omkring arkitektur gør jo, at vi bliver nødt til at lave det her kompromis. Men der er ingen, der har sagt, at vi fylder felterne E og F fuldstændig ud. Det har vi ikke vedtaget her. Vi bibeholder bare muligheden for, hvis vi har brug for de her arealer, det kan godt være, vi har det, når vi skal kigge på p-plader, oplagspladser, roklubber, og hvad ved jeg. Men vi har ikke endeligt taget stilling til, hvor langt vi udfylder det her. Og jeg tror i øvrigt at det her træskibsmiljø, som jo både, som Enhedslisten også er glade for, strækker sig over til beddingen, og som også nu måske kommer til at ligge i to dele af havnen sagtens kan forenes. Og så skal vi jo håbe, at vi stopper jo ikke forhåbentligt en masse mudder ned i havnen for at skabe en ny havn, og det synes jeg lidt, hvis vi lukker nogle af de her kanalmuligheder, at vi gør. Men vi skal have en balance i det her, og det synes jeg efter en lang diskussion og efter at have lyttet til mange forskellige synsvinkler, så synes jeg, vi er kommet ret tæt på at finde nogle fornuftige valg her. Ejgil Rahbek: Jeg kan høre på Jette Skive, at vi har åbenbart forskellige kanalstrategier. Jeg kan ikke mindes, at jeg har været med til at vedtage en kanal i Otto Ruds Gade, det ligger vist forud for min tid i byrådet, tror jeg nok, jeg kan ikke huske det. Men en kanal skal jo også vedligeholdes. Selvom kommunen bygger en kanal, så må der være en forpligtigelse til, at beboerne og ejerforeninger osv. jo selvfølgelig vedligeholder den, ellers så går det jo galt. For at vi skal være helt sikre, så kan vi meddele, at vi ikke går med ind i det ændringsforslag, der kommer fra Det Konservative og heller ikke det., som så nu fremsættes i forbindelse med udvalgserklæringen. Og mht. opfyldning så vil jeg også sige, som Steen Bording er inde på omkring det område med opfyldningen, altså det er jo vigtigt, at vi får en offentlig adgang, det er jo et af principperne for, at vi laver alle de tiltag. Ellers skulle vi næsten lade være med at lave nogle ting og ofre penge på det, men vi har jo vedtaget at byen og offentligheden i

10 Side: 10 Aarhus skal have adgang til at gå rundt i alle beddingerne og ved alle havekanaler osv., og derfor skal der noget mere jord til, og det kan jeg fuldstændig tilslutte mig det, Steen Bording siger. Men for en sikkerheds skyld så vil jeg lige sige, at vi ikke tilslutter os det forslag, der kommer om kanalen. Tak. Niels Christian Selchau-Mark: Jamen der er lige et par ting her. Det ene det er sådan en serviceoplysning. Hvis man graver en kanal, så fjerne man noget jord. Så har man noget jord, man skal af med. Så det er ikke sådan, at det at man laver en kanal, der gør, at man kommer af med en masse jord. Det betyder rent faktisk, at man har en masse jord, man skal af med et eller andet andet sted. Om det så skal bruges til at fylde i havnen og mudre til eller skal bruges til at opfylde, det skal vi ikke kunne sige, men det er jo ikke sådan, at jorden forsvinder, af at du tegner en kanal og siger, den skal være så og så dyb og så og så bred. Det betyder faktisk, at du har mere jord, som du skal prøve at finde en måde at komme af med, så det er 100 mio. kr. for en kanal og så noget jord, vi skal prøve at finde ud af, hvordan vi får placeret. Og så kan jeg ligesom forstå, at der er lidt forvirring omkring, hvordan og hvorledes det er, at partierne stiller sig ift. den her kanal, og derfor vil jeg gerne begære en afstemning om, hvorvidt kanalen den skal gennemføres eller ej. Vi har vores ændringsforslag, hvor der bliver lagt op til, at vi siger nej til en kanal, så har byrådsmedlemmerne mulighed for at få lidt komposition her under det her møde, rejse sig op og sige, hvis de vil af med den og blive siddende, hvis de vil det modsatte. Det må være viceborgmesteren, der bestemmer, hvordan selve afstemningsproceduren skal foregå. Men det er i hvert fald et ønske fra Konservatives side af. Jette Skive: Så vidt jeg forstår, så skal den her kanal være aktuel eller komme frem i Jeg synes, det er for dårligt, jeg synes, det er for galt, at vi beslaglægger jord i så mange år, fordi der er ikke nogen af os, der kan kigge så langt ind i fremtiden. Og de har virkelig brug for jorden dernede til noget fornuftigere end den kanal. Og så vil jeg godt prøve at spørge Venstre, at for at kanalen kan være der, så er det noget, -

