Egenbehandling og egenomsorg. Hvordan forbereder vi patienterne?

Transkript

1 Kroniske udfordringer påp sundhedsområdet det Egenbehandling og egenomsorg Hvordan forbereder vi patienterne? Århus Universitetshospital, Skejby 24. Juni 2009 Marianne Maegaard Sygeplejerske AK-centret

2 Sundhedsstyrelsen om patientuddannelse: (2005 & 2006 ) Som led i behandling af kronisk sygdom bør b r indgå undervisning om specifikke forhold vedrørende rende den konkrete sygdom Den sygdomsspecifikke patientuddannelse bør b udvikles gennem forskning og metodeudvikling. Den bør b r formidles af sundhedsprofessionelle med faglig og pædagogiskp baggrund.

3 Metoder til styring Usual care Anticoagulation Management Service (AMS) Patient Self Testing (PST) Patient Self Management (PSM) Computerstøttet ttet dosering af medicin: Egen læge l / klinik / sygehusafdeling Patienten selv

4 Kategorier af patienter Mekanisk hjerteklap Visse medfødte dte hjertesygdomme Uregelmæssig hjerterytme (A-fli) Forstørret rret hjerte (cardiomyopati) Apoplexi i behandling med Kumariner Medfødte dte eller erhvervede koagulationsforstyrrelser Skønsm nsmæssigt ssigt personer i behandling i DK

5 AK-behandling en balancegang Der anvendes mange ressourcer og bruges megen tid på: p undgå blodpropper undgå blødninger

6 Hvorfor er det vanskeligt at styre? Smalt terapeutisk niveau Variabel biologisk effekt af AK-medicin Variabel biologisk påvirkning p af ydre faktorer: mad og drikke, stress, sygdom mm.

7 Og hvordan går g r det så s? Lægepraksis % AMS - Specialcentre % (særligt udbredt i Holland) Patienten tager prøver/styrer selv %

8 Hvilke rammer skal der til? Interesserede og egnede patienter Uddannelsesprogram Uddannelsescenter med kvalificerede fagspecialister / instruktører rer (erfarne sygeplejersker fagligt og pædagogisk) p egnede lokaler IT understøttelse ttelse overvågning af data overvågning af kvalitet (af behandlingen)

9 Hvilke patienter egner sig? Langvarig/livslang AK- behandling Interesse og evne til at indlære og omsætte viden Vilje til aktiv deltagelse Vilje til ansvar Nødvendig fingerfærdighed rdighed Erfaringer fra AK- centret, Skejby viser at særlig s social status, alder eller uddannelse ikke er påkrævet

10 Hvordan selekteres patienterne? Interesse? Kvalitets- forbedring af nuværende behandling? Øget livskvalitet frihed tryghed Alder Relevans i et samfundsøkonomisk perspektiv? Helheds- vurdering Compliance? Passer indikationen med virkeligheden?

11 Træningsprogram (indhold) Samtale om forventninger Selektering og metode -valg Teoretisk basisviden om koagulation Tegn påp over/underdosering (blødning / TE) Interaktioner Praktisk gennemgang af måleinstrumentets m funktion og måling m af INR Indgåelse af aftaler om.. Evaluering og Afrapportering Hvem gør g r hvad, hvordan og hvorfor Supervision

12 Erfaringer patientundervisning Patienter oplever højneth livsværdi: frihed, uafhængighed. øget selvværd og tilfredsstillelse i at tage ansvar for eget liv Der opstår r færre f komplikationer og dermed spares penge påp udgifter til indlæggelse og genoptræning ning Det sidste kan politikere især r forholde sig til.

13 Andre erfaringer Opgaveglidning - sygeplejersken har i stigende grad overtaget opgaver fra lægerne l i afdelingen: Varetagelse af AK- behandling i UC Børn i AK- behandling (specialist opgave) Supervision Videnscenter (læger, tandlæger og andet sundhedspersonale)

14 Hvorfor lykkedes det så s.? Ildsjæle le Tradition for forskning i afdelingen Videnskabelig tilgang til opgørelser og resultater Opbakning til projektet og til implemen- tering: fra afdelingsledelse fra hospitalsledelse fra det tidligere Århus Amt

15 Yderligere oplysninger AK- centret Århus Universitetshospital, Skejby DK-8200 Århus N tlf: : fax: marimaeg@rm.dk eller skejby.ak-centret@rm.dk