Ledelsesguide til klimaindsatser
|
|
- Ulrik Henningsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ledelsesguide til klimaindsatser
2 Ledelses guide til klimaindsatser Denne guide er tænkt som en hjælp til at organisere klimaindsatser i virksomheder. Guiden vil derfor både indeholde konkret vejledning til ledelsesmæssig organisering af klimaindsatser og hjælp til nogle af de organisatoriske elementer, som er afgørende for klimaindsatsens succes. Når virksomhederne skal hjælpes i gang med at identificere klimaindsatser, er det vigtigt at forarbejdet er gjort ordentligt. Klimaarbejdet kan struktureres på mange måder, afhængig af virksomhedens ønsker, klimaarbejdets formål og virksomhedens erfaringer med miljø og klimaarbejde. For nogle virksomheder vil det være ønsket om at markedsføre sig som klimapioner, mens det for andre er reduktionspotentialerne og besparelserne der er drivkraften for klimaarbejdet. Lige meget hvilke årsager der er til virksomhedernes klimaarbejde, er der nogle overvejelser som er vigtige når klimaindsatserne skal identificeres. Visionen En vision er det langsigtede mål for klimaarbejdet, og det er visionen der skal sikre at alle kan se formålet med klimaindsatsen. Det er derfor vigtigt at der indledende formuleres en vision for hvad virksomheden ønsker at opnå med klimaarbejdet, er det økonomi, miljø, samfundsansvar, markedsføring, noget helt fjerde eller måske en kombination. Visionen skal være i overensstemmelse med virksomhedens overordnede strategi og det er derfor vigtigt at visionen afstemmes med virksomhedens ledelse. Visionen skal være formuleret kort og præcist. Lederskab og strategi Det er vigtigt at klimaindsatsen både er troværdig udadtil og indadtil. Her spiller virksomhedens ledelse en afgørende rolle. Ledelsen skal vise at de prioritere klimaarbejdet og konkret tage ansvar for at arbejdet bevæger sig fremad. Hvis ikke det interesserer ledelsen, så mister medarbejderne motivationen for at gøre noget ved det. Det er derfor vigtigt at ledelsen er involveret i klimaarbejdet og det er ledelsens ansvar at udarbejde virksomhedens klimastrategi. Klimastrategien giver rammerne for klimaindsatserne, og det er med klimastrategien at udgangspunktet og målene for klimaindsatserne fastsættes. Klimaindsatserne skal fokuseres på de områder der er vigtige for virksomheden, ikke nødvendigvis det der giver den største klimamæssige eller økonomiske effekt. Klimastrategien skal sikre at de indsatser der udpeges følges til dørs og bliver en succesoplevelse. På den måde understøttes klimaarbejdet på langt sigt og mere ambitiøse klimaindsatser kan igangsættes. Afklar ledelsesopbakningen? Hvad er der af vedtagne politiker i virksomheden der har relevans for klimaarbejdet? Er der en klar strategi for klimaarbejdet? Nuværende status, mål, indsats, opfølgning.