11 Side: 11 sådan har jeg forstået det, da jeg var dernede på tur, for at kanalen kan være der, så skal Grenåbanens skinner flyttes. Tror Venstre overhovedet på, at det er realistisk, at der er nogen, der vil flytte Grenåbanens skinner. Og hvis Aarhus kommune har tænkt sig at bruge penge på at flytte Grenåbanens skinner for at lave en kanal, der ligger 10 meter fra vandkanten, så synes jeg godt nok ikke, vi har pengeproblemer. Steen Bording Andersen: Nu har Jette Skive jo været lidt hård ved Socialdemokraterne i dag, nu bliver jeg nødt til også at være lidt sur i betrækket her. Altså der er jo ikke tale om, at vi har udskudt den her kanal til 32. Der er ikke tale om, at vi har udskudt byggefelterne A D til 32. Der er ikke tale om, at byggefelterne E og F er udskudt til 32. Der er bare sagt, her er nogle muligheder, det er en dispositionsplan det her. Det er ikke noget, hvor vi siger, tingene sker på det og det tidspunkt. Vi har bare forbeholdt os de muligheder, som vi gerne vil have. Det man vil gøre, hvis man går ind på Det Konservatives forslag, det er, at man afskriver sig de her muligheder. Det er det eneste, der ligger i det konservative forslag. Lad være med at lave den her kanal nogensinde. Det vil vi ikke afskrive os. Vi kan sagtens, eller vi kan i hvert fald godt finde nogle måder, hvorpå alle de der arealproblemstillinger, som Det Konservative ser lidt som spøgelser, og også DF ser som spøgelser, det kan vi godt løse, men det kræver selvfølgelig en samlet vurdering af det her, og den her dispositionsplan, som rigtigt strækker sig frem til 32, det er rigtigt, men hvornår tingene sker, det er ikke 100 % sikkert. Men det der er sikkert, det er, hvis man stemmer for det konservative forslag, ja så afskriver vi os muligheden for at lave det. Niels Christian Selchau-Mark: Ja, der var jeg faktisk, - jeg havde egentligt tænkt mig at gå i rette med Steen Bording Andersen, men han fik det summeret op ganske korrekt i virkeligheden. Ja, hvis man stemmer for vores forslag, så siger man, den her kanal til 100 mio. kr., hvilket vi ikke ligefrem kan påstå er en gratis omgang, ja så dropper vi kanalen. Resten af planen er fortsat i spil, det giver nogle andre muligheder, der er nogle arealer, der

12 Side: 12 lige nu bare er sat af til noget vand, hvor man rent faktisk kan disponere mere fornuftigt over dem, så det er egentligt det helt enkle i det, og det er jo sådan, at ja, mange af tingene skal ikke ske lige her og nu, men at vi siger et eller andet sted fra byrådets side af, at det kan være, der kommer en kanal på et eller andet tidspunkt inden 2030 eller 32 eller hvad end, det er jo lidt det, vi siger ved at tage den anden konsekvens, for vi træffer jo ikke nogen beslutning. Det Konservative ønsker er, at vi får det var ud af munden og siger helt klart, om vi vil have den kanal eller ej, og om den kommer eller ej, så man kommer af med den usikkerhed, som der er for alle de foreninger og alle de virksomheder, der kommer til at have den lige i nakken. Jette Skive: Jamen jeg giver da Steen Bording fuldstændig ret i, at vi siger nej til kanalen, og Dansk Folkeparti har overhovedet ikke nogen bekymring med at sige nej til den kanal. Heller ikke om den så først skulle komme i 2030 eller Vi kan simpelthen ikke se den kanal dernede, når der er så hårdt brug for plads til andre gøremål. Det vi siger nej til, det er kanalen og ikke spor andet. De andre ting som er lagt op fra udvalget, som har bevaret de her byggefelter og bedding og sådan noget, synes vi er rent fantastisk, og det kvitterede jeg også for. Men det er kanalen, Dansk Folkeparti siger nej til, og det er lige nøjagtigt den her kanal, og det er ikke generelt kanaler. Marc Perera Christensen: Ja, det kan da godt ske, at der er byrådsmedlemmer, der ser spøgelser. Det er der også ganske mange høringssvar, der gør. Nu ved jeg godt, der er nogle, der går mere op i høringssvar end andre, men der er jo ganske mange høringssvar. Et er hvad et antal byrådsmedlemmer, hvor mange det finder vi ud af, når der kommer en afstemning, synes om den her kanal, men at sige at det er at se spøgelser, det er jo også at sige, at alle dem der har udfyldt høringssvar, og som er mødt frem i udvalg også ser spøgelser. Vi lytter sådan set bare til den overvældende mængde af høringssvar, der er, der siger, det er en skidt idé. Og så er det rigtigt, det her er en voldsom ting. Vi skal træffe et valg.