3 Medarbejdernes involvering og klimakultur Medarbejderne er helt afgørende for klimaindsatsen. Det skal sikres at alle er motiverede og arbejder frem mod det fælles mål. Motivationen understøttes bedst, hvis medarbejderne oplever at de nye opgaver er interessante og har værdig for virksomheden. Det er derfor afgørende at medarbejderne informeres og involveres i det arbejde der foretages og hvad det skaber af resultater i forhold til klimaet og virksomheden. Medarbejderne skal have nogle incitamenter for at involvere sig i arbejdet klimaindsatserne, og det er afgørende at der både gives klare retningslinjer fra ledelsen, skabes en klimakultur blandt medarbejderne, og sikres at de rette kompetencer er til stede og understøttes. Hvordan er medarbejdernes motivation og kultur i forhold til klimaarbejdet? Hvad er potentialet indsatser rettet mod holdnings og adfærdsændring hos medarbejderne? Er medarbejderne motiverede, har de rette kompetencer, retningslinjer mv. Struktur For at klimaarbejdet kan blive en succes er det vigtigt at både den rigtige struktur og de rigtige systemer bliver opbygget i virksomheden. Det gælder lige fra den klimaansvarlige i ledelsen til de tværfaglige grupper af medarbejdere der skal sikre den specifikke viden om virksomhedens arbejdsgange udnyttes til at skabe innovation omkring klimaarbejdet. Det er ikke afgørende, hvilket system virksomheden anvender til klimaarbejdet, og mange virksomheder vil helst benytte deres eget system som de er vant til, det er derfor vigtigt at det system der opbygges til at arbejde med klimaindsatserne underbygger virksomhedens eksisterende systemer. Systemerne skal hjælpe til at sikre at opgaverne er tydeligt delegeret og alle kender deres ansvarsområde, det er derfor også vigtigt at virksomheden er modig nok til at udskifte eller supplere funktioner, hvis det ikke fungere eller de kompetencerne der er i virksomheden ikke bliver udnyttet optimalt. Hvem er ansvarlig for hvad? Hvordan er energi- og miljøindsatsen organiseret? Hvilket kendskab/erfaring har virksomheden med systemer til klimaarbejdet? Har virksomheden erfaring med klimakompasset, Carbon Footprint, energiledelse eller andre klimaværktøjer? Identificering af klimaindsatser Virksomhedernes klimaarbejde bør anskues i et livscyklusperspektiv. Klimaindsatserne skal angribe de dele af værdikæden, hvor det er relevant (der hvor der kan hentes en stor effekt og hvor virksomheden har mulighed for at øve indflydelse). Klimaindsatsen er altså mere end en energisparekampagne på selve virksomheden. For at udvælge de relevante områder at fokusere på, bør foretages en indledende screening af virksomhedens klimapåvirkning (Scope 1,2, og 3). Hvor er påvirkningen fra virksomhedens aktiviteter, i produktionen eller i brugsfasen? For IT
4 udstyr er det produktionen der står for 80 % af de samlede udledninger, mens det er lige omvendt for biler, her er det selve forbrugsfasen der står for 80% af de samlede klimapåvirkninger. På samme måde skal der holdes fokus på, fra hvilke processer klimapåvirkningen er størst. Bruger virksomheden eksempelvis kølemidler skal der kun et udslip på 31 kg af HFC 404a til for at generere ligeså meget CO 2 som energiforbruget i et helt år fra en større dansk virksomhed. Det er vigtigt kun at fokusere på de processer der har en effekt for virksomhedens klimapåvirkning: Energi Varme Ressourceforbrug Transport Belysning Varmeanlæg energikilde, dimensioner & indstilling Ressourceforbrug med klimarelevans? (fejlproduktioner, spild) Varetransport Udsugning & Kølemidler Affald Rejser og møder ventilationsanlæg Pumper & kedler Rumopvarmning Vand & spildevand Medarbejdertransport Trykluft Proces varme & overskudsvarme Råvarer & indkøb Maskinpark Kølingsbehov & overskudskulde Klimabevidste indkøb Sensorer & automatik Klimaskærm (isolering/vinduer/døre/porte) IT/Serverrum Energimærker, tidligere energikortlægning mv. Vurdering og prioritering af klimaindsatser Hvilke klimaindsatser der i sidste ende er de rette for virksomhederne bør vurderes ud fra de syv elementer: 1. En klar vision 2. Ledelsens opbakning 3. Overordnet klimastrategi 4. Medarbejdernes motivation og kompetencer
5 5. Kulturen (klimakulturen) på virksomheden 6. En klar strukturering af arbejdet 7. Virksomhedens systemer til udførsel af klimaarbejdet Når disse elementer er på plads bør klimaindsatserne prioriteres ud fra, hvad der har den største værdi for virksomheden. Til at prioritere klimaindsatserne kan det vurderes Hvor opnås der den største CO 2 reduktion for færrest mulige ressourcer? Hvilken effekt har klimaindsatsen i forhold til virksomhedens økonomi og langsigtede strategi Hvad er virksomhedens forudsætninger for at gennemføre klimaindsatsen? Hvor mange ressourcer kræver det? Er indsatsens succes afhængig af andre i værdikæden? Det er vigtigt at der vælges nogle få men effektive klimaindsatsområder og det er afgørende for virksomhedernes motivation og for det videre arbejde, at konsekvenserne - positive (reduktionspotentialet, økonomien, kommunikationsværdien) såvel som negative (ressourcer, tid mv.) - bliver kortlagt for virksomheden. Til vurdering af klimaeffekten kan nedenstående skema anvendes: Konstant for... Enhed Værdi Årstal Kilde El (DK snit) kg/kwh Energistyrelsen Naturgas kg/m Energistyrelsens årlige statistik Motorbenzin kg/liter Energistyrelsens årlige statistik Gas-/dieselolie kg/liter 2, Energistyrelsens årlige statistik Fuelolie kg/liter 3, Energistyrelsens årlige statistik Fjernvarme g/kwh Energistyrelsens årlige statistik Metan kg/kg IPCC Lattergas kg/kg IPCC HFC-134a kg/kg IPCC HFC 404a kg/kg IPCC
Carbon 20 opstartsseminar KK 10. maj. Tomas Sander Poulsen, PlanMiljø ApS tsp@planmiljoe.dk
Carbon 20 opstartsseminar KK 10. maj Tomas Sander Poulsen, PlanMiljø ApS tsp@planmiljoe.dk Klimaindsatser på virksomhedens præmisser Succesmål for Carbon 20 virksomhederne Bedre konkurrenceevne, bedre
Læs mereVejledning til kommunens indledende visitering af Carbon 20-virksomheder
Vejledning til kommunens indledende visitering af Carbon 20-virksomheder Vejledning til visitering 1. Indledning Vejledningen bruges som tjekliste, når virksomheden og Carbon 20 medarbejder skal vurdere,
Læs mereUdarbejd en klimastrategi
Klimastrategi Udarbejd en klimastrategi Denne vejledning er en hjælp til at udarbejde en klimastrategi for din virksomhed Overordnet består strategien af 3 punkter: 1 Status Hvor er vi? 2 Mål Hvor vil
Læs mereMuligheder i klimaplaner. Tomas Sander Poulsen tsp@planmiljoe.dk
Muligheder i klimaplaner Tomas Sander Poulsen tsp@planmiljoe.dk Hvorfor er virksomhederne med i C20? Overvej virksomhedens motivation for klimaarbejdet Er virksomheden en SME, en first mover, en koncern
Læs mereKom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering
Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål og
Læs mereSådan udarbejder du en CO2-indsatsplan
CO2 - indsatsplan Sådan udarbejder du en CO2-indsatsplan Følgende vejledning beskriver hvordan du kan udarbejde en CO2-indsatsplan for sin virksomhed. Ved en indsatsplan forstås en proces, hvor der sættes
Læs mereINTRODUKTION TIL ENERGILEDELSE. KlimaKlar/Gladsaxe Kommune tirsdag den 28. oktober 2014
INTRODUKTION TIL ENERGILEDELSE KlimaKlar/Gladsaxe Kommune tirsdag den 28. oktober 2014 Hvorfor energiledelse? Systematiser indsatsen Prioritere indsatsen Kontinuert fokus De fleste virksomheder kan reducere
Læs mereUdarbejd en klimastrategi og tjen penge
Klimakompasset 18. jan. 10 Udarbejd en klimastrategi og tjen penge www.klimakompasset.dk Fortsat fokus på klima? Fremtidig lovgivning eksempelvis kvotesystem 2013 Reducerer energiforbrug Efterspørgsel
Læs mereEnergiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen
Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på
Læs mereMedarbejderdeltagelse i virksomheders klima og energiaktiviteter
Medarbejderdeltagelse i virksomheders klima og energiaktiviteter Carbon20 kompetencedag 24. april 2012, Kolding Michael Søgaard Jørgensen DTU msjo@dtu.dk Oversigt Introduktion Medarbejderdeltagelse i virksomheders
Læs mereNotat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.
Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn
Læs mereKlima- og energiindsatsen Fredensborg Kommune. Klima- og energi
indsatsen Fredensborg Kommune Hvordan lige pludselig så stor fokus på energi og klima i Fredensborg? Politikere og ildsjæle i forvaltningen insisterer på at gøre en forskel. Stor ledelsesmæssig opbakning
Læs mereByernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!
Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu! KKR, Hillerød 19. juni 2019 Christian Ibsen, direktør Højere ambitioner er nødvendige Byerne: 70% af udledningerne i dag 70%
Læs mereBæredygtige løsninger skabes i samarbejde
PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er
Læs mereOplæg til klima og bæredygtighedsplan for Fanø. Tomas Sander Poulsen, PlanMiljø
Oplæg til klima og bæredygtighedsplan for Fanø Tomas Sander Poulsen, PlanMiljø tsp@planmiljoe.dk Klimamål Bormesterpagten: 20% frem til 2020 Klimakommune: 2% pr. år CO2 neutralitet Hvad skal være Fanøs
Læs mereHandleplaner og energiledelse. Workshop 6 NI EM projektet - 7. marts 2013
Handleplaner og energiledelse Workshop 6 NI EM projektet - 7. marts Handleplaner og energiledelse Hvad har I arbejdet med det sidst år? Hvor er vi i energiledelsesprocessen? Hvad siger standarden DS/EN
Læs mereKlimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune
Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,
Læs mereStatus og erfaringer med CSR-rapportering
Status og erfaringer med CSR-rapportering - hvad er effekten af lovkravet? Mette Andersen Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Agenda Kort om Center for Samfundsansvar (CenSa) Regeringens
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereGuide til energisamarbejde mellem kommuner og virksomheder. Carbon 20 s partnerskabsmodel
Guide til energisamarbejde mellem kommuner og virksomheder Carbon 20 s partnerskabsmodel Indholdsfortegnelse 1. Indledning........................................................... 3 2. Carbon 20 s partnerskabsmodel.........................................
Læs mereFjernvarme Fyn A/S. Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99a
Fjernvarme Fyn A/S Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99a 2013 CSR-Erklæring fra Fjernvarme Fyn A/S Samfundsansvar og bæredygtighed CSR-redegørelsen udgør en del af ledelsesberetningen
Læs mereKlimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune
Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller
Læs mereHvordan etableres energiledelse i mindre og mellemstore virksomheder? En vejledning med hjælpeværktøjer
Hvordan etableres energiledelse i mindre og mellemstore virksomheder? En vejledning med hjælpeværktøjer Formål med vejledningen Gøre det let for mindre og mellemstore virksomheder at komme i gang med og
Læs mereGodt på vej. - Klimaresultater i PFA
Godt på vej - Klimaresultater i PFA Forord I PFA er ansvaret overfor kunderne og samfundet en vigtig del af fundamentet. Det ansvar er vi bevidste om, både når vi driver forretning, og når vi ser på vores
Læs mereHandlingsplaner og energiledelse. Workshop 5 NI EM projekt - 7. november 2012
Handlingsplaner og energiledelse Workshop 5 NI EM projekt - 7. november 2012 Handlingsplaner og energiledelse Hvor langt er I nået? Hvor er vi i energiledelsesprocessen? Hvad siger standarden DS/EN ISO
Læs mereOpstart på Carbon20 projektet i Ballerup Kommune
Opstart på Carbon20 projektet i Ballerup Kommune Carbon20 projektet har til formål at udbygge samarbejdet mellem kommuner og virksomheder med henblik på, at flere virksomheder vil reducere deres udledning
Læs mereVejledning til at lave en afdækning af jeres sociale stofmisbrugsbehandling. Oktober Viden til gavn
Vejledning til at lave en afdækning af jeres sociale stofmisbrugsbehandling Oktober 2017 Viden til gavn Hvorfor afdække jeres nuværende praksis Hvordan gør I? En afdækning af jeres aktuelle praksis vil
Læs mereEnergiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk
Energiledelse hos Formula A/S Beregningsmetodefor CO 2 udslip www.formula.dk Energi og Miljøledelse forankret i EMAS Certficering Licens til Svanemærkning af tryksager Licens til FSC mærkede tryksager
Læs mereEnergiledelse Hvordan kommer vi i gang?
Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?
Læs mereKlimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010
Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt
Læs mereUdarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2012
Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2012 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2012. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereEnergi Kommunale Ejendomme - Sikker drift med et minimalt energiforbrug. Klima- og energi
Energi Kommunale Ejendomme - Sikker drift med et minimalt energiforbrug Innovation og energiledelse Fredensborg Kommune, EnergiData og Dansk Standard samarbejder om at udvikle energiledelse målrettet kommunernes
Læs mereScreening af energiforbruget
Screening af energiforbruget Screening af energiforbruget Hvad er forskellen på kortlægning og screening? Kortlægningen giver overblik over - Hvor energien bruges - Hvor meget der bruges Screeningen giver
Læs mereKlimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011
Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC-projekter i kommunale institutioner... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereKlimaudfordringer også i Randers Kommune
Klimaudfordringer også i Vi har udviklet denne løsning på klimaforandringerne Lars Bo Jensen Klimakoordinator Strategisk energiplanlægning når det er bedst når det er værst Stærke gener Micon-møller nu
Læs mereROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER
ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke
Læs mereAFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG
AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG Januar 2011 Anders Mønsted, Teknologisk Institut Projektet er støttet af Energi & Klima Center for Køle- og Varmepumpeteknik Indholdsfortegnelse
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereHvem tager ansvar? NERE GART VN FOR GA TIL
Hvem tager ansvar? Ledelsens energifokus skal være på: Organisation Økonomi Drift og vedligeholdelse Produkterne og planlægning Omdømme og markedsføring 10 Gode råd at huske på Hvem tager ansvar? Organisation
Læs mereKP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Kvotesystem / personligt ansvar Før KP var indsatsen for klimaet frivillig, og baseret
Læs mereEnergioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering
Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål
Læs mereMILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 29. august 2011. Klokken: 15.00 17.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.: 16.
K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Mandag den 29. august 2011 Klokken: 15.00 17.00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H5 Møde nr. 5 Mødet slut kl.: 16.15 Medlemmer: Lars Gaardhøj
Læs mereELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima
ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima AGENDA Præsentation ELENA teknisk bistand betalt af EU Erfaringer fra Region Sjælland og 12 kommuner Forundersøgelse ELENA-ansøgning
Læs mereENERGIHANDLEPLAN. EJENDOMSCENTER vordingborg.dk
2017-2020 ENERGIHANDLEPLAN EJENDOMSCENTER vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østergårdstræde 1A 4772 Langebæk Energihandleplan Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Kirsten Marie Pedersen INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereTemadag i Albertslund Kommune 30. august Klimastrategi og energirigtig bygningsrenovering. Miljø- og teknikforvaltningen
Temadag i Albertslund Kommune 30. august 2007 -Klimastrategi og energirigtig bygningsrenovering Miljø- og teknikforvaltningen Temadag 30. august 2007 i Albertslund Klimastrategi og energirigtig renovering
Læs mereESCO-Erfaringer v/ Flemming Schmidt. 2. november FBBB, VIA University College og Horsens Kommunes Klimaråd
ESCO-Erfaringer v/ Flemming Schmidt 2. november 2011. FBBB, VIA University College og Horsens Kommunes Klimaråd ESCO-Screening Typisk udfordring i kommunerne: Investeringsefterslæb i klimaskærm Tilbagebetalingstid
Læs mereIndkøbs- & udbudspolitik
Indkøbs- & udbudspolitik Godkendt i Byrådet den 20. juni 2016 1 Forord Fredensborg Kommune er en stor virksomhed med et bruttobudget på 3,9 mia. kr. og mere end 3.000 medarbejdere, der leverer myndighedsopgaver,
Læs mereKlimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 Statusrapport for forbrugsåret 2013 Målsætningen for Solrød Kommune er at reducere CO 2 udledningen med 2 % om året frem
Læs mereWONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK
WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De
Læs mereByggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger
Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Min dagsorden Potentialer for energirenovering Fokus på sektorer Virkemidler for energirenovering VE og bygninger Opbyggelige ønsker Potentialer
Læs mereTeknisk Udvalg Klima,- Energi og Ressourceplan. 07 januar 2019
Teknisk Udvalg Klima,- Energi og Ressourceplan 07 januar 2019. Hvad kan kommunen gøre for at understøtte den grønne omstilling? Overordnet skal en ny plan: Sikre en effektiv og målrettet klima og energiindsats
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing
Læs mereDANVA Temadag Ledelsessystemer for vand- og spildevandsselskaber
DANVA Temadag Ledelsessystemer for vand- og spildevandsselskaber 23. Maj 2012 Fakta om ALECTIA Etableret som Birch & Krogboe i 1912 Fire divisioner Stærke tværfaglige kompetencer 700 medarbejdere i ind-
Læs mereEnergi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug
Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.
Læs mereLedelses- og medarbejdergrundlag
Fokus på målet i løsningen af kerneopgaven. Definition af målet med kerneopgaven og den enkelte medarbejders ansvarsområde. Leder af ledere: Tydelige mål, rammer, retning for og evaluering af opgaveløsningen.
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø
Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 28 Teknologiudviklingsprogrammet
Læs mereWWF s klimaguide til virksomheder. En guide til hvordan virksomheder udvikler en klimastrategi
WWF s klimaguide til virksomheder En guide til hvordan virksomheder udvikler en klimastrategi 1 Indhold Introduktion 3 Læsevejledning 4 WWF og klimastrategien 4 Hvorfor lave en klimastrategi? 5 Fase 1:
Læs mereDagens Program. Intro
Dagens Program Hvem er Go Energi Typisk fordeling af energiforbrug Typiske energipriser Forslag til indsatsområder Hvordan kommer man i gang Salg af energibesparelser Organisering, ESCO Hvem kan hjælpe
Læs mereENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER
REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne
Læs mereEnergieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet
Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er
Læs mereÅrsrapport Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune
Årsrapport 2018 Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune ÅRSRAPPORT 2018 Grønt Regnskab 2018 INDLEDNING 3 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER 3 SAMLET CO2-UDLEDNING FRA NÆSTVED KOMMUNE 4 BEMÆRKNINGER TIL RESULTATER 4
Læs mereCorporate Social Responsibility
Corporate Social Responsibility Vores tilgang til socialt ansvar Vores tilgang til social ansvarlighed er baseret på de principper, politikker og processer, der gør, at vi opfylder vores grundlæggers mål,
Læs mereOPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016
OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO
Læs mereAsset Management. DANVA 7. December 2015
Asset Management DANVA 7. December 2015 Strategiprojekt: Kvalitetsniveau 2014 Kunne vurdere rette omkostningsniveau: Metoder til vurdering/beslutning af rette kvalitets- og serviceniveau Formålet er at
Læs mereCarbon 20 Partnerskabsaftale
Carbon 20 Partnerskabsaftale Carbon 20 Partnerskabsaftale Denne aftale præciserer rammerne for et forpligtende, men ikke juridisk bindende samarbejde mellem virksomheden og Carbon 20-projektet. Carbon20-projektet
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereUddelegering? Du er dig eller din leder eller en anden leder
Uddelegering? Du er dig eller din leder eller en anden leder Arbejder du ofte med opgaver, som kun du kan udføre? Tør du uddelegere? Eller er du bange for at miste kontrollen? Har du ikke tid til at uddelegere?
Læs mereDanfoss en bæredygtig forretning i vækst Vores bidrag til løsning af klimaudfordringerne
Danfoss en bæredygtig forretning i vækst Vores bidrag til løsning af klimaudfordringerne Martin Brander, Head of Hardservices & Security, Danfoss A/S 1 Public Affairs & Sustainability 31. Januar 2019 Det
Læs mereUDVIKLINGSPOLITIK
UDVIKLINGSPOLITIK 2018-2021 3 FORORD INDHOLD FORORD Forord 3 Vision 4 Bæredygtighed og cirkulær kommune 5 Demokrati og borgerinddragelse 6 Erhvervslivets herunder turisterhvervets - vilkår 7 Helhedssyn
Læs mereForsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.
Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet
Læs mereÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet
Læs merefor Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18
CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2
Læs mereGår jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereEnergimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger
Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan
Læs mereCSR Strategi for Vejen Forsyning A/S
CSR Strategi for Vejen Forsyning A/S 2019 2022 Indhold Indledning... 3 1. Strategi for samfundsansvar for Vejen Forsyning i perioden 2019-2022... 4 1.2 Processen frem mod strategien... 4 1.3 Driftsikkerhed
Læs mereOBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD
OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD Pia Clausen Seniorprojektleder Reg. Energisynskonsulent Tlf. 31 75 17 05 Nr. Farimagsgade 37-1364 København K Danmark Storegade 1-8382 Hinnerup Danmark
Læs mereKlimaarbejdet i Helsingør. 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen
Klimaarbejdet i Helsingør 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen Agenda Klimaarbejdet i Helsingør: Organisation Klimaplan Tiltag og resultater kommunen som virksomhed Borgerne / Agenda 21 Virksomheder
Læs mereKommissorium: Organisering af 4K-samarbejdet på børne-, unge- og kulturområdet: Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Rudersdal
Revideret og endelig udgave april 2014 Kommissorium: Organisering af 4K-samarbejdet på børne-, unge- og kulturområdet: Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Rudersdal og Gladsaxe INDHOLD 1. Formål med 4K-samarbejdet
Læs mereSamtaleskema (anklager)
Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår
Læs mereGrønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration
Grønt Regnskab Miljø- Grønt og regnskab Energiforvaltningen 2014 Energicenter Aalborg 2015 Administration Udgiver: Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen, Energicenter Hjulmagervej 18 9000 Aalborg
Læs mereEnergieffektivisering sådan effektiviseres indsatsen af civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S
18. marts 2002 MJ/ld Energieffektivisering sådan effektiviseres indsatsen af civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S For godt 20 år siden blev energistyring introduceret i Danmark som et vigtigt
Læs mereENERGI - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG EFFEKTIV. Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje
EFFEKTIV ENERGI Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG 5 store energislugere Gælder det også i din virksomhed? [ side 4 ] Er det dyrt? Det kan være
Læs mereKvalitetskonference 15.11.07
Kvalitetskonference 15.11.07 Mission og vision i 1997: Lederskab i Verdensklasse v/ Direktør Preben Buchholt, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Aalborg Kommune Lederskab Det begynder med ledelse
Læs mereFakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal
Ryparken II Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over de sidste
Læs mereBorgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000
Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;
Læs mereCO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger
CO2 opgørelse 2011 Udarbejdet af Kommunale Bygninger 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2011. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereHvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Læs mereENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne
ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.
Læs mereManual. Udarbejdelse af Miljøredegørelse
Manual Udarbejdelse af Miljøredegørelse 2 FORORD I 2006 udgav Key2Green den første manual for miljøredegørelser. Manualen er anvendt hos mange virksomheder over hele landet. Udviklingen har gjort, at manualen
Læs mereCO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur
CO2 opgørelse 2013-2 Udarbejdet af Byggeri og Natur 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk
SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne
Læs mereAmager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft
Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt Projektleder Annette Egetoft Fakta om Amager Fælled Bykvarter Amager Fælled Bykvarter 2 Faser i projektet 3 Konklusion Vi kan
Læs mereTilstandsrapporten - Din enhed
Tilstandsrapporten - Din enhed Hvor er I succesfulde og hvad kan forbedres? Læg mærke til, at der sondres imellem de resultater I opnår og de indsatser I gennemfører for at nå de ønskede resultater! Nøgleresultater
Læs mereEnergistyrelsens bud på initiativer frem mod Jesper Nørgaard Fuldmægtig, Energistyrelsen
Energistyrelsens bud på initiativer frem mod 2020 Jesper Nørgaard Fuldmægtig, Energistyrelsen Agenda Energieffektivitet Nuværende EE-initiativer EE-initiativer frem mod 2020 Energieffektivisering afgørende
Læs mereAftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på
Læs mereTEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune
Til: Teknisk Udvalg Side 1 af 5 Notat med supplerende oplysninger om planlægningen for en ny naturgasledning fra Sabro til Aarhus Havn 1. Konklusion HMN Naturgas I/S (HMN) ønsker at etablere en naturgasledning
Læs mereN O T AT T I L FOLKE TI NGETS EUROP AU D V AL G
Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 572 Offentligt N O T AT T I L FOLKE TI NGETS EUROP AU D V AL G 14. august 2012 J.nr. 3401/1001-4559 Ref. BJH Notat til Folketingets Europaudvalg om forslag fra
Læs mereKLIMAPLAN GULBORG- SUND KOMMUNE
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato oktober 2009 KLIMAPLAN GULBORG- SUND KOMMUNE KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASUDSLIPPET, 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULBORGSUND KOMMUNE KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASUDSLIPPET,
Læs mere