13 Side: 13 Vi kan ikke bare, og det er det, vi lægger an til, vi kan ikke bare udskyde. Det plejer at være Aarhus byråds lektie nr. 1. Lad os skubbe det til en anden dag, til et andet byråd og så må de tage stilling til det her. Og det er voldsomt, at vi nu beder byrådet om faktisk at træffe et valg. Der er så nogle, som gerne vil have den her kanal af designmæssige årsager, hvor det er arkitektur, der er det vigtige. Alt ære og respekt for at man har arkitektur som det vigtigste punkt og omdrejningspunkt, det er ikke sådan det er for Det Konservative Folkeparti. Så det er rigtigt, det er et valg, det er ikke bare den nemme løsning med at skubbe ting frem til fremtiden. Og det ved vi godt, der er nogen, der har det svært med, når der skal træffes valg. Det der helt konkret er det væsentlige i afstemningen, det er i bund og grund det sidste afsnit i udvalgserklæringen. Nemlig det der omhandler kanalen. Så det er egentligt den formulering, som vi foreslår sat til afstemning. Jette Jensen: Jeg synes, at hele diskussionen om kanalen og evt. afstemningen nu lige fortjener en lille tanke med på vejen. Vi er ikke helt klar over med det forslag, vi har lagt ind omkring kanalgennemføringen ved træskibsbeddingen, om den kanalgennemføring kan dimensioneres, så der ikke opstår oversvømmelser. Jeg vil sige, det er jo, og det er jo så en af grundene til, jeg kun næsten støtter forslaget om at opgive kanalen. Hvis det viser sig, at den kanaldimensionering vi har lagt ind ved træskibsbeddingen ikke holder, så skal der jo altså være en anden vandvej. Så man kan sige at tage stilling lige nu vil jo gøre, at i hvert fald Konservatives forslag ikke vinder flertal. Jan Ravn Christensen: Jamen jeg synes faktisk, at det her det har været en rigtig god debat, og jeg deler faktisk langt hen ad vejen det synspunkt, som Jette Jensen har, eller jeg synes, det er et godt argument lige og få taget den diskussion, vi har omkring Søsporten og beddingen i sammenhæng med den diskussion, der er ift. kanalen. Udover det så synes jeg også, der er i hvert fald én ting, som jeg ikke måske ikke har

14 Side: 14 reflekteret så meget over, som der er blevet nævnt her i forbindelse med byrådsdebatten her i aften, og det er hele det her spørgsmål omkring arealbehovet for foreningerne omkring træskibshavnen og hele den vestlige side af havnearealet. Det kunne måske være interessant i virkeligheden lige at prøve at stoppe og se på, hvor stort et areal er det, vi disponerer over i forbindelse med den her eventuelle kanal, og hvad gør det det op ift. arealer andre steder på havnearealet og evt. ude i selve havnen. Så jeg vil faktisk foreslå, at vi sender sagen tilbage til udvalgsbehandling for lige at få kigget på det konservative forslag en gang ekstra set i relation til de to spørgsmål. Altså det spørgsmål som Jette Jensen rejser, og også det her spørgsmål ift. det samlede areal. Jeg mener godt, vi kan nå det inden sommerferien. Det er ikke byrådet, der har forhalet den her sag, sagen har jo været meget lang tid undervejs i forvaltningen. Jeg tror 9-12 mdr. fra, at høringsfasen var ovre til den kom tilbage til byrådet. Så jeg synes faktisk, det er fair nok, at den debat der har været her i aften, den også får os til lige at tænke en ekstra gang på, hvordan hænger de her ting sammen, kunne vi ikke overveje, om vi kunne blive lidt klogere og derfor også sende sagen tilbage til udvalg. Det synes jeg kunne være fair, hvis der vil være opbakning bag, at vi lige tager 14 dage ekstra, inden at vi klapper den her sag endeligt af. Steen Bording Andersen: Jamen vi kan da godt kigge på det endnu engang. Jeg må sige, at jeg er noget overrasket over, at vi efter så lang en udvalgsbehandling og med så mange ting, men SF kan jo selv sende den i udvalg. Men vi vil godt af principielle årsager, for vi synes faktisk, det er vigtigt at få afklaring omkring det, så hjælper vi SF med at sende den i udvalg, men det er lidt overraskende for os, at man tiltræder en udvalgserklæring og så finder man nogle nye argumenter. Men det er fair nok, og det er måske i ånden, at man vil have diskuteret og lyttet til mange af de her ting, så lad os kigge på det endnu engang, men jeg er nu ret sikker på, hvis man nu tæller felterne E og F sammen, så tror jeg nu nok, man har den plads, man har brug for, hvis det endelig er det, det handler om.

15 Side: 15 Marc Perera Christensen: Ja, det kræver jo 16 byrådsmedlemmer at sende en sag tilbage til udvalget, hvis den kommer derfra, men det lyder der til, der er. Det er selvfølgelig lidt pudsigt, at man først nu finder ud af, at man skal forholde sig til arealstørrelsen ift. at fylde kanalen op og etablere plads et andet sted. Fornuftigt at få den tilbage i udvalg. Og måske også for at få belyst den lille detalje, som Jette Jensen rammer, nemlig hvad med oversvømmelser. I dag er der jo ikke de samme udfordringer, fordi der ikke er det hul igennem, så det er da fint at få den detalje, som er en meget væsentlig detalje. Vi bruger en del mio. på at sikre i den anden ende ag systemet nede ved det kommende hovedbibliotek for lige præcis at sikre mod oversvømmelser. Jeg må indrømme, at det er nok fornuftigt at vende det også, så Det Konservative Folkeparti kan også godt støtte, at den her kommer tilbage i udvalg. Især hvis det rent faktisk kan betyde, at folk de er klar til at træffe et valg og ikke bare lave den her, uha det var voldsomt, vi venter lige i 18 år med at tage stilling. Ejgil Rahbek: Ja, jeg synes, det er lidt pinligt, at vi skal til at lave udvalgsbehandling igen. Hvad er det nye, der er kommet frem her i aften? Alle detaljer har været debatteret. Oversvømmelse og kanalbredde og jeg ved ikke hvad. Den har været så grundigt behandlet, så jeg vil gerne høre, hvad er det nye nu? Jeg kan i hvert fald ikke gå ind for, at vi skal til at debattere det. Nu har ventet på den dispositionsplan i 4 eller 5 år, og så skal vi stå her og trægnere en sag af en eller anden årsag, som jeg ikke kan se nogen grund til. Jan Ravn Christensen: Jamen det er ikke et forsøg på at trægnere en sag, som i forvejen, som Ejgil Rahbek også er inde på, som i forvejen har haft rigtig lang sagsbehandlingstid. Det her det vil måske øge sagsbehandlingstiden med 2-3 uger, noget i den stil, jeg tror ikke, det er det, der kommer til at rykke hele billedet ift., hvordan det her sagsforløb har været. Jeg synes, der er en diskussion, som har været oppe her i aften ift. den samlede

16 Side: 16 arealanvendelse, ift. hvor stort et beslag vi kommer til at gøre på andre arealer med kanaludbygning, hvor vi mangler noget information, noget data, noget viden omkring det, og så synes jeg også, at den pointe Jette Jensen har omkring, at vi jo sådan set ikke rigtigt i den udvalgserklæring, der ligger nu taget stilling til, hvad vægter højest. Er det forholdet med bevarelse af Søsporten og beddingen, eller er det at få realiseret kanalen. Det ligger der sådan set ikke nogen prioritering af i den udvalgserklæring, der ligger nu her, så det vil under alle omstændigheder kræve en eller anden form for nu byrådsvedtagelse, hvis vi kommer til et punkt, hvor vi kun kan sikre den ene af de to ting. Jette Skive: Jeg hørte ikke Ejgil Rahbek nævne Jan Ravn Christensens navn, så derfor så synes jeg, det var malplaceret, at efter man har haft runden tre gange, at så kan Jan Ravn Christensen få lov at komme på igen, og så vil jeg bede byrådet om at tænke over, at så vigtigt en sag som den her hvor der er så mange mennesker, der er afhængige og involveret, at når man har sagt noget tre gange, så må man ikke sige mere, og det forventer byrådet, at det skal man kunne træffe en kvalificeret beslutning på. Jeg synes, der er noget at arbejde med her. Henrik Vestergaard: Jeg synes da, det er fint, at SF de forklarer et eller andet om, at de ikke har læst ordentligt på lektien og nu er blevet i tvivl om, hvad det er, de har sagt ja til. Nu er det ikke sådan, at en udvalgserklæring den forklarer alting. Der ligger en dispositionsplan, vi siger ja til, og det betyder ikke, at man ikke kan nå frem til, at der rent faktisk er nogle ting, som skal tages stilling til hen ad vejen. Det er der jo pr. natur, når det er en dispositionsplan. Og derfor er det interessante spørgsmål jo til Socialdemokratiet og Steen Bording Andersen, hvad er Socialdemokraternes begrundelse for at sende det tilbage i udvalg. Én ting er at støtte en udvalgserklæring, når et mindre parti der ikke har tre medlemmer ikke selv kan sende den i udvalg, men det vi taler om her, det er jo helt abnormt at sende en sag tilbage i udvalg, hvor det jo er fuldstændig korrekt, hvad Ejgil Rahbek siger, det gør vi normalt, når der er kommet nyt frem i sagen.

17 Side: 17 Så jeg vil gerne bede Steen B. Andersen svare på, hvad er det nye fra Socialdemokraterne? Hvad er det Socialdemokraterne ikke har fået læst på? Hvad er det Socialdemokraterne ikke har fået taget stilling til, som gør, at de nu er villige til at sende det tilbage i udvalg? Jeg kan sagtens forstå, Det Konservative Folkeparti vil. Det er rent politik. Det er i et håb om, at man kan få slået den her kanal ned. Det skal ikke lykkes med Venstres stemmer, kan jeg hilse og sige. Så det interessante er, om Socialdemokratiet vil svare på, hvad der er nyt for dem, og hvad de ikke havde læst på inden i dag, og hvad det er, de ønsker afklaret i den udvalgsbehandling. Steen Bording Andersen: Jamen ganske kort så i den ånd, som det her forslag har været behandlet i, så vil vi, når der rejses nogle nye problemstillinger for nogle partier, så synes vi, det er okay at diskutere det, det har vi ikke noget problem i. Og sådan er det. Marc Perera Christensen: Det er delvist til forretningsordenen. Det eneste der kræves for at en sag kan komme tilbage i udvalget, det er, at et byrådsflertal ønsker det. Der er ikke noget krav om, at der skal være noget nyt i sagen. Det eneste der kræves, det er, at et byrådsflertal ønsker, at sagen skal have en tur til i udvalget, og jeg synes da, det er interessant, at i en tid hvor vi diskuterer byrådsmedlemmers arbejdsvilkår og muligheden for rent faktisk substansmæssigt at gå ind i sagerne, og hvis der så er en, som grundet arbejdsbyrde eller andet synes, at der er en sag, man gerne vil have nogle flere svar på, så vil jeg da godt se det byrådsmedlem, som vil fornægte det. Lad os da give sagerne den tid, de nu engang kræver. At en sag har ligget fire år i forvaltningen, inden den kommer til politisk behandling er vel ikke et argument for, at byrådet skal jappe en sag igennem. Så er der brug for, og er der et politisk flertal, der ønsker at understøtte det behov for, at en sag kan komme i udvalget, så er det da et pudsigt signal at sende, at der ikke skal være tid og mulighed for det. Henrik Vestergaard:

18 Side: 18 Det kan Marc Perera Christensen sådan set have ret i, og det bliver jeg måske lidt berørt af, at jeg lige er blevet tæsket rundt i skoleforhandlinger, med jeg ved ikke hvor mange høringssvar, og jeg ved ikke hvor mange bilag, og jeg ved ikke hvor mange beregninger, som man skal kunne læse på under en uge og forholde sig til i løbet af få dage, så i Venstre så siger vi nogle gange lighed for Loke som for Thor. Det er det interessante. Jeg er enig i, at der skal bare et flertal til at vende det tilbage. Men jeg synes da, det er meget rart, at man her i demokratiets ånd er villig til at fortælle, hvad det så er, der begrunder det for det enkelte parti, hvorfor man har tænkt sig at gøre det. Jeg er også nødt til at sige, man kunne da også spørge formanden for Teknisk Udvalg, hvad er der gået galt, siden man ikke har sikret et udvalgserklæring, som tager højde for de ting, som åbenbart her få dage efter man har haft udvalgsbehandlingen bliver draget i tvivl, hvis det da er tvivl, der er skabt. Jeg håber ikke, det bare er fordi, man er bange for at stemme Det Konservatives ændringsforslag ned. Men det var da interessant, Jette Jensen, hvis formanden for Teknisk Udvalg ville forklare, hvad der er gået galt i udvalgsbehandlingen siden den udvalgserklæring, man sender frem til byrådet til behandling ikke er stemt af med partier. Der er åbenbart partier, der stadigvæk er i tvivl, selv partier der har siddet i Teknisk Udvalg. Marc Perera Christensen: Jeg er fuldstændig enig med Venstres ordfører i den urimelighed, som skolelukningsprocessen har været udsat for. Jeg synes så ikke, at den urimelighed og den dybt uanstændige proces skal gå ud over andre processer. Jeg synes da, vi skal benytte lejligheden til rent faktisk at vise, at der kan være tid til en ordentlig politisk behandling, fordi man har et eller andet, der trænger sig på. Men det er da rigtigt, der er da nogle sager, hvor der ikke er lighed såvel for Thor som for Loke, og her synes jeg bare, at det må være rimeligt at give den plads, der nu engang er nogle der udtrykker. Det er det, der er mit synspunkt. Jeg er også vidende om at fx i processen med skolestruktur, hvor det ønske blev fremsat, der var det ikke et, der var bred opbakning til, og det må man jo hver især selv reflektere over, hvornår man synes noget er rimeligt, og hvornår man synes noget er

19 Side: 19 urimeligt. Vi synes, det er rimeligt at give den rigtige tid til det her, det synes vi også omkring skolestruktur. Det var der så bare nogle, der ikke syntes, der skulle det gå stærkt, måske var der noget, der var aftalt på forhånd, så der ikke var brug for så forfærdeligt meget tid. Men det er jo en helt anden sammenhæng. Jette Jensen: Jeg synes, jeg kan høre på Venstres ordfører, at nogen har tisset på hans sukkermad. Det er ærgerligt. Og så er jeg nødt til at sige, der er ikke gået noget galt i udvalgsbehandlingen her, men det der er, det er, at udvalget på sit seneste måde, da udvalgserklæringen blev lavet tog stilling til kanalgennemføringen ved træbeddingen og Søsporten. Og der fik af vide, at der ikke er lavet beregninger på, hvad dimensioneringen af en sådan kanal skal være. Og det er derfor jeg siger, hvis vi ikke er klar over, hvad dimensioneringen af sådan en kanal skal være, og vi heller ikke kender det område, vi har at lave kanalen på, ja så er vi ikke sikre på, om det faktisk i det hele taget er muligt at sløjfe kanalen. Og derfor vil jeg jo synes, at det er træls at få den til afstemning nu. Henrik Vestergaard: Se det var jo meget mere reelt, det Jette Jensen sagde. Hun sagde, at vi har tage stilling til et eller andet, vi ikke aner. Man har så godt nok skrevet en udvalgserklæring og sendt den frem til byrådet. Jamen det er da det, der bliver sagt lige nu. Vi ved ikke, om vi samtidig kan have en kanal ift. træbeddingen og en kanalsammenføring, og om det overhovedet hænger sammen ift. oversvømmelse og alt muligt andet. Jeg går ud fra, at det er en tvivl, man har haft i udvalget. Alligevel sender man det frem til byrådet. Altså nu synes jeg jo, man skal passe på, man ikke holder byrådet for nar. Man har haft en udvalgsbehandling, man sender en udvalgserklæring, man indstiller, at man skal vedtage det her i aften. Så den tvivl den er åbenbart ikke ny, nu er den bare tænkt ind i en eller anden proces, hvor man ikke kan stemme. Jeg håber for brugerne nede på havnen og for dem, der skal leve med FTL-havnen

20 Side: 20 fremover, at vi når at vedtage det her inden sommerferien. Det vil være intet andet end en skandale, hvis SF og S nu er skyld i, at den kører endnu længere den her. Bünyamin Simsek: Der var en dygtig embedsmand, hvis navn jeg ikke skal nævne, i forbindelse med seminaret, der sagde, at det med IT og ipad og alt sådan noget, det er måske rigtig godt, men det kan godt være årsag til, at man kan være lidt fraværende til nogle møder. Og jeg håber ikke, at udvalgsmedlemmerne pga. at de er udstyret med ipad eller anden teknologi har været fraværende til udvalgsmødet under behandlingen af den her sag. Fordi debatten her kan godt virke som om, at man måske har beskæftiget sig med andre ting end selve sagen. Det håber jeg ikke. Blot henlede opmærksomheden til det. Det andet er, at Teknik og Miljø har fået også berettiget ift. nogle af sagerne, at det har taget for lang ting ift. sagsbehandlingen, og at det godt kunne gå hurtigere. Og så må jeg da sige, at jeg i hvert fald som rådmand har flyttet den flaskehals, der var i forvaltningen, den er åbenbart flyttet ned i udvalget nu ift. at lave langsommeligt sagsbehandling ift. at trække den her sag tilbage i udvalget. Så vidt jeg er bekendt, så har det været en grundig udvalgsbehandling, værdig udvalgsbehandling, som enhver anden sag, så der er ikke noget odiøst eller nyt i det, der er foregået til udvalgsmøderne. Heller ikke ift. den her sag. Og så er der så en eller anden argumentation om, at man mener ikke rigtigt, hvad man mener, og der er lige nogle ting, man skal have belyst. Fair nok. Der er et flertal, den ryger tilbage til udvalg, så kommer den tilbage. Så er jeg spændt på at se selvfølgelig, om de politiske partier har skiftet mening efter den udvalgsbehandling, og de er blevet klogere. Jeg tror, det er vigtigt at tage udgangspunkt i, hvad det er, vi behandler her i dag, hvad det er, der står i indstillingen, fordi vi har selvfølgelig en masse tanker og ambitioner, idéer og visioner for, hvad der skal foregå. Og nogle af os er også begyndt at lave detailplanlægning og begyndt at projektere og bygge det her dispositionsforslag ift. FTL-havnen, vi er i gang med at behandle, hvor et af punkterne er, at vi reserverer et område til en kanal, der måske engang kommer, hvis der er nogen, der vil afsætte pengene og finde pengene og etablere den.

21 Side: 21 Men vi tager stilling til, at vi i dispositionsforslaget skal reservere det areal. Jeg synes, Steen Bording Andersen meget fint sagde, at de tre sigtelinjer Socialdemokraterne havde ift. den her indstilling, som også er det, der er gennemgående i indstillingen, det skal være, at der skal være havnerelateret liv, der skal sikre et miljø. Det skal sikre adgang, ikke kun for brugerne dernede og dem der arbejder dernede, men for borgerne som helhed. Det skal være æstetisk. Det synes jeg var rigtig fint. Jeg synes, til Det Konservative Folkeparti, vil jeg godt sige, hvis argumentationen om finansieringen, hvor man nævner de 100 mio. gang på gang på gang skal være argumentation for, at man ikke som byråd skal være visionære og have mod til at reservere noget og planlægge noget, så burde vi jo lytte til alle de gode læserbreve, indlæg, som jeg absolut ikke er enig i, der er i avisen omkring kulturhovedstadsprojektet, som jo koster masser af penge, som vi ikke ved, om vi får, men som vi gør, fordi vi har nogle visioner. Men vi bruger da pengene, fordi vi tror på idéen. Fordi det giver noget for byen. Så hvis man skal bruge den argumentationsteknik, Det Konservative Folkeparti bruger her, så burde vi jo droppe kulturhovedstadsprojektet alene af hensyn til finansiering, for vi ved jo ikke, om vi får projektet. Så er det jo spild af penge. Nej, det er det ikke. Det er et godt projekt, som byrådet står bagved, fordi vi tror på det, fordi vi har mod til at tro på det i tider, hvor vi også mangler penge. Fordi vi er visionære. Det synes jeg da er vigtigt at tage udgangspunkt i. Men jeg synes, det er lidt en skam, at den her sag som egentligt har fået en rigtig god behandling i udvalget, i Teknisk Udvalg, en grundig udvalgsbehandling, skal ende med på det her grundlag at blive sendt tilbage til udvalget med de bemærkninger. Og jeg skal ikke sige, man har jo også oplevet en anden sag, jeg må jo ikke referere for udvalget, men hvad jeg oplever ift., hvad man kan finde på af argumentation for at ligge sagen til næste udvalgsbehandling, fordi man lige skal nogle ting, det synes jeg altså ikke klæder udvalget, det bliver jeg nødt til at sige. Og jeg siger det, fordi jeg synes, det er vigtigt for udvalgets arbejde, og jeg synes, at udvalget arbejder rigtig ihærdigt, bruger mange timer, går ned i dybden, og det synes jeg klæder udvalget. Det er et dygtigt udvalg. Men jeg synes ikke, den måde man behandler den her sag på, og det grundlag man behandler sagen på klæder udvalget. Det synes jeg ikke.

22 Side: 22 Det er en skam, at det er det, der skal til, for at en sag skal tilbage til udvalget. Det er fair, at vi har forskellige holdninger, vi har jo forskellig politisk ideologi, vi hører til på venstrefløjen, vi er i midten, vi er på højrefløjen, at vi på æstetisk og arkitektoniske og sådan nogle områder skulle være enige alle sammen, det ville da komme meget meget bag på mig, så jeg har dyb respekt for, at man har forskellige holdninger. Men at man ikke tør at stille det frem og stå ved det og argumentere ud fra det i stedet for at bruge nogle andre argumentationer for, hvorfor man ikke træffer en beslutning, det synes jeg er fuldstændig forkert. Jeg synes den flaskehals, som jeg har fjernet fra mit rådmandskontor, som åbenbart er kommet ned og Teknik og Miljøudvalget, den flaskehals skal vi se at få fjernet, så vi kan få noget fremskred i de her sagsbehandlingsprocesser. Jette Jensen: Jeg synes ikke, at det er fair af rådmanden at sammenligne den flaskehals, der lå i Teknik og Miljø med, at Teknisk Udvalg behandler sagerne på to eller tre møder. Det synes jeg faktisk ikke. Jeg tror, rådmanden skal huske på, at medlemmerne af Teknik og Miljø er fritidspolitikere. At de mødes en gang om ugen og holder møde og ved gud ikke sidder og, undskyld mig udtrykket, og bruger deres ipads til andet en at finde kort på. Der synes jeg ikke, at udvalget fortjener bemærkningerne fra rådmanden. Det er faktisk et meget seriøst arbejdende udvalg, som arbejder meget, men også gerne vil gøre det ordentligt. Og det synes jeg er fair. Lars Skov: Jeg vil gerne have, når det nu skal i udvalg, at man kommer med et notat på, hvad det koster at flytte Grenåbanens skinner. Det er jo nødvendigt, for at den her kanal kan laves, så lad os få et overslag på, hvad det koster at flytte de skinner. Jeg tror faktisk ikke, der er ret mange, der kan overskue det på nuværende tidspunkt, og jeg tror heller ikke, der er nogen, der har tænkt sig at flytte de skinner, men det er altså forudsætningen for, at man kan lave den kanal, så det får vi lige et overslag på, hvad det kan koste, når det nu skal i udvalg. Bünyamin Simsek